Atuagagdliutit - 20.06.1995, Blaðsíða 3

Nr. 47 • 1995
3
Éa ap'O&'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Suliffissaaleqisoqaraluaqisoq
tunisassiorfik suliaqanngitsoq
Nuup Kommunia Qeqertarsuatsiaani ajornartorsiutinik marlunnik
kkuninnga ataatsikki
taakkuninnga ataatsikkut aaqqiiniarluni suliniuteqarpoq
- Aalisariutit qulingiluat uiluinniamissamut tamakkiisumik
atortoqareersut erngerluta aallartissinnaavagut, Qeqert-
arsuatsiaani aalisartut piniartullu peqatigiiffiani siulittaas-
oq, Daniel Noahsen neriorsuivoq.
- Vi kan straks stille med ni kuttere, alle udstyret med red-
skaber til fiskeri efter kammuslinger, lover formanden for
fisker- og fangerforeningen i Qeqertarsuatsiat, Daniel Noa-
hsen. (Ass./Foto:AG-p toqqorsivia/AGs arkiv).
NUUK(KK) - Ullumikkut
Qeqertarsuatsiaani innuttanit
330-iusunit 37-it suliffissa-
qanngillat, ulluilu tamarluin-
naasa aalisakkerivik kusana-
qisoq »Ervnga« matoqqasoq
sanioqquttariaqartarpaat.
- Qeqertarsuatsiaani sulif-
fissaaleqisoqangaatsiarnera
tunisassiorfiullu matoqqane-
ra oqallisigineangaatsiarpoq,
nunaqarfiu'p Nuup kommu-
nalbestyrelsiani ilaasortaatit-
aasa marluk aappaat Sivert
Motzfeldt oqarpoq.
- Taamaattoqarnera nuna-
qarfimmi innuttaasut paasiu-
minaatsippaat, takusinnaa-
vaammi nunaqarfiup aali-
sartuisa aalisakkat pisatik tu-
nisassiorfimmut tunigaanga-
mikkik Nuummut ingerlateq-
qinneqartartut, GFI-milu su-
liarineqartartut.
Taamaammat Nuummi
kommunalbestyrelsi ajornar-
torsiutit ataatsikkut aaqqinni-
arlugit suliniuteqarnialerpoq.
Kommunip ataatsimilluun-
niit tunisassiorfiup »Ervnga«
-p piginnittuanit, Royal
Greenland-imiit tigunissaa
pilersaarutiginngilaa, kisian-
nili piffissami qaninnerusu-
mik ajornartorsiutit marluu-
sut aaqqiissutissaanik nas-
saarniartoqassammat sulia-
mut tassunga attuumassute-
qartut tamarmik ataatsimiigi-
aqquniarpai.
Kommunip siusinnerusuk-
kut tunisassiorfiup ilaa mer-
sortarfittut atorlugu attartor-
simavaa, kisiannili illut tuni-
sassiorfimmut attuumassute-
qartut sapinngisamik tamar-
mik suliassaqartitsiniutinut
atorneqarnissaannut periar-
fissat ammatinneqarput.
Taamaammat Royal
Greenland-imeersunik GFI-
meersunillu ataatsimiigiaq-
qusinerup saniatigut nuna-
qarfimmi aalisartut piniartul-
Stor arbejdsløshed og tom
fabrik i Qeqertarsuatsiaat
Nuup Kommunia vil slå til de to problemer sammen til en fælles løsning
NUUK(KK) - I Qeqertarsu-
atsiaat er 37 af bygdens 330
indbyggere i dag arbejdsløse,
og de har hver dag masser af
tid til at slå en smut forbi den
flotte, men tomme fiskefa-
brik »Ervnga«.
- Det giver anledning til
megen snak i Qeqertarsuatsi-
aat, at vi har den store ar-
bejdsløshed og den tomme
fabrik, siger den ene af byg-
dens to repræsentanter i
kommunalbestyrelsen i
Nuuk, Sivert Motzfeldt.
- Folk har simpelthen
svært ved at forstå dette para-
doks, når de samtidig kan se
den fisk, som bygdens fiske-
re indhandler til fabrikken,
blive sejlet op til Nuuk til vi-
dere forarbejdsning på Godt-
håb Fiske Industri.
Indkalder til møde
Derfor vil kommunalbesty-
relsen i Nuuk prøve at slå de
to problemer sammen til en
fælles løsning.
Kommunen har overhove-
det ingen planer om at over-
tage fabrikken »Ervnga« fra
den nuværende ejer Royal
Greenland, men vil i den
nærmeste tid indkalde alle
relevante parter i sagen til en
drøftelse af en mulig løsning
af de to problemer.
Kommunen har tidligere
lejet en del af fabrikken til
skindsystue, men alle mulig-
heder for at anvende bygnin-
gerne til beskæftigelse af Qe-
qertarsuatsiaats indbyggere
står åben.
