Atuagagdliutit - 23.11.1993, Blaðsíða 8

s
Nr. 109 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Sakkortunerasumik pillaaneq iluaqutaanngilaq
Landsdommer Hans Chnstian Raffnsøe isumaqarpoq sakkortunerusumik pillaasalemikkut pinerlunnerit
ikilisinneqamavianngitsut
NUUK - Matuma uninnis-
saa kissaatigaa. Uikuminit
annersarneqareerluni poli-
tiinut unnerluutigisaraluar-
lugu iperagaaginnartarnera
qatsutivippaa. Naammagi-
lersimavaa, unitsinneqarta-
riaqalersorlu misigisimaler-
simalluni. Indkvarteringimi
ineeqqammi persuttarmani
toqutaangajappoq. Politiit
annersarneqarfianut
apuukkamik ersarilluinnar-
tumik takusinnaasimagalu-
arpaat sakkortoorujussuar-
mik pineqarsimasoq.
- Nipiliornerat ingasappa-
luttorujussuuvoq. Allaan-
ngivikkami niaqua nater-
mut iikkamulluunniit
anaarlussaappalu kkaa,
aammalu tusaasinnaavar-
put nilliajunnaaraluarmal-
luunniit suli persuttarpa-
lukkaa, indkvarteringimi
ineqartut ilaat oqaluttuar-
p°q.
Qaratsamigut ajoqusersi-
maqinammat aanaartoorsi-
manissaa ilimagalugu im-
mikkut ittumik qarasaa tar-
rarsorniarlugu Rigshospita-
liliaanneqarnissaanut aqa-
guttoq AG-p napparsima-
vimmi nalasoq oqaloqati-
gaa.
Kissaatigisaasa annersa-
raat ukiuni arlalinngortuni
annersarneqartarnermi
unitsinneqarnissaa.
Taamaakkaluartorli poli-
tiit annersaassoq apersor-
sinnarlugu unnerluussum-
millu allariarlutik iperar-
paat, oqarnerattummi ima-
tut pisoqartarmat: Ilimagi-
gatsigu eqqartuussaareerlu-
ni inissiisarfimmiittussatut
pineqaatissinneqamavian-
ngitsoq iperaannarparput.
Qisuariapallattoqarta-
riaqarpoq
- Sakkortuumik persuttaa-
soqarsimatillugu pilertortu-
mik suliniartoqartarpoq, ul-
lumikkullu imaappoq politi-
it suliaq misissuillutik
naammassiinnavillugu un-
nerluussigaangata suliaq
eqqartuussivimmi nangeq-
qinneqartarpoq, landsdom-
mer Hans Christian Raffn-
søe AG-mut oqarpoq. Tama-
tumunngalu peqatigitillugu
erseqqissaatigaa suliaq aala-
jangersimasoq oqaaseqarfi-
gisinnaanagu.
- Persuttaasoqarsimatil-
lugu kinguaassiutitigul-
luunniit pinngitsaaliisoqar-
simatillugu suliap pilertor-
tumik ingerlanneqarnissaa
eqqartuussivimmiit inger-
lakkasuarneqartarput. Eq-
qartuussivimmi suliassat al-
lat tunulliukkallarlugit
ingerlanneqartarput, ukiu-
nilu pingasuni sisamani-
luunniit kingullerni persut-
taasoqarsimatillugu kingu-
aassiutitigulluunniit pin-
ngitsaaliisoqarsimatillugu
sakkortunerusumik pine-
qaatissiisoqartalernera ma-
luginiarpara, landsdommer
Hans Christian Raffnsøe
oqarpoq.
- Taamatuttaaq pisoqarsi-
matillugu qanoq inuiaqati-
giinnit pissutsit taamaattut
isumaqarfigineqarannut pi-
neqatissiisarneq naleqqus-
sarneqartussaavoq. Isuma-
galu malillugu persuttaa-
nerni kinguaassiutitigullu
pinngitsaaliinemi sakkortu-
nerusumik pineqaatissiisa-
lernermut tunngavigineqar-
poq pineqaatissiisarnerit
sakkukippallaanerat pillugu
oqallittoqarsim ammat.
