Atuagagdliutit - 01.06.1995, Page 3

Nr. 43 • 1995
3

GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartunut ilaasortat
piareersamerluttut
Inuit Ataqatigiit kisiartaallutik KNI-ip nalunaarusiaani nassuiaatigineqartut
isoraat
Tuusip KNI pillugu apeqqutaa aalajangersimasoq
Lars Emil Johansen-ip akiumanngilaa. - Aqutsisunut
nassiussinnaavatit!
Lars Emil Johansen vil ikke besvare Tuusis konkrete
spørgsmål om KNI. - Dem kan du sende til ledelsen!
(Ass./foto: Knud Josef sen)
NUUK(JB) - AG-mut saq-
qummersumut kingullermut
atatillugu aviisip aaqqissor-
neqarata naammassiartorne-
rani piffissakippallaaneq pis-
sutaalluni AG-mi sulisut tal-
limanngormat misigisimap-
put KNI-p inatsisartunut na-
lunaarusiaa ilaannakortumik
pissarsiffigisimallugu. Aam-
ma marlunngormat oqallin-
nermi inatsisartunut ilaasor-
tat taamatorluinnaq misigisi-
massapput, misigisimassaga-
mikku paasisimasaqarfigin-
ngisartik oqaluuseralugu.
Inuilli Ataqatigiit kisisartaal-
lutik KNI-p nalunaarusiaa
paasivaat, taamaakkamilllu
isornartorsiorfigalugu.
Radiomi oqallinnermi Siu-
mumit naalakkersuisooqata-
anillu Atassummit aammalu
Akulliit Partiiannit pasinar-
tumik KNI-p siulersuisui
nersorniarneqaraluartut IA-
rmiup Tuusi Motzfeldt-ip
KNI-ip 1994-mi immikkut
ittumik angusaqarlussima-
nerminik nassuiaatai oqaa-
seqarfigisarpai isoralugit, pi-
viusorsiortumik qularpasin-
ngitsumillu.
KNI-p angusaqarlussima-
nini nassuerutigigaa, utoq-
qatsissutigaali tamanna inui-
aqatigiinnut iluaqutaaginnar-
simammat. KNI 1993-mi
1994-milu ataatsimut 188
millioninik amigartoorsima-
galuarluni KNI-p siulersuisui
isumaqarput taama angusa-
qarlussimaneq nunatsinnut
iluaqutaalluarsimasoq. KNI-
p nalunaarusiata bilagiani
taaneqarpoq namminersor-
nerusunut, aalisartunut pini-
artunullu, namminersortunut
aammalu pisisartunut »akili-
utit nuussallu« 453 millioni-
Landstingsmedlemmerne
var for dårligt forberedt
Kun Inuit Ataqatigiit var opmærksomme på KNI-redegørelsens
bortforklaringer
NUUK(JB) - På grund af en
stram deadline til sidste
nummer af avisen følte AG’s
medarbejder sig i fredags lidt
for overfladisk orienteret om
KNI’s redegørelse til lands-
tinget. På samme måde må
de fleste af landstingets med-
lemmer under debatten tirs-
dag have haft en fornemmel-
se af, at de snakkede om
noget, de ikke havde forstand
på. Kun Inuit Ataqatigiit
havde opfattet de fortegn,
KNI’s redegørelse var skre-
vet med, og forholdt sig af
samme grund særdeles kri-
tisk til den.
Mens man under debatten i
Radioen næsten kunne høre
skulderklappene til KNI’s
ledelse - både fra Siumut,
landsstyrepartneren Atassut
og Akulliit Partiiat - så gen-
nemgik Tuusi Motzfeldt fra
IA en række af KNI’s forkla-
ringer på det ekstraordinært
dårlige resultat for 1994 og
tilbageviste dem, sagligt og
overbevisende.
KNI erkender det dårlige
resultat, men underskylder
det med, at samfundet har
nydt godt af det alligevel.
Selvom det samlede under-
skud for KNI i 1993 og 1994
har været 188 millioner, me-
ner virksomhedens ledelse,
at det alligevel har været en
god forretning for Grønland
som sådan. I et bilag til rede-
gørelsen opregner KNI-for-
fatterne en række »betalinger
og overførsler« til hjemme-
styret, til fisker- og fangerer-
hvervet, til de private næ-
ringsdrivende og til forbru-
gerne på i alt 453 millioner
kroner.
