Atuagagdliutit - 16.06.1994, Blaðsíða 9

Nr. 45 • 1994
9

GRØNLANDSPOSTEN
Inuussutissarsiomeq sammivaat
Inuussutissarsiomermi kalaallit salliutmneqamissaat SIK-p piumasaraa
Århus-imi Viceamtsborgmester, Lene Gammelgaard: -
Namminersortut kommunilu immikkoorlutik akisussaaffi-
gisassatik taakkartuinnarlugit unammiuaaraluarunik
ingerlaqqinnavianngillat. Suleqatigiittariaqarput.
Viceamtsborgmester i Årbus, Lene Gammelgaard: - Man
når ingen vegne, hvis de private og kommunerne stiller sig
i to lejre, hvor den ene part siger: »det skal være privat«,
mens den anden part siger: »det skal være offentligt«. Vi bør
gå ud på dansegulvet sammen. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Imaanngik-
kaluarpoq qallunaat nuan-
narinnginnakkit, kisiannili-
una kalaallit uummatinnut
qaninnerutikkikka, SIK-mi
politikkikkut siunnersuisoq
Moses Olsen, Kalaallit Nu-
naanni inuussutissarsior-
nermi kalaallit salliutinne-
qarnissaat pillugu SIK-p
kissaataanik tunngavilersu-
inermini taama oqarpoq.
- Kalaallit Nunaanni ine-
riartomeq aqqutigaluta
ingerlasussaavoq, taa-
maammallu ilinniartitaa-
neq pingaartuulluni, Moses
Olsen isumaqarpoq, tama-
tumalu saniatigut erseqqis-
saavoq suni tamani kalaallit
oqaasii pingaarnertut ator-
tariaqartarut, taamaalillu-
nilu suni tamani kalaallisut
oqaasillit salliutinneqartari-
aqarlutik.
Qanittukkut inuussutis-
Erhverv i fokus
SIK forlanger fortrinsret for grønlændere i erhvervslivet
NUUK(LRH) - Ikke fordi jeg
ikke kan lide danskere, men
fordi mit hjerte ligger hos
grønlænderne, sagde poli-
tisk konsulent i SIK, Moses
Olsen, da han begrundede
SIK’s ønske om at give grøn-
lændere fortrinsret i det
grønlandske erhvervsliv.
- Udviklingen i Grønland
må foregå gennem os, og i
den forbindelse er uddan-
nelse nødvendigt, mente
Moses Olsen, som samtidig
poienterede, at det grøn-
landske sprog skal være ho-
vedsprog i alle sammenhæn-
ge, så de grønlandsksproge-
de får fortrinsret i alle for-
hold.
Det skete på den netop
overståede erhvervskonfe-
rence arrangeret af SIK/
SIP, Nuuk Arbejdsgiverfo-
rening og Nuup Kommunea
med deltagelse af omkring
60 erhvervsfolk og offentligt
ansatte.
- Dette samarbejde er
startsskuddet til et mere
omfattende fremtidigt sam-
arbejde omkring erhvervs-
udviklingen, sagde borgme-
ster Agnethe Davidsen, da
hun åbnede konferencen,
løvrigt var Agnethe David-
sen fuld af forhåbninger til
konferencen, og hun opfor-
drede deltagernne til at læg-
ge vægt på kreativitet, ide-
rigdom, nytænkning, begej-
string og samarbejde, så
man ud fra dette kunne ud-
vikle erhvervslivet i Nuuk.
Skepsis
Nuuk Arbejdsgiverforening
mødte, med entreprenør
Karl Bejder i spidsen, med
skepsis:
- Vi har været med til
utallige konferencer i årenes
løb, men resultaterne af
konferencerne udebliver,
sagde han blandt andet - og-
så selvom han gjorde delta-
gerne opmærksom på, at på
trods af 60 virksomheders
konkurs i de senere år, sta-
dig er nogle i foreningen, der
tror på landbaseret erhverv.
