Atuagagdliutit - 09.12.1993, Blaðsíða 2

PEQQINNISSAQ
Stimulation
Artikel fra HELSE
Forældre bør kende, hvordan
de bedst fremmer og stimule-
rer deres barns udvikling.
Men børn må ikke overstimu-
leres. De har også behov for ro
og fred.
Børns udvikling stimuleres
af de indtryk, de modtager fra
omgivelserne, især de tre før-
ste leveår, hvor rammerne for
deres senere udvikling læg-
ges, og deres personlighed og
karakter bliver dannet. Mang-
lende interesse og stimulation
fra omgivelserne i disse år kan
hæmme et barns udvikling fy-
sisk og psykisk og få alvorlige
følger for dets senere indlæ-
ring og dets tilpasning.
Den nære kontakt, ømhed
og tryghed fra forældrene vir-
ker allerede fra fødslen i sig
selv stimulerende på barnets
udvikling, som det især tyde-
ligt viser sig ved udviklingen
af sanserne. Barnet ser, og
man erfarer snart, at der ikke
blot ser, det betragter og stu-
derer med overbevisende in-
teresse den voksnes ansigt.
Barnet hører, og man bliver
snart klar over, at det ikke blot
hører, det lytter efter forskel-
lige lyde og prøver at lokalise-
re dem.
Denne interesse for brugen
og udnyttelse af sanserne skal
stimuleres. Barnets skal have
noget at se på, helst noget med
klare farver og gerne noget,
der bevæger sig, for eksempel
en form for uro i passende af-
stand. Tal til eller syng for bar-
net, når det pusles og bades.
Peg på genstandene, når de
benævnes. Barnet lærer her-
ved at forstå ordene, længe før
det selv kan udtale dem. 1 ni-ti
månedersalderen forstår børn
i almindelighed fem-seks ord, i
et årsalderen omkring 12 ord
og i treårsalderen forstår de
det meste af det sprog, som de
efterhånden begynder at kun-
ne udtale og anvende.
Ngsaerrigheden-
forskertrangen
Nysgerrigheden, lysten til at
undersøge og prøve alt, tran-
gen til at lære lyser ud af bør-
nene, allerede når de er et
halvt til et år gamle.
Denne forskertrang skal un-
derstøttes, stimuleres og må
ikke hæmmes. Når barnet læ-
rer at kravle og rejse sig op, får
det nye muligheder for at til-
fredsstille sin nysgerrighed og
for at lære. Samtidig øges risi-
koen for, at det meget aktive
barn kan komme til skade.
Knubs og fald er uundgåelige,
men alvorlige ulykker må man
søge at undgå. Det er i alderen
et til tre år, at blandt andet
forbrændinger og forgiftninger
er hyppige.
Risikoen for ulykker og
ærgrelser over ødelæggelse af
skøre og måske kostbare gen-
stande må man søge at fore-
bygge ved fornuftig indretning
af hjemmet, således at barnets
naturlige trang til at undersø-
ge, lære og udvikle sig ikke
hæmmes mere end nødven-
digt.
Kravlegården er en praktisk
indretning, et sikker sted at
have barnet, men hvis den an-
vendes forlænge, kommer den
let til at begrænse barnets mu-
ligheder for at lære gennem
egne initiativer.
Kravlegården må ikke blive
et bur, hvor barnet står og
hænger ud over kanten og ke-
der sig.
Trods- eller
setVsUendiqhedsalderen
Det er ikke altid lige let at væ-
re forældre. De fleste børn har
i treårsalderen perioder, hvor
de kan være noget af en prø-
velse for deres omgivelser,
hvor deres trang til at udforske
og prøve alt fører til konflikter
og trodsreaktioner som udtryk
for, at barnets trang til selv-
stændighed er under udvik-
ling. Det er forståeligt, hvis
forældrene i denne periode fø-
ler, at barnet er udviklet mere
end nok!
Det er en alder, hvor der må
sættes mere faste grænser for
barnets udfoldelser, men an-
vendelse af diplomati og taktik
må også bruges, for at barnet
ikke skal føle, at det taber for
meget ansigt.
