Atuagagdliutit - 20.06.1995, Blaðsíða 11

Nr. 47 ■ 1995
11
7rf£aa&cL<2'(/é/a £/£
-----------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Vi kan godt klare
det rederi alene
Den skitserede aftale mellem hjemmestyret og rederiet
Eimskib betyder nedlæggelse af arbejdspladser
Kiki-p teqeqqua
Kiki’s hjørne
Kinaana timmisoq?
Er der andre i luften?
éé

- Timmiaanngilaq, timmisartuunngilaq, aammalu SAS-iunavianngilluinnarpoq.
- Det er ikke en fugl, det er ikke et fly, det er helt sikkert ikke SAS.
SAS-ip sullitani kajumissaarpai suliffissuarmi sulisut aaqqiagiinnginnerisa nalaani
timmisartuussinermi periarfissanik allanik ujarleqqullugit.
SAS opfordrer sine kunder til at finde andre transportmuligheder under selskabets
konflikt med personalet.
Eimskib kingusinnerusukkut ilanngussinnaavoq
NUUK(JB) - Det planlagte
samarbejde med det island-
ske rederi Eimskib er ikke
nogen god ide, mener lands-
tingsmedlem Anders Nils-
son. Han har peget på en
række ulemper ved samar-
bejdet og siger rent ud, at
Grønland kan klare sig selv,
hvad atlantfragten angår.
- Jeg kan ikke med min
bedste vilje se, at det er en
fordel for Grønland endnu
engang at entrere med et
fremmed rederi, som oven i
købet vil snuppe halvdelen af
containerfragten fra os, siger
Anders Nilsson til AG.
- Det stemmer slet ikke
med planerne om Nuuk som
container-terminalen, hvor-
fra al fordeling foregår. Sam-
arbejdet betyder forfejlede
investeringer og færre ar-
bejdspladser i Nuuk. Det er
bestemt ikke nogen god ide.
Eimskib er bedst
på længere sigt
NUUK(JB) - Det kan
da godt være, at det er
en økonomisk fordel
her og nu, hvis Royal
Arctic Line prøver at
klare sig selv, siger
direktør Karsten Andre-
sen. - Men vi ser noget
længere frem end som
så.
- Visionært er det
meget spændende at gå
med i et større samar-
bejde, hvor arbejdsmar-
ken udvides med de
muligheder for er-
hvervsliv, eksport og
rationel drift i rederiet,
det indebærer.
- Der er forlydender
om, at samarbejdet med
Eimskib reelt er opgi-
vet. Hvad har det på
sig?
- Ikke noget som
helst, svarer direktør
Karsten Andresen, der
lige er vendt hjem fra
forhandlinger med is-
lændingene. - Men jeg
vil da heller ikke sige,
at alt er på plads. Det
går fremad, og vi skal
nok finde ud af en god
samarbejdsaftale.
- Et samarbejde med
Eimskib vil på længere
sigt havde den fordel, at
vi kan udnytte deres
langt større marked. Og
ikke bare hele Nordat-
lanten. Eimskib har
destinationer flere ste-
der i Europa og i USA
og Canada, og det er
fragtmuligheder også til
Murmansk. Det vil få
stor betydning for
Grønland på lidt længe-
re sigt, slutter direktør
V Karsten Andresen.
- Men det er i orden at kø-
be Rederiet Lauritzens aktie-
post på 80 millioner, og det
er udmærket, at hjemmesty-
ret slipper for at betale det
udbytte, rederiet har til gode.
- Men det er ikke godt at
sælge aktier til det islandske
rederi Eimskib, fortsætter
Anders Nilsson. - Rederiet
skal efter planen købe aktier
for 40 millioner kroner, og
hjemmestyret garanterer et
afkast på 9 procent. Det er så
fine vilkår, at aktierne let kan
sælges på det frie marked,
måske oven i købet til de
grønlandske banker. Det er
følgelig ikke af finansie-
ringsmæssige årsager, at man
entrerer med Eimship. Altså
må det være driftsøkonomi-
ske.
- Derfor er det vigtigt at se
på, hvilke driftsøkonomiske
fordele, hjemmestyret opnår
ved dette aktiesalg til Eims-
kib, mener Anders Nilsson. I
en udtalelse på Atassuts veg-
ne siger han, at det er afgø-
rende, at der ikke nedlægges
arbejdspladser i Grønland.
Og det bliver der, hvis den
påtænkte aftale med Eimskib
skal blive til noget.
- Aftalen opererer med en
halvering af containertrafik-
ken gennem den nyindrette-
de containerhavn i Nuuk.
