Atuagagdliutit - 16.06.1994, Page 6

6
Nr. 45 • 1994
NUUKCKK) - Den grøn-
landske folkekirke trænger
til fornyelse.
I et samfund i stadig for-
andring med store sociale
problemer spiller kirken en
tilbagetrukken rolle.
Et generationsskifte
blandt de grønlandske præ-
ster presser sig på, men det
grønlandske universitet Ili-
simatusarfik har ikke en
eneste studerende på den te-
oligiske linie, som nu er gået
i dvale.
En række nyreligiøse ret-
ninger er kommet til Grøn-
land og har øjensynligt held
med deres appel til en del af
de unge.
- Jo, vi skal blive dygtigere
til at synliggøre 06 i det
grønlandske samfund, siger
Kristian Mørch, som på søn-
dag den 19. juni bliver bi-
speindsat i Hans Egede kir-
ke i Nuuk.
- Folkekirken skal ikke
være tilskuer til begivenhe-
derne, men skal som en tole-
rant ldrke prøve at nå alle i
Grønland.
Fornyelse
AG: - Hvordan kan folkekir-
ken forny sig?
- Vi er meget ritualbe-
stemte i Grønland, erkender
Kristian Mørch. Selv om den
grønlandske folkekirke er
anderledes end den danske
folkekirke, er vi gode til at
efterligne den arv, som vi
har fået fra de danske præ-
ster og fra brødremenighe-
derne siden Hans Egedes
ankomst.
- Så snart vi prøver at æn-
dre en tøddel i de eksisteren-
de og meget traditionsbunde
ritualer i kirken, så skal vi
nok forvente at høre en
bjæffen fra menighedsre-
præsentanterne og en ræk-
ke af præsterne. Da vi skulle
udforme den ritualbog, som
for tiden er på prøve i folke-
kirken, var menighedsre-
præsentationerne og en
række af præsterne ikke
nemme at danse med. De
havde paraderne i orden, for
ikke at sige, at de var så tra-
ditionbsbunde, at det virke-
de ret så forstokket.
- Selvfølgelig er der plads
til mindre afvigelser i folke-
kirkens ritualer, og vi havde
sidste sommer i Kangerlus-
suaq den første kirkekonfe-
rence i Grønland. Vi fik stil-
let en række spørgsmål, ikke
mindst omkring gudstjene-
sternes form og indhold og
omkring brugen af kirkerne
udenfor gudstjenesters tid.
- Hvordan skal vi forny
gudstjenesten?
- Det kan ikke besvares
tilfredsstillende fra den ene
dag til den anden, og vi tager
spørgsmålet op på det næste
præstekonvent til efteråret.
Vi skal være meget omhyg-
gelige med at lytte til øn-
skerne fra menighederne og
fra præsterne for at ikke at
igangsætte en ændring, der
virker som en døgnflue, som
hurtigt brænder ud. Kirkeli-
ge traditioner har taget tid
at skabe og tager derfor også
tid at ændre.
- Der er dog ingen tvivl
om, at vi skal skabe en guds-
tjeneste og andet samvær,
der i højere grad end i dag
appellerer til de unge. Hvis
salmesangen ikke skal blive
devalueret, skal vi have fat i
de unge og synge sammen
med dem. Jeg er overbevidst
om, at de unge er parat til at
synge sammen med os, men
vi har hidtil forsømt denne
chance. Det nytter i hvert
fald ikke at surmule, fordi
folkeskolen er holdt op med
GRØNLANDSPOSTEN
- Folkekirken skal gøres
mere synligt i Grønland
På søndag bliver den 64-årige Kristian Mørch indsat som biskop over Grønland
Inuiaqatigiit kalaallit iluanni ersarinnerulernissatsinnut
pikkorinnerulertariaqarpugut, Kristian Mørch, sapaammi
junip 19-iani Hans Egede-p OqalufTiani Nuummiittumi bi-
skoppitut atorfmitsinneqartussaq oqarpoq.
- Vi skal blive dygtigere til at synliggøre os i det grønlandske
samfund, siger Kristian Mørch, som på søndag den 19. juni
bliver bispeindsat i Hans Egede kirke i Nuuk. (Ass./Foto:
Louise-Inger Lyberth).
at lære børn og unge vore
salmer. De har lov til at gå
over til tindre genrer, men
det understreger vigtighe-
den af at forny vor store
sang- og salmeskat i Grøn-
land.
At lytte
- Kan folkekirken ikke spille
en mere fremtræden rolle i
et samfund i stadig foran-
dring, som påfører befolk-
ningen store sociale proble-
mer?
- Vi har ikke noget at prale
af, når vi snakker om folke-
kirkens sociale engagament,
erkender Kristian Mørch.
Det er nødvendigt at spille
en mere aktiv rolle, men jeg
kan i dag ikke beskrive de
initiativer, som vi skal i gang
med. Det bliver nok mest for
private midler, for det vil ik-
ke være en løsning blot at gå
til landskassen og bede om
økonomisk hjælp.
