Atuagagdliutit - 16.06.1994, Blaðsíða 12

Nr. 45 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Upernajaarpallaarnera pissutigalugu Kap York uiarsin-
naannginnamikku Dundas-imut Pituffimmullu ingerlania-
lerunik sermersuakkoortariaqarput. Sermersuarm ukar-
nerminnllu »De Dødes Fjord« (toqungasut kangerluat) aq-
qusaartussaavaat.
Turen til Dundas og Pituffik må gå over indlandsisien, fordi
det ikke længere er muligt at køre udenom Kap York på
grund af det tidligere forår. For at komme til Indlandsisen,
skal vi ned i bunden af »De Dødes Fjord«. (Ass./Foto: Lone
Madsen).
TVANGSSALG
af ejd. B-nr. 224 af Dulissat bys koord. 541/277
beliggende Kussangajannguaq 30, 3952 Ilnlissat
Landsdommeren i Grønland har fra Groth-Andersen
& Nørkær advokatfirma A/S, v/advokat Jess Aa-
gaard, Postbox 249, 3900 Nuuk på vegne en pantha-
ver modtaget begæring om tvangssalg af ejendom-
men B-nr. 224.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978.
I medfør af bekendtgørelsens § 3,2. punktum opfor-
dres alle, der mener at have uregistrerede rettigheder
til ovennævnte ejendom om inden endeligt tvangssalg
at anmelde disse overfor Landsretten i Grønland.
Rettigheder, der ikke er gjort gældende inden tvangs-
salget, fortabes.
Landsdommeren opfordrer herved evt. interesserede
til at fremkomme med bud for køb af ejendommen på
grundlag af den af rekvirentens advokat udarbejdede
tvangssalgopstilling og vilkår, der på begæring kan
udleveres af denne.
Ejendommen er en enfamilie ejendom, opført i 1963/
1983 med et bruttoetageareal på ca. 99 m2 incl. 8 m2
kælder med lav lofthøjde. Nærmere beskrivelse af
ejendommen ses af bygningsvurderingen.
Skriftligt tilbud kan stiles til Landsdommeren i Grøn-
land, postbox 1040, 3900 Nuuk og fremsendes til
Groth-Andersen & Nørkær advokatfirma A/S, Post-
box 249, 3900 Nuuk, således at tilbud er denne i
hænde senest 21. juni 1994.
Skriftlige tilbud kan ikke danne grundlag for subsi-
diære overbud og skal være endeligt fastsat til et
bestemt beløb.
Under tvangssalgsmødet vil evt. skriftlige tilbud blive
fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed
for at afgive mundtligt overbud.
Endeligt tvangssalgmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej, 3900 Nuuk, den 22. juni 1994 kl.
13.00.
Landsdommeren i Grønland.
GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR
Advokatfirma A/S
Jess Aagaard - Michael Jensen
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk
Tlf. 2 14 37
Indlandsis og baseliv
Kvindeekspeditionen ULO 94 er nået til Dundas
Af Lone Madsen
Her i slutningen af møj i Sa-
vissivik må vi opgive at følge
Knud Rasmussens slæde-
spor videre nordpå. Foråret
er kommet tidligt i år, og det
er ikke længere muligt at
køre udenom Kap York, til
Dundas og Pituffik, Thule
Air Base. Istedet må vi over
indlandsisen til basen. Det
lyder nu også ganske ekso-
tisk, men også uhyggeligt
for at komme til indlandsi-
sen skal vi ned i bunden af
»De Dødes Fjord«.
Vi bliver anbefalet at lå
forkører med og det råd lyt-
ter vi til. Fire slæder tager
afsted.
Jeremias har kørt turen
flere gange, hans kone Dor-
the kører med for turens
skyld. Med er også Qillaq,
som også prøver turen for
første gang.
Vi er rigtig kommet på
slæderejse, gode lange kaffe-
pauser under de skrigende
søkonger, uuttoq fangst,
kaffebrygning, en bid mat-
tak og sælkogning.
Efter 12 timer er vi ved
indlandsisen. Det er tidligt
om morgenen. Skal vi sove,
inden vi kører over? Er det
store spørgsmål. Alle vil vist
det, de andre vil, så det er
lidt svært at finde ud af,
hvad vi alle sammen egent-
lig har lyst til.
