Atuagagdliutit - 13.04.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 30 -1995
ap'ajZ'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Amerikap Avannaani
Inuit siuarsimanerit
- Allanit siuarsimanerunitsinnik isumaqarnerput
qimattariaqarparput, Aqqaluk Lynge oqarpoq
- Nunatsinnut naleqqiullugu Alaskami Inuit inuussutissarsiornikkut siuarsimanerujussuup-
put, Aqqaluk Lynge oqarpoq. Mount McKinley-p 6.187 meterisut portutigisup eqqaani assi-
lisaq.
-1 Alaska er inuit erhvervsmæssigt meget længere fremme, end vi er her til lands, siger
Aqqaluk Lunge. Her et motiv fra Mount McKinley på 6.187 meter (Ass./foto: AG-arkiv).
Inuit i Nordamerika
er længere fremme
- Vi må væk fra den skrøne, at vi er bedre end alle andre,
siger Aqqaluk Lynge i forbindelse med INU-TEK 95
NUUK (JB) - Nuuk allan-
nagu immaqa allassimasari-
aqaraluarpugut Norne aam-
ma Barrow imaluunniit Inuit
kititsinni najugaqarfiisa arla-
at, tassami uani Aqqaluk
Lyngep oqaloqatigineqarne-
rani ilaatigut laakku eqqar-
torneqarmata. Kititsinniittu-
nik suleqateqarnermi, nam-
mineq isumaa malillugu nag-
gueqativut siuarsimanerujus-
suummata inuussutissarsior-
nikkut teknikikkullu.
Aqqaluk Lynge Inuit Ata-
qatigiinneersoq, ICC-meer-
soq, KNI-meersoq - imma-
qaluunniit oqaatigilluaannar-
aanni taakkunani sulisareer-
simasoq - tassaavoq assigiin-
ngitsorpassuarnik atorfeqar-
simasoq, maannakkulli ta-
makkuninnga tamangajannik
annaasaqarsimasoq. Isuma-
qarporli maannakkut qinersi-
sartunit tunuartinneqarsima-
neq isumaqanngitsoq inuu-
neq tamaat eqqartuunneqar-
nermik. Taamaattumik Aq-
qaluk Lyngep suut tamaasa
akuleruffiginiarpai, taamalu
INU-TEK-imut peqataavoq,
ullut qulit matuma siorna
teknikikkut ineriartorneq pil-
lugu Nuummi seminareqar-
nermi.
Peqataavoq
Aqqaluk taamaallaat oqalu-
giartussaasimagaluarpoq,
kisiannili seminareqarnermi
peqataaginnarluni, aaqqissu-
ussineq pissanganarluinnar-
tuummat. - Seminareqarnerit
taamaattut atorfissaqartillu-
innarpavut, Aqqaluk Lynge
AG-mut oqarpoq. - Inuit
suliaminnik ilisimasaqarluin-
nartut peqataapput. ataatsi-
muualaarnissaq kisiat pin-
nagu ornigussimasut. Orni-
gupput ilisimasaminnik tun-
niussiumallutik, piumassuse-
qalersitsiumallutik nammi-
nerlu piumassuseqalerumal-
lutik, oqallinnermik aallartit-
siumallutik Kalaallit Nuna-
annilu teknikikkut pissusivi-
usunik atuutereersunik paasi-
sitsiumallutik, ineriartorneq
ilorraap tungaanut ingerlatin-
neqassappat.
Sammisaqaqatikkalu
ilaatigut eqqartorsimavavut
pisariaqartitsineq - suleqati-
giinnissaq kisiat eqqarsaati-
ginagu - suleqatigiiffissuar-
nilli aallartitsinissaq eqqar-
saatiginerullugu, ataatsimuu-
lernikkut pilersikkumallugu
naammaginartumik ilisima-
saqalerneq, nukittusseq, ani-
ngaasarsiornikkut toqqissi-
maneq allarpassuillu, Aqqa-
luk Lynge nassuiaavoq. -
Sammisaqaqatinni inuit ilaat
oqarpoq naammanngitsoq
illoqarfiit imaluunniit nunat
immikkoortuisa imminnut
kattunnissaat, kisianni pit-
saanerusoq nuna tamakkerlu-
gu kattunnissaq. Taamaan-
ngippat suliassat annertuut
pissarsiarineqarsinnaanngil-
iat, assersuutigalugu Kalaal-
lit Nunaanni mittarfiliortiter-
nissat.