Hjemmestyret skal nemlig
sikre Eimskib, at 800 contai-
nere per måned landes til
Reykjavik, hvorfra de så skal
NUUK (JB) - Islandimiut u-
miarsuaatileqatigiiffiannik
Eimskib-imik suleqateqaler-
nissamik pilersaarut pitsaan-
ngitsutut isigaara, inatsisar-
tunut ilaasortaq Anders Nils-
sen (Atassut) isumaqarpoq.
Taassuminnga suleqateqar-
nermik pitsaanngequtit arla-
lit tikkuarpai oqarlunilu at-
lantikoq ikaarlugu assartui-
neq eqqarsaatigalugu nunar-
put nammineersinnaagaluar-
toq.
- Takusinnaanngilara suti-
gut pitsaaquteqassasoq Ka-
laallit Nunaat umiarsuaati-
leqatigiiffimmik allamiuinit
pigineqartumik kingumut su-
leqateqaqqinnialissappat, al-
laat containerit assartorne-
qartut affaanik assartuiler-
sussamik, Anders Nilsson o-
qarpoq.
- Tamanna Nuuk con-
tainerinik assarsuinermi aal-
laavittut pilersaarummut
naapertuutinngilaq. Suleqati-
giinneq pilersinneqassappat
distribueres til grønlandske
destinationer. Det betyder en
nedskæring af arbejdsstyrken
i Nuuk på 10 ansatte.
Atassut mener desuden, at
der bør træffes bindende og
forpligtende aftaler med
Eimskib om den samlede
skibstonnage. Som aftale-
skitsen ser ud i øjeblikket, er
der kun bindende og konkre-
te aftaler om det antal conta-
inere, der skal omskibes i
Reykjavik i stedet for i
Nuuk.
- Hvad skal landsstyret gø-
re efter din mening?
- Ja, i Atassut henstiller vi,
at landsstyret vurderer forde-
le og ulemper ved et samar-
bejde både uden og med
Eimskibs medejerskab, sva-
rer Anders Nilsson, - men jeg
vil da godt sige helt privat, at
jeg mener, hjemmestyret li-
geså godt kan være eneejer.
- Hvis vi kører det her
uden Eimskib bliver belæg-
ningsprocenten 90 procent,
mens den med Eimskib bli-
ver 86. Det forudsætter, at
man tilpasser sig de aktuelle
fragtmængder for eksempel
ved at chartre et af skibene
ud, men det bliver vi for-
mentlig nødt til at under alle
omstændigheder.
- Mit bud er altså, at Grøn-
land prøver at klare denne
opgave alene, uden »hjælp«
udefra og udbyttegarantier til
partnerne, slutter Anders
Nilsson.
tamanna kukkusumik ani-
ngaasaliinerussaaq Nuummi-
lu suliffinnik ikilisaanerus-
salluni. Isumassarsiaavoq
pitsaanngitsoq.
- Ajunngilarli umiarsuaati-
leqatigiiffiup Lauritzen-ip
piginneqataassutai 80 millio-
niusut pisiarissallugit, ajun-
ngilarlu umiarsuaatileqati-
giiffiup taassuma ilunaarutis-
sai Namminersomerusut aki-
lertussaanngimmagit.
- Ajorporli piginneqataas-
sutit islandimiut umiarsuaati-
leqatigiiffiannut Eimskib-
imut tunissallugit, Anders
Nilsson nangilluni oqarpoq. -
Pilersaarutit naapertorlugit
umiarsuaatileqatigiiffik taan-
na 40 millionit nalinginik pi-
ginneqataassutinik pisisus-
saavoq, Namminersomerul-
lutillu Oqartussat qularnaar-
tussaallugu iluanaaruteqarto-
qartillugu 9 procentinik akil-
iisamissi. Atugassarititaasut
pitsaassusi piginneqataassut-
sit taama ajornanngitsigisu-
NUUK(JB) - Imaassinnaa-
voq massakkorpiaq Royal
Arctic Line kisimiilluni i-
ngerlatsiguni aningaasaqar-
nikkut ilanaamerussasoq, di-
rektør Karsten Andresen o-
qarpoq. - Kisiannili siunissaq
ungasinneruusoq ilanngullu-
gu isiginiarsaraarput.
- Annertuumik suleqate-
qarsinnaaneq pissanganarpa-
seqaaq, suliassammi annertu-
sinerisigut inuussutissarsiuti-
nik ingerlataqameq, assartor-
neq umiarsuaatileqatigiillu
ingerlanera amerlanerusunik
periarfissinneqarsinnaagalu-
armata.
mik tuniniarneqarsinnaappa-
ta, immaqami nunatta ani-
ngaaseriviinut tuniniarneqar-
sinnaappulluunniit. Eimskib-
imik suleqateqalernissaq eq-
qarsaatigalugu aningaasalii-
nissamut tunngasut patsisaa-
simanavianngillat. Ingerlat-
sinermut tunngassuteqarsi-
massaaq.
