Atuagagdliutit - 23.11.1993, Blaðsíða 9

Nr. 109 ■ 1993
9
■ .- iy--^----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Suliffissat amerlinissaat ili-
manarpoq tamatumalu nas-
satarisaanik akileraarutiti-
gut isertitat allissallutik,
taamaammallu kommunal-
bestyrelsep akileraarutit
procentiat 26-imiitiinnassa-
vaat.
Med udsigt til liere i arbejde
og dermed større skatteind-
tægter, fastholder kommu-
nalpolitikerne skattepro-
centen på 26. (Ass./Foto:
Louise-Inger Lyberth)
Suliffissaaleqineq ajomartorsiutaanerpaavoq
Kangaatsiami sanaartomissamut missingersuutit annertuut suliffissaaleqinermik annikillisitsiallattussaavoq
KANGAATSIAQ(KB) - Te-
lefonbogimi Kangaatsiaq
quppernerni marluunngit-
suniluunnht takuneqarsin-
naavoq. Kisiannili kommu-
ni aningaasakillioraluarluni
ukiup tulliani kommuninit
allanit amerlanerusunik sa-
naartugassanut assigiin-
ngitsunut aningaasanik b-
luartitsisimavoq. Taamaah-
ortoqarsimaneranut peqqu-
taavoq suliffissaaleqinerup
annikblisinniameqarnera.
- Ukiup tullianut missi-
ngersuusiornitsinni suliffis-
saqartitsiniarnissarput pi-
ngaartinnerusimavarput,
siullertut viceborgmesteri
Sara Frederiksen, attaviit-
sutut qinigaasimasoq oqar-
poq.
Pingaartillugu nuannaa-
rutigaa Namminersornerul-
lutik Oqartussat nunaqar-
finni pingasuusuni, tassa
Attumi, Ikerasaarsummi
Niaqomaarsummilu tuni-
sassiorfinnut aningaasahisi-
mammata, kisiannili ajuu-
saarutigalugu Iginniarfim-
mi aalisartut inaabagissior-
fissap imermillu pbersuiffis-
sap immaqa 1997-imi piler-
sinneqarnissaasa tungaa-
nut suli sumiifTinnut aha-
nut pisaminnik tuniniaasa-
riaqarmata.
Pilersaarutit malillugit
raajanik qalipaajakkanik
nunatta kujataaneersunik
Kangaatsiami poortuisaler-
nissaq juullertinnagu aal-
lartittussaavoq. Tamatuma
nassatarisaanik ukiup ka-
perlannerani suliffissaaleqi-
nerujussuup nalaani inuit
15-iniit 20-inut suliffissa-
qartinneqalersussaapput.
Taamaalilluni illoqarfimmi
suliffissaaleqisorpassuit su-
liassaqartinneqahssapput,
tassami oktoberimi 45-uusi-
magaluaramik.
Akileraarut
allanngunngilaq
Inuit amerlanerusut sulif-
fls saqartinneqaler nis saat
naatsorsuutigineqarmat,
taamaalillunbu akberaaru-
titigut isertitat annertune-
rulissallutik pobtikerit isu-
maqatigiipput ukiup tullia-
ni akileraarutip procentia
26-iusoq abanngortinneqas-
sanngitsoq. Missingersuutit
nutaat ataatsimut isigalugit
isumaqatigiiffiubuarsima-
voq, Sara Frederiksen paa-
sissutissiivoq.
Kommunip ukiuni ki-
ngullerni inissianik sanaar-
tornini ingerlatiinnassavaa.
Illut nutaat qulit nutarteri-
nerillu marluk missinger-
suusiorneqarsimapput,
taakkulu illoqarfimmi in-
nuttaasut nutsertoqarnera-
nik amerlanerusunillu
inunngortoqartalerneranik
peqquteqartumik amerline-
rannut nalimmassaatitut
atorneqassapput. Ukiuni ki-
ngullerni nunaqarfiit inissi-
aliortiternermi sabiutinne-
qarsimapput, massakkullu
Kangaatsiap illoqarfia tul-
linnguuppoq. Tamatuma
saniatigut nutaamik ilive-
qarfiliortoqassaaq aammalu
nunaqarflnni aqqusinniorti-
tertoqassalluni, kiisalu Ka-
ngaatsiap illoqarfiani eqqaa-
vissuarmut aqqusinniorto-
qassalluni, aqqutaanilu ka-
laaliaraq sananeqarsimasoq
inaarsarneqassalluni.
