Atuagagdliutit - 13.04.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 30 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Immikkoortikkaluarpaat,
nipaatsuunngillalli
Akulliit Partiiat Kattusseqatigiillu oqaasissaqartitaavallaanngikkaluarlutik
inatsisartut sulineranni malunniuteqarniarsariniarput
Anthon Frederiksen (Ass./Foto: Knud Josef sen).
NUUK(KK) - Inuiaqatigiit
nakkutilliisuutitarimmatigut
inatsisartut sullissineranni
innuttaasunut kalaallinut pit-
saanerpaamik angusaqarfiu-
nissaa qulakkeerniassavar-
put.
Akulliit partiiata siulittaa-
sua Bjarne Kreutzmann
martsip sisamani Kalaallit
Nunaanni inatsisartunut qi-
nersinerup kingorna inatsi-
sartut inissititernera pillugu
naliliinermini taama AG-mut
oqarpoq.
Akulliillu Partiiata Kattus-
seqatigiinniit qinigaasoq
Anthon Frederiksen
isumaqatigilluinnarpaa:
- Ilulissanut angerlarama
qinersiserpassuakka inatsi-
sartut oqallinnerannik radi-
ukkut malinnaasimasut naa-
pittarpakka, Anthon Frede-
riksen oqarpoq. Qinersisartut
nuannaarutigaat isummatik
inatsisartut oqaluttarfiannit
aninneqarmata, taamatullu
Kalaallit Nunaanni demokra-
ti atorlugu aqutsinermik nu-
kittorsaaqataammata.
Martsip sisamaani inatsi-
sartunut qinersinermi taar-
seraanneqarujussuarpoq. I-
natsisartuni ilaasortaasartut
27-iusimagaluartut 31-inut
amerlineqarput, inatsisartu-
nullu ilaasortanngortunit 20-
it nutaajupput.
Ilaasortanngortut tamaasa
inissaqartinniarlugit partiit
ataasiakkaat inatsisartut a-
taatsimiittarfianni inissisi-
maffii nikisiterneqarput.
Bjarne Kreutzmann aamma
Karl Lyberth, Akulliit Partii-
anneersut teqeqqumut tusar-
naartut issiviisa killinganut
lA-meersunik marlunnik sa-
nililerlugit inissinneqarput,
Anthon Frederiksen-ilu Kat-
tusseqatigiinneersoq oqalut-
tarfimmut ungasinnerpaan-
ngorlugu inissinneqarluni.
Inatsisartunulli ilaasortat
taakku pingasut igalaat saan-
niikkamik oqallinnerit talli-
vallaalersillugit silammut isi-
ginnaarlutik isumassarsior-
sinnaapput.
Partiit qassit?
Inatsisartuni sivisunerpaa-
mik ilaasortaasimasoq, Otto
Steenholdt Atassummeersoq
inatsisartut inissititemiarlu-
tik ataatsimiinnerat ammar-
lugu Kalaallit Nunaanni
namminersornerunerup a-
tuuffiini ukiuni 16-ini siul-
lemi oqaluttuuarisaanermik
ilaasortat nutaat oqaluttuup-
pai.
- 1979-imi namminersor-
nerunerput aallartikkatsigu
inatsisartuni partiit marluin-
naapput. 1983-imi pingasun-
ngorput. 1987-imi sisaman-
ngorput. 1991-imi talliman-
ngorput. Martsillu sisamaani
qinersisoqareermat inatsi-
sartuni partiit sisamaapput
aammalu partiit avataanneer-
sumik ataatsimik ilaasortaa-
titaqalerluta. Namminersor-
nerunerup eqqunneqarnera-
niit ukiut 16-it ingerlanerini
Kalaallit Nunaanni partiit
amerliartornissaat pakkersi-
maarsinnaasimavarput. Ta-
manna naammagisimaamar-
poq, naalakkersuinermimi
partiit amerlavallaalernerat
suliniarnermut ajoqutaasin-
naasarmat.
Otto Steenholdt taamatut
oqaaseqarpoq.
Nunani England-itut USA-
tulli ittuni paartiit naalakker-
suinermik suliaqartut annerit
marluk paarlakaattarput. Nu-
nanili avannarlerni partiit
minnerit arlaqartut naalak-
kersuinermi amerlanerussu-
teqarniarlutik kattussuuttar-
put.
Kalaallit Nunaanni inatsi-
sartuni partiit qanoq amerlat-
igissappat? Partiit minnerit,
Akulliit Partiiat aamma Kat-
tusseqatigiit tamanna pillugu
apeqquteqarfigaavut.
Ilumuunngilaq
- Inatsisartuni partiit amerla-
vallaaleraangata sulinerup
nukillartinneqartarnera pillu-
gu oqaatsit aninneqartut tun-
ngavissaqanngillat, aammalu
Otto Steenholdt-ip inatsisar-
tut 1991-imi ammaanersior-
nerani oqaatsit taakkorluin-
naat anippai, taamaakkalu-
artorli ilumuunngilaq, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq.
