Atuagagdliutit - 13.04.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 30 • 1995
a^ap'(/^;/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nukappiaqqat
bømehjemmimiut
qimusseqataasut
Uummannami nukappissat sisamat børnehjemmimi
najugallit qimussimik angalasut
Aallarfssaq sapaatip akunneranik sioqqullugu silagilluaqqullugu peqataasussat qinusarput.
Taamaakkaluartoq ulloq taanna anorlerlunilu nittaappoq.
Der blev bedt bordbøn den sidste uge før afgang. Drengene bad om godt vejr, men på trods
af det, var det forrygende sne- og blæsevejr på selve startdagen.(Ass./Foto: Lone Madsen)
Bømehj emsdrenge
på slædeekspedition
Klarede mandomsprøve, men er lidt stille, når de
snakker om næste års ekspedition
UUMMANNAQ (LM) -
Uummannamiikkaanni
qimussimik pissanganartunik
sorsuutiginartunillu ujarler-
nissaq eqqartorneqalersillu-
gu Nuussuup itivinnissaa eq-
qaaqqajaanartarpoq. Nuus-
suaq qeqertaasarsuuvoq
2000 meterinik portussusilik,
taannalu Ilulissat Uumman-
nallu kommuniisa akornan-
niippoq. Kommunini marlu-
usuni taakkunani inuit sun-
ngiffimminni qimussertartut
qeqertaasarsuaq taanna iti-
vissallugu mersernartutut isi-
gisarpaat.
Sivingajaarsuarnik qum-
mukariaqarpoq, kuui sikusi-
mallutik quasattaqalutik
aammalu ujaralissuulluni,
taamaammallu nukappissat
sukaruttortut sisamat, 13-i-
niit 17-inut ukiullit, Uum-
mannami børnehjemmimi
najugaqartut pissanganartu-
nik misigisassarsiorniarlutik
aalajangeramik Nuussuaq iti-
villugu Ilulissat nunaqarfiisa
avannarlersaannut, tassa Qe-
qertamut Saqqamullu qimus-
simik tikeraarnialerput.
Kikkulluunniit nalunnge-
reerpaat angusaqarluassaga-
anni angalanissap pilersaaru-
siorluarnissaa pisariaqartar-
toq. Taamatuttaaq nukappis-
sat sisamat iliorpul. Nukap-
pissanit taakkunannga pinga-
sut piniartumik perorsaasu-
milluunniit qimusseqateqar-
tussaapput, kisiannili nalu-
nartoqartaqaaq.
Taamaammat radiuaqqak-
kut aallakaatitsisinnaanissa-
mut akuersissummik pissar-
siniarlutik ilinniarput, ikiu-
eqqaarnermik pikkorissarlu-
tik aammalu taquassatik
suussanersut pilersaarusior-
luarlugit. Piniartoq kinaluun-
niit amernik oqortunik atisa-
qartariaqartarpoq, taamatut-
taarlu Knud Ole, Miki, Ras-
mus aamma Frederik oqor-
sarluartariaqarlutik. Sinngup
puui oqortut, nillujuitsut ase-
rujaatsut, toqqit qamutinut
napparneqarsinnaasut il.il.
nassarpaat. Aallannginner-
minni sapaatit akunnerat ki-
ngulleq nerileraangamik ta-
matigut qinusarput, silagin-
nissaa angalalluarnissartillu
qinnutigisarlugu.
Silarlussuaq
Qinnutaat tamakkerlutik tu-
saaneqarsimanngillat, ullor-
mimi aallarfissaanni perser-
sorsuuvoq anorlerlunilu, a-
ngalasussallu qaniorneqarlu-
tik illoqarfiup saanut kater-
suummata anori nakertippoq.
Aallarpullumi. Qimussersut
siuleriillutik aallarput aan-
ngarlutillu - marlulli uterput.
- Illernit qimmitta nassaa-
risinnaajunnaarpaat, Rasmus
15-inik ukiulik oqaluttuar-
poq, taassumalu perorsaasut
i laat qimusseqatigaa, takusa-
qarsinnaanngivippugullu.