Royal Greenland og Godt-
håb Fiske Industri samt den
lokale fisker- og fangerfore-
ning og lønmodtagerorgani-
sation er derfor nogle af de
parter, som af Nuup Kom-
munia vil få en invitation til
mødet om problemerne i Qe-
qertarsuatsiaat.
Fallit
Fiskefabrikken »Ervnga«
blev opført af en andelsfore-
ning i Qeqertarsuatsiaat og
indviet den 12. juli 1984,
men allerede efter et par år
gik andelsforeningen fallit.
Hjemmestyret overtog fa-
brikken, som i dag ejes af
Royal Greenland.
Royal Greenland gennem-
førte i 1994 en renovation af
bygningerne med det ene
formål at fortsætte fabrikken
som et indhandlingssted.
Dermed er de lokale fiskere
året rundt garanteret en mu-
lighed for at afsætte al deres
fangst.
Royal Greenland og Godt-
håb Fiske Industri finder til
gengæld ikke den indhandle-
de fangstmængde tilstrække-
lig stor til en rentabel drift på
den lille fabrik.
Den indhandlede fisk bli-
ver derfor sejlet til Nuuk et
par gange om ugen med ski-
bet »Vanja«.
Fangsten fra Qeqertarsuat-
siaat bliver derefter forarbej-
det på Godthåb Fiske Indu-
stri.
Den indhandlede fangst i
Qeqertarsuatsiaat varierer
stærkt i årets løb, både hvad
angår arter og mængder.
1 foråret bestod indhand-
lingen først af uvaq og sene-
re stenbidere med rogn, og
netop i denne tid er der et
pænt toskefiskeri i gang i
området ved Qeqertarsuatsi-
aat.
Godthåb Fiske Industri har
i Qeqertarsiatsiaat ansat et
par mand til at forestå ind-
handlingen til »Ervnga«.
Fare for affolkning
Formanden for fisker- og
fangerforeningen i Qeqertar-
suatsiaat Daniel Noahsen
siger, at bygdens fiskere er
klar til at fiske på alternative
arter, hvis der kan etableres
en produtkion på fabrikken
»Ervnga«.
- Vi har stor erfaring i fis-
keri efter kammuslinger, og
vi kan den dag i morgen stil-
le med ni kuttere fra 30 til 42
fod, som alle er udstyret med
redskabet til fiskeri efter
kammulisninger, siger Dani-
el Noahsen.
Disse kuttere ligger stille
det meste af året. I 1988 blev
fiskeriet efter kammuslinger
stoppet, fordi bestanden om-
kring Qeqertarsuatsiaat var
overfisket.
Daniel Noahsen ser gerne
dette fiskeri genoptaget gen-
nem tildeling af nye kvoter,
så bygdens kutterflåde kan
komme på fiskeri, og så fa-
briksarbejderne kan blive be-
skæftiget.
- I modsat fald frygter vi
en affolkning af bygden, si-
ger Daniel Noahsen.
Nye arter
Formanden for fisker- og
fangerforeningen bliver støt-
te af bygderådet i Qeqertar-
suatsiaat.
- Bygderådet har drøftet
mulighederne for at skabe
beskæftigelse på fabrikken
»Ervnga«, siger næstforman-
den Titken Møller. For at få
et overblik over havets res-
sourcer omkring Qeqertarsu-
atsiaat, vil vi gerne have
undersøgt mulighederne for
at producere søpindsvin,
tang, krabberogn og blåmus-
linger på vor fabrik.
Det er arter, som endnu
ikke er udnyttet på kommer-
ciel basis, og derfor skal
hjemmestyret inddrages i
dette udviklingsarbejde.
Men først vil Nuup Kom-
munia holde et møde med al-
le relevante parter for at løse
paradokset i Qeqertarsuatsia-
at med den store ledighed og
den tomme fabrik.
lu peqatigiiffiat sulisartullu
peqatigiiffiat ataatsimiigiaq-
quneqassapput, Qeqertarsu-
atsiaani ajornartorsiutit eq-
qartorneqassammata.
Aningaasaataaruttoq
Qeqertarsuatsiaani aalisak-
kerivik »Ervnga« pilersin-
neqarami piginneqatigiiffiu-
voq 12. juli 1984-imi atoq-
qaarfissiorneqartoq, ukiua-
lunnguillu qaangiutiinnartut
piginneqatigiiffik aningaa-
saataaruppoq. Taava tunisas-
siorfik Namminersornerullu-
tik Oqartussanit tiguneqar-
poq, ullumikkullu Royal
Greenland-imit pigineqarlu-
ni.
Tunisassiorfiup illuutai
1994-imi Royal Greenland-
ip iluarsaappai, iluarsaassi-
nermilu aalisakkeriviup tu-
nitsivissaannartut atulernis-
saa anguniarneqarpoq. Nuna-
qarfimmi aalisartut taamaa-
lillutik pisaminnik ukioq
naallugu tunisisinnaanissa-
minnut periarfissinneqarput.
