Atuagagdliutit - 08.06.1993, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 62 1993
Grønlands hval-
frustration
Uenighed i den danske hval-delegation: Færøerne truer
med at melde sig ud, og Grønland tager afstand
Af Philip Lauritzen
KYOTO(JAPAN) - Færøer-
ne har efter mødet i den in-
ternationale hvalfangst-
kommission, IWC, i Kyoto i
Japan truet med at melde
sig helt ud. Grønland er ikke
gået så langt, men landssty-
remedlemmet for fiskeri og
hvalfangst, Hans Iversen,
har ikke lagt skjul på, at han
er utilfreds.
Utilfredsheden handler
naturligvis om, at det domi-
nerende flertal af medlems-
landene i IWC fortsat er
imod hvalfangst. Men ikke
kun det. Utilfredsheden
handler også om, at både
Færøerne og Grønland føler
sig tilsidesat i den danske
delegation.
Umiddelbart lyder util-
fredsheden indlysende:
Hvorfor er det Danmark,
der bestemmer hval-politik-
ken, når Danmark ikke har
nogen som helst hvalfangst,
spørger både færinger og
grønlændere. Det er jo os,
der fanger hvaler! Hvorfor
er det så ikke os, der bestem-
mer?
Givet er det, at der på det
netop afholdte møde i IWC,
var store spændinger i den
danske delegation, og grøn-
landske Iversen sagde direk-
te fra på et pressemøde i Ja-
pan.
SPÆNDINGERNE i den
danske delegation kom spe-
cielt til udtryk i forbindelse
med to beslutninger.
For det første var der en
resolution om indsamling af
tekniske data om små hva-
ler. Umiddelbart kunne det
virke som en ret ligegyldig
detalje. Er det ikke natur-
ligt, at en hvalfangstkom-
mission ved noget også om
de små hvaler? Hvad kan det
skade, at man sikrer sig in-
formation?
Danmark undlod at stem-
me, men Grønland ville ha-
ve Danmark til at stemme
imod. Små hvaler hører
nemlig slet ikke ind under
hvalfangstkommissionens
område, og resolutionen kan
ses som et skridt i retning af,
at kommissionens store an-
ti-hvalfangstflertal vil tilta-
ge sig kompetence også over
de små hvaler som for ek-
sempel hvidfisk og narhva-
ler.
FOR DET ANDET havde
Frankrig et forslag om at
etablere et gigantisk reser-
vat for hvaler rundt om Ant-
arktisk. Under IWC-mødet
erkendte Frankrig, at man
ikke kunne få sit forslag en-
deligt vedtaget med de nød-
vendige trefjerdedeles fler-
tal. Blandt andet Danmark
ville ikke stemme for. I sted-
et fremsatte Frankrig en re-
solution, der anbefalede re-
servatet, altså en hensigts-
erklæring, der kan holde sa-
gen »varm« til næste møde,
og her stemte Danmark - til
Grønlands utilfredshed - ja.
Grønland syntes, Danmark
skulle markere sig. Den dan-
ske regering valgte at være
mere pragmatisk og ikke ta-
ge kampen her og nu - hvis
der altså overhovedet er en
kamp, Danmark vil tage.
DET ER Danmark, der er
medlem af IWC. Det er den
Folketingimut ilaasortap Hans-Pavia Rosingip ataatsimiiti-
taliarsuarmi Kalaallit Nunaata inissisimanera nalilersinni-
arpaa. Uani assimi naalakkersuisunut ilaasortaq Hans Iver-
sen aamma Udenrigsministeriami Kalaallit Nunaat pillugu
siunnersorti Finn Lynge ilagai.
pan melder sig ud, så kan
det være en sidste harpun
mod IWC. Grønland vil ger-
ne bevare IWC som et debat-
forum, men det er en farlig
udvikling, at flertallet hele
tiden arbejder for at frelse
de store hvaler uanset den
videnskabelige viden, og at
man nu også prøver at ville
bestemme mere og mere
over fangsten af de små hva-
ler.
danske regering, der lægger
politikken, og det er Uden-
rigsministeriet, der udfører
den. Men der er grønlandske
og førøske deltagere i dele-
gationen, og forud for mødet
diskuteres politikken mel-
lem regeringen og de to
Nordatlantiske hvalfanger-
samfund.
Inden mødet udarbejdes i
fællesskab en fortrolig »in-
struks«, der lægger linien
for, hvordan den danske de-
legation stemmer, og hvad
den mener.
Mindst to gange under
selve IWC-mødet blev denne
instruks imidlertid ændret
ensidigt af regeringen, ifølge
de grønlandske delegater.