Det må have været fristen-
de for den opmærksomme
landstingspolitiker at foreslå
underskuddet øget for på den
måde at få endnu flere penge
frigjort. Men det var der nu
ingen, der gjorde.
Godt skuldretK?)
Både Siumut, Atassut og
Akulliit Partiiat syntes trods
alt, at det var godt skuldret af
KNI, at det politiske mål
med omdannelsen var nået.
Inuit Ataqatigiit nøjedes med
at give udtryk for, at omdan-
nelsen af virksomheden ikke
kan standses, og havde de
ment, den kunne, havde de
nok anbefalet det.
Det var nemlig ikke, fordi
IA manglede kritiske kom-
mentarer.
Josef Tuusi Motzfeldt talte
om fejlslagne dispositioner
og om forudsigelser og løf-
ter, der ikke blev holdt.
- Allerede i 1991 sagde
man i det gamle KNI, at det
ville være forbundet med
meget store omkostninger at
gennemføre omstrukture-
ringen, sagde Tuusi. - Det
var forudsigeligt, og det hår
ikke noget at gøre med de
forklaringer, som vi kan læse
i redegørelsen.
- Nogle forhold - for
eksempel skatteindtægterne i
de enkelte kommuner - er ik-
ke et positivt resultat af om-
dannelsen, men af en be-
skæftigelse og af aktiviteter,
som allerede fandtes, sagde
Tuusi Motzfeldt. - Nogle ste-
der er skatteindtægterne fra
KNI-ansatte tvært imod da-
let.
- Stort set samtlige sider i
redegørelsen opremser for-
klaringer og undskyldninger
for det dårlige resultat, og de
fleste kan tilbagevises, sagde
IA’s ordfører. - En af dem
går på, at man har manglet
medarbejdere med kvalifika-
tioner, men aldrig har der
været så mange ledere i KNI,
og derfor er det nok mere et
spørgsmål om, at medarbej-
derne ikke har haft ledere,
der levede op til deres ansvar
og opgave.
Ingen svar
På IA’s vegne slog Tussi
Motzfeldt ned på en række af
KNl’s argumenter og stillede
en lang række konkrete
spørgsmål om, hvordan det
var gået med en række planer
og ønsker, som tidligere var
opstillet.
Dem kom han nu ikke
langt med.
I sit svar til ordførerind-
læggene sagde landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen, at
det ikke var hans eller lands-
styrets opgave at besvare
konkrete, faglige spørgsmål
vedrørende KNI. - De skal
stilles til ledelsen i KNI og
ikke til mig, sagde han.
Lars Emil var i øvrigt godt
tilfreds med, at der var klart
flertal for at tage redegørel-
sen og landstingets anbefa-
linger til efterretning. Lands-
styret anbefaler, at der tages
skridt til at fremme den
handlingsplan, KNI allerede
har iværksat. Den bygger på
et bedre styringsværktøj, re-
finansiering af hjemmestyre-
gælden og et stort indskud af
likviditet til erstatning for
den, der er formøblet.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat var lidt be-
kymret over det store »vita-
mintilskud«, som KNI nu
skulle have, men landsstyre-
formanden beroligede ham
med, at det ikke er vitaminer,
men hovedpinepiller, fordi
koncernen har det lidt skidt
for tiden.
Det skal tilføjes, at det må
være en slem migræne, når
det er nødvendigt at købe for
flere hundrede millioner kro-
ner smertestillende midler til
lindre den.
(Læs også side 6).
nik amerlassusillit.
Inatsisartoq uummaarissoq
ussernartorsiussasimavoq si-
unnersuuteqassalluni KNI-p
amigartoorutai amerlineqas-
sasut taamaaliornikkut ani-
ngaasat amerlanerusut nuun-
neqarsinnaassammata. Taa-
mali siunnersuuteqartoqan-
ngilaq.
NaammassilluarpaaH?)
Naak KNI-p angusai kusagi-
sassaanngikkaluartut Siu-
mut, Atassut aamma Akulliit
Partiiat isumaqarput naalak-
kersuinikkut anguniameqar-
tutigut KNI-p aaqqissuuteq-
qinneqarneranik anguniagaq
anguneqarmat tamanna KN1-
p naammassilluarsimagaa.
Inuit Ataqatigiit oqarput
KNI-mik aaqqissuusseqqin-
neq unitsinneqarsinnaanngit-
soq, unitsinneqarsinnaappal-
ligooq tamanna innersuutis-
sagaluarlugu.
