Atuagagdliutit - 30.10.1992, Blaðsíða 3

NR. 126 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Qorlortorsuaq tunnissutigineqarpoq
Niuerneq naammassilivlssorlu Inatsisartut 5 millioner kroninik aningaasaleeqqipput - taamaalilluni landskarsip 44
millioner kronit annaavai
NUUK(KK) - Qorlortorsu-
armi eqalunnik allisitsivik
uagutsinnut tunissutigine-
qarpoq!
Taama oqarpoq direktør
Allan Idd Jensen, Kujataani
qorlortorsuup eqqaani eqa-
lunnik allisitsivimmik okto-
berip 15-ianni piginnittuu-
lersup, piginneqatigiiffiup,
siulittaasua.
Illuatungaani eqalunnik
allisitsiviliorsimaneq misile-
raallunilu ingerlatsisima-
neq landskarsimut 44 mil-
lioner kroninik aningaasaai-
aataasimavoq. Piginneqati-
giiffiup nutaap takoorluuk-
kat annertuut isasoorsima-
sullu sinnikuisa qaavini im-
minut akilersinnaasumik
sulilTeqarfiliorniarnerani
aningaasat 44 millioner kro-
nit taakku maanna sutigul-
luunniit landskarsip iser-
teqqinniarsinnaanngilai.
.Takorluukkat pissutaal-
lutik upernaaq manna aali-
sarnermut naalakkersuisoq
Kaj Egede, taassumalu di-
rektøria Jørn Graversen,
atorfimminniit tunuarput.
Kaj Egedeli malunnaatilim-
mik ikimi »mattutissaanik«
tunineqareerpoq. Taannami
piginneqatigiiffimmi nutaa-
mi, millionerpassuarnik tu-
nissutisisumi, piginneqa-
taallunilu direktøriuvoq.
Eqaluinnaalluunniit mil-
lionip afTaasa missaanik
amerlassusillit, niuernermi
ilanngullugit pisiarineqar-
tut, 2 1/2 millioner kronit
nalinginut sillimmasigaap-
put.
Marluk
soqutiginnipput
Oktoberip qeqqata missaani
Namminersornerulluni
Oqartussaanerup ukiuni
14-ingajanni oqaluttuari-
saanerani naalakkersuinik-
kut mamianartuliat anner-
saasa ilaat Namminersorne-
rusut iperarmassuk pigin-
neqatigiiffiit marluk soquti-
ginnillutik saaffiginnissi-
mapput.
Piginneqatigiiffiup aap-
paata eqalunnik allisitsivik
tigussagunikku aningaasa-
nik aamma tunineqarnissa-
ni allaat piumasarisimavaa,
aappaatalu »aatsaat sinne-
qartoornermi allagartaq
akiligassat uppernarsaa-
taat«-nik taasagaq, 1,2 mil-
lioner kroninik nalilik, pil-
liutigiumasimallugu. Kin-
gulleq taanna isumaqarpoq
eqaluuteqarfik sinneqartoo-
ruteqarluni ingerlalerpat
aatsaat landskarsi aningaa-
saatiminik - qulaani taane-
qartut 1,2 millioninik - pis-
sarsisinnaassasoq, piginne-
qataasut aamma sinneqar-
toorutinik agguagarsisin-
naalernerat peqatigalugu.
Namminersornerullutik
Oqartussat allagartamik
taamaattumik Qorlortorsu-
armi eqaluuteqarfimmut
pilliuteqarniartut tigusisus-
satut toqqarpaat. Piginne-
qatigiiffimmi tassani siulit-
taasuuvoq Inatsisartuni
ilaasortaasimasoq Allan Idd
Jensen, naalakkersuisunilu
ilaasortaasimasoq Kaj Ege-
de direktøriuvoq. Saniatigut
piginneqatigiiffimmi ilaap-
put Qorlortorsuarmi savaa-
tillit qatanngutigiit, Otto
aamma Elias Nielsen.
Piginneqatigiiffiup ne-
riuutigaa piginneqataasut
amerliumaartut. Nuummi
soqutiginnittunut ilaapput
direktør Svend Junge sa-
naartornermilu suliffeqar-
fiutilik Willy Hansen kiisalu
Kaj Egedep akkaava ma-
skinmesteri Kristian Egede.
Aamma Qaqortumiit Qor-
lortorsuaq soqutigalugu na-
lunaartoqarsimavoq. Illua-
tungaani Nanortallip kom-
munia suliami akuunngil-
luinnarpoq.