- Taamaammat pingaarute-
qarpoq paasissallugu Nam-
minersornerusut piginneqa-
taassutinik Eimskip-imut
tunisinermikkut ingerlatsi-
nermut iluaqutissanik angu-
saqassanersut, Anders Nils-
son isumaqarpoq. Atassut
sinnerlugu oqaaseqaammini
oqarpoq aalajangiisuulluin-
narmat nunatsinni suliffinnik
ikilisaasoqannginnissaa.
Taamaalisoqassaarli Eims-
kib-imik suleqateqalerniar-
neq piviusunngussappat.
- Isumaqatigiissut piviu-
sunngussappat Nuummi u-
miarsualivittaamingaanniit
containerinik assartuineq af-
- Tusatsiakkat malillugit
Eimskib-ip suleqatiginiarne-
qarnera unittoorsimasoq o-
qaatigineqarpoq. Qanormita
pisoqarniarpa?
- Susoqarnianngilaq, di-
rektør Karsten Andresen, is-
landimiunik isumaqatigin-
ninniariartoreersimalluni ti-
keqqammersoq akivoq.
- Kisiannili oqarusunngi-
langa isumaqatigiissutinik
naammassisaqarluta. Siu-
mummi ingerlapput, suleqa-
tigiinnissamullu isumaqati-
giissutinik aaqqiisoqaru-
maarpoq.
- Eimskib kingusinneru-
faannanngortinneqassaaq.
Namminersomerusummi qu-
larnaartussaavaat Eimskib
qaammammut containerinik
800-nik Reykjavik-imut tu-
laassisamissaa, tassanngaan-
niillu nunatsinnut ingerlat-
seqqittarnissaa. Tamatuma
kingunerissavaa Nuummi su-
lisunik 10-nik ikililerineq.
Atassut aamma isumaqar-
poq umiarsuit qanoq usisar-
nissaat pillugu Eimskib-imik
isumaqatigiissuteqartoqarta-
riaqartoq. Isumaqatigiissutis-
satut eqqarsaat maannakkut
taama-itsillugu containerit
qassiusarnissaat, Reykjavik-
imut tulaanneqartartussat
(Nuummuunngitsoq) kisiisa
isumaqatigiissutigineqartus-
saapput.
- Isummat malillugu naa-
lakkersuisut qanoq iliortari-
aqarsoraagit?
- Atassummit inassutigaar-
put naalakkersuisut naliler-
sussagaaat Eimskib-imik su-
leqateqamermi suleqateqan-
sukkut suleqatiginiarneqar-
nissaata iluaqutissartaraa ni-
uernikkut periarfissat anner-
tunerujussuarmik atorluar-
sinnaalemissaat. Tassa tassa-
ni Atlantikup avannaa kisimi
pineqanngilaq. Eimskib Eu-
ropami aamma USA-mi Ca-
nadamilu nunanut allanut a-
ngalatitsisarpoq, ilami allaat
Murmanskimut assartuisin-
naalluni. Piffissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu ta-
manna Kalaallit Nunaannut
iluaqutaasinnaavoq, direktør
Karsten Andresen oqarpoq.
nginnermilu iluaqutit ajoqu-
tillu, Anders Nilsson akivoq,
- namminerli isumaga oqaa-
tigissagukku oqarusuppunga
Namminersomerusut kisi-
miillutik piginnittuusariaqa-
raluarmata.
- Kisitta assartuisarnitsi-
gut, taamaattoqalissappat, u-
miarsuit usisinnaassusiisa 90
procentiat atorluarsinnaaga-
luarparput, Eimskib-imilli
suleqateqartuugutta 86 pro-
centiinnaasagaluarluni. Ki-
sitta assartuisalissagutta as-
sartuineq assartugassat an-
nertussusaannut naleqqus-
sartariaqarparput umiarsuit
ilaat attartortinnerisigut. Taa-
maaliortalerumaassasimavu-
gulli arlaannaalluunniit qine-
raluarutsigu.
- Siunnersuutigerusuppata
arsartuineq nammineq inger-
latissagipput, Anders Nilsson
naggasiivoq.
Kisitta ingerlassinnaagaluarput
Namminersornerullutik Oqartussat umiarsuaatileqatigiiffiullu Eimskib-ip
isumaqatigiissutissamittut eqqarsaataat sulisunik ikililerinermik kinguneqassaaq