Kimmut
- Pisarnertut nunat kangitsin-
niittut kisiisa sammissan-
ngilavut - tamannalu pinga-
artinnerpaavara, Aqqaluk
Lynge nangippoq. - Pissutis-
saqarluarpoq Inuit najuga-
qarfiisa kititsinniittut paasi-
sitsiniutiginissaat. Tasamani
naggueqatitta pissutsini arla-
lippassuarni qaangeriartuler-
simavaatigut.
- Qangali pissusitoqaavoq
takunniffigisinnaasatsinnut i-
sigisarneq, Aqqaluk Lynge
AG-mut oqarpoq. - Canada
qaninnerpaavarput, tassanilu
naggueqativut najugaqarput,
ukiut ingerlaneranni inuussu-
tissarsiornerup tungaagut aq-
qutissarsiortariaqartarsima-
sut. Taamatullu suleqatigiin-
nikkut iluatsissimavaat eqqu-
miitsuliornerip kulturillu, ni-
uemerup nunallu ilaani an-
nertuunik aningaasaliissut-
eqarnerit aaqqissuunnissaat,
soorlu assersuutigalugit ani-
ngaasarpassuarnik taarsiis-
suteqamerit, uulia assigisaal-
lu. Assersuutigalugu Alaska-
mi Inuit USA-mi suliffeqar-
fissuamut arlalissuarnut ani-
ngaasaliissuteqartarsimap-
put.
- Ilikkartariaqarparput pi-
sut Amerikami Avannarler-
mi pimmata. Japan eqqaas-
sanngikkaanni USA-mi ani-
ngaasarsiorneq siuariartor-
poq, USA-milu nassaassaap-
put tuniniaasarfiit angisuut.
Tasamani pisut siuariartor-
put, taamaattumik kititsinni
naggueqatitsinnit sapinngisa-
mik annertunerpaamik ilin-
niagaqartariaqarpugut.
Suleqatigiinneq
Isuma pigiliutaannaavoq A-
merikami Avannarlermi nag-
gueqatitsinnit siuarsimaneru-
nerput. Tamatumani teknik-
ikkut atortorissaarutit eqqar-
saatigalugit. Assersuutigalu-
gu Canadami tamarluinnan-
gajammi timmisartunut mit-
tarfiliortoqarpoq, tamatuma-
ni pingaaruteqarluinnarmat
nunap iluani atassuteqaatit
assigiinngitsut iluaqutaaniss-
aat inuussutissarsiornerup si-
uarsameqamissaanut - ani-
ngaasarsiomeq eqqarsaatig-
alugu - ineriartornissamut
siuariartornissamullu, Aqqa-
luk Lynge oqarpoq.
- Kalaallit Nunaanni suut
tamarmik pitsaaninngomiss-
aannut suleqatigiinneq aaq-
qissuussinerlu suli ilikkarsi-
manngilavut. Tamanna ilik-
kartariaqarparput, tuaviorta-
riaqarlerpugullu Kalaallit
Nunaanni suliassat annertuut
aggersut isumaginissaat pe-
qataaffigissagutsigu.
NUUK(JB) - I stedet for
Nuuk kunne vi måske også
have skrevet Norne eller Bar-
row eller et andet vestlig inu-
it-område, for det er blandt
andet det, denne snak med
Aqqaluk Lynge handler om.
Samarbejdet mod vest, hvor
inuit-frænderne efter hans
mening er meget længere
fremme med erhverv og tek-
nologisk udvikling, end vi er.
Aqqaluk Lynge, Inuit
Ataqatigiit-manden, ICC-
manden, KNI-manden - eller
snarere forhenværende det
alt sammen - er manden, der
har været en helt masse, men
som efterhånden ikke rigtigt
har noget tilbage. Men han
ser sådan på det, at selvom
man er vraget af vælgerne i
dehnne omgang, betyder det
ikke dømt på livstid. Derfor
bliver Aqqaluk Lynge ved
med at deltage, og det gjorde
han også i INU-TEK, det
teknologiske seminar for en
halv snes dage siden i Nuuk.
Blev hængende
Aqqaluk Lynge skulle egent-
lig bare have holdt et fore-
drag, men blev hængende,
fordi arrangementet var
fængslende. - Det er lige
præcis sådan noget, vi har
brug for, siger Aqqaluk Lyn-
ge til AG. - Det var lutter
professionelle mennesker, og
det var ikke af selskabelige
grunde, de mødte op. Det var
for at få noget fra hånden, for
at inspirere og lade sig inspi-
rere, skabe debat og forståel-
se for den teknologiske vir-
kelighed i Grønland og de
behov, der allerede eksiste-
rer, hvis udviklingen skal gå
i den rigtige retning.
