Atuagagdliutit - 06.09.1994, Blaðsíða 16

76
Nr. 68 ■ 1994
Giv os lov
Rygerne ønsker en lov, der sikrer
ligeret for ikke-rygere og rygere
Af Kristen Halberg,
bestyrelsesmedlem i Hen-
Ry - Foreningen for Hen-
synsfulde Rygere og Tole-
rante Ikke-rygere
KØBENHAVN -1 Uppsa-
la ligger Martin Johansson
for døden. Han og lægerne
ved, at han maksimalt har to
uger igen. Han har taget af-
sked med familien, beskik-
ket sit bo. Det eneste han nu
ønsker, er at få en smøg.
Men det må han ikke. Ryg-
ning er forbudt på stuerne
og Martin Johansson kan ik-
ke flyttes. Han har enestue.
I Stockholm slapper en
kvinde af midt i udsalgsra-
cet. Hun tager sig en smøg.
På åben gade. Det finder en
mand sig ikke i og stikker
hende en på hovedet. Kvin-
den slår igen. Nu er politiet
igang med at finde ud af, om
der skal rejses sigtelse og
mod hvem. Manden vil ikke
forlige sagen.
I Japan slår og sparker en
yngre mand en ældre ryger.
Rygeren dør af sine kvæstel-
ser. Ganske vist røg han i et
ikke-ryger-område, men al-
ligevel... Gerningsmanden
får tre års betinget fængsel,
fordi han, som dommeren
sagde, »ikke gjorde det med
vilje«.
I USA har over 6.000 fir-
maer forbudt medarbejder-
ne at ryge - også i fremtiden.
I Norge kan man se an-
noncer med teksten: »Sam-
funnet kan ikke skaffe ar-
beid til alle. Sett røykerne
bakerst i køen«. Helsides-
annoncerne er betalt af
Kreftregisteret, et statsfore-
tagende.
I Danmark karakteriserer
Tobaksskaderådet i en sko-
lekalender rygerne som
»svin«. Lærer Svend Erik
Thomsen til Det Frie Aktu-
elt: »Omtalen ville få enhver
naziorganisation til at grøn-
MEDDELELSE
Siunnersuisarfik/KIS, Namminersomerullutik Oqar-
tussani Aalisarnermut Pisortaqarfiup ataani inissisi-
masoq 1994-imi septemberip ingerlanerani allaffe-
qarfini ikiliniarpai, taamaalillunilu Dulissani Qaqortu-
milu allaffiit kisemgorutissallutik, siunissamilu KIS-ip
aalisartunut aammalu Kalaallit Nunaanni aalisamer-
mik inuussutissarsiomermut atassuteqartunut alla-
nut siunnersuisarneq siunnersuisameq allaffinnik
taakkunanngaanniit ingerlatissavaa.
Siunnersuisarfik/KIS-ip suliassai ilaatigut mak-
kuupput:
- aalisariutinik pisinermut, nutarterinermut iluar-
saassinermullu atatillugu siunnersuineq
- suliassat allattorsimaffiinik, amutinnermi allattuif-
finnik il.il. sananeq
- amutsiviit iluarsaassisartullu allat neqerooru-
taannik pissarsiniameq nalilersuinerlu
- angallammi ajutoorsimanermi nalunaarusiorneq
- amutsivimmiititsinermi nakkutilliineq
- avataaniit siunnersuisoqarsimatillugu ingerlatit-
seqqinneq
Kiisalu aamma Siunnersuisarfik/KIS-ip quppersagaq
»REKOMMADATIONER FOR FISKEFARTØJER I
GRØNLAND« (innersuussutit) saqqummersittus-
saavaa, taassumalu imarai glasfiberinik angallasior-
tarneq, angallatit savimernit sikusiutaannik qajan-
naallisaaneq, motorinik, hydraulik-inik assigisaannil-
lu ikkkussuineq, suliassaqarfiusuni pisortanit piuma-
saqaataasut saniatigut innersuussineq, atuagarlu
taanna KIS-ip qullersaqarfianit piniarneqarsinnaa-
voq.
1994-imi septemberip ingerlanerani Nuummi, Sisi-
miuni Aasiannilu KIS-ip allaffeqarflini suliassat Dulis-
sani qullersaqarfittaamut nuunneqassapput.
