Atuagagdliutit - 06.09.1994, Blaðsíða 9

Nr, 68 • 1994,
9

GRØNLANDSPOSTEN
Qinutitaasaqaagut
Eqqillit meerartaat atuarfimmi annertuumik
upperisassarsiomermik atuartinneqartarsimapput
NUUK(PM) - Meeqqqat
atuarfianni naliginnaasu-
mik atuarnitta saniatigut
assut upperisassarsiorner-
mik ilinniartinneqarpugut,
taama AG-mut oqarput eq-
qillit ilinniartitsisunnngor-
niat marluk Shirley Cardi-
nal 24-inik ukiulik aamma
Beatrice Cote 38-inik ukiu-
lik atuarnerminnut atatillu-
gu nunatsinnut tikeraar-
nerminni.
Marluullutik Saskatché-
wan-imi universitet-imi atu-
arput decemberimilu ilinni-
arnertik naammassisussaal-
lugu. Beatrice Cote eqqillit
nagugaqarfianni reservati-
mi Cote Reserve-mi najuga-
qarpoq, oqaloqatittalu aap-
paa Shirley Cardinal, Wa-
terhen Reserve-mi najuga-
qarluni. Eqillit najugaqarfii
taakku 1000-it missaannik
amerlatigisunik inoqarput.
- Ilinniartitsisunngorutta
naatsorsuutigaarput naju-
gaqai’fitsinnut atorfinissal-
luta qujanartumimmi reser-
vatit namminneq atuarleqa-
lernikuupput.
- Arfinilinnik ukioqarlu-
nga atualerama angajoq-
qaakka qatanngutikkalu ar-
fineq marluusut qimallugit
illoqarfimmut allamut atua-
riartortitaavunga, Beatrice
Cote AG-mut oqaluttuar-
poq. - Inuiaqatigiinnut Saul-
teaux-nut innuttaavugut
atualeramalu taakku oqaa-
seralugit, kisianni ukiut
ingerlaneranni puigoriar-
torpakka ajoraluartumillu
itinerusumik atorsinnaa-
junnaarnikuullugit.
- Angajoqqaagut qatan-
ngutigullu uldup annersaa-
ni takuneq ajorpagut taa-
maallaat aasakkut atuan-
ngiffeqarnermi, juullikkun-
ni, påskimilu angerlarfigi-
sinnaasarlugit. Qatannguti-
giit ukiunik arlalinnik niki-
ngangasut aamma atuarfe-
qatigiinneq ajorput, taa-
maammat ilaqutariit avis-
saartuuttorujussuanngor-
tarput imminnullu annertu-
nerusumik attaveqarfeqati-
giikkunnaartarlutik. Soorlu
qatanngutigiit uagut immit-
sinnut qanikkunnaarnikuu-
vugut immitsinnuunerusor-
lu isumagilernikuulluta,
Beatrice Cote oqarpoq.
Ilinniartitsisunngorniar-
luni aalajangersimavoq
meeqqanut tunniussassa-
qartutut misigisimagami
nammineq atuarnermini
pissarsiarisimanngisami-
nik.
Atualeqqaartunut
alutorsarlut
- Maani atualeqqaartorsior-
neq malinnaaffigigatsigu as-
sut nuannaartunarpoq,
Shirley Cardinal oqarpoq,
taama meeqqat nalliuttorsi-
utigineqarlutik atualeq-
qaarnerat meeqqamut misi-
gisaassaaq nuannersoq atu-
arneranullu kinguneqarlu-
artussaalluni. Nunatsinni
atualeqqaartut taama nalli-
uttorsiutigineqarneq ajor-
put ilannguilu suli atuaru-
sunnatik pinaattaraluarlu-
tik.
Shirley Cardinal inuiaqa-
tigiit Cree-neersuuvoq, atu-
alermat meeqqat angajoq-
qaavinit avissaartillugit
atuariartortitaasarnerat
atorunnaarsitaasimavoq,
najugaqarfimminnilu Wa-
terhen-imi atuartitaasimal-
luni.