- I min gruppe talte vi
blandt andet om behovet -
ikke bare for samarbejde -
men for egentlige konsortie-
dannelser, det at slå sig sam-
men for at skabe tilstrække-
ligt med know-how, styrke,
økonomisk sikkerhed og
meget andet, forklarer Aqqa-
luk Lynge. -1 min gruppe var
der én, der fortalte, at det
ikke engang er nok at slå sig
sammen by for by eller dis-
trikt for distrikt, men i større
regioner eller ligefrem på
landsbasis. Ellers bliver der
ingen store opgaver som for
eksempel lufthavnsbyggeriet
til lokale io Grønland.
Vestpå
- Og så skal vi - det er min
kæphest - ikke kun orientere
os mod Øst, som traditionen
byder, fortstætter Aqqaluk
Lynge. - Der er mange gode
grunde til at lede opmærk-
somheden i retning af inuit-
områdeme mod Vest. Her er
frænderne godt i gang med at
overhale os på en lang række
punkter.
- Det er en god gammel
skik, at vi ser derhen, hvor vi
kan se, sagde Aqqaluk Lynge
til AG. - Vi er tættest på
Canada, og der bor vore
frænder, som gennem årene
har været tvunget til at finde
erhvervsmæssige udveje.
Gennem netop samarbejde er
det lykkedes dem at organi-
sere kunst og kultur, handel
og for nogle områder inve-
steringer i stor målestok efter
eksempelvis store erstatnin-
ger, olie og lignende. Inuit i
Alaska investerer for eksem-
pel i store industrikoncerner
mange steder i USA.
- Også vi må lære, at det er
i Nordamerika, det foregår.
Bortset fra Japan, så er det i
USA, den økonomiske vækst
finder sted og i USA, de sto-
re markeder findes. Det er
her, det virkelig batter, og vi
skal lære så meget som
muligt fra vore fæller Vest-
på.
Skal lære samarbejde
Det er simpelthen en myte, at
Grønland er så og så langt
foran inuit i Nordamerika. I
alt fald ikke teknologisk.
Man er for eksempel i fuld
gang med at bygge landings-
baner snart sagt overalt i
Canada, fordi det er klart for
enhver, at infrastrukturen er
en forudsætning for er-
hvervsmæssig - og altså øko-
nomisk - vækst og udvikling,
siger Aqqaluk Lynge.
- Her i Grønland har vi
endnu ikke lært at samarbej-
de og at organisere os til hel-
hedens bedste. Det må vi
lære, og vi skal til at skynde
os, hvis vi vil være med til at
løfte de store opgaver, vi står
foran i Grønland.
sjjjfijfe SAVIMINILERINERMIKILINNIARFIK
Jern_ & Metalskolen
Box 29 • 3900 Nuuk • tlf 2 12 68 ■ Telefax 2 20 23
Nussuinermik
pikkorissartitsineq
Saviminilerinermik Ilinniarfik sap.ak. 20-mi, 15. -
19.maj - 95'mi, nussuinnermik pikkorissartitsiniar-
poq annerusumik sineriammeersunik. Pikkoris-
sarnermi sammineqassapput; atortoqarneq,
kivitseriaatsit, poortuineq, ilioraaneq, angallas-
sineq (timip atornissaa), sullivimmi isumannaalli-
saaneq. Sulisitsisut suliffissarsiuussisarfilluunniit
aqqutigalugu angalanitit najugaqarnitit pikkoris-
sarnersiutilluunniit AEB-kkut akilersissinnaavatit
sulisitsisut STI-fondemut (AEB-mut) akilersuisar-
pat.
Soqutiginnikkuit pikkorissarnermut immikkoor-
toqarfik saaffigiinnannguariaruk!!
Flyttekursus
Der vil på Jern & Metalskolen blive afholdt et flyt-
tekursus i uge 20, 15. - 19.maj 95’ hovedsageligt for
personer fra kysten. Man vil i kurset behandle føl-
gende emner: materialelære, løfte-bæreteknik,
pakning, emballering, stuvning, transport fysik,
arbejdsmiljø. Du kan få dine rejse-, opholdsudgif-
ter samt kursusgodtgørelsen betalt gennem din
arbejdsgiver eller arbejdsformidlingen såfremt
arbejdsgiveren betaler til STI-fonden (AEB).
Er du interesseret så kontakt da kursusafdelin-
gen!!