I sit indlæg på konferen-
cen kunne Karl Bejder ikke
dy sig for at komme med en
lille stikpille til Nuup Kom-
munea:
- Arbejdsgiverforeningen
og Nuup Kommunea har al-
drig været i stand til at tale
sammen. Hvilken politiker
tør give os private en chan-
ce, spurgte han, samtidig
med at han bad om stop for
al kommunal konkurrence.
Viceamtsborgmester i År-
hus Lene Gammelgaard op-
fordrede, på baggrund af er-
faringer fra Århus Amt, til
samarbejde mellem de pri-
vate og det offentlige:
- Man når ingen vegne,
hvis de private og kommu-
nerne stiller sig i to lejre,
hvor den ene part siger: »det
skal være privat«, mens den
anden part siger: »det skal
være offentligt«. Vi bør gå
ud på dansegulvet sammen.
Ydmyg
Arrangørerne af konferen-
cen havde invitereret afde-
lingschef for konsulentfir-
maet Nellemann A/S, Johan
Bramsen, med til erhvervs-
konferencen, og selvom han
var ydmyg over at være i
Grønland, uddelte han også
et par næser til kommunen:
- Hvis ting skal forandres,
så hviler initiativ på det of-
fentlige, og de offentlige
myndigheder skal tænke
kommercielt. Det er nød-
vendigt for politikerene at
gøre sig klart, hvor de øn-
sker at bevæge sig hen. De
skal planlægge og vælge.
Det er tidsfordriv at diskute-
re hvordan vejret er, hvis
man vil udvikle turisme. I
må begynde med det I har
dirkete indflydelse på. Og
det er god erhvervspolitik at
kunne sig nej til det man ik-
ke vil have, og som ikke kan
betale sig. Man skal investe-
re, hvor der er størst udbyt-
te.
Johan Bramsen kunne ud
fra egen erfaring fortæller,
hvor kommunen eventuelt
kunne starte:
- Jeg blev indbudt til
Nuuk, uden at få noget ma-
teriale om byen. Faktisk
hørte jeg først om byen, da
jeg nåede hertil. Jeg fik ikke
tilbud om at blive her et par
dage ekstra eller om at tage
min kone med for halv pris.
Det er svært at sælge turis-
me, hvis man holder det
hemmeligt. Turisterne kun-
ne jo komme rendende og
skabe omsætning!
Positiv
Borgmester Agnethe David-
sen vurderer konferencen
positivt og mener at der blev
drøftet mange realistiske
ting. Samtidig modtager
hun den næse hun fik fra
Johan Bramsen.
- Det er rigtigt, at vi kan
sende små foldere med i bre-
ve. vi sender ud af kommu-
nen. Foldere som indeholder
oplysninger om, hvad der
sker i byen på bestemte tids-
punkter af året. Det kan kun
være med til at øge turis-
men.
Samtidig gør Agnethe Da-
vidsen opmærksom på, at
kommunen arbejder intenst
med turisme som erhverv i
Nuuk. Blandt andet er kom-
munen igang med at etable-
re et turistselskab.
- Vi erkender, at arbejdet
omkring turisme skal orga-
niseres noget bedre, siger
Agnethe Davidsen, som er
glad for den aftale der blev
underskrevet med Århus
Amt om samarbejde om-
kring erhvervsudvikling.
- Vi kan nu udveksle gode
ideer og få bistand og rådgiv-
ning. Allerede nu har vi fået
den viden, at det er en god
ting, grundigere at undersø-
ge om det kan betale sig at
oprette en virksomhed. I dag
ansøger man til erhvervs-
støtten og mener man ideen
er god bliver der bevilget
midler og så stopper hjæl-
pen der. Vi skal i højere grad
ind og være med til at vurde-
re, hvorvidt virksomheden
er bæredygtig.
Samarbejdsaftalen med
Århus Amt genvurderes om
to år.
sarsiorneq pillugu SIK/
SIP-mit, Nuummi sulisitsi-
sut peqatigiiffiannit aam-
malu Nuup Kommuneanit
aaqqissuunneqartumik
ataatsimeersuartitsisoqar-
mat inuussutissarsiutinik
ingerlataqartut pisortanilu
atorfilht 60-it missaanniit-
tut peqataapput.