Suna tamarmi qaqortuinnaa-
voq. Taamaariarmallu anni-
laangalerpunga.
Rasmus uterpoq, taamatut-
taarlu Frederik 17-inik ukiu-
lik uterluni, taannalu nukap-
pissani kisimiilluni angala-
sussaavoq.
Qimussersut sinnerisa il-
lernit nassaarisimallugit ila-
tik utaqqigaluarpaat, takku-
tinngimmatali radiuaqqatik
atorlugit attaveqarfiginialer-
lugit.
Unnukkaa nukappissat ta-
marmik ajunngillat. Ilaat Ike-
rasammut pisimapput ilaallu
Uummannamiillutik, ulloror-
aalu sinneri Ikerasammut tik-
immata tamarmiulerput.
Ilaasuinnaajunnaarluni
qimussiussilerpoq
Rasmus-illi misillerfigisai ta-
maanga killeqanngillat. Fre-
derik kullumigut annerami
qimmini illaarsinnaajunnaar-
pai, taamaammallu Rasmus-
ip qamutit qimmillu isumagi-
sarilerpai.
Perorsaasut ilaat nammi-
neerluni qimusserpoq, am-
mukajaarlu siulleq nakaffi-
galugu ujarassuarmut aporlu-
ni kigutimi qulliit ilai annaa-
vai, taamaaleriarmallu Ras-
mus qamutinik aqutsilerpoq,
naak qamutit ikaarutaat tul-
leraasalu ilaat napisimagalu-
artut. Taamaalilluni peror-
saasup aappaa ilaasorilerpaa:
- Uanga qimussersuuvu-
nga. Ammukajaakkoornia-
leraangatta Rebi niusarpoq
uangalu qamutit ammut a-
puunnissatsinnut nakkutigi-
sarpakka.
Uummannarmiuaqqat
qummukajaakkut ammuka-
jaakkullu ingerlasarnertik
ilungersuaffigeqaat, Uum-
mannamiinnerminnimi si-
kukkuinnaq qimussertarput,
tamarmillu nunakkut qimus-
serneq siornatigut misilissi-
managu - aammami peror-
saasup ajutoortup misilissi-
manngilaa - taamaammallu
Nuussuaq itivereerlugu Qe-
qertamut apuukkamik uter-
nissaminnut atikkartaasioq-
qaarput.
- Aqqutigisatta ilaa sivi-
ngajaarujussuaq tikikkatsigu
ammulluunniit qiviarsin-
naanngilanga, Miki 16-inik
ukiulik oqaluttuarpoq, taa-
maammat sequnngiinnarpu-
nga. Knud Ole-p 13-inik uki-
ullip pissanganini ingasaa-
tilaarsimavaa. Naammagisi-
magunaramiuk ilani pingasut
ukiup tulliani Nunavik itivil-
lugu Upernaviup kommunia-
nut angalaniarlutik eqqartui-
leraangata oqaaseqarneq
ajorpoq.
Piareersarnertik aallarte-
reerpaat. Sapaatip akunnera-
ta naanerani tulliuttumi nu-
kappissat Ukkusissiartus-
saapput, Rasmusillu iperar-
tomissani sungiusalereerpaa
- pikkorissivissimanngilarmi
aammalu ukiup tulliani nam-
mineerluni qimussernissani
anguniarusuttorujussuullugu.
UUMMANNAQ(LM) - Når
man befinder sig i Uumman-
naq og skal finde et mål for
en spændende og udfordren-
de slædetur, så falder talen
automatisk på krydsningen
af Nuussuaq. Den op til 2000
højdemeter store halvø mel-
lem Ilulissat og Uummannaq
Kommuner. En halvø, hvis
krydsning betragtes som lidt
af en mandomsprøve af fri-
tidskørerne i de to kommu-
ner.
Stejle bakker, isglatte elve
og masser af store sten er
blandt udfordringerne, så da
fire barske drenge i alderen
13 - 17 år fra børnehjemmet i
Uummannaq skulle finde et
spændende mål for en 8
dages slædetur faldt valget
på en krydsning af Nuussuaq
halvøen og besøg i Ilulissats
nordlige bygder Qeqertaq og
Saqqaq.