At (ege er at tære
Sørg for gode legemuligheder,
både inden for hjemmet og når
barnet er i fri luft. Børn lærer
ved at eksperimentere. De
skal opmuntres til selvstæn-
digt at løse problemerne og ik-
ke hjælpes mere end nødven-
digt. Sørg for legetøj, der sva-
rer til barnets alder og udvik-
ling, men det drejer sig ikke
om specielt at anskaffe dyrt
»pædagogisk« legetøj.
Kritiske eller følsomme
perioder
Børns modning sker ikke som
en rolig fremadskridende ud-
vikling, men trinvis eller i ryk,
hvor barnet gennemløber pe-
rioder (kritiske eller sensitive
faser), hvor de er særligt moti-
veret for at lære nye færdighe-
der inden for en bestemt funk-
tion. Det kan være på det mo-
toriske område: At kravle, at
rejse sig op, at gå, eller det kan
være perioder, hvor barnet er
særlig motiveret for at lære at
tale, at spise selv eller blive
renlig.
Det, som forældrene gør på
ét udviklingstrin, kan være
uheldigt på et andet. Det er
dog ikke nødvendigt, at foræl-
drene ved, hvornår gennem-
snitsbamet når de forskellige
udviklingsfaser. De skal blot
være vågne over for deres
eget bams opførsel og udvik-
ling og vise deres interesse og
støtte barnet, når det virker
motiveret.
Pasning hjemme etter i
daginstitution
Børn i de første år trives bedst
og udvikles bedst, hvis de pas-
ses af få nøglepersoner, men
pasning i en daginstitution el-
ler dagpleje med flere børn kan
være et godt supplement til
hjemmet og virke ekstra sti-
mulerende på barnets udvik-
ling. Oplevelse af forskellige
miljøer og samværet med an-
dre børn fremmer desuden
børnenes sociale udvikling.
En nyer# svensk undersø-
gelse hår vist, at børn, der var
begyndt i vuggestue allerede
før étårsalderen, var mere
selvstændige og længere
fremme fagligt og tilpasnings-
mæssigt end deres kammera-
ter, da de var 8 og 13 år gamle.
Meeqqat ineriartornerat avatangiisinit misigisanik sunner-
neqartarpoq, pingaartumik ukiunini pingasuni siullerni
siunissami ineriartornissaat tunngavissinneqartarmat, ki-
naassusaallu periusiilu pilersinneqartarmata. Ukiuni taak-
kunani soqutigineqannginneq sunnerneqannginnerlu me-
eqqap timaasigut tarniatigullu ineriartorneranut unikaal-
latsitsisinnaapput - kingusinnerusukkullu ilinniarnissaa-
nut naleqqussarnissaanullu akornuseerujussuarsinnaallu-
tik.
Børns udvikling stimuleres af de indtryk, de modtager fra
omgivelserne, især de tre første leveår, hvor rammerne for
deres senere udvikling lægges, og deres personlighed og
karakter bliver dannet. Manglende interesse og stimulation
fra omgivelserne i disse år kan hæmme et bams udvikling
fysisk og psykisk og få alvorlige følger for dets senere indlæ-
ring og dets tilpasning. (Ass./Foto: Knud Josef sen)
Meeqqat ukiuni siullerni angajoqqaanik imaluunniit inun-
nik aalangersimasunik paarineqarunik toqqissisimanarne-
rutittarpaat, paaqqinnittarflmmili dagpleje-miluunniit,
amerlasuunik meeraqarfiusuni, paarineqarneq angerlarsi-
mafTimmi paarsinermut taartaalluarsinnaavoq meeqqallu
ineriartorneranut ilapittuulaalluartarluni. Assigiinngitsu-
nik avatangiisinik misigisaqartarneq meeqqanillu allanik
pinnguaqateqartarneq meeqqat inooqataanermut ineriar-
tornerat siuarsassavaat.
Børn i de første år trives bedst og udvikles bedst, hvis de
passes af få nøglepersoner, men pasning i en daginstitution
eller dagpleje med flere børn kan være et godt supplement
til hjemmet og virke ekstra stimulerende på barnets udvik-
ling. Oplevelse af forskellige miljøer og sam været med andre
børn fremmer desuden børnenes sociale udvikling. (Ass./Fo-
to: Knud Josefsen)