1. oktober 1994 aallamerfigalugu Siunnersuisarfik/
KIS ataani allassimasuni saaffigineqarsinnaalissap-
put:
KIS/Siunnersuisarfik
Qullersaqarfik
Postboks 190, 3952 Hulissat
Tlf. 4 43 00 . Fax 4 43 02
KIS/Siunnersuisarfik
Kujataata Tunullu immikkoortortaqarflat
Postboks 523, 3920 Qaqortoq
Tlf. 3 84 90 . Fax 3 83 70
Qaqortumi immikkoortortaqarCk angallatinut siun-
nersortimik atorfeqartitaqaannassaaq, siunnersui-
sullu taassuma qullersaqarfimmit ikiorneqarluni Ku-
jataa Tunulu sullitissavai, aammalu Dulissani quller-
saqarfimmi angallatinut siunnersortinik tallimanik
atorleqartitsisoqassaaq, taakkulu angalaartamer-
mikkut sinerissap sinnerani suUissisussaapput.
GRØNLANDSPOSTEN
Kirsten Halberg: - Asasakka namminersomerullutik oqar-
tussaneersut: Qaa akueriniartigut. Nammineerluta qanoq
atugaqarnissarput aalajangertigu. Allanut akornusersuu-
taanngitsumik qanoq iliuuseqarsinnaatitsigut. Pujortaat
eqqissinerup pujortaataa eqqissilluta puujortartigu.
Kirsten Halberg: - Kære Hjemmestyre: Giv os da for pokker
lov. Lov til at tale os tilrette. Lov til at bestemme inden for
rammer, som ikke generer andre. Giv os lov til at ryge
fredspiben.
nes af misundelse, hvis det
vel at mærke havde handlet
om bekvemmelighedsflygt-
ninge eller negre. Dog ville
en sådan organisation med
al sandsynlighed blive meldt
til politiet...«
Og ufreden bare vokser og
vokser. Intolerancen har al-
drig været større end nu. Og
den vil fortsætte med at vok-
se, hvis ikke Hjemmestyrets
forslag om det næsten totale
rygeforbud bliver mødt med
en kraftig modstand. Hjem-
mestyret vil nu lovgive, så
der skabes splid og skel mel-
lem indbyggerne i Grøn-
land.
Og lad mig så komme med
de besværgelser, der åben-
bart skal til:
1) Jeg kunne ikke drømme
om at sige, at rygning er
sundt.
2) Ingen bør ryge, før de
har stemmeret. Hvis to-
baksfirmaerne laver kamp-
agner rettet mod de unge,
skal firmaerne have betrag-
telige bøder.
Men måske rygning alli-
gevel er sundt: Anti-rygerne
fortæller os, at i Danmark
dør en ryger hver tredie ti-
me. Det lyder ikke godt. Før
man regner efter og finder
frem til, at der altså tales om
cirka 3.000 ud af cirka
58.000 årlige danske døds-
fald. Omkring 5 procent.
Men der er cirka 40 procent
af befolkningen, som ryger.
Tallene er absurde. Des-
værre ganske typisk for hele
debatten. Der slynges om sig
med løse påstande og løsrev-
ne tal. Før jeg kommer ind
på det for mig afgørende, så
for kuriositeten skyld dette:
I en ny dansk undersøgel-
se anføres, at der er højere
dødelighed i Danmark end i
andre lande blandt andet af
dødårsager som for eksem-
pel lungekræft, levercirrose,
trafikulykker, selvmord og
andre voldelige dødsfald.
Fra en stor finsk undersø-
gelse fra slutningen af 70’er-
ne og fra en mindre engelsk
fra 1991 (begge er beskrevet
i The Times, henholdsvis 2.
januar ’92 og 25 april ’91)
ved vi, at folk, som holder op
med at ryge, netop har øget
risiko for at dø af leverccir-
rose, trafikulykker, selv-
mord og vold.
Eksperterne gør dog hel-
ler ikke meget ud af disse
dødsfald.
Alt tyder på, at der ryges
meget i Grønland. Men hvad
der er vigtigt at huske: For-
bruget pr. voksen grønlæn-
der har været faldende siden
1980. Og middellevetiden
har været stigende for kvin-
der og stagnerende for
mænd i samme periode.
Overalt i verden siger eks-
perterne, at rygningen er
skyld i faldende levetid for
kvinderne. Den kan altså ik-
ke gælde i Grønland.
