Atuagagdliutit - 09.12.1993, Blaðsíða 7

NR. 6 • 1993
I’EQQINNISSAQ

Pinaveersaartitsinissaq pisariaqarpoq
Kinguaassiutitigut nappaatinik pinaveersaartitsinermut iluaqutaasinnaasutuaavoq paasititsiniaaneq, Sisimiuni laboratoriami
assistenti Nora Grossmann isumaqarpoq, taannalu klamydia pillugu suliniuteqartorujussuuvoq
Nora Grossmann Sisimiuni la-
boratorieassistentiuvoq, kisi-
annili aamma paasititsiniaa-
nermik suliaqartuulluni. Ukiu-
mut nalunaaquttap akunner-
passui suleqatinilu kinguaassi-
utitigut nappaatit, naartuersit-
tarneq, naartusameq peqqin-
nissamullu tunngasut allat pil-
lugit paasititsiniaanermut
atortarpaat.
Sisimiuni paasititsiniaaner-
mik suliaqartut assigiinngit-
sorparujussuupput, ilaat Ikior-
fimmeersuullutik ilaallu peq-
qinnissaqarfimmeersuullutik,
suleqatigiinnerminnilu ima
angusaqarsimatigipput allat
suliffeqarfiit, soorlu atuarfiit,
Nora Grossmann-ip suleqataa-
salu pingaarutilittut isigisaat
pillugit unnukkut oqallitsinne-
qartarlutik. Aammalu illoqarfi-
up radioa tamatumunnga ator-
luarneqartorujussuuvoq.
- Pingasunngornerit tamaa-
sa suleqatigiit paasititsiniaallu-
tik aallakaatitseqataatinneqar-
tarput. Tamatumunnga atatil-
lugu arlaleriarlunga radiokkut
kinguaassiutitigut nappaatit,
naartuersittameq, naartusar-
neq allallu pingaarutillit pillu-
git oqaluttuartarpunga.
- Sisimiuni innuttaasut radi-
okkut aallakaatitsinerup nalaa-
ni apeqquteqarlutik imaluun-
niit nammineq eqqarsaatitik
saqqummiunniarlugit sianer-
sinnaasarput. Inuit taamatut
aallakaatitsisarnerput sungi-
ussimalerpaat taamaammallu
sianertut amerlasarput. Ki-
naassuseq saqqummiukku-
sunngikkaanni kinaanerluni
oqaatigisariaqarneq ajorpoq.
Ilaanneeriarlunimi aamma sia-
nertut amerlavallaarsimagaa-
ngata piffissaq aallakaatitsiffi-
gisarput sivitsortariaqartar-
parput, Nora Grossmann oqa-
luttuarpoq.
Nora
aalajangersimasuuVo<(
- Paasititsiniaanerup iluatsillu-
arsinnaaneranut aqutsisut qa-
noq isumaqamerat apeqqutaa-
sorujussuuvoq. Aallajangersi-
malluarlunga oqartarpunga
taamatut piumasaqartariaqar-
luta, aammami paasititsiniaa-
nermut nalunaaquttap akunni-
alunngui atoraangatsigit piu-
masatsinnik angusaqarsima-
sutut isikkoqartarpugut. Kisi-
annili illoqarfimmiit illoqarfim-
mut pissutsit assigiinngitsoru-
jussuupput, taamaammallu su-
miiffimmi pissutsit apeqqutaa-
sarlutik, Nora Grossmann
1982-imi paasititsiniaanermik
suliaqalersimasoq isumaqar-
poq.
- Taamanikkut Sisimiuni ki-
nguaassiutitigut nappaatini go-
norré nalinginnaasorujussuu-
voq. Malugisimanerpaasamalu
ilagisimavaat inuit qulit gonor-
ré-raangamik, taakkunannga
tallimat ilisimaneq ajoraat kina
ilagisimanerlugu. Taamaam-
mallu pingaarnerpaatittuarpa-
ra inuusuttut ilisimatissallugit
kinguaassiutitigut nappaateqa-
lerumanngikkunik usuup puua
qanoq pingaaruteqartigisoq,
kisiannili aamma kina ilagisi-
manerlugu ilisimasariaqaraat.
