Atuagagdliutit - 20.06.1995, Qupperneq 9

Nr. 47 • 1995
9
ag'Op'c/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
Akileraanngitsoomissamut
periarfissamik mattusineq
Akileraartartut, akileraanngitsoomissamut periarfissarsisarsimasut
kingunerlutsitsinnginnissaat inatsisartuni pingaartinneqarpoq
Aningaasaqarnermut naalakkersuisoq Daniel Skifte akile-
raanngitsoomissamut periarfissamik mattuseqqammerpoq
Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte har netop
lukket en skattehul. (Ass./Foto:Knud Josef sen).
Skattehul lukket
Landstinget har taget højde for, at skatteydere, der
allerede har udbyttet smuthuller, ikke får et skattesmæk
NUUK(KK) - Selv om vi alle
ønsker et velfungerende
samfund med alle dets goder
og tilbud, er vi mange, som
vånder os ved skattetrykket i
Grønland. Også selv om
mange i Danmark ville mis-
unde os en trækprocent på
40, som den for eksemper er
i Nuuk.
Derfor er kreativiteten og-
så stor i Grønland, når det
gælder om at sno sig uden
om skatten. Med jævne mel-
lemrum opstår der en god
fidus, men landsstyremedlem
for økonomi Daniel Skifte,
Atassut, forsikrer, at han lige
så hurtig til at lukke skatte-
huldet.
Forleden fik Daniel Skifte
vedtaget en ny landstingslov,
som stopper et enkelt hul i
skattelovningen omkring
pensionsbeskatning.
Ny mulighed
Da de danske regler omkring
beskatning af pensioner blev
ændret i 1992, opstod der en
mulighed for folk, der ikke er
skattepligtige til Danmark på
tegningstidspunktet, at tegne
livsforsikringer med løbende
udbetalinger i et dansk for-
sikringsselskab.
Det kan ske uden at betale
indkomstskat eller realrente-
afgift af værditilvæksten, og
uden at betale skat af forsik-
ringen, hvis den bliver ophæ-
vet i utide og derefter udbeta-
let.
Det er - eller rettere sagt
var en rigtig god fidus for
folk i Grønland. Danske for-
sikringsselskaber har derfor i
en række tilfælde solgt denne
form for livsforsikringer her
i landet. Det har givet store
skattefordele for disse perso-
ner, som på tegningstids-
punktet er skattepligtige i
Grønland.
De indbetalte præmier er
fradragsberettigede, og de
indbetalte beløb plus værdi-
tilvæksten kan uden beskat-
ning genkøbes og udbetales
som en eengangssum. De
eneste omkostninger er et ge-
byr på syv procent til forsik-
ringsselskabet.
Det skattefrie genkøb kan
ske, både mens man er skat-
tepligtig i Grønland og efter
man er flyttet til for eksem-
pel Danmark.
Uholdbart
- Det er uholdbart, siger
landsstyremedlemmet for
økonomi Daniel Skifte.
Normalt modsvares en fra-
dragsret på den grønlandske
selvangivelse af en beskat-
ning ved udbetalingen, uan-
set om udbetalingen sker før
pensionen eller som løbende
udbetalinger efter det 60. år.
Ved udbetalinger før pen-
sionen bliver beskatningen
sikret gennem de danske reg-
ler om beskatniong af pensi-
oner, hvorefter der bliver ud-
betalt et kompenserende be-
løb til Grønland.
Derfor har Daniel Skifte
søgt og fået landsstyret god-
kendelse til at stoppe fidu-
sen.
Intet skattesmæk
Der venter dog ikke de skat-
teydere, som har tegnet den-
ne form for livsforsikringer,
et skattesmæk.
Nok vil landsstyremedlem
for økonomi Daniel Skifte
beskatte disse livsforsikrin-
ger, hvis de ophæves i utide
eller hvis personen flytter fra
Grønland.
