Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 35 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og okonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Flans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Flansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Flans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Flansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ATUARFIK ILAGINNAAULLUGU
KALAALLIT NUNAANNI meeqqat atuarfii pil-
lugit nalunaarummi (marlunngormat AG-kkut
eqqartugarput - aaqq.) Kalaallit Nunaanni meeqqat
atuarfii ingasattajaarutaanngitsumik nassuiaatigi-
neqarput. Atuarfinni ataasiakkaani ilinniartitsisut
atuartullu kisitsisit atorlugit nalunaarsuiffigineqar-
put, taakkulu saniatigut meeqqat atuarfii ukiumiit
ukiumut allanngoriarneq ajortut pillugit tamakkii-
sumik nassuiaasoqarluni.
Atuartunut angajoqqaajulluni atuarfeqarneq pil-
lugu annertunerusumik paasitinneqarnissaq soquti-
ginarsinnaavoq. Sukkut kukkuluttortoqartarpa san-
ngeequteqarlunilu? Tamakku aaqqinniarlugit qa-
noq iliortoqarpa? Peqqussutip atuutilernerata ki-
ngorna suliniutit nutaat qanoq misilittagaqarfige-
reerpagut? Siumut ingerlappat imaluunniit iluarsi-
sassaajunnaareerlutik ajalusoorfiuppat?
Kingulliullugu taasarput angajoqqaat ilaasa
meeqqat atuartitaaneranni paaseriikkatik tunnga-
vigalugit uppernarsereerpaat. 1994-imut nalunaar-
usiami kinguariartortoqartoq malunnarluinnarpoq.
Ilinniartitsisut sulinngitsoortarnerat akulikillisinta-
voq immaqalu meeqqat atuanngitsoortarpallaartar-
unnaarnerannut pequtaaginnarpoq ilinniartitsisu-
nik nalunaaquttap akunnerini atuarfiusuni tamani
nalunaarsuisussanik takkuttoqartannginnera.
MEEQQAT ATUARFIMMUT atuakkerisassanil-
lu soqutiginninnerat annertusartariaqarpoq. Ta-
manna ilinniartitsisut nalunngilaat, taamaammallu
atuarfiup angerlarsimaffiillu suleqatigiinnerunis-
saat piumagaluaqalugu. Angerlarsimaffimmiit
meeqqat atuarneranni kaammattuisarneq soquti-
ginninnerlu atuartitaanermut sunniuteqarluarsin-
naavoq, immaqalu atuarfimmi ileqqorissaarsinnaa-
nermik ilinniarfiusinnaalluni.
Kisiannili aamma atuarfiup, ilinniartitsisut ataa-
siakkaat, atuarfimmi pisortat atuartitaaneq soquti-
ginnerusariaqarpaat, atuarnermilu avatangiisit ka-
jungernartuusariaqarlutik. Assersuutigalugu atuar-
titsineq eqqissisimasumik ingerlanneqassaaq. Pe-
quertut nipiliortullu eqqarsarluni sulinissamut na-
leqqutinngilluinnarput.
Aammalu meeqqat atuariartortarnissaasa pi-
ngaaruteqarneratulli ilinniartitsisut piareersarlluar-
simallutik suliassanullu piumassuseqarluarlutik
takkuttarnissaat taama pingaaruteqartigaaq.
Kisiannili tamatumanerpiaq ilinniartitsisut,oqar-
luaannaraanniluunniit atuarfik ilaginnaasorujus-
suuvoq. Kommunimi aalajangersimasumi ataatsi-
mi ilinniartitsisut suliartunngitsoortarnerat 17,5
procent-iuvoq. Agguaqatigiisillugu atuaqatigiit
ataatsit ullormut nalunaaquttap akunnerani ataatsi-
mi ilinniartitsisoqanngitsoortarput, ilinniartitsisul-
lu qanorluunniit pitsaatigisumik takkutinngitsoor-
nerminnut utoqqatsissuteqarsimagaluarpata meeq-
qat ilaginnarneqartuarput. Ilinniartitsisoq ataaseq
takkutinngitsooraangami atuartitsinissani pingaar-
pallaanngitsutut ersersittarpaa.
ATUAQATIGIIT ataatsit AG-mi ilisimasaqarfi-
gaavut. Taakku piffissap atuarfiusussap pingajo-
rarterutaa tikillugu atuarfiginngitsoorsimavaat.
Sulinngittarnerpassuarnut peqqutaasarput (pikko-
rissarnerit, nunanik tamanik suleqateqarneq, arnat
suliniaqatigiiffii), napparsimaneq (ilaatigut imera-
junneq peqqutaalluni), atuartitsinissamut kajunge-
risaqannginneq, ilinniartitsissusiorneq allarpassu-
illu. Ataatsimut katikkaanni: Ukiut pingasut inger-
lanerini atuartitsinerit pingajorarterutaanni atuarti-
taanngitsoorput.