- Paasititsiniaaneq pingaa-
rutilerujussuuvoq, kinguaassi-
utitigulli nappaatinik akiuiniar-
luni iliuuserisinnaasarpassuit
ilamineriinnarlugu, Nora isu-
maqarpoq.
- 1982-imi Sisimiuni gonno-
ré-rtut 2.000-t missaanniissi-
mapput, 1992-imilu 25-iinnan-
ngorsimallutik.
Nikanarsaataanngilarf
- Ukiuni taakkunani paasititsi-
niaanermik suliaqarfigisima-
sanni pingaartittuartarsimava-
ra inuit kinguaassiutitigut nap-
paateqalersimasut nikanartu-
mik isigineqannginnissaasa
qulakkeerniarnissaat. Inuim-
mi kinguaassiutitigut misissu-
isarfimmukartartut tassaapput
imminnut paarerusuttut.
- Aammattaaq atuartunik
nakorsiartarfitsinnut pulaartit-
sisarnitsinni iluatsitsilluarsi-
mavugut. Taamaalillutimmi
nakorsiartarfik sulisullu ilisa-
risimanerulersimavaat, ma-
lunnarpOrlu ittooriunnaarsi-
magaatigut aammalu apeqqu-
tissaqaraangamik aperisalersi-
masut.
- Gonorré-rtatut ikilinerisi-
gut nappaammik allamik eqqu-
miitsumik akiorniagassaqaler-
simavugut - tassaavorlu Kla-
mydia. Ukiuni kingullemi nap-
paat taanna pillugu aqutsisu-
gut isertuarata saqqummius-
siffigisarsimavagut, aatsaalli
massakkut misigisimalersi-
malluta tusaaneqalerluta.
- Pissutsinik nuanniitsunik
atugaqarpugut, tassami klamy-
diamik misissueqqissaarfigi-
sinnaasatsinnik soqanngilagut.
Misissugassatut tigusagut
Nuummut nassiunneqartar-
poq, aatsaalli ullut 14-it qaangi-
ukkaagata akissutisisarluta.
- Inuit klamydiaqarsorisagut
oqarfigissallugit nuannerpal-
laameq ajorpoq suli iluamik ili-
simanatigu. Tamanna nakorsi-
anut uatsinnullu nuannerpal-
laarneq ajorpoq. Kisiannili ase-
ruuttoorneq annertuallaarsi-
magaangat iisartakkanik kla-
mydiamut akiuussutissanik.
Iisartakkat taakku aseruut-
toornernut allanuttaaq iluaqu-
taasinnaapput.
Etfeersimaamerulerput
- Siornatigut klamydia ilisima-
saqarfigivallaarsimanngikkalu-
arparput. Aatsaat ukiuni ki-
ngullerni nappaat taanna ki-
nguaassiutitigut tuniluuttar-
tuusoq malugilersimavarput.
Aammattaaq qanoq kingune-
qarsinnaasoq paaseriaratsigu
massakkut eqqumaffiginiarne-
rulersimavarput.
- Arnat illissamik paavatigut
naartuleraluartut amerlatsissi-
mapput, tamannalu klamydia-
mik peqquteqarsimasinnaa-
voq. Arnat ilaat meerartaar-
nerminni klamydiaqarsima-
gaangamik qitornartaavi isi-
mikkut ajoquteqartarput ima-
luunniit pualluttuusarlutik.
- Nappaat eqqumiitsoq taan-
na tamatigut nappaammik na-
laanneqarsimasumit malugi-
neqarneq ajorpoq. Amat ilaasa
bakteriat ukiorpaalussuarni at-
tatereerlugit aatsaat ippigisa-
qarsinnaalertarput. Allaanngi-
vippoq bakteriat imminnut
poornissaminnut piginnaane-
qartartut.
- Ilaatigummi misigisarpar-
put aappariit ukiorpaalunni na-
jugaqatigeereerlutik nappaat
taanna malugineqaraangat
aappaasoq aapparmi allasiorsi-
maneranik pasinnilersinnaa-
sarmat. Taamaammat klamy-
dia pillugu paasititsiniaanissaq
pingaartorujussuuvoq, Nora
aalajangersimarpalulluni oqar-
poq.
- Aamma angummut eqqu-
miiginarsinnaasarpoq ukior-
paaluit sioqqullugit amaq ataa-
seq ilagisimasinnarlugu ukior-
paaluit qaangiunneranni peq-
qinnissaqarfimmit aggeqqu-
saasarneq. Imaassinnaavoq
angut malugisimasaqarsiman-
ngikkaluartoq, kisiannili taa-
neqarsimatilluni pinngitsoora-
ni katsorsameqartariaqarpoq,
tassami bakteriat malunnara-
tik imminnut poorsimasin-
naammata.
- Iisartakkanik katsorsartin-
nermi iisartakkat tamaasa
aammalu piffissaliunneqartut
tamaasa iiorarnissaat pingaar-
torujussuuvoq, taamaanngip-
pammi katsorsaaneq iluaqu-
taasinnaanngilaq.
Pissutsit ({ularnaatillit
- Ullumikkut Nuummiinnaq
misissueqqissaamerit inger-
lanneqartameri ajornartorsiu-
tigaarput. Sinerissami nappar -
simavinni 100 procentimik
paasineqaraangat inuk misis-
sorneqartoq klamydiaqartoq
aatsaat ilagisimasat kikkuu-
nersut paasiniarneqarsinnaa-
sarput. Nakorsiartoq qinnuigi-
sinnaavarput siornatigut ilagi-
simasani oqarfigeqqullugit
katsorsartinniarlutik napparsi-
mavimmut saaffiginnissasut,
kisiannili uagut namminneq
qanoq iliorsinnaannginnerput
toqqissisimanngissutigaarput.
- 100 procentimilli qulak-
keeraangatsigu nakorsiaq kla-
mydiaqartoq aammalu inuup
taassuma siornatigut ilagisi-
masaasa klamydiaqarsimanis-
saat qularinngikkaagatsigu
katsorsartikkiartoqqullugit ag-
gersartarpagut, kisiannili ag-
geqquneqartut takkutinngit-
soorsimagaangata qanoq ilior-
sinnaajunnaartarpugut.
- Amerlanertigut inuit tak-
kunneq ajomnarput nammin-
neerlutik malugisimasaqameq
ajoramik, taamaammallu im-
miniiginnartarlugu. Taamaam-
manunna paasititsiniaanissaq
pingaartorujussuusoq.
- Tamanna tunngavigalugu
sinerissami napparsimavinniit
martsip aallaqqaataa aallamer-
figalugu misissugassanik
Nuummut nassiussisinnaaler-
nissarput iluaqutaassaqaaq,
taamaalillutami ilagisimasanik
aggersaasalemissatsinnut
tunngavissaqamerulertussaa-
vugut, Nora Grossmann oqar-
poq.
- Klamydiami ernumassuti-
ginerpaasara tassaavoq nap-
paat taanna ameraasamik, go-
norré-sulli ajortitsisarmat.
Ameraasarmi ajortissimatillu-
gu aseruuttoomissaq, taama-
tullu HIV-mik tunillatsinnis-
saq ajornannginnerulertarpoq.
- Kisiannili isumaqarpunga
paasititsiniaanerput iluaqutaa-
jumaartoq. Malugisimavarami
inuusuttut ukiut 30-it matuma
siornatigomit pissutsit taa-
maattut eqqumaffiginiarneru-
lersimagaat. Inuusuttut usuup
puua atorumanerulersimavaat
amerlanertigullu inunnik aala-
jangersimasumik ilaqarneru-
salersimallutik.
- Allamik ilaqarnialeraanga-
vit illersuuteqareersimagalua-
raangavilluunniit usuup puua
atortaruk, Nora Grossmann
tamanut siunnersuivoq.
Forebyggelse nødvendigt
Det eneste middel mod kønssygdomme er oplysning, mener laboratorieassistent i Sisimiut Nora Grossmann, som engagerer
sig stærkt i klamydia-problematikken
Nora Grossmann er laboratori-
eassistent i Sisimiut, men også
oplysningsmedarbejder. Flere
timer om året benytter hun og
andre fra laboratoriet udeluk-
kende til oplysning omkring
kønssygdomme, abort, gravi-
ditet og andre sundhedsfor-
hold.
Oplysningspersonalet i Sisi-
miut, som består af mange for-
skellige mennesker fra blandt
andet oplysningsrådet Ikiorfik
og sundhedsvæsenet, har væ-
ret aktive og er nu nået så vidt,
at arbejdspladser, og for ek-
sempel skoler, inviterer dem
med til emneaftner, når de har
relevans til de ting Nora
Grossmann og de andre arbej-
der med. Men også lokalradio-
en bliver flittigt benyttet.
- Hver onsdag har medar-
bejderne på radioen stillet mi-
krofonerne til rådighed for op-
lysningsarbejdet. Og i den for-
bindelse er jeg ofte i radioen
for at fortælle om kønssyg-
domme, abort, graviditet eller
andre ting, der er relevante at
tage op.
- Befolkningen i Sisimiut
kan til disse radioudsendelser
ringe ind og stille spørgsmål
eller komme med deres egne
tanker om emnet. Folk har ef-
terhånden vænnet sig til det
og ringer gerne ind. Og har
man lyst kan man også være
anonym. Ind imellem må vi
endda udvide sendetiden, fordi
der er så mange, der ringer
ind, fortæller Nora Gross-
mann.
Nora er bestemt
- Succes i oplysningsarbejdet
afhænger meget af holdningen
hos ledelsen. Jeg er bestemt
og siger, at vi har krav på det,
og sådan ser det ud, når vi skal
bruge nogle timer på oplys-
ningsarbejde. Men forholdene
er forskellige fra by til by og
handler altså om forholdene på
stedet, mener Nora Gross-
mann, som begyndte oplys-
ningsarbejde i 1982.
- Dengang var gonore me-
get udbredt i blandt andet Sisi-
miut. Og det jeg lagde mest
mærke til var, hvis ti havde
haft gonore, så vidste fem af
dem ikke, hvem de havde væ-
ret sammen med. Derfor har
det altid været vigtigt for mig,
at gøre de unge opmærksom-
me på, at det er vigtigt, at de
beskytter sig mod kønssyg-
domme med kondom, men og-
så at de er klar over, hvem de
går i seng med.
- Oplysning er meget nød-
vendigt, og et af de få midler
der er mod udbredelsen af
kønssygdomme, mener Nora.
-11982 havde vi cirka 2.000
tilfælde af gonore i Sisimiut,
det var i 1992 nede på 25.
Ikke nedværdigende
- Det har været vigtigt for mig
i de år jeg har arbejdet med
oplysningsarbejde at sikre, at
man ikke ser ned på de men-
nesker, der har kønssygdom-
me. Mennesker, der kommer i
veneriaafdelingen er jo i virke-
ligheden mennesker, som øn-
sker at passe på sig selv.
- Og så har vi haft succes
med at invitere skoleelever
ind på klinikken. På den måde
lærer de klinikken og persona-
let at kende, og det er tydeligt,
at de ikke længere er generte
overfor os og gerne vil stille
spørgsmål.
- Efter at gonore-tilfældene
er faldet har vi fået en anden
men mere lumsk sygdom at
tage os af - Klamydia. Vi har i
de senere år talt meget og højt
om denne sygdom til ledelsen,
og det er faktisk først nu, at vi
føler at vi bliver hørt.