- Taamatut suleqatigiiler-
neq siunissami inuussutis-
sarsiornermi annertuumik
ineriartortitsinissamut aal-
lamisaataavoq, borgmester
Agnethe Davidsen ataatsi-
miinnermik ammaalluni
taama oqarpoq. Kiisalu
aamma Agnethe Davidsen-
ip ataatsimeersuarnerup tu-
ngaatigut annertuunik neri-
uuteqarpoq, ataatsimeersu-
aqataasullu kajumissaarpai
pilersitsisinnaaneq, isumas-
sarsiorneq, nutaanik eqqar-
sarneq, pUeritsassimaarneq
suleqatigiinnerlu pingaar-
tilluaqqullugit, taamaalillu-
nimi Nuummi inuussutis-
sarsiorneq ineriartortinne-
qarsinnaammat.
Qulameq
Nuummi sulisitsisut peqati-
giiffianniit entreprenør Karl
Bejder qularuteqamermi-
nik saqqummiussivoq:
Ukiut ingerlanerini
ataatsimeersuarnernut ar-
lalissuarnut peqataasarsi-
mavugut, kisiannili kingu-
neqarneq ajorput, ilaatigut
taamatut oqarpoq - naallu
ataatsimeeqataasunut er-
seqqissaatigigaluarlugu su-
liffeqarfiit 60-it ukiuni ki-
ngullemi akiliisinnaajun-
naarlutik unissimasut,
oqaatigaa peqatigiimmi ilaa-
sortat ilaat suli isumaqartut
inuussutissarsiutinik nuna
tamakkerlugu ingerlanne-
qarsinnaasunik pilersitsiso-
qarsinnaasoq.
Karl Bejderip ataatsi-
miinnermi oqaaseqamermi-
ni Nuup Kommunea isor-
nartorsiulaanngitsuunngi-
laa:
- Sulisitsisut peqatigiiffiat
Nuullu Kommunea oqalo-
qatigiissinnaanngisaannar-
put. Politikkerimmita arlaa-
ta namminersortuusugut
periarfissikkusuppaatigut,
aperivoq, tamatumalu sani-
atigut qinnuigalugu kom-
munimiit unammillernerit
tamaasa unitseqqullugit.
Århusimi viceamtsborg-
meteri Lene Gammelgaard
Århusimi eqqaanilu misilit-
takkani tunngavigalugit ka-
jumissaarivoq namminer-
sortut pisortallu suleqati-
giinniaqqullugit:
- Namminersortut kom-
munilu immikkoorlutik aki-
sussaaffigisassatik taakkar-
tuinnarlugit unammiuaara-
luarunik ingerlaqqinnavi-
anngillat. Suleqatigiittaria-
qarput.
Ajukkuttoq
Ataatsimeersuarnermik
aaqqissuisuusut siunnersu-
isarflmmi Nellemann A/S-
imi immikkoortortamut pi-
sortaq, Johan Bramsen,
ataatsimmeersuarnissamut
aggersarsimavaat, naallu
taanna Kalaallit Nunaan-
niinnermini ajukkuttutut
misigisimagaluarluni kom-
muni isornartorsiorpaa:
- Pissutsinik allannguiso-
qassappat pisortat aallarnii-
suusariaqarput, aammalu
pisortani oqartussaasut niu-
ernerpalaartumik eqqarsar-
tariaqarlutik. Politikerit su-
mut ingerlanerminnik paa-
sinnilluarnissaat pingaaru-
teqarpoq. Pilersaarusiortus-
saapput toqqartuisussaallu-
tillu. Takomariaqarneq eq-
qartomeqartillugu silap qa-
noq innera oqaUisigiinnas-
sallugu asuli piffissamik
atuineruvoq. Toqqaannar-
tumik sunniiniarnissarsi
aallartitsissutigisariaqar-
parsi. Piumasarinngisat im-
minnullu akilersinnaan-
ngitsut naaggaarfigisinnaa-
gaanni inuussutissarsior-
nermik iluamik ingerlatsi-
soqarsinnaavoq. Iluanaarfi-
gineqarsinnaanerusut kisii-
sa aningaasaliiffigisariaqar-
put.