Illoqarfiup inuttussusia
eqqarsaatigalugu nunarsu-
atsinni arsaafTiit akisuner-
saat Kangaatsiamiippoq.
Ukiut qubt sinnerlugit ma-
tuma siornatigut arsaaffili-
ortoqassammat qaqqaq
qaartiterneqalersimavoq.
Massakkullu arsaattarfiup
aUineqarnissaanut, taamaa-
lillunilu eqqortumik angis-
suseqalernissaanut politike-
rit milliardit affaannik ani-
ngaasaliisimalerput.
TaamaakkaluartorU nu-
naqarfinni eqqagassatigut
ajornartorsiutit aaqqiissu-
tissaannik ukiuni tubiuttu-
ni qanoq iliuuseqartoqarni-
anngilaq. Pingaartumik
Iginniarfimmi innuttaasut
eqqagas satigu t aj or nar tor si-
uteqarput, tassami eqqak-
kat eqqaavissuarmiit teqqa-
kaasaramik. Eqqaavissuup
ungalulerneqarnissaa ima-
luunniit ajornanngippat eq-
qakkanut ikuallaaveqaler-
nissaq bygderådip kissaati-
gisimagaluarpaa. Kisiannbi
kommunalbestyrelsep tas-
sunga aningaasaliinissani
siusinnerpaamik 1995-imi
pisussanngorlugu kinguar-
tissimavaa.
Pinnguartarfiit nutaat
Aammattaaq meeqqat eq-
qarsaatigineqarsimapput.
Ukiup tuUianiit nunaqarfm-
ni tamani meeqqat pinngu-
artarfmni nutaani pinngu-
arsinnaahssapput. Niaqor-
naarsummi sannavik alhne-
qartussaavoq aammalu Ka-
ngaatsiami angallatinik ilu-
arsaassisarfimmik nutaa-
mik pilersaarusiornissamut
millionit affaat ibuartinne-
qarsimapput.
Pimoorullugu suliassa-
qartitsiniarnermut politike-
rit 1 million kroninik nam-
mineq illualiassanut blu ar -
tissimavaat. Neriuppullu
aningaasat affaat Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit utertinneqarumaar-
tut. Tamatuma saniatigut
politikerinit pilersaarutigi-
neqarpoq aasamut suliffis-
saaleqisut illuaqqanik pinia-
riartarfinnik iluarsaassitin-
neqassasut. Ukiup tulliani
katillugit 5,8 millioner kro-
nerpiaat sanaartornermut
atorneqassapput.
Namminersornerullutik
Oqartussat ukiuni tulliuttu-
ni marlunni Kangaatsiami
atuarfiup allilerneqarnis-
saanut tassungalu atatillu-
gu ilinniartut inaannik sa-
nanissamut 8,5 millioner
kronit illuartissimavaat.
Tamanna atuartuniinnaq
nuannaaru tigineqanngilaq.
Aammattaaq pobtikerit nu-
annaarutigaat siunissami
atuartut annerit atuarner-
minnik naammassinninni-
arlutik iUoqarfimmut alla-
mukartariaqartarnerannut
aningaasarpassuit sipaarne-
qartussanngormata. Ullu-
mikkut Kangaatsiami 7
klassi tikiinnarlugu atuar-
toqarsinnaavoq. Ukiunib ki-
ngullerni meeqqat amerliar-
tornerisa nassatarisaanik
missingersuutit atuartut il-
loqarfimmi allami atuartin-
neqartarneri pissutigalugit
qaangerneqartualersimap-
put.
Arbejdsløsheden er største problem
Stort anlægsbudget i Kangaatsiaq skal tage toppen af ledigheden
KANGAATSIAQ(KB) -1 te-
lefonbogen fylder Kangaat-
siaq kommune mindre end
to sider. Men trods sin bden-
hed bruger kommunen næ-
ste år væsentbgt flere penge
end mange andre kommu-
ner på en lang række for-
skelbge anlægsopgaver. Det
sker for at komme arbejds-
løsheden til Uvs.