Royal Greenland-imit
GFI-millu tunisassiorfin-
nguup iluanaaruteqarfiulluni
ingerlaannarnissaanut pisat
tunisaasartut naammanngit-
sutut nalilerneqarput.
Taamaammat aalisakkat
tunineqartut Nuummut umi-
arsuaaqqamik »Vanja«-mik
sapaatit akunnerinut marlori-
arlutik assartomeqartarput.
Qeqertarsuatsiaani pisat
assartorneqareeraangamik
Nuummi GFI-mi suliarine-
qartarput.
Ukiumiit ukiumut Qeqer-
tarsuatsiaani pisaasartut suu-
neri amerlassusaalu eqqar-
saatigalugit nikerartorujus-
suusarput.
Upernaaq tulaassorneqar-
tunit uukkat siulliupput ki-
ngusinnerusukkullu nipisaat
suallit tuniorameqarluni, pif-
fissamilu matumani Qeqer-
tarsuatsiaat eqqaanni saarul-
leqarluartarmat saarulliit tu-
nisaapput.
GFI inunnik marlussunnik
»Ervnga«-mut tuniniaaner-
mik isumagisaqartunik Qe-
qertarsuatsiaani atorfeqartit-
sivoq.
Inueruteriaannaavoq
Qeqertarsuatsiaani aalisartut
piniartullu peqatigiiffiani si-
ulittaasoq Daniel Noahsen o-
qarpoq nunaqarfiup tunisas-
siorfiani »Ervnga«-mi tuni-
• sassiarineqarsinnaasunik al-
lanik aallartitsisoqassappat
nunaqarfimmi aalisartut aali-
sakkanik tunisassiarineqar-
tussanik aalisalernissaminnut
piareersimasut.
- Uiluinnik aalisameq mis-
ilittagaqarfigilluarparput, ul-
lumilu uiluinnik aalisartoqa-
lernissaa akuerineqassagalu-
arpat aqagu aalisariutinik ui-
luinnik aalisarnissamut ta-
makkiisumik atortoqareersu-
nik qulingiluanik 30-iniit 42
fods-inut takissusilinnik aal-
lartitseriaannaavugut, Daniel
Noahsen oqarpoq.
Aalisariutit taakku ukiup
annersaa uninngaannartar-
put. Qeqertarsuatsiaat eqqaa-
ni uiluiit aalisapilunneqar-
pallaaqimmata 1988-imi ui-
luinnik aalisameq unitsinne-
qarpoq.
Daniel Noahsen-ip nutaa-
nik pisassinneqarlutik uiluin-
nik aalisarnerup aallarteqqin-
neqarnissaa siunnersuutigaa,
taamaalilluni nunaqarfimmi
aalisariutit angalasinnaalis-
sammata aalisakkerivinnilu
sulisut suliassaqalissallutik.
Pisassat nutaat
Aalisartut piniartullu peqati-
giiffiata Qeqertarsuatsiaani
nunaqarfiup siulersuisui ta-
perserpai.
- Tunisassiorfimmi »Erv-
nga«-mi suliassaqartitsiler-
nissamut periarfissat pillugit
nunaqarfiup siulersuisui o-
qallipput, siulittaasup tullia
Titken Møller oqarpoq. Qe-
qertarsuatsiaat eqqaanni im-
mami pisarineqarsinnaasut
suunersut eqqartorneqameri-
ni eqqusat, qeqqussat, assa-
giarsuit suaat uillullu tuni-
sassiorfitsinni tunisassiarine-
qarsinnaaneri periarfissatut
tikkuameqarput.
Periarfissatut taakkartor-
neqartut suli niuerpalaartu-
mik ingerlatsinermi atorluar-
niarneqarsimanngillat, taa-
maammallu ineriartortitsinis-
samut Namminersornerullu-
tik Oqartussat ilaliutsinne-
qarput.
Kisianni Nuup kommunia-
ta pineqartunut attuumassu-
teqartut tamaasa ataatsimee-
qatigereerpagit aatsaat Qe-
qertarsuatsiaani suliffissaa-
leqinerujussuaq tunisassior-
fiullu suliaqannginnera pillu-
gu ajornartorsiutit aaqqinni-
ameqarsinnaapput.
Ny kontorchef
NUUK - I Direktoratet
for Kultur, Undervis-
ning og Kirke er fra 1.
august 1995 den 45 åri-
ge Søren Rasmussen
udpeget som ny kontor-
chef for folkeskolesek-
tionen.
Søren Rasmussen har
virket som lærer, vices-
koleinspektør og leden-
de skoleinspektør ved
Qaanaaq og Qeqertar-
suaq fra 1980 til 1993,
hvor han tog på videre-
uddannelse ved lærer-
højskolen i København
og afsluttede sin uddan-
nelse som exam. pæd. i
januar 1995.
Søren Rasmussen ar-
bejder for tiden i K1IP
som konsulent, oplyser
landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt.