Atuagagdliutit - 16.06.1994, Síða 5

Nr. 45 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
EQQUSAT TAKORNARISSALLU
NUUMMI INUUSSUTISSARSIORNEQ pil-
lugu ataatsimeersuamermi naammasseq-
qammersumi annertoorsuamik pilersoqann-
gilaq. Taamaakkaluartorli angusaqarfiulluar-
tutut isigineqartariaqarpoq. Politikerit,
inuussutissarsiutinik ingerlataqartut atorfil-
lillu aatsaat siullermeerlutik inimi ataatsimi
katersuupput, tamarmiullutillu siunertartik
ataasiusoq oqallisigalugu - tassaasoq Nuum-
mi inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq.
Illoqarfimmi inuussutissarsiutinik ingerlata-
qartut aammalu politikerit atorfillillu pisorta-
ni atorfeqartut tamangajammik katersuunne-
rini inuussutissarsiutinik ingerlanniakkat
nutaat oqallisiginiarlugit inuit 60-it missaan-
niittut katersuupput. Naallu takomarissat aa-
lisakkerinerlu qangaaniilli sammineqartartut
ilaatinneqaraluartut saqqummiussat ataasi-
akkaanik nutaartaqarput.
0QALLISAASUN1 nutaartaasut ataasiakkaat
ilagaat suliffeqarfinnik nunatsinnut tikisitsi-
sameq. Soormi Kalaallit Nunaanni inuussu-
tissarsiutinik ineriartortitsinermut atatillugu
qarasaasialerineq diamantileriffiillu misis-
suiffigineqassanngillat, suleqatigiit ilaat taa-
matut apeqquteqarput. Naluneqanngitsutut
qarasaasialerisut diamantinillu mooreersi-
sartut silaannarmik minguitsumik, pingaar-
tumillu qaamanermik inissamillu annertuu-
mik atorfissaqartitsisuupput. Naallu Nuup
Kommuneata tamakku nalominartoqartilaa-
raluarlugit isumassarsiat nutaat taamaattut
pillugit misissuilluni aallartinniarpoq.
Taamaakkaluartorli Nuup Kommuneata
eqqusat nunanut allanut tunisassiarineqar-
nissaat takomarissanillu tikerartitsinissaq
pillugu qangaaniilli isumassarsiaasimasut up-
perineruai. Isumassarsiallu taama pitsaatigi-
simappata sooq kommmunip piviusunngor-
titsiniarluni aallartitsisimannginnera eqqu-
miiginalaarsinnaavoq.
OQALLISAASUT arlalissuugaluartut takor-
nariartitsinerup ineriartortinneqamissaa pil-
lugu oqallinneq annertuneruvoq. Takomari-
artitsisamerup massakkut ineriartortinneqa-
lemissaa annertusameqamissaalu tamanit
isumaqatigiissutigineqarpoq, taamatullu pi-
sortat tamatumunnga akisussaasuunissaat
tamanit isumaqatigiissutigineqarluni. Takor-
nariaqarnerup iluani periarfissat amerlangaa-
ramik imaannaanngilluinnarput, kisiannili ar-
laannaalluunniit suliniutinik aallartitsiso-
qanngilaq. Nuummi aqqusemit qimerloo-
raanni takomarissat sialussiusersorlutik tu-
jormerpasittut takullugit nuanniilliomartar-
poq. Angerlaraangamik takomarissanut alla-
nut oqaluttuartussaapput, taamaallaalli tujor-
minertik kisiat oqaluttuarisinnaasarpaat.
Takomarissat oqallisaangaatsiarsimapput,
ksiannili qanoq iliortoqameq ajormat nak-
kaannartutut tuigut kiviimiinnarsinaavagut.
Nuummi misigisaqarfiusinnaasut arlalis-
suupput, taamaakkaluartorli arlaannnaal-
luunniit piviusunngortitsiniarluni qanoq
iliuuseqanngilaq.