Inuiaqatigiinnut
uteqqissinnaanngorlu-
git
- Pinerluttulerinermut inat-
simmi pingaarnerpaatinne-
qarpoq pineqaatissinneqar-
tup ajortulioqqinnginnissaa
anguniarlugu pineqaatissin-
neqarnissaa, pineqaatissii-
nermilu angutip imaluun-
niit arnap sapinngisamik pi-
ler tornerpaamik inuiaqati-
giinnut akuliuteqqissinnaa-
nissaa anguniarneqartar-
poq.
- Isumaqartoqarsinnaa-
voq ilaatigut sakkortuneru-
sumik pineqaatissiinissaq
pitsaanerussagaluartoq,
Hans Christian Raffnsøe
oqarpoq, kisiannili taamaa-
hornikkuttaaq immaqa pi-
nerlussimasup inuiaqati-
giinnut akuliuteqqinnissaa-
nut periarfissai annikillisin-
neqarsinnaapput, taa-
maammallu nalornisooru-
taasinnaalluni.
- Sakkortunerusumik pil-
laasalernikkut ajornartorsi-
utit anigorneqarsinnaan-
ngillat. Nunanimi allani
sakkortuumik pinerlussi-
masunik toqutsiftlusartuni
tamanna takuneqarsinnaa-
voq. Persuttaasarnerit pil-
laasarnerit sakkortusinne-
qarnerisigut ikiliallanneq
ajorput. Taamaammallu
akerlianik isumaqarpunga
persuttaanerup persuttaa-
neq alla pilersittaraa.
- Namminerpiaq isumaga
malillugu pinerluttuleriner-
mut inatsisitsinni tunngavi-
usut pitsaasuupput, taak-
kumi atorlugit annertuu-
mik angusaqarsinnaavugut.
Allanisulli pitsaatigaaq. Pi-
nerluttulerinermummi in-
atsit eqqartuussisutut pine-
qaatissiissummik aalaja-
ngiisutut sakkukitsigisin-
naavoq sakkortutigisinnaal-
luniluunniit. Pinerluute-
qarsimasunik isumaginnin-
nermut aammalu pinerlun-
naveersaartitsinermut
amerlanerusunik aningaa-
sassaqartitsisoqaraluarpat
inernissaa sakkortunerusu-
mik pillaasalernissamit pit-
saanerusinnaagaluarpoq,
landsdommer Hans Christi-
an Raffnsøe isumaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni eqqartuussisuuneq Hans Christian Raffnsøe oqarpoq maluginiarlugu
ukiuni kingullerni pingasuni sisamaniluunniit kredsrettini eqqartuussisu t pinngitsaaliillu-
tik arnerisimasumk aamma persuttaasimasunik eqqartuussinerni skanganerusumik pine-
qaatissiisalersut.
Landsdommer Hans Christian Raffnsøe mener at kunne spore en tendens til at kredsdom-
merne dømmer hårdere straffe ved voldtægtssager og voldssager. En tendens der har været
igennem de sidste tre, fire år.
Taamatuttaaq isumaqarpoq lugit allanngortinneqarnis- pammi avatangiisit piuma-
inuiaqatigiinni atugassariti- saat neriuutigisariaqartoq, saqaataat naammassineqar-
taasut pitsaanerusunngor- taamaattoqarsinnaagaluar- sinnaalluarnerulissammata.
Resodalisering fremfor straf
Annertuumik annersaasoqartillugu kredsrettit tuaviortu-
mik suleriaaseqarnissaat pisariaqarpoq.
Det er nødvendigt at der reageres hurtigt i kredsretterne ved
sager om grov vold.
Landsdommer Hans Christian Raffnsøe mener ikke, man får færre forbrydelser
ved at give hårdere straffe
NUUK - Hun ønsker det her
skal stoppe. Hun er træt af,
at politiet slipper hendes
eksmand fri gang på gang,
efter hun har anmeldt ham
for voldelige overfald. Den-
ne gang synes hun han må
og skal stoppes. Han har væ-
ret ved at slå hende ihjel un-
der et overfald på hendes
værelse i en indkvartering.