Den gælder faktisk ingen
steder: 8 ud af 10 af de mest
rygende nationer ligger på
levetids top 10-listerne.
Nu har Grønlands Hjem-
mestyre så fremlagt et for-
slag til en landstingsforord-
ning, der skal nedbringe to-
baksforbruget ved i praksis
at gøre tobaksrygning totalt
umuligt, dog undtages pri-
vate hjem og indlandsisen.
Ganske vist står der i for-
ordningsforslaget, at ryg-
ning kan tillades i særskilt
indrettede lokaler. Men der
står intet om, hvordan den
indretning skal være. Ikke
et ord om ventilation.
I øvrigt er det næsten ko-
misk, at læse, at forordnin-
gen omfatter alle varer
fremstillet af tobaksplanten
(Nicotiana). Hvad så med ni-
kotin-tyggegummi og niko-
tin-plastre, de mest almin-
delige ryge-afvænningsmid-
ler? Skal de friholdes? Det
skal de jo nok. Det bliver de
i Danmark, for der skal de
sørme være med til at betale
Sundhedsministerens pro-
paganda mod tobak. Er der
samme dobbeltmoral i
Grønland?
Vi i Foreningen af Hen-
synsfulde Rygere og Tole-
rante Ikke-Rygere, Fore-
ningen Hen-Ry, kan ikke
forstå, at hjemmestyret
kommer med sådan en lov
nu. Vi ved af erfaring fra
blandt andet USA, at et så-
dant rygeforbud vil være to-
talt ødelæggende for turis-
men og vil være med tfl at
skade relationerne mellem
grønlænderne. Hvorfor ska-
be splid, når der kan skabes
fred.
Det vil da være langt,
langt bedre, hvis der blev
gennemført en forordning,
der klart og tydeligt siger
følgende:
Paragraf 1: Hensigten
med denne lov er, at rygere
og ikke-rygere skal sikres
mulighed for at kunne om-
gås i fred og fordragelighed.
Paragraf 2: På hver enkelt
arbejdsplads fastsættes ef-
ter en demokratisk diskus-
sion og beslutningsproces
regler for, hvor der må ry-
ges.
Kære Hjemmestyre: Giv
os da for pokker lov. Lov til
selv at tale os til rette. Lov
til selv at vælge vor livsstil.
Lov til at bestemme inden
for rammer, som ikke gene-
rer andre. Giv os lov til at
ryge fredspiben.
Ilimanarluinnarpoq Kalaal-
lit Nunaanni pujortartartut
amerlasoorpassuusut. Man-
nali pingaartutut eqqaama-
sariaqarpoq: KalaaUip iner-
simasup ataatsip pujortar-
tagai 1980-imiit ikiliartuin-
narsimapput, Kirsten Hal-
berg allappoq.
Alt tyder på, at der ryges
meget i Grønland. Men h vad
der er vigtigt at huske: For-
bruget pr. voksen grønlæn-
der liar været faldende siden
1980, skriver Kirsten Hal-
berg. (Asseq toqqorsivim-
miit/Arkivfoto).
r \
Hen-Ry i Grønland
Kirsten Halberg fra For-
eningen af Hensynsfulde
Rygere og Tolerante Ik-
ke-Rygere (Hen-Ry) op-
fordrer alle i Grønland,
som vil arbejde for at ry-
gere og ikke-rygere skal
kunne omgås hinanden i
fred og fordragelighed, til
at starte en grønlandsk
Hen-Ry. Den danske for-
ening er selvfølgelig be-
hjælpelig med råd og dåd
i starten.
Starten kunne være,
at borgere i Grønland
melder sig ind i Hen-Ry.
Det koster 50 kroner om
året. For de penge får
man blandt andet seks
V_________________________
gange om året medlems-
bladet. Foreningen Hen-
Ry hjælper både rygere
og ikke-rygere, som bli-
ver forfulgt på grund af
deres livs-stils-valg.
Hen-Ry er en del af det
skandinaviske Smokepe-
ace-samarbejde, som
igen er grundlæggeren af
den verdensomspænden-
de Smokepeace Commit-
tee.
Interesserede kan
skrive til: Kirsten Hal-
berg, Danas Plads 16,
1615 Frederiksberg C og
få tilsendt yderligere op-
lysninger om Hen-Ry.