- Ataatsimut politikkeqar-
neq ajoqutaasartut ilagaat,
tamatumunngali taarsiullugu
innuttaasut sapinngisamik
amerlanersaasa aalajangiun-
niarneqartunut sunniuteqar-
nissaat qulakkeerniarlugu i-
sumaqatiginniartariaqassaa-
gut. Ilaasortanngortut 31-it
tamarluinnarmik inuiaqatigi-
it soqutigisaannik tamanik
isumaginnittussanngorlutik
qinigaapput, taamaammallu
partiini aaqqissugaanikkul-
luunniit imaluunniit sumiif-
finni ataasiakkaani soqutigi-
sat kisiisa aallaaviginiartus-
saanagit.
Ataatsimoorussamik
politikkeqamissaq Kalaallit
Nunaannut tulluutinngilaq,
Anthon Frederiksen oqarpoq.
Uanga isumaga malillugu
ilaasortat 31-it partiikkaarlu-
tik immikkoortitinnginnis-
saat ajunnginneruvoq. Ilaa-
sortat 31-iuvugut, tamattalu
qinersisartutta tunngavigisat-
talu soqutigisaat naapertorlu-
git sulisussaavugut, aammalu
soorunami partiini politikki-
nut pituttorsimassanngilagut,
tamatumunngali taarsiullugu
oqaluttarfimmiit oqaasereru-
sutatsinnik anitsisassalluta.
Kikkulluunniit eqqarsaati-
minnik itinerusunik oqaatigi-
saqarsinnaasariaqarput.
- Ataatsimeeqqaamitsinni
malugisama ilagaat ilaasortat
31-it tamakkerlutik inatsi-
sartuni suleqatigeerusumma-
ta, Anthon Frederiksen oqar-
poq. Taamaammallu tamatta
isummagut saqqummiunne-
qaraangamik nalilersorluar-
neqarsinnaanissaat qulari-
ngilara.
Otto Steenholdt-ip partiit
amerlavallaalernissaannik
ernumassutaa aammaalu i-
natsisartuni avissaartuutiler-
nissaq Bjarne Kreutzmann-ip
Anthon Frederiksen-illu an-
nilaangananngitsutut isigaat.
Taamaassaarlu!
Sunniisinnaaneq
Inatsisartut ataatsimiititalia-

Bjarne Kreutzmann
(Ass./Foto: Knud Josef sen).
NUUK(KK) - Vi er samfun-
dets kontrollører, som skal
sikre, at arbejdet i Landstin-
get bliver udført til hele den
grønlandske befolknings
bedste.
Det siger formanden for
Akulliit Partiiat Bjarne
Kreutzmann til AG i en vur-
dering af den konstituerende
samling i Grønlands lands-
ting efter landstingsvalget
den 4. marts.
Og Akulliit Partiiat er helt
på bølgelængde med Kandi-
datforbundets Anthon Frede-
riksen:
- Jeg har efter hjemkom-
sten til Ilulissat mødt mange
af mine vælgere, som har
fulgt landstingsdebatteme i
radioen, siger Anthon Frede-
riksen. Vælgerne er glade
for, at deres synspunkter er
blevet synliggjorte i lands-
tingssalen, og det har været
med til at styrke demokratiet
i Grønland.
Der skete en voldsom ud-
skifting i Landstinget ved
valget den 4. marts. 20 nye
medlemmer rykkede ind i
Landstinget, der til lejlighe-
den var blevet udvidet fra 27
til 31 medlemmer.
Der blev rykket rundt på
anni Akulliit Partiiat Kattus-
seqatigiilluunniit ilaasortaa-
titaqanngillat, taakkumi Siu-
mukkormiut, Atassutikkor-
miut Inuit Ataqatigiikkormi-
ullu avissimavaat.
Partiillu taakku marluk
ataatsimiititaliani pingaaru-
teqaqisunut, inatsisissat tun-
ngavilerneqarfissaannut taa-
maalillutik sunniuteqarsin-
naanngillat. Tamannali A-
kulliit Partiiata Kattusseqati-
giillu uniffiinnanngilaat.
Bjarne Kreutzmann-ip aam-
ma Anthon Frederiksen-ip
de enkelte partiers pladser i
landstingssalen for at få
plads til alle de nye medlem-
mer. Henne i et hjørne helt
nede ved tilhørerpladserne
sidder Bjarne Kreutzmann
og Karl Lyberth fra Akulliit
Partiiat ved siden af to IA'e-
re, og længst væk fra taler-
stolen sidder Anthon Frede-
riksen fra Kandidatforbun-
det. Til gengæld kan de tre
landstingsmedlemmer så
kigge ud af vinduet og finde
inspiration, hvis debatterne
bliver for lange og for tørre.
Hvor mange partier?
Landstingets nestor, Otto
Steenholdt fra Atassut, gav
ved åbningen af den konsti-
tuerende samling de nye
medlemmer en historisk
oversigt over de første 16 år
med hjemmestyre i Grøn-
land:
- Vi startede hjemmestyret
i 1979 med to partier i
Landstinget. I 1983 var der
tre partier. I 1987 fire partier.
I 1991 fem partier. Efter val-
get den 4. marts er der fire
partier i Landstinget og et
medlem udenfor partierne. I
de 16 år, der er gået siden
hjemmestyrets indførelse,
har vi i Grønland kunnet hol-
de antallet af partier nogen-
lunde i ro. Det er tilfredsstil-
lende, idet for mange partier
i et parlament plejer af tahve
en tendens til at være hand-
lingslammende.
Så vidt Otto Steenholdt.
1 de angelsaksiske lande
som England og USA er der
tradition for at have to store
grupper i parlamentet, som
skiftes til at regere og til at
være helt ude i kulden. I de
nordiske lande er der efter-
marluullutik erseqqissarpaat
inatsisissat pingasoriarlutik
suliarineqartamerini sunniu-
teqarsinnaajumaarlutik.
Ilami immaqa aamma ilu-
aqutaassaaq: Ataatsimiititali-
ani sulineq matoqqasumik
hånden blevet tradition for at
have en række mindre partier
hen over midten, som er nød-
vendige at inddrage i beslut-
ningsprocesserne for at ska-
be et flertal i parlamentet.
Hvor mange partier skal
der være i Grønlands Lands-
ting? Det har vi spurgt de to
små grupper Akulliit Partiiat
og Kandidatforbundet om.
Nonsens
- Det er ren nonsens at tale
om et handlingslammet
Landsting med mange parti-
er, og det er bestemt ikke
blevet rigtige af, at Otto
Steenholdt gav Landstinget
den samme opsang ved åb-
ningen i 1991, siger Bjarne
Kreutzmann.
- Blokpolitik er af det
onde, og i stedet skal vi for-
handle hen over midten i
grønlandske politik for at
sikre så stor en del af befolk-
ningen kommer til at øve
indflydelse på en beslutning.
Alle 31 medlemmer er valgt
til at varetage hele samfun-
dets interesser, og ikke for at
varetage snævre partipoliti-
ske eller organisatoriske eller
lokale særinteresser.
- Blokpolitik hører slet
ikke hjemme i Grønland, si-
ger Anthon Frederiksen. Den
bedste situation vil efter min
mening være, at de 31 med-
lemmer slet ikke grupperer
sig i partier. Vi er 31 med-
lemmer, som repræsenterer
hver vor gruppe af vælgere
og interesseorganisationer,
og selvfølgelig skal vi ikke
være bundne af partipolitiske
hensyn, men skal kunne tale
helt frit fra talerstolen. Alle
og enhver skal sige, hvad de
inderst inde føle.
ingerlanneqartarpoq, kisian-
nili inatsisartut ataatsimiit-
tarfianni oqallinnerit radiuk-
kut aallakaatinneqartarlutik.
- Mit indtryk af den første
samling er, at der er stor vil-
lighed blandt de 31 medlem-
mer til at samarbejde på
tværs af hele landstingssalen,
siger Anthon Frederiksen.
Derfor er der håb for et posi-
tivt forløb, hvor alle syns-
punkter bliver lagt frem og
vurderet i en positiv ånd.
Både Bjarne Kreutzmann
og Anthon Frederiksen er
enige om at afvise Otto
Steenholdts frygt for at få for
mange partier og grupperin-
ger i Landstinget:
- Det er vælgerne, og ikke
politikerne, der bestemmer
sammensætningen af lands-
tinget og dermed også antal-
let af partier og grupperinger.
Basta!
Indflydelse
Hverken Akuliit Partiiat eller
Kandidatforbund har pladser
i de stående landstingsud-
valg, som Siumut, Atassut og
Inuit Ataqatigiit suverænt
har delt mellem sig.
Derved er de to grupper
holdt udenfor det meget vig-
tige udvalgsarbejde, hvor
skelettet til en ny lov bliver
bygget op. Det har dog ikke
taget modet fra Akulliit Part-
iiat og Kandidatforbundet.
Bjarne Kreutzmann og Ant-
hon Frederiksen peger begge
på, at de har rige muligheder
for at komme frem med deres
synspunkter ved hver af de
tre behandlinger, som en lov
gennemgår i Landstinget.
Måske er det endda en for-
del: Mens arbejdet i udvalge-
ne foregår for lukkede døre,
foregår debatterne i lands-
tingssalgen for åben radiomi-
krofon.
Nok er de sat hen i et hjørne,
men de er ikke mundlamme
Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet vil sætte deres fingeraftryk på
Landstingets arbejde, selv om de har den længste vej til talerstolen