5 millionit
Nunatsinni Inatsisartut ul-
lualuit matuma siornagut
Qorlortorsuarmi eqaloqar-
fik 5 millioner kroninik ta-
piiffigeqqippaat.
Aningaasat taakku uper-
naaq manna immikkut ittu-
mik Inatsisartut ataatsi-
miinneranniit niuernerup
oktoberip 15-iani naammas-
sisup tungaanut Royal Gre-
enlandip eqaloqarfimmik
ingerlatsisimaneranut ma-
tussutissatut tunniunne-
qarput. Royal Greenlandip
Qorlortorsuarmi siornati-
gut ingerlatsisuusimasoq
Mogens Stenhøj eqalunnik
nakkutilliisussatut atorfe-
qartissimavaa.
Piffissami tassani eqalun-
nik toqusoqarsimannginn-
guatsiarpoq, oktoberillu 15-
ianni niuernermut atatillu-
gu kisitsisoqarnerani paasi-
neqarpoq baaliarujussuarni
arfineq-pingasuni, qorlor-
Qorlortorsuunngooq akiit-
sui 1,2 millioner koruunit
iluanaarniutaalerneratigut
matussutissaqarniassam-
mata Namminersornerru-
sut Qorlortorsuarmi eqalle-
rivik Kaj Egedemut tunniu-
tiinnarpaallussooq. Kaj
Egede iluatsitsigaluarpoq
aningaasaliissutissat pisari-
aqartitani 44 millioner ko-
ruunit katersorlugit, alla-
tulli oqartariaqanngilaq tu-
nissutisiariinnaraajuna.
Hjemmestyret har foræret
fjeldørredprojektet ved Qor-
lortorsuaq væk til Kaj Egede
for et såkaldt overskudsbe-
tinget gældsbrev på 1,2 mil-
lioner kroner. Det lykedes
Kaj Egede at formøble 44
millioner kroner på projek-
tet, som han nu får så godt
som gratis.
torsuup eqqaani inissisima-
suni, 418.558-inik eqaloqar-
toq. Siornatigut eqaluit
halvanden millionit mis-
saannik amerlassusillit taa-
neqartarsimagaluarput.
Oktoberip qeqqani niuerneq
naammassimmat Mogens
Stenhøjip ingerlaannaq
Qorlortorsuaq qimappaa.
Misilitakkat akisuut
Fem millioner kroninik ta-
piissuteqarnermigut lands-
karsip katillugit suliamut
44 millioner kronit atorpai -
Qorlortorsuarmeersumik
eqalunnguamik ataatsimil-
luunniit tisasoqanngitsoq.
Taamaattorli. Tamanna
eqqoqqissaanngilaq. Mar-
lunngormat oktoberip 24-
anni Kalaallit Nunaanni
Teknikikkut Suliniaqatigiit
Nuummi ataatsimiitsitsine-
ranni Allan Idd Jensenip po-
ortugannguaq Qorlortorsu-
armiit eqalunnik naammat-
tusaakkanik sisamanik ima-
lik takutippaa. Eqaluit ku-
sanaqaat, juullilerpallu eqa-
luit tonsip ataatsip missaan-
niittut Nuummi nioqqutigi-
neqalissapput.
Qorlortorsuarmi suliaq
pillugu sorpassuit ajutoor-
fiusimapput.
Jørn Graversen, Inuutis-
sarsiornermut Pisortaqar-
fimmi direktøriusimasoq,
Kalaallit Nunaanni Tekni-
kikkut Suliniaqatigiit ataat-
simiitsitsineranni ima oqar-
poq: - Suliaq misileraalluni
ingerlataasimavoq, misile-
raanermilu kukkussutit
amerlasimaqaat, misilittak-
kallu aamma amerlasimal-
lutik. 44 millioner kronit
taakku sanaartornermi in-
gerlatsinermilu aningaasar-
tuutaasimapput, eqaluute-
qarllllu ullumi sananeqar-
tussaasimasuuppat marlori-
aammik pingasoriaammil-
luunniit akikinnerusimas-
sagaluarpoq.
Qorlortorsuaq foræret væk
Landstinget nåede lige at poste endnu fem millioner kroner i projektet, inden handlen gik i orden - Dermed taber
landskassen i alt 44 millioner kroner
NUUK(KK) - Vi har fået for-
æret dambruget i Qorlortor-
suaq!
Det siger direktør Allan
Idd Jensen, som er formand
for aktieselskabet »Green-
char«, som den 15. oktober
overtog fjeldørredprojektet
ved det store vandfald i Syd-
grønland.