Intaanngikkaluarporli IA
isornartorsiutissaaleqigami.
Josef Tuusi Motzfeldt-ip
taakkartorpai kukkusumik
ingerlatsisimanerit aammalu
siulittuutit neriorsuutillu pi-
viusunngortinneqarsiman-
ngitsut.
- 1991-mili KNI-toqqami
naluneqanngilaq KNI-mik
aaqqissuusseqqinnissaq ani-
ngaasartuuteqarfiungaatsiar-
tussaasoq, Tuusi oqarpoq. -
Tamanna siulittuutigissallu-
gu ajornarsimanngilaq, ta-
mannali nassuiaatinut nalu-
naarusiami atuarsinnaasat-
sinnut attuumassuteqanngi-
laq.
- Pissutsit ilaat - soorlu
kommuneqarfinni ataasiak-
kaani akileraarutitigut isertit-
takkat - tassaanngillat aaq-
qissuusseqqinnerup nassa-
taanik angusat pitsaasut, tas-
saallutilli suliffissaqartitsini-
Tuusi Motzfeldt-ip KNI
naammagisimaanngeqaa.
Tuusi Motzfeldt er utilfreds
med KNI
(Ass./foto: AG-arkiv).
arnermik ingerlatsinermillu
pioreersunik angusat, Tuusi
Motzfeldt oqarpoq. - Kom-
muneqarfiit ilaanni KNI-ip
sulisuinit akileraarutitigut
iserlittakkat amerlinatik iki-
leriaannarsimapput.
- Nalunaarusiap qupperne-
rini tamani angusaqarlussi-
manermik nassuiaatik atoq-
qatsisutillu taakkartorneqar-
put, amerlanerpaartaalli aku-
erineqarsinnaanngillat, IA
oqaaseqartartua oqarpoq. -
Nassuiaatigineqartut ilagaat
immikkut piginnaanilinnik
sulisunik amigaateqartoqar-
tarsimammat, kisianni aat-
saat taama KNI-p qullersai
amerlatigilerput, taamaam-
mat imaannerugunarluni
KNI-mi sulisut qullersaqarsi-
manngitsut akisussaaffim-
minnut suliassaminnullu
naammassinnissinnaanngit-
sunik.
Akissuteqartoqanngilaq
IA sinnerlugu Tuusi Motz-
feldt-ip KNI-p nassuiaatai
oqaaseqarfigai isornartorsi-
orlugit, pilersaarutillu kissaa-
tillumi siomatigut saqqum-
miuneqartareersimasut pillu-
git arlalinnik apeqquteqartar-
poq.
Tamakkuli annerusumik
pissarsiffiginngilai.
IA-p oqaaseqartartuanut
akissummini naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq nammineq
naalakkersuisulluunniit pi-
sussaaffiginngimmassuk
KNI-mut attuumasssuteqar-
tut akissuteqarfigissallugit. -
Uannuunngitsoq KNI-lli siu-
lersuisuinut apeqquteqassaa-
tit, Lars Emil akissuteqarluni
oqarpoq.
Lars Emil-ip aamma
naammagisimaarlugu oqaati-
gaa KNI-p nalunaarusiaa i-
natsisartullu inassutaat arner-
lanerussuteqarluartut tusaa-
tissatut tigummassuk. Naa-
lakkersuisut inassutigaat,
KNI-p iliuusissamisut piler-
saarutaa aallartereersoq siu-
arsaaffigineqartariaqartoq.
Tassani pineqarlutik aqutsil-
luarneruneq, namminersor-
nerusunullu akiitsut taarsi-
gassarsianngortillugit allan-
ngortinneqarnissaat kiisalu
aningaasanik tigoriaannar-
neq tapiiffigineqarnissaq.
Bjarne Kreutzmann-ip
(Akulliit Partiiat) KNI-mut
tapiissutissarpassuit 100 mil-
lionit arlallit isumakulun-
nartoqartippai, naalakker-
suisulli siulittaasuata eqqissi-
sarlugu oqarfigaa taakkua
»vitaminiugatik« »niaqoris-
saatissaasut«.
Ilanngutilaarneqassaaq
niaqorlungaamerusimassam-
mat niaqorissaatit 100 milli-
oninik arlalinnik nalillit aal-
laat pisiarineqartariaqarlutik.
(Aamma qupp 6 atuaruk).