- Vi står i den ubehagelige
situation, at vi ikke kan analy-
sere prøver for klamydia. Hvis
vi tager prøver bliver de sendt
til Nuuk og der går 14 dage før
vi får svar.
- Det er ikke rart at sige til
folk, at de nok har klamydia,
men vi ved det ikke. Det er
ubehageligt både for patienter-
ne og for os. Men hvis der er
for meget betændelse så giver
vi piller mod klamydia. Det er
piller, som også hjælper mod
andre infektioner.
Mere opmærksomme
- Tidligere vidste vi ikke noget
om klamydia. Det er først in-
denfor de senere år, at vi er
blevet bevidste om denne syg-
dom, som er seksuelt overført.
Og vi er blevet mere opmærk-
somme på den, efter at vi har
fundet ud af, hvilke følger den
kan have.
- Vi har virkelig mange gra-
viditeter udenfor livmoderen,
og det kan sagtens skyldes
klamydia. Nogle kvinder med
klamydia kan føde børn, som
har klamydia, og det viser sig
ved øjensygdomme eller dårli-
ge lunger hos spædbørnene.
- Det lumske ved sygdom-
men er, at man ikke a’tid kan
mærke den. Nogle kvinder har
bakterierne i sig i op til flere år
før de bryder ud. Bakterierne
ligesom indkapsler sig.
- Det ser vi engang imellem
og det kan give mistanke om
utroskab hos par, som måske
har boet sammen i nogle år.
Derfor er det vigtigt at oplyse
om klamydia, slår Nora fast.
- Det kan også virke mær-
keligt på mænd, som efter fle-
re år bliver opsøgt af sund-
hedsvæsenet, fordi de har væ-
ret sammen med en kvinde for
flere år siden. Han kan sand-
synligvis ikke mærke noget,
men han skal under alle om-
stændigheder have en behand-
ling, for bakterierne kan godt
ligge og hvile, indkapslet,
uden at man kan se eller mær-
ke det.
- Og det er vigtigt at følge
den pille-kur, der bliver givet,
ellers hjælper pillekuren ikke.
Usikre forhold
- Vi har i dag det problem, at vi
ikke kan laboratorieundersøge
andre steder end i Nuuk. Og
før vi på sygehusene på kysten
er 100 procent sikre på, at en
kvinde eller mand har klamy-
dia kan vi ikke starte en part-
neropsporing. Vi kan bede pa-
tienten om at appellere til sine
tidligere partnere om at kom-
me på sygehuset for at få be-
handling, men vi kan ikke selv
gøre noget, og det er uheldigt.
- Men vidste vi med 100 pro-
cents sikkerhed, at nogen har
klamydia og at der er stor
sandsynlighed for at en af den-
ne persons tidligere partnere
har klamydia og vi har bedt
personen om at møde op til en
behandling, kan vi heller ikke
gøre noget, hvis de ikke mø-
der op.
- Det er nok i mange tilfælde
fordi personeme ikke kan
mærke noget, og derfor slår
det hen. Derfor er det meget
vigtigt med en oplysnings-
kampagne.
- Derfor bliver det også rart
for os på sygehusene på kys-
ten, at vi fra 1. marts kan sende
prøver ind til Nuuk, så vi har et
mere sikkert grundlag for
partneropsporing, siger Nora
Grossmann.
- Det jeg frygter mest for, er
at klamydia, ligesom gonore,
ødelægger slimhinderne. Når
de bliver ødelagte, så er der
større risiko for infektioner og
dermed for HIV.
- Men jeg tror på at vores
arbejde med oplysning hjæl-
per. Jeg synes jeg ser, at de
unge er mere opmærksomme
på disse ting, end de der er
over 30 år. De unge bruger of-
tere kondom og har i højere
grad faste partnere.
- Brug altid kondom, også
selvom du bruger andre præ-
ventionsmidler, når du får en
ny partner, er Nora Gross-
manns råd til alle.