- Meeqqat atuarfianni
naammassigama sunngor-
niassallunga nalugaluarpa-
ra ilinniartitsisunngorniar-
nerlu periarfissaariarmat
taamatut atualiinnarsimal-
lunga. Atuarnera nuannari-
sorujussuuvara.
Paasisassarsiorneq
Beatrice Cote-p aamma
Shirley Cardinal-ip maani
atuarfinnut paasisassarsi-
ornerminni meeqqanik atu-
artitsinermi time-nut aggu-
ataarineq assut tupigusuu-
tigaat. Oqarput nunaminni
meeqqat ullaarnganiit atua-
leraangamik aatsaat nerif-
fissanngoraangat anitsiar-
tinneqartartut. Kisianni
atuarfimmiit atuarfimmut
taama agguataarnera assi-
giinngittartoq oqaatigaat.
- Isumaqarpugut atuar-
neq unititsittaqattaanngik-
kaanni pitsaanerusoq meeq-
qat soqutiginnitsillugit
ingerlaannarluni ilikkaga-
qarsinnaanerat annerusar-
mat.
- Aamma maluginiarpar-
put meeqqat maani nammi-
neertitaajaarnerusartut,
Beatrice Cote oqarpoq. - Ua-
gut meeqqat sivisunerusu-
mik nammineertinneq ajor-
pagut maani assut malun-
narpoq siusinnerusukkut
nammineertitaasalernerat.
Ilinniartitsisu nngorniat
Nunatsinnut angalaarner-
tik assut nuannaraat aam-
ma nerisatik mamaralugit,
naak sungiusaminnit allaa-
nerugaluaqisut.
- Imerissorsuuvusi mar-
luulutik isumaqarput, - ma-
maqaaq. Kalaallisut oqalus-
sinnaasuugutta inuiaqati-
giinnut akuliutiinnassaga-
luarpugut, Shirley Cardinal
aamma Beatrice Cote oqar-
put, - arlaanni uteqqikku-
sunnaqaaq.
Ilinniartitsisunngorniat inuiassuit tamatta ataatsimiit pinngorfeqarnerput pillugu erinar-
sortut.
De canadiske lærerstuderende synger en sm uk sang om at vi alle er ét folk. (Ass./Foto: Kn ud
Josefsen).
Eqqillit unnussiuaaqatigalugit
Canadamiut eqqillit ilinniartitsisunngorniat qulingiluat qanittukkut Nuummut
Maniitsumullu paasisassarsiorlutik tikeraarput
NUUK(PM)- Eqqilinnik il-
loqarfitsinnut tikeraarto-
qartoq tusarlugu qanga pis-
sangaammernanngu arsi.
Filmini aamma fjersynikkut
isiginnaagassiatigut taa-
maallaat takusarlugit assut
qanimut ilasserusunnarlu-
tik.
Nunatsinnut tikeraartut
tassaapput Canadap immik-
koortuanit Saskatchewan-
imeersut, ilinniartitsun-
ngorniat qulingiluat ilinni-
artitsisoq kalaaleq Canada-
mut nunassinnikoq, Karla
Jessen Williamson, angala-
qatigalugu.
Ilinniai'titsisunngorniat
nunatsinni atuartitaaner-
mut ilinniartitaanermullu
tunngasunik paasisassarsi-
orput kiisalu Namminersor-
nerulernermut tunngasu-
nik misissuillutik.
Angalaqatigiit tamarmik
Vi bad og vi bad og vi bad
Undervisningen af indianerbømene har tidligere
hovedsagelig været undervisning i den romersk-katolske
trosretning
NUUK(PM) - Foruden de
obligatoriske undervis-
ningsfag i folkeskolen Hk vi
en masse undervisning i re-
ligion. Vi bad og vi bad, det
siger to lærerstuderende
24-årige Shirley Cardinal og
38-årige Beatricef Cote fra
Saskatoon i provinsen Sa-
skatchewan i Canada, under
en studierejse til Nuuk og
Maniitsoq.