Tamanna borgmester Agnethe Davidsen-
ip nassuerutigaa. Aammattaaq Nuummi tak-
omarissat annertunerusumik sullinneqarsin-
naanerinut isumaqataavoq. Illoqarfimmut pi-
gaangamik sammisaqartinneqaraissamut
malittarisassaqartinneqartariaqarput, soorlu
suliffeqarfinnut pulaartinneqartarlutik. Aam-
mattaaq Nuup Kommuneani takomarissanik
sullissivimmik pilersitsisoqartariaqarpoq.
- Takomariaqameq pitsaanemsumik aaq-
qissuuttariaqarpoq, Agnethe Davidsen taa-
matut oqarami ilumoorluinnarpoq. Kisiannili
qaqugu?
NUUMMI INUUSSUTISSARSIORNEQ pil-
lugu ataatsimeersuartitsinermi aalajangersi-
mavissunik naammassisaqartoqarunanngik-
kaluarpoq, taamaattorli tamatuma nassatari-
saanik Nuup Kommuneata inuussutissarsiu-
tinik ingerlataqartunut siunnersortinik piler-
sitsiniamini ilumoorullugu suliniutigilerpaa.
Taamatut pilersitsinermi anguniameqassaaq
inuussutissarsiutinik ingerlataqartut piore-
ersut ataatsimiitsitaq taanna aqqutigalugu
kommunimut qanorluunniit iliorluni siunner-
sortitut atomeqamissaat.
Aammattaaq Nuup Kommuneanit paasine-
qarpoq inuussutissarsiutinik aallartitsiniar-
nermi suliffiup pilersinneqartussap aningaa-
saliiffigineqaannartamera, taamaalillunilu
akiliisinnaajunnaarluni uniinnameranut isi-
ginnaaginnartarneq qimallugu imminut napa-
tissinnaanera nalilersorluameqamerusaria-
qartoq. Tamatumalu saniatigut aamma Århus
Amt Nuullu Kommunea kinguneqarluartus-
samik suleqatigiilerput. Århus Amt ukiut ar-
lallit ingerlanerini aallartitsisamemik misilit-
tagaqarsimavoq, misilittagarisimasaalu Nuup
Kommuneata iluaqutigisinnaavai.
NUUMMI SULISITSISUT ataatsimiinner-
mut takkukkamik isumaqarput ataatsimiik-
kaluaraanni iluaqutaasinnaanngisoq, taama-
tullu isumaqamerat paasinarsinnaavoq, kisi-
annili immaqa kinguneqarluarsinnaanani.
Ilaasut tamarmik ataatsimoorlutik pilersitsi-
sinnaanertik isumaqataaffiginngikkunikkit
soomnami kinguneqarluarsinnaanngilaq. Su-
lili pakatsinameruvoq SIK-p pingaartilluin-
narlugu saqqummiummagu Kalaallit Nu-
naanni inuutissarsiomermi kalaallit salliutin-
neqassasut. SIK, qanga oqariaasitoqqat, soor-
lu »Kalaallit Nunaat kalaallinut« massakkut
atorsinnaajunnaarput? Ajomartorsiutisi
qaangemiarussigit ilinniartariaqarpusi aam-
malu inuussutissarsiomeq pillugu oqallin-
nermi oqaatsit suut atomeqamersut pingaar-
tippallaarlugit oqallinneq kipitiinnassanngi-
larsi. Tamakku tunngavigigaluarussigit in-
gerlaqqinnavianngilasi.
NERIUNNIARTALI sulisitsisut namminer-
sortut, Nuup Kommunea SIK-lu siunissami
suleqatigiillualersinnaasut
SØPINDSVIN & TURISTER
DET VAR IKKE de vises sten, der blev fun-
det på den netop overståede erhvervskonfe-
rence i Nuuk. Alligevel må den betragtes
som positiv. Det er første gang politikere,
erhvervsfolk og embedsmænd blev sluppet
ind i samme rum for at tale om samme emne
med samme mål for øje - nemlig erhvervsud-
vikling i Nuuk. Næsten hele byens erhvervs-
liv og det offentlige apparat med politikere og
embedsmænd var samlet med over 60 re-
præsentanter for at drøfte nye erhvervstil-
tag. Selvom gamle travere som turisme og
fiskeforædling blev trukket af stald endnu
engang, så kom der også et par enkelte nye
ting på bordet.