- Det er meget frustreren-
de, at vi ikke selv kan sige
vores mening, sagde folke-
tingsmedlem Hans-Pavia
Rosing.
- Når jeg kommer retur til
Grønland, vil jeg bede om en
vurdering af vores rolle i
IWC.
KUNNE Grønland ikke sige
sin mening på selve hval-
fangstkommissionens mø-
de, så fik landsstyremedlem
Hans Iversen lagt klar af-
stand til den officielle dan-
ske linie på et pressemøde.
- Der er et stort flertal i
IWC, der ikke vil tage en be-
slutning for hvalfangst,
selvom biologerne klart si-
ger, at man man godt kan
lave kvoter på visse hvalar-
ter, sagde Hans Iversen til
en snes journalister. - IWC
tager ikke nok hensyn til
hvalfangernationeme. Is-
land har allerede meldt sig
ud. hvis også Norge og Ja-
Folketingsmedlem Hans-Pavia Rosing vil have Grønlands
rolle i hvalfangstkommissionen vurderet. Her ses han sam-
men med landsstyremedlem Hans Iversen og Udenrigsmini-
steriets Grønlands-konsulent Finn Lynge under IWC-mø-
det.
Sikuijuitsoq Kujalleq kaajallallugu arferit eqqissisimatinneqarnissaasa atulernissaat
Frankiigip siunnersuutigaa. Isumassarsiaq taanna ilaagitu Greenpeacemit suliniutigine-
qartorujussuuvoq.
Frankrig foreslog etableringen af et hval-reservat rundt om Antarktis. Det er en ide, som
blandt andet Greenpeace slås meget for.
- Vi er en del af den danske
delegation, og vi er kede af,
at Danmark ikke har sagt
klart nej. Hvis vi havde kun-
net stemme, så havde vi
stemt imod.
DER GIK ikke noget sus
gennem salen, men der blev
hævet øjenbryn i den danske
delegation. Det blev regi-
streret, at Grønland direkte
gik ud og undsagde sig den
officielle danske linie.
Hvad er den officielle dan-
ske linie? Hans-Pavia Ro-
sing sagde det på denne må-
de: - Danmark mener, at en
mindre hvalfangst er ok,
men Danmark prøver hele
tiden at stemme sammen
med flertallet.
Danmark er altså ikke
imod grønlandske eller fær-
øske synspunkter. Det er da
også danske forhandlere,
der gennem mange år har
sikret netop Grønland gan-
ske betydelige kvoter med
henvisning tU, at der er tale
om en såkaldt »oprindelig
fangst«.
Men i Udenrigsministeri-
et skal der ikke blot tages
hensyn til Nordatlantens
danske statsborgere. Der
skal også tages hensyn til de
mange danskere i Danmark,
der - beklageligt men sådan
er det - er imod hvalfangst.
Specielt fra Miljøministeriet
er der pres imod hvalfangst,
og de to meget modsatrette-
de synspunkter skal Uden-
rigsministeriet og til syven-
de og sidst udenrigsministe-
ren »forlige«. Endelig - og
det vil være lidt naivt at
overse det - må Danmark
som alle andre lande, der le-
ver af eksport, vurdere, hvil-
ke konsekvenser det kan få
at støtte hvalfangst i en ver-
den, hvor nogle af Dan-
marks største eksportmar-
keder har en meget klar op-
position mod hvalfangst.
Hvad vedkommer det Grøn-
land og Færøerne, kan man
sige. Men nogle mere kon-
tante danske politikere og
embedsmænd kunne sige, at
sålænge Nordatlanten skal
have milliard-statslån og
milliard-bloktilskud fra
Danmark, så er Danmarks
muligheder for at sikre sig
eksportindtægter umådelig
relevant også for Nordatlan-
ten. De siger det ikke offici-
elt. Men det indgår i den til-
syneladende meget vattede
og meget lidt markante dan-
ske profil.
FRUSTRATIONERNE
blandt de grønlandske delta-
gere i den danske delegation
ved året IWC-møde kan der-
for koges ned til spørgsmå-
let om, hvilken taktik, man
vil følge. Skal man lægge en
klar og direkte kollissions-
kurs mod det store flertal,
der mere eller mindre fana-
tisk er imod enhver form for
kommcerciel hvalfangst?
Skal Grønland være med i
denne kamp mod en kraftig
opinion? Eller skal Grøn-
land dække sig bag et forsig-
tigt dansk diplomati? Givet
er det, at Grønland i dag er
en af verdens større hval-
fangernationer, og at Grøn-
lands hvalfangst er legal,
fordi selv flertallet i IWC
forlængst har accepteret be-
grebet »oprindelig fangst«.
Grønlands hvalfangst var da
heller ikke det mindste til
debat i Japan.