Atuartitaanerit pingaarutillit, soorlu tuluttoor- •
neq, matematik, fysik tamakkiisumik ilaannaasu-
milluunnit ingerlatinngitsoorpaat, atuartullu laa-
maalillutik atuartitaanerup sakkortussusissaatut
naatsorsuutigineqartumut naleqqiullugu ukiunik
marlunnik kinguartinneqarlutik.
Atuartut eqqartukkatta angajoqqaavi pissutsinik
pitsannguiniarlutik ilungersoraluaqaat, ukiunilu
taakkunani atuarfimmiit noqqillassimaartinneqart-
uarlulik. Meeqqat piginnaasaqarfigisassaminnik
ilinniagaqanngitsoorput, taamaalillutillu amerla-
nersaat meeqqat atuarfianni taamaatinnerminni
ilinniartitaanernut allanut ingerlaqqissinnaajunna-
arlutik. Iluatsittulli angerlasimaffimminni ilunger-
suunneqarlutik aallunneqarluarlutillu malinnaatin-
neqarnermikkut ingerlaqqissinnaalersimapput.
Atuaqatitiit taakku angajoqqaavi qanoq iliuusis-
saarupput. Annikitsunik pitsannguisoqarsimagalu-
artoq atuaqatigiit ajornartorsiutaannik aaqqiinngit-
soorput, angajoqqaallu suliniarnerpaajusimasut
ullumikkut peqqissimisarput qitornatik qangalili
atuaqatigiinnut ingerlalluamerusunut nuutissiman-
nginnamikkit.
ANGAJOQQAAT Kalaallit Nunaanni meeqqat
atuarfiini oqartussaaqataanerat annertugaluaqaaq,
kommuninilu iluarsartuusseqqinnnissamik ataatsi-
miititaliap siunnersuutaata naleqqussareemeratigut
oqartussaaqataanerat minnerulinngilaq. Kisiannili
peqqussummi allaffissomeq tunngaviuallaarpoq,
paasiuminaatsunik ulluinnarnilu pisartunut naleq-
qutinngitsunik imaqarluni.
Angajoqqaat atuaqatigiinnik atugarliortunik an-
naassiniaraluarnerini allaffimmiit nassuiaanneqar-
tarput atugassarititaasut ikippallaartut, ilinniartit-
sisukipallaartoq, suleqatigiit ataqatigiinnerat ator-
feqartitaanerlu peqqutigalugit ilinniartitsisumik
imerajuttumik atuartitsinngitsoortartumik, taa-
maattorli akissarsiaqartinneqarluni atorfinissinnaa-
sumut allamut pikkorinnerusumut inagiisimasu-
mik soraarsitsisoqarsinnaanngitsoq. Allaffissor-
nerujussuaq aqutsisut pikkorluttut allaffissornerin-
nakkut ilinniartitsiniarsarisut illersugaaffigisaat
sorsuffigaat, kisiannili taamatut ingerlatsineq aat-
saat atuartut atuarunnaarpata naasinnaavoq, atuar-
tullu inuiaqatigiinnut atuarfiup »piareersaaqataaf-
figisimasaannut« ilannguttussaallutik.
ILINNIARTITSISUT pilersitaat naapertorlugit a-
kissarsiaqartinneqartuuppata suut tamarmik allaas-
sagaluaqaat, assersuutigalugu atuartut angusaat
naapertorlugit - immaqa bonusiliisalernikkut - a-
kissarsiaqartinneqarlutik. Atuartitaaneq unitto-
oqattaarani ingerlassagaluarpoq pitsaanerussagalu-
arlunilu. Ilinniartitsisut piginnaaneqanngitsut er-
ngerlutik atuarfimmiit qimaguttassagaluarput. Su-
liffeqarfinni naammassiniaaffiusartut naapertorlu-
git akissarsiaqarfiusuni taamatut pisoqartarpoq.
Kisiannili!
Soorunami ilinniartitsisut naammassisaat naa-
pertorlugit akissarsiaqalernissaat ajornakusoorpoq,
soorlumi nuna tamakkerlugu politikerit allarpas-
suillu naammassinngisaat uppernarsiuminaattar-
mata taamatu pineqarsinnaanngitsut. Taamatut
siunnersuuteqartoqaraluarpat quianassagaluaqaaq.
Aammami eqqarsaatigilaaginnassalluguluunniit
quianassagaluarpoq. Imaluunniit qanoq?
NÅR SKOLEN SVIGTER
BERETNINGEN for folkeskolen i Grønland
(omtalt i AG i tirsdags - red.) redegør nøgternt for
den grønlandske folkeskole i dag. Den bygger på
de enkelte skolers statistiske indberetninger om-
kring lærer- og elevsituationen og beskriver i øv-
rigt den grønlandske skole i meget generelle ven-
dinger, som ikke forandres meget fra år til år.
Som forældre til børn i skolealderen kunne det
være interessant at få et mere nuanceret billede af
skolen i Grønland. Hvor er der fejl og svagheder?
Hvad gøres der for at udbedre dem? Hvilke erfa-
ringer har vi med de nye tiltag, med forordningen
og dens fornyelser? Går det fremad, eller skrider vi
uhjælpeligt mod afgrunden?