Da politiet ankommer til
gerningsstedet kan de se,
hvor voldsomt tilredt hun
er, og der er tydelige spor
efter det virkeligt grove
overfald.
- Det lød virkelig vold-
somt. Det var som om, han
slog hendes hoved mod gul-
vet eller mod væggen, og
man kunne høre, at han blev
ved at slå selv efter hun
holdt op med at skrige, for-
talte en medbeboer på Ind-
kvarteringen. AG talte med
hende på hendes sygeseng,
dagen før hun som bårepati-
ent skulle sendes til Rigsho-
spitalet for at få foretaget en
særlig røntgenundersøgel-
se fordi hun havde sympto-
mer på, at der er en blødning
der trykker på hjernen.
Det hun ønsker sig aller-
mest er, at der sættes en
stopper for den vold, hun
har været udsat for igennem
flere år.
Alligevel sætter politiet
voldsmanden på fri fod, ef-
ter at have afhørt ham og
udarbejdet et anklageskrift,
for som de siger: Vi tilbage-
holdt ham ikke, fordi vi
skønnede, at der ikke var
mulighed for, at han ville
blive dømt til anbringelse i
anstalten for Domfældte.
Hurtig reaktion
nødvendig
- Der er brug for en hurtig
reaktion, ved sager om grov
vold, og det er sådan i dag, at
man lige så snart politiet er
færdige med efterforsknin-
gen og rejst sigtelse kommer
det for kredsretterne, siger
landsdommer Hans Christi-
an Raffnsøe til AG. Han un-
derstreger samtidig, at han
ikke kan udtale sig om den
konkrete sag.
- Kredsretterne bestræ-
ber sig på at arbejde hurtigt,
når det drejer sig om volds-
sager og voldtægtssager. De
bliver behandlet før andre
sager i kredsretterne, og der
har de sidste tre eller fire år
været en tendens til, at der
afsiges strengere straffe i
kredsretterne, når det gæl-
der voldsforbrydelser og
voldtægtssager, siger lands-
dommer Hans Christian
Raffnsøe.
- Dommene skal også
helst afspejle holdningen,
der er til disse ting i samfun-
det. Jeg mener, at noget af
grunden til at der kan spo-
res en tendens til at dømme
hårdere ved voldtægtssager
og voldssager er en debat der
har været om, at de domme
der blev afsagt var for milde.
Resocialisering
- Det bærende princip i kri-
minalloven er, at der sigtes
på det specialpræventive, og
dommen sigter imod resoci-
alisering så manden, eller
kvinden for den sags skyld,
kan optages så hurtigt som
muligt i samfundet igen.
- Man kunne da tænke sig,
at det i nogle tilfælde ville
være bedre med en strenge-
re dom, siger Hans Christi-
an Raffnsøe, men det kan
måske samtidig være med-
virkende til, at man på den-
ne måde forringer gernings-
mandens muligheder for at
resocialisere sig, det kan væ-
re et dilemma.
- Man kommer ikke ud af
problemerne ved at straffe
hårdere. Det kan man se i
andre lande, hvor man hen-
retter folk for grove forbry-
delser. Der bliver ikke min-
dre vold, ved at straffene bli-
ver mere hårde. Tvært imod
mener jeg at vold avler vold.
- Min personlige mening
er, at i det lange løb er prin-
cipperne i vores kriminallov
gode, som man kan komme
langt med. Den er mindst li-
ge så god som andre steder.
For kriminalloven er også li-
ge så mild eller lige så hård
som den dommer der døm-
mer. Med flere penge til kri-
malforsorg og tU præventive
foranstaltninger vil det give
bedre resultater end hvis
man for eksempel, begynder
at give strengere straffe,
mener landsdommer Hans
Christian Raffnsøe. Han
mener ligeledes, at man må
håbe på at vilkårene i sam-
fundet ændres til det bedre,
så man også selv bliver bed-
re til at opfylde omverde-
nens krav.