De ni lærerstuderende
bliver alle færdiguddannede
i december måned fra uni-
versitetet i Saskatoon. Beat-
rice Cote er fra reservatet
Cote og Shirley Cardinal fra
Watherhen reservatet. Der
er cirka 1000 indbyggere i
begge reservater.
- Vi regner med at tage til-
bage til vores reservater og
undervise på skolen dér, når
vi bliver færdiguddannede,
for der er heldigvis folkesko-
ler i reservaterne i dag.
- Jeg blev sendt på en cen-
tralskole som seks-årig væk
fra mine forældre og søsken-
de, sagde Beatrice Cote til
AG. - Jeg er fra Saulteaux-
stammen og talte sproget da
jeg kom i skole, men som
årene gik har jeg glemt mere
og mere. Jeg kan godt tale
med min familie på sproget
men kun overfladisk.
- Vi så vores familie meget
sjældent, efter at vi kom i
folkeskolen. Vi kunne kom-
me hjem på sommerferie i
julen og i påsken. Hvis der
var flere år imellem søsken-
de kom man på forskellige
skoler på grund af aldersfor-
skellen, på den måde skete
der stor splittelse hos famili-
erne. I min familie er vi otte
søskende, men vi har ikke
noget tæt forhold til hinan-
den og passer hver vores, si-
ger Beatrice Cote til AG.
Hun har valgt at uddanne
sig til lærer fordi hun føler,
hun har noget at give børne-
ne, noget hun ikke selv fik
på skolen.
Festlig 1. skoledag
- Vi var på en af skolerne her
i byen til børnenes første
skoledag, fortæller Shirley
Cardinal. - Det var en god og
meget festligt oplevelse. Jeg
er sikker på, at børnene får
meget mere lyst til at gå i
skole når deres første dag på
skolen bliver festligholdt på
denne måde. Det er desvær-
re ikke noget der bliver
brugt i Canada.
Shirley Cardinal er fra
Cree stammen. Da hun star-
tede sin skolegang, var cen-
tralskolerne afskaffet, så
hun kom i skole hjemme på
reservatet i Waterhen.
- Da jeg blev færdig med
folkeskolen vidste jeg ikke,
hvad jeg ville uddanne mig
til. Muligheden for at læse
til lærer var til stede, derfor
blev det lærerstudiet, og jeg
er meget glad for det.
Forskelle
Noget af det som både Beat-
rice Cote og Shirley Cardi-
nal har lagt mærke til under
deres besøg på folkeskolen i
Nuuk er måden at inddele
undervisningen på. De for-
tæller, at de i Canada har en
helt anden inddeling af un-
dervisningsdagen, hvor man
først holder pause når bør-
nene skal spise. Det kan dog
variere fra skole til skole.
- Vi mener det er bedre at
fastholde børnenes interes-
se, uden at holde for mange
pauser. De får mere ud af
undervisningen på denne
måde.
- En af de andre ting vi har
lagt mærke til her er, at bør-
nene er meget mere selv-
stændige. De får lov til mere
i en tidligere alder, hvor vi
slipper dem meget senere si-
ger Beatrice Cote.
De ni lærerstuderende
har været meget glade for
deres studietur til Grøn-
land.
- Der er god mad, selvom
den er meget anderledes end
den vi er vant til, og I har
virkelig godt vand. Hvis vi
kunne tale grønlandsk ville
vi bare blande os med be-
folkningen, siger Shirley
Cardinal og Beatrice Cote, -
vi vil gerne komme en anden
gang.
ilaqutariinni assigiinngitsu-
ni najugaqartinneqarput.
Najugaqarfitik tikeraarner-
millu aaqqissuusseqataasut
qujassuteqarfiginiarlugit ti-
keraartut Ilinniarfissuup
inersuaani »Qassimi« un-
nukkut takutitsipput.