BLANDT DE ENKELTE nye emner, der
blev bragt på bane, var import af firmaer.
Hvorfor ikke undersøge om datalogi og dia-
mantfabrikker har en plads i den fremtidige
erhvervsudvikling i Grønland, spurgte en
gruppe. Så vidt vides har dataloger og dia-
mantslibere behov for ren luft, specielt lys og
rigeligt med plads. Selvom Nuup Kommunea
er en smule skeptisk over, hvorvidt dette
initiativ nu også kan lade sig gøre, vil kom-
munen gå igang med undersøgelser omkring
disse nye ideer.
Nuup Kommunea tror dog mere på de
gamle ideer om eksport af søpindsvin og im-
port af turister. Det kan undre, at kommunen
ikke tidligere er gået igang med at føre disse
ting ud i livet, når det nu er så fantastiske
ideer.
SELVOM EMNERNE var mange, dominere-
de udviklingen af turismen i emnevalgene.
Alle var enige om, at turismen skal udvikles
og udbygges her og nu, ligesom alle var enige
om, at det måtte være det offentlige, som står
med risikoen. Der er ufatteligt mange mulig-
heder i turismen, men ingen gør noget ved
det. Ser man ned ad gaderne i Nuuk, kan man
blive helt dårlig af at se turister gå rundt i
regnfrakker og se triste ud. Hjemme igen
skulle de være ambasadøre for nye turister,
men har ikke andet end triste fortællinger at
fortælle.
Der er efterhånden talt så meget om turis-
men, men ikke gjort noget ved det, at man
trækker opgivende på skuldrene. Nuuk er
fuld af oplevelsesmuligheder, men der er in-
gen, der magter at føre dem ud i livet.
Det erkender borgmester Agnethe David-
sen. Hun medgiver, at der skal gøres noget
mere for turisterne i Nuuk. Der skal ganske
simpelt være et aktivitetsprogram for dem,
når de kommer til byen, blandt andet med
virksomhedsbesøg. Og så skal der oprettes
et turistselskab i Nuup Kommunea.
- Turismen skal organiseres noget bedre,
siger Agnethe Davidsen meget rigtigt. Men
hvornår?
MEGET KONKRET kom der måske ikke ud
af erhvervskonferencen i Nuuk, men det har
alligevel betydet, at Nuup Kommunea nu for
alvor går igang med etablering af et erhvervs-
råd. Det er meningen, at det eksisterende
erhvervsliv gennem dette erhvervsråd på en
eller anden måde skal fungere som konsulen-
ter for kommunen.
Nuup Kommunea har også forstået, at det
er nødvendigt i højere grad at vurdere en
virksomheds levedygtighed frem for blot at
sætte penge i det og se på, at den igen går
konkurs. Derudover er der nu etableret et
frugtbart samarbejde mellem Århus Amt og
Nuup Kommunea. Århus Amt har igennem
flere år fået erfaringer på iværksætter-områ-
det - erfaringer, som kan komme Nuup Kom-
munea til gode.
FORSTÅELIGT, måske, men ikke særligt
konstruktivt mødte Godthåb Arbejdsgiverfo-
rening op med en holdning om, at det hele
ikke fører til noget. Det gør det selvfølgelig
ikke, hvis ikke alle parter er enige i at løfte
i fællesskab. Mere skuffende var det, at SIK
mødte op med en fortærsket holdning om, at
det grønlandske erhvervsliv skal være forbe-
holdt grønlændere. Gamle slogans som
»Grønland for grønlændere« holder ikke me-
re, SIK! I må uddanne jer ud af jeres proble-
mer og ikke sænke debatten om erhvervspo-
litik til et stade, hvor det drejer sig om hvil-
ket sprog, der bliver talt Det kommer man
ingen vegne med.
LAD OS HÅBE, at de private arbejdsgivere,
Nuup Kommunea og SIK kommer til at dan-
se mere sammen i fremtiden.