- Selv om vi mangler var-
mestuer og overnatnings-
steder, er vi dog ikke helt
handlingslammet. Jeg vil
gerne fremhæve den tele-
fonservice, som bliver dre-
vet fra kirken i Nuuk. Den-
ne telefonservice skal vi ud-
bygge, og vi kan forhåben-
ligt få frivillige fra menighe-
den med lyst og evner til at
snakke med folk i nød til at
sidde nattevagt ved telefo-
nen.
AG: - Skal folkekirken
være mere opsøgende?
- Ja, og det kan vi også
klare uden de store ressour-
cer, siger Kristian Mørch. At
hjælpe sine medmennesker
har ikke noget at gøre med
din lønramme. Et medmen-
neske kan trænge til at
snakke, og så er det folkekir-
kens opgave at stå rede med
en person, der vil lytte og stå
ved hans side.
AG: - Hvilken rolle vil Du
gerne have, at folkekirken
spiller i det grønlandske
samfund?
- Vi skal have en kirke, der
henvender sig til alle, ikke
mindst de unge, siger Kristi-
an Mørch. Vi skal have en
kirke, som henvender sig til
alle samarbejdspartnere, og-
så indenfor ungdomsarbej-
det. Derfor har jeg lagt vægt
på at invitere en række bør-
ne- og ungdomsorganisatio-
ner som Grønlands Spejder-
korps, ungdommens fælles-
råd Sorlaq og bøme- og ung-
domsklubbernes samråd
Sukorseq med til bispeind-
sættelse på søndag.
- Vi skal have en kirke, der
har plads til alle, så vi kan
stå side og side, når det gæl-
der løsningen af de tilsynela-
dende vanskelige opgaver i
Grønland. I fællesskab kan
vi være med til at lette tilvæ-
relsen for os alle, også de un-
ge, der somme tider har
svært ved at bære deres
skuffelser og derfor søger
deres endeligt. Med en kirke
for alle kan vi glæde os over
vor tilværelse. Her ligger
nok kirkens største opgave i
dag.
Nyreligiøse bevægelser
- Er den grønlandske folke-
kirke trængt af de nyreligiø-
se bevægelser og sekter?
- Nej, ikke trængt, siger
Kristian Mørch. En række
unge kan godt være tiltalt af
disse bevægelser, men en
stor gruppe plejer at vende
tilbage til folkekirken efter
en tid, fordi de ikke har fun-
det tiyghed i disse nye bevæ-
gelser. Disse religiøse ret-
ninger er kommet for at bli-
ve i Grønland, og så kan det
ikke nytte noget at nøjes
med at gruble om tideres
forfald. Hvis nogle unge kan
finde fred i sindet, og hvis
nogle af dem befinder sig
bedre i andre trosretninger
end i folkekirken, er det fint
for mig. Hvis nogle kommer
til at befinde sig ilde og føler
sig under pres og berøvet de-
res frihed, er der imidlertid
grund til bekymring.
Forstokket
Kristian Mørch blev biskop
over Grønlands skift den 1.
november 1993, og Vor Frel-
ser kirke i Nuuk blev Grøn-
lands nye domkirke.
Fra 1984 til 1993 var Kri-
stian Mørch vicebiskop i
Grønland, som var en del af
Københavns stift. I forbin-
delse med selvstændiggørel-
sen af Grønlands stift har
arbejdet som biskop også
skiftet karakter. Tidligere lå
der meget administrativt ar-
bejde i stillingen, og med
Kristian Mørchs målsæt-
ning om, at intet brev skulle
sendes ud til en modtager,
som ikke kunne læse brevet,
var der også meget oversæt-
telsesarbejde i stillingen.
I dag er biskoppens arbej-
de mest et gejstligt embede,
hvor han som præsternes
præst skal vejlede de 30
præster i Grønland.
- Vi trænger alle til vejled-
ning og opmuntring i vort
arbejde, også fordi vore mu-
ligheder for at forny os - me-
re eller mindre selvforskyldt
- ikke er så store i Grønland,
siger Kristian Mørch.
Ny uddannelse
Gennemsnitsalderen hos de
30 præster er meget høj, og
et generationsskifte presser
sig på. Imidlertid har præ-
steuddannelsen ikke rigtigt
fået tag i de unge i dag.
I begyndelsen af 1980’er-
ne startede en præsteud-
dannelse i Nuuk med Hen-
rik Wilhelm som leder, og
resultatet blev seks cand.
theol’er. Da det grønlandske
universitet Ilisimatusarfik
startede, blev der oprettet
en teoligisk linie på univer-
sitetet, men ikke en eneste
student har meldt sig til
denne linie.
I begyndelsen af 1990’er-
ne startede provsten i Syd-
grønland Magnus Larsen en
alternativ præsteuddannel-
se i Sisimiut, som i slutnin-
gen af 1992 uddannede 11
præster til den grønlandske
folkekirke.