Tuulliup qanoq ililluni
meqquisa taama allaqalersi-
manerat pillugu eqqillit oqa-
luttuaatitoqaat aallaaviga-
lugu isiginnaartitsipput alu-
tornarluinnartumik.
Angakkoqarsimapput
Qangarsuarooq angakko-
qarpoq iluamik pissaanee-
russimasumik, utoqqaavoq
isigiarsuttunngorsimalluni-
lu. Nunaqarfinnguami naju-
gaqarfigisaanni inoqutigiit
amerlanngillat. Ilaanni uki-
orluusoq piniagassaarum-
mat inoqutigiit akornanni
kaanneqalerpoq. Taam-
maalluni amaqqut nunaqar-
finnguamut qanilliartuler-
put qularnanngitsumik
inunnik sanngiillisunik to-
qutsisinnaanissartik naat-
sorsuutigalugu.
Angakkup nuliata uini pi-
naaserfigilerpaa arlaannik
Beatrice Cote 38-inik ukiu-
lik ukiorpassuit meeraalluni
angajoqqaani qatanngutini-
lu qimallugit atuariartorta-
riaqarsimavoq.
Den 38-årige Beatrice Cote
blev som seks-årig sendt på
centralskole væk fra for æl-
dre og søskende. (Ass./Foto:
KNud Josefsen).
iliuuseqaqqullugu amaqqut
ulorianarsilluinnarmata.
Iluamik isigisaarunnikuu-
gami angakkoq tuullimmut
»ataata«-minik taagukka-
minut saaffiginnippoq iki-
oqqulluni. Tulliup angak-
koq arlaleriarluni tatsimut
alloqatigaa, allorneriot ta-
maasa angakkup isigisai pit-
sanngoriartarput. Nagga-
taatigut isigisai pitsanngor-
luinnarput taamalu amaq-
qunik toqoraasinnaanngor-
luni.
Tuullik qutsaviginiarlugu
angakkoq tatsimukarpoq al-
lamillu qujassutissaqan-
nginnami ujamini qaqortu-
nik sapangartalik tatsimut
igippaa, tuulliullu ujamik
atigamiuk meqqui qerner-
tuinnaasimagaluit qaqortu-
nik allaqalerput.
Eqqillit oqaluttuaatito-
qaat naatsumik oqaluttua-
ralugu taamaappoq.
Qitik
Isiginnaartitsereeramik eq-
qillit assigiinngitsunik eri-
narsorlutillu qanga qitsit-
taatsiminnik takutitsipput.
Angutitaasa ilaat assut
eqaalluni ileqqorsuummik
qitippoq. Nunaminni amer-
lasoorsuullutik qitikkaa-
ngamik takorannertassa-
qaat.
Taamaalluni isiginnaari-
arsimasut qiteqataanis-
saannut kajumissaarneqar-
put, naallu aallaqqaammut
ittoornakujukkaluaq tama-
ngajatta avalaannaqaagut
tasiorluta inersuaq qitilluta
kaajallaqattaarlugu qilaa-
tersortoq nipilersortoralu-
gu.
Immaqqa aatsaat taama
allanartigisumik Qoorngoq
pillugu erinarsuusiortoqar-
poq. Ilinniartitsisunngorni-
at Nuummiinnerminni
aamma Qoorngumut asiar-
tinneqarsimapput asullu
kangerlummut ilulissanullu
alutorsarsimallutik. Taa-
maammat Josef Nato-
whow-ip Qoorngoq erinar-
suusiarisimavaa nammin-
neq oqaatsitik atorlugit, eri-
narsuut assut qoorngormiu-
toqqanut tusartikkusunna-
raluarpoq. Eqqillit qataaja-
qillutik qilaatersorlutik
Qoorngoq pillugu erinarsor-
tut alutornarluinnarput.