- Beskæftigelsen er det, vi
har prioriteret højest i for-
bindelse med budgettet for
næste år, siger 1. viceborg-
mester Sara Frederiksen,
der er valgt for den uafhæn-
gige hste.
Hun er især glad for hjem-
mestyrets investeringer i
produktionsanlægene i de
tre bygder Attu, Ikerasaar-
suk og Niaqornaarsuk og be-
klager, at fiskerne i Iginni-
arfik fortsat må indhandle
deres fangster andre steder,
indtil el- og vandforsyning
er etableret, formentbg i
1997.
Efter planen starter pak-
ning af pillerejer fra Syd-
grønland på fabrikken i
Kangaatsiaq by inden jul.
Det betyder nye jobs til mel-
lem 15 og 20 mennesker i de
dystre vintermåneder med
høj ledighed. Og det vil gøre
et stort indhug i køen af by-
ens arbejdsløse, der i okto-
ber var på 45.
Skatten uændret
Med udsigt tb flere i arbejde
og dermed stigende skatte-
indtægter var pohtikerne
enige om at holde skattepro-
centen på 26 bgesom i år. I
det hele taget har der været
stor enighed om det ny bud-
get, oplyser Sara Frederik-
sen.
Kommunen fortsætter de
seneste års bobgbyggeri. Ti
nye huse og to modernise-
ringer er budgetteret og skal
imødekomme det stigende
indbyggertal, der både skyl-
des tbflytning og flere føds-
ler. Mens det sidste år var
bygderne, der blev tilgodeset
med nye boliger, er det nu
Kangaatsiaq by, der står for
tur. Desuden skal byen have
en ny kirkegård, der skal an-
lægges nye veje i abe bygder
og veje tb natrenovation i
Kangaatsiaq by, hvor også
brædtet bliver færdiggjort.
Verdens dyreste fodbold-
bane ligger ifølge folkevid-
det i Kangaatsiaq. Det er
mere end ti år siden, man
begyndte at sprænge fjeldet
for at spble bold. Nu har po-
litikerne bevbget en halv
mblion tb en udvidelse af
banen, så den kan få de rigti-
ge mål.
Derimod bliver der ikke
gjort noget i det kommende
år for at løse bygdernes af-
faldsproblemer. Især i Igin-
niarfik har borgerne proble-
mer med affald, der flyver
væk fra dumpen. Bygderå-
det ønsker en indhegning el-
ler endnu hebere et for-
brændingsanlæg. Men kom-
munalbestyrelsen har ud-
skudt disse investeringer tb
tidligst 1995.
Nye legepladser
Også børnene er der tænkt
på. I abe bygder kan de fra
næste år lege på nye lege-
pladser. Værkstedet i Nia-
qomaarsuk skal udvides, og
en halv million kroner er af-
sat tb projektering af et nyt
bådeværksted i Kangaatsi-
aq.
Som decideret beskæfti-
gelsesfremme har pohtiker-
ne afsat knap en million kro-
ner tb selvbyggerhuse. De
håber, at hjemmestyret vb
refundere op mod halvdelen
af beløbet. Desuden har poli-
tikerne planer om, at ledige
tb sommer skal stå for repe-
ration af fangsthytter. Ialt
bruger kommunen knap 5,8
mibioner kroner næste år på
anlægsbudgettet.
Hjemmestyret har afsat
otte og en halv mibioner
kroner over de kommende
to år tb at udvide skolen i
Kangaatsiaq og i tilknytning
tb den bygge kobegieværel-
ser. Det er ikke bare popu-
lært blandt eleverne. Politi-
kerne glæder sig over, at de
i fremtiden vb spare store
udgifter tb at sende de æld-
ste elever udenbys for at gø-
re skolen færdig. I dag går
de kun i Kangaatsiaq tb og
med 7. klasse. Og det stigen-
de børnetal har de seneste år
betydet, at budgettet gang
på gang er blevet sprængt på
grund af udgifter tb elever-
nes udenbys undervisning.
En udvidelse af lægekli-
nikken finansierer hjemme-
styret også i 1994. Ialt har
landsstyret sat godt 34 mb-
boner kroner af tb investe-
ringer i Kangaatsiaq kom-
mune næste år.