I dag ligger den teologiske
linie på Ilisimatusarfik i
dvale, men et udvalg har her
i foråret afgivet en betænk-
ning til landsstyremedlem-
met for kirken Marianne
Jensen. I betænkningen er
er der lagt op til en 3-årig
eller en 4-årig uddannelse
efter GU, måske med et års
praktik. Denne uddannelse
fører frem til en præsteviel-
se i den grønlandske kirke,
mens en overbygning fører
frem til en egentlig eksamen
som cand. theol.
Samtidig har Grønlands
Statistiske Kontor sendt et
spørgeskema ud til de stude-
rende på de tre gymnasier i
Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq
for at spørge de unge om de-
res holdning til folkekirken
og muligheden for at uddan-
ne sig tU præst.
- Det er skuffende, at der
er så ringe interesse for præ-
steuddannelsen, erkender
Kristian Mørch, men vi hå-
ber at kunne skabe en ny ud-
dannelse, der appeUerer tU
de unge.
Med de nye uddannelser i
1980’erne og 1990’erne er
mange kvinder blevet ud-
dannet til præst.
AG: - Hvorfor ser vi først
kvindelige præster i Grøn-
land i disse år?
- Vi overtog en meget pie-
tistisk arv fra brødremenig-
hederne, og vi er måske først
i disse år ved at frigøre os for
denne arv, siger Kristian
Mørch. I dag er der i den
grønlandske folkekirke
plads til alle, der har lyst,
vilje og evne tU at bestride de
opgaver, som en præst er på-
lagt. Vi er taknemmelige for
alle uddannede præster.
Tvivl
Kristian Mørch skulle have
været indsat som biskop
over Grønland i november.
En ondartet lungebetændel-
se gav anledning tU stor be-
kymring på Dronning Ing-
rids Hospital, men heldigvis
kunne Rigshospitalet kom-
me med gode nyheder.
AG: - Kan selv en biskop
komme i tvivl om sin skaber
og skæbne?
- Hvem som helst kan
komme tU at vakle. Ellers er
vi ikke rigtige mennesker,
men programmerede maski-
ner, siger Kristian Mørch.
Selvfølgelig har en biskop,
en provst eller en præst et
følelsesliv som alle andre.
Ellers kan vi ikke yde sjæle-
sorg tU vore medmennesker.
Vi kan ikke gætte os tU de
problemer, som andre tum-
ler med, hvis vi bUder os ind,
at vi aldrig selv har været i
knibe. For nogle kan det vir-
ke som en svaghed, for an-
dre som en styrke. Vi skal
være ærlige og tUstå vore
svagheder - og så måske læ-
re noget af dem.
Blå bog
NUUK(KK) - På søndag
den 19. juni bliver Kristi-
an Mørch indsat som bi-
skop over Grønlands
stift.
Kristian Mørch er født
den 5. aprU 1930 i Ujuk-
kuaq tæt ved Ukkussis-
sat i Uummannaq kom-
mune. Han gik på efter-
skole i Aasiaat fra 1944
tU 1946 og på højskolen
og seminariet i Nuuk fra
1946 tU 1950.
Derefter gik turen tU
Danmark. Først på Has-
lev seminarium 1950-
1955, og derefter Køben-
havns Universitet og Pa-
storalseminariet 1955-
58, indtil han blev præ-
steviet i Davidskirken i
København i 1958.
- Selv om jeg gik på se-
minarium på en af Indre
Missions højborge, har
jeg aldrig tilsluttet mig
en af de kirkelig retning,
siger Kristian Mørch i
dag.
Derefter virkede Kri-
stian Mørch som præst i
Qaqortoq 1958-59, i Qaa-
naaq 1959-65, i Paamiut
1965- 66, i Upernavik
1966- 68, igen i Qaanaaq
1968-75, i Uummannaq
1975-78, i Ilulissat 1978-
84, hvorefter han blev vi-
cebiskop i Nuuk i sep-
tember 1984.
Kristian Mørch har re-
digeret lokalbladene i
Qaanaaq, Upernavik,
Uummannaq og Ilulissat
i ansættelsesperioderne,
og han har redigeret
prædikesamlinger i Ilu-
lissat.
Kristain Mørch, der er
gift med Elisabeth
Mørch, får en kort tid
som biskop over Grøn-
land. Som statstjeneste-
mand skal han gå på pen-
sion som 65-årig, så der
skal vælges ny biskop tU
næste forår. Kristian
Mørch så gerne, at han
som sine danske kollega-
er kunne forsætte tU de
70 år, men det er ikke
muligt i dag.
- Pensionist? Ja, men
jeg har stadig en pen og
masser af papir. Måske
vU jeg skrive teologiske
lærebøger på grøn-
landsk, som der er et
stort behov for.
v ______________________J