Det har til gengæld kostet
landskassen omkring 44
millioner kroner at opføre
og på forsøgsbasis også at
drive fjeldørredprojektet.
Penge som nu uigenkalde-
ligt er tabt, mens det nye sel-
skab forsøger at skabe en
rentabel virksomhed på rui-
nerne af de store drømme.
Drømme, som kostede
landsstyremedlemmet for
fiskeri Kaj Egede og hans di-
rektør Jørn Graversen deres
stillinger i foråret. Men Kaj
Egede får et gevaldigt pla-
ster på såret. Han er nemlig
både aktionær og direktør i
det nye aktieselskab »Gre-
enchar«, som får foræret de
mange millioner. Alene den
halve million ørreder, som
følger med i handelen, er
forsikret for 2 1/2 millioner
kroner.
To bød
To selskaber bød på fjeldør-
redprojektet, da hjemmesty-
ret midt i oktober skilte sig
af med en af de største politi-
ske skandaler i sin 131 /2 års
lange historie.
Det ene selskab ville lige-
frem have penge for at over-
tage dambruget, mens det
andet selskab »Greenchar«
ville erlægge et såkaldt ud-
byttebetinget gældsbrev på
1,2 millioner kroner. Det be-
tyder, at landskassen først
får sine penge, når og hvis
dambruget begynder at give
overskud og derefter udbe-
taler udbytte til aktionæ-
rende.
Hjemmestyret valgte
»Greenchar«, der trods alt
ville give et gældsbrev for
Qorlortorsuaq. Selskabet
har tidligere landstingsmed-
lem Allan Idd Jensen som
formand og tidligere lands-
styremedlem Kaj Egede som
direktør. Desuden består
selskabet også af de to brød-
re Otto og Elias Nielsen fra
fåreholderstedet og dam-
bruget Qorlortorsuaq.
»Greenchar« håber at
kunne udvide aktionærk-
redsen. I Nuuk har direktør
Svend Junge og entreprenør
Willy Hansen samt Kaj Ege-
des onkel maskinmester
Kristian Egede vist interes-
se for at gå med i selskabet,
ligesom der er interesse for
Qorlortorsuaq-projektet i
Qaqortoq. Til gengæld er
Nanortalik Kommune defi-
nitivt ude af projektet.
Fem millioner
Grønlands Landsting ved-
tog for et par dage siden at
yde fem millioner kroner
som en tillægsbevilling til
Qorlortorsuaq.
Disse penge dækker de
driftsomkostninger, som
har været forbundet med at
lade Royal Greenland drive
dambruget fra den ekstraor-
dinære landstingssamling i
foråret frem til salget den
15. oktober. Royal Green-
land satte den tidligere
driftsleder i Qorlortorsuaq
Mogens Steenshøj til at pas-
se ørrederne.
Der skulle angiveligt ikke
været ørreder, der er døde i
denne periode, men en op-
tælling i forbindelse med
salget den 15. oktober viser,
at der rent faktisk er
418.558 ørreder i de otte
bassiner, der er opstillet ved
det store vandfald. Tidligere
har tal på op til halvanden
million ørreder været
nævnt. Mogens Steenshøj
forlod straks Qorlortorsuaq,
da handlen var falder på
plads midt i oktober.
Dyrekøbte erfaringer
Disse fem millioner kroner
bringer dermed hjemmesty-
rets samlede engagement op
på 44 millioner kroner -
uden at der er blevet slagtet
så meget som en enkelt ør-
red fra Qorlortorsuaq.
Og dog. Det er ikke helt
korrekt. På et møde i Grøn-
lands Teknologiske Selskab
i tirsdags den 24. oktober i
Nuuk viste Allan Idd Jensen
en pakke med fire små por-
tionsørreder, som var blevet
slagtet i Qorlortorsuaq. Ør-
rederne så meget fine ud, og
op til jul vil omkring et ton
ørreder blive udbudt til salg
i Nuuk.
Meget er gået galt i Qorlo-
torsuaq-sag.
Jørn Graversen, tidligere
direktør i Erhvervsdirekto-
ratet, sagde på mødet i
Grønlands Teknologiske
Selskab: - Der var jo tale om
et pilotprojekt, hvor der blev
begået mange fejl og høstet
mange erfaringer. De 44
millioner kroner omfatter
både anlægsudgifter og
driftomkostninger, men i alt
blev Qorlortorsuaq vel to til
tre gange så dyrt, som hvis
dambruget skulle bygges i
dag.