Johan Bramsen-ip nam-
mineq misilittagarisimasani
tunngavigalugu oqaluttua-
raa, kommunilu imatut aal-
larniisinnaaneranik siun-
nersorlugu:
- Nuummut aggersarne-
qarama illoqarfik pillugu
paasissutissanik sumiUuun-
niit tunineqanngilanga.
Aatsaat tamaanga pigama
illoqarfik qanoq ittuunersoq
tusagaqarfigaara. Ulluni
marlussunni tamaaniinnis-
sannik imaluunniit affaan-
narmik akiliillunga nuliama
ilaginissaanut neqeroorfigi-
neqanngilanga. Takomaria-
qarneq isertuunneqassagu-
ni tuniniaruminaattussaa-
voq. Takornarissanimmi ta-
maanga tikerartoqarsinnaa-
galuarpoq aningaasanillu
kaaviiaartitsisoqarsinnaal-
luni!
Angusaqarfiulluartoq
Borgmester Agnethe David-
sen-ip ataatsimeersuarneq
angusaqarfiulluartutut isi-
gaa aammalu isumaqarluni
pissutsit piviusut arlalissuit
oqallisigineqarsimasut. Ta-
matumalu saniatigut aam-
ma Johan Bramsen-imit
isornartorsiorneqarpoq.
- Kommunimiit allakka-
nik nassiussigaangatta qup-
persagaarannguanik ilan-
ngussisinnaanerput ilu-
moorpoq. Quppersagaaqqat
taakku illoqarfimmi ukiup
ingerlanerani piffissami aa-
lajangersimasumi susoqar-
tarnersoq allaaserisanik
imaqarsinnaapput. Taa-
maalillunilu takomar issat
amerlanerulersinnaallutik.
Tamatumalu saniatigut
Agnethe Davidsen-ip erseq-
qissaatigaa takornariaqar-
nerup Nuummi inuussutis-
sarsiutigineqalernissaa
anguniarlugu kommuni
annertuunik suliaqartoq.
Kommunimmi ilaatigut su-
lissutigaa takornariartitsi-
sarflmmik pilersitsinissaq.
- Takornariaqamerup pit-
saanerusumik aaqqissuun-
neqarnissaata sulissutigisa-
riaqarnera nassuerutigissa-
varput, Agnethe Davidsen
oqarpoq, taassumalu nuan-
naarutiginerarpaa inuussu-
tissarsiutinik ineriartortit-
sinissaq pillugu Århus
Amt-ip suleqatigineqarnis-
saanut isumaqatigiissut at-
siorneqarmat.
- Pitsaasunik isumassar-
siaqaraangatta immitsinnut
ikioqatigiissinnaalerpugut
isummersoqatigiissinnaa-
lerlutalu. Massakkullu paa-
sereersimalerparput sulif-
fimmik aallartitsiniarnermi
aallartinniagaq imminut
akilersinnaanersoq misissu-
illuaqqaarnissaq iluaqutaa-
sartoq. Ullumikkut inuus-
sutissarsiutinut tapiissute-
qarfigineqarnissamut qin-
nuteqartoqartarpoq, isu-
massarsiarlu pitsaasutut
isigineqaraangami aningaa-
sahisoqaraangat ikiorneqar-
neq tassunga killeqartar-
poq. Massakkumut anner-
tunerusumik naliliiniarta-
lissaagut suliffeqarfik immi-
nut akilersinnaanersoq.
Århus Amt-ip suleqatigi-
neqarnissaanut isumaqati-
giissut ukiut marluk qaa-
ngiuppata naliliiffigineqaq-
qissaaq.
Siunnersorti Johan Bramsen: - Takomariaqarneq iseriuunneqassaguni tuniniaruminaat-
tussaavoq. Takornarissanimmi tamaanga tikerartoqarsinnaagaluarpoq aningaasanillu
kaaviiaartitsisoqarsinnaalluni!
Konsulent Johan Bramsen: ■ Det er svært at sælge turisme, hvis man holder det hemmeligt
Turisterne kunne jo komme rendende og skabe omsætning! (Foto: Knud Josefsen)