Det sidste er, hvad nogle forældre uundgåeligt
må tro på baggrund af den virkelighed, de selv
kender omkring deres børns skolegang. Beretnin-
gen for 1994 bestyrker dem kun i en fornemmelse
af, at det går tilbage. Lærernes fravær er steget, og
måske er ungernes bedre fremmøde i virkelighe-
den kun et udtryk for, at der ikke er lærere til at
krydse deres fravær af i alle timer.
BØRNENES MOTIVATION for skolen og for
skolearbejdet skal stimuleres. Det ved lærerne, og
de er derfor meget opsat på at få et godt skole/-
hjem-samarbejde. Opbakning i hjemmet og inter-
esse for børnenes skolegang befordrer et godt un-
dervisningsmiljø og noget, man måske godt kunne
kalde en god skolemoral.
Men motivationen skal også komme fra skolen
selv - fra de enkelte lærere, fra skolens ledelse og
fra skolemiljøet i det hele taget. Der skal for ek-
sempel være ro til at undervise. Tumult og kaos
passer ikke sammen med tænkearbejde.
Og ligeså vel som eleverne er til stede ved un-
dervisningen, ligeså nødvendigt er det, at lærerne
møder op, velforberedte og veloplagte til den op-
gave, de har tegnet sig for at løse.
På netop dette punkt svigter lærerne eller i bed-
• ste fald skolen. I én bestemt kommune er fraværs-
procenten blandt lærerne 17,5. Det er gennemsnit-
ligt mere end en time om dagen i hver eneste klas-
se, og ligemeget hvor forkromet, tjenstlig en und-
skyldning, der kan gives for fraværet, så svigtes
børnene. For hver gang, en lærer er væk fra under-
visningen, sender han/hun et signal om, at det
måske alligevel ikke var så vigtigt med den time.
AG HAR KENDSKAB til en klasse, der gennem
adskillige år kun havde normal undervisning i en
trediedel af de skemalagte timer. Årsagerne har
været alt fra tjenestefrihed (kurser, internationalt
samarbejde, kvindesag), sygdom (blandt andet års
fravær på grund af alkoholisme), almindelig ulyst
til at undervise, produktion af undervisningsmate-
riale og meget andet. Summa summarum: Ingen
undervisning i en trediedel af timerne over tre år.
Væsentlige fag som engelsk, matematik, fysik
gled helt eller delvist ud, og børnene blev sat to år
tilbage i forhold til det forventede kundskabsni-
veau.
Forældrene til den pågældende klasse har arbej-
det hårdt på at forbedre forholdene, men er gen-
nem årene holdt hen af skolen. Elevernes indlæ-
ring og læsevaner og deres kundskabsmæssige for-
udsætninger gør det vanskeligt for de fleste at
fortsætte udover folkeskolen. Og dem, det lykkes
for, får kun succes gennem usædvanligt hårdt slid
og en massiv indsats fra hjemmet.
Forældregruppen til den pågældende klasse føler
afmagt. Selvom der er sket små forbedringer, er
deres forsøg på at løse problemerne for klassen
som helhed forfejlet, og de mest aktive forældre
bebrejder i dag sig selv, at de ikke forlængst har
forsøgt at få deres egne børn flyttet til en bedre
klasse.
FORÆLDRENE HAR formelt ganske meget at
skulle have sagt i den grønlandske skole, og det
bliver næppe mindre efter en vis tilpasning til
kommunalreformkommissionens forslag. Men det
går på de administrative, noget overordenede for-
hold og ikke på den nære virkelighed.
I forsøget på at redde en håbløs klassesituation
er forældrene oppe imod administrative bortforkla-
ringer om knappe ressourcer, et for lille udbud af
undervisere, kollegialt sammenhold og tjenestem-
andsansættelser, som gør det umuligt at »knalde«
en fordrukken lærer, der aldrig møder op, men
hæver sin løn og blokerer for en kvalificeret besæt-
telse af stillingen. De er oppe imod et bureakrati,
der beskytter udygtighed i ledelse og undervisning
gennem en sagsbehandling, der ikke får ende før
eleverne er gået ud af skolen og henvises til det
niveau i samfundet, som skolen har været med til
at »kvalificere« dem til.
MEGET SÅ ANDERLEDES ud, hvis lærerne fik
løn efter det produkt de fremstiller, for eksempel
de resultater, eleverne opnår - måske blot en bo-
nusordning. Undervisningen ville være mere ved-
holdende, og kvaliteten højere. De lærere, der ikke
har noget i sig, glider hurtigt ud af skolen. Sådan
virker resultat-orienterede lønninger i alle bran-
cher.
Men!
Naturligvis er det lige så umuligt at lave akord-
løn for lærere som for landstingspolitikere og man-
ge andre brancher, hvor årsagerne til gode og dårli-
ge resultater kan være vanskelige at afsløre, og for-
slaget er vel i virkeligheden kun egnet til at grine
af. Men det er da også morsomt, at tanken strejfer
én. Eller er det?