Vi sover.
Over indlandsisen
Først på aftenen fortsætter
vi. Tågen ligger nu tæt og vi
kører efter kompas, højde-
måler og satelitnavigator og
bevæger os kun langsomt
frem. Efter nogle timer let-
ter tågen. Jeremias genken-
der landskabet, og så går det
fremad.
Da vi har krydset bræen
og skal ned til basen, ligger
tigen som en stor vatdusk
over Pituffik. Som en stor
sky man kan træde ud på fra
brækanten. Der er stejlt lige
her, så vi sover igen, mens vi
venter på at tågen letter.
Det gør den langsomt, men
på den måde får vi basens
hæsligheder i små portio-
ner, og det er nok meget
godt for sjælen: Radarer,
højspændningsmaster,
hundredkilometervis af ve-
je, olietanke og næsten in-
gen sne.
Hvordan kommer vi dog
frem, tænker vi, men Jere-
mias og Qillaq laver på skift
gode ruter gennem de sne-
partier, der nu engang er. Af
og til må vi over jord og sten,
og af og til krydser vi en vej
eller to. Hundene er gode til
det. Først kigger de til ven-
stre og så til højre og så til
venstre og, så gør de som de
får besked på, krydser vejen.
Efter nogle timer i skif-
tende sol og sommertåge,
står vi ved Knud Rasmus-
sens gamle handelsstation
Dundas. Mage til hyggeligt
og idyllisk sted skal man le-
de længe efter. Oplagt til tu-
ristmål, må man tænke med
reference til de sidste ugers
turist-debat om området.
I Dundas
Vi indlogerer os i et af de
ubeboede huse, får udpeget
den gamle handelsstation,
sygehuset, Uummannaq,
Thule-fjeldet, Knud Ras-
mussen mindesten osv. Her
er dejligt. Vi kan sidde ved
iskanten hele natten og ny-
de solen, men vi må alligevel
over på den anden side. Over
til basen - over at se, hvad
det er for noget.
Jakob, en fanger fra Mo-
riussaq, som også har slået
sig ned ved Dundas kører os
derover. 7 mand på en slæ-
de. Snart kommer vi til den
såkaldte pavillion, hvor der
er folk, der vinker os op. Vi
stopper og kravler op af
skrænten og ryger ind i en
stor amerikansk fest.
- Er I sultne, vil I have
noget at drikke?
Unge, smukke, smarte
mennesker med modeklip,
nystrøget - og rent tøj, byder
velkommen i en stank af
parfyme og babersprit. I
baggrunden høj smart mu-
sik.
Kulturchok
Meget fremmed har vi ople-
vet på vores tur, men dette
føles faktisk som det største
kulturchok. Men øllerne og
maden fejler ikke noget. Vi
kaster os over lækkerierne,
som om vi ikke har set mad
i månedsvis. Er det ikke to-
mater, de hedder, de røde
der.
Det er overvældende.
En hær af amerikanere er
løbet ned på isen for at foto-
grafere hundene og slæden.
Og heroppe i pavillionen bli-
ver vores Savissivik-følge-
svende ofre for ganske man-
ge blitzlamper - med eller
uden smarte amerikanerin-
der på skødet. Vi med blå øj-
ne og leverpostejfarvet hår
er ikke interessante her,
bortset fra at vi kan bruges
som informationskilder. Og
nysgerrigheden er stor. Vi
kommer omkring mange
ting; slædekørsel, kolonosa-
tion, sælfangst og fanger-
kultur midt mellem de bagte
bønner, kyllingevinger, bur-
gere, salater og chokolade-
kage.
Det er helt lydeligt, at her
har vi mødt mennesker, der
hungrer efter at vide mere
om den grønlandske verden,
som de er omgivet af.
Ilisimasortaqarnissatsinnut siunnersorneqarpugut, tamannalu naalapparput. Qimutssit
sisamaalluta aallarpugut. Jeremias-ip aqqut taanna ar laleriarlu ni atortarsimavaa, nuliata-
lu Dorthe-p angalaqatigaatigut.
Vi bliver anbefalet at få forkører med, og vi lytter til det råd. Fire slæder tager afsted.
Jeremias har kørt turen flere gange, og hans kone Dorthe kører med for turens skyld.
(Ass./Foto: Lone Madsen).