Som enhver ved, så er god
planlægning af en tur alfa og
omega for turens udfald.
Således også for de fire dren-
ge. Godt nok skulle tre af
dem køre sammen med en
fanger eller en pædagog,
men som bekendt er en kæde
ikke stærkere end det svage-
ste led.
Så de tog VHF certifikat,
gennemgik førstehjælps kur-
sus og planlagde udrustnin-
gen ned i mindste detalje.
Godt skindtøj iklæder enhver
erfaren fanger sig, således
også Knud Ole, Miki, Ras-
mus og Frederik. Varme so-
veposer, termokander, der
ikke kan gå i stykker, slæde-
telt o.s.v. Den sidste uge
inden afgang blev der sågar
bedt bordbøn, med særlige
bønner om flot vejr og godt
udfald af turen.
Rigtig ekspeditionsvejr
Bønnerne blev kun tildels
hørt, for på selve startdagen,
var der et forrygende sne- og
blæsevejr, som tog til, mens
deltagere og afskedskomite
mødte op på isen foran byen.
Men afsked blev der. Slæde
efter slæde kørte ud i intethe-
den - og to af dem kom tilba-
ge-
- Hundene kunne ikke fin-
de sporet, fortæller 15-årige
Rasmus, der kørte sammen
med en af pædagogerne, og
vi kunne intet se. Det hele
var bare hvidt. Da var jeg
bange.
Rasmus' slæde vente om,
og det samme gjorde 17-åri-
ge Frederik, den af drengene,
der kørte helt alene.
De andre slæder havde
fundet sporet og ventede på
de sidste, som aldrig dukke-
de op, og så kom radioerne
frem.
Om aftenen var alle i god
behold. Enten i bygden Ike-
rasak eller Uummannaq, og
om dagen samledes hele
gruppen i Ikerasak.
Fra passager til
slædekusk
For Rasmus var prøvelserne
ikke forbi. Hurtigt blev han
anden styrmand på Frederiks
slæde, da Frederik havde
slået en tommelfinger og ik-
ke selv kunne rede skagler
ud.
På første bakke ned fik den
af pædagogerne, der selv
kørte, ryddet halvdelen af
overmunden i grimt sam-
menstød med en stor sten og
Rasmus blev overstyrmand
på hans slæde, som havde
brækket overliggeren og et
par bundbrædder. Som pas-
sagerer fik han den anden
pædagog:
- Det var mig, der kørte
slæden. Rebi, hun stod af,
når det gik nedaf, og jeg bug-
serede slæden ned.
Det med bakker op og bak-
ker ned var en særlig prøvel-
se for Uummannaq-drenge-
ne, for i Uummannaq kører
man normalt på havis og
ingen havde prøvet landkør-
sel før - heller ikke den uhel-
dige pædagog - så vel over
Nuussuaq, i Qeqertaq, blev
der produceret bremsereb til
turen tilbage.
Også for dem, der »bare«
var passagerer, var det lidt af
en tur.
- På et tidspunkt gik det så
stejlt ned, at jeg ikke turde
kigge, fortæller 16-årige Mi-
ki, så jeg lukkede øjnene. For
Knud Ole på 13 år, var det
for spændende. Han har fået
nok, og når de tre øvrige
snakker om næste års tur,
krydsningen af Svartenhuk
til Upernavik Kommune, så
snakker han ikke med.
Forberedelserne er i gang.
Førstkommende weekend
kører drengene til bygden
Ukkusissat, og Rasmus skal i
gang med pisketræning - det
er han nemlig ikke så god til,
og han har ambitioner om at
køre sin egen slæde til næste
år.
Qimussilinnginnermi nukappiaaluit assigiinngitsorpassuar-
nik piareersaateqarput. VHF radiup atornissaa ilinniarpaat,
ikiueqqaarnermik ilinniarput atortussatillu tamaasa
piareersaqqissaarlugit.
Alt var planlagt til punkt og prikke før ekspetionen kunne
tage afsted. Drengene tog VHF certifikat, gennemgik første-
hjælpskursus og planlagde udrustningen ned til mindste
detalje. (Ass./Foto: Lone Madsen)