Til gengæld vil skatteyder-
ne kunne beholde de fradrag,
som de allerede har opnået
NUUK(KK) - Inuiaqatigiit
ingerlalluarlutik pissarissaar-
tut qinigassaqarluartullu ta-
matta kissaatigigaluarlutigik
inuppassuuvugut Kalaallit
Nunaanni akileraartarnerup
artukkiisuuneranut akerliu-
sut. Taamatut eqqarsartarpu-
gut naak Danmarkimi inup-
passuit 40 procentiinnarmik
akileraartarnerput usorigalu-
araat, soorlumi Nuummi taa-
matut akileraartartugut.
Tamannalu peqqutaarpiar-
luni Kalaallit Nunaannissaaq
akileraamissaq pinngitsoor-
niarlugu nassaarniartartut a-
merlasaqaat. Periarfissat pit-
saasut akuttunngitsumik tak-
siden 1992, hvis de inden
den 1. oktober flytter denne
form for livsforsikringer
over til en mere traditionel
form for pensionsordning,
der allerede er omfattet af de
grønlandske skattelove.
Pengeeksport
Der er endnu ikke oprettet
egentlige grønlandske pensi-
onskasser eller forsikringsel-
skaber, og derfor bliver stort
set alle pensionsordninger
for de grønlandske lønmod-
tagere etableret i det danske
pensionssystem.
Beskatningen afhænger af,
hvor og hvornår pensionen
udbetales, og ifølge en aftale
deles skatteindtægterne mel-
lem Grønland og Danmark.
Det er selvfølgelig et para-
doks, at millioner af grøn-
landske pensionspenge til
grønlandske lønmodtagere
bliver sendt til danske pensi-
onskasser, som investrerer
dem i danske og udenlandske
projekter.
Imidlertid er det rasende
dyrt at drive en pensionskas-
se, og i en lille grønlandsk
pensionskasse vil admini-
stratiuonsudgifterne blive
uforholdsvis store i forhold
til iondskuddet.
Ligeledes er det meget
tvivlsomt, om der i Grønland
kan findes tilstrækkelig med
sunde investeringsprojekter
for disse pensionsmillioner.
Der er jo tale om medlem-
mernes penge, som skal for-
søde deres alderdom, og der-
for må pensionskasserne stil-
le meget store krav om sik-
kerhed. Og det kan næppe
mange projekter garantere.
Men det er en helt anden
historie.
kuttarput, kisiannili aningaa-
saqamermut naalakkersuisoq
Daniel Skifte, Atassut, neri-
orsuivoq periarfissat taa-
maattut ernerlutik matune-
qartassasut.
Ippassingami inatsisartut
inatsisissaattut siunnersuut
Daniel Skifte-p saqqummi-
ussaa akuerineqarpoq, taan-
nalu akileraartarnermut inat-
simmi soraarnerussutisiallit
akileraartarnerannut tun-
ngassuteqarpoq.
Periarfissat nutaat
Soraarnerussutisiaqalernis-
samut ileqqaakkat akileraa-
ruserneqarnissaannut Dan-
markimi maleruagassat
1992-imi allanngortinneqar-
neranni ammaassineqarpoq
ilaatigut inuit, sillimmasiisa-
lemermik nalaani Danmarki-
mut akileraartartussaatitaan-
ngitsut inuunermut sillimma-
siisinnaalersillugit, Dan-
markimi sillimmasiisarfimmi
ingerlaavartumik tunniunne-
qartartussanik.
Tunniussinermi aningaa-
sarsianit akileraarutinik ima-
luunniit pisissutiginnissaan-
nut erniaasa naleqarnerulis-
sutaannit akileraarutinik aki-
liisoqartanngilaq, ileqqaak-
kallu kingusinnerusukkut
maanaannaq tineqarsinnaa-
tillugit akileraaruserneqarta-
ratik.
Tamanna Kalaallit Nu-
naanni innuttaasunit ilua-
naarfiulluartarpoq, imaluun-
niit iluanaarfiulluartarsima-
galuarpoq. Danmarkimi sil-
limmasiisarfiit maleruagas-
sat allanngomerisa kingune-
risaanik Kalaallit Nunaanni
inuunermut sillimmasiisar-
nermi periarfissaq taanna a-
tortarsimavaat. Tamannalu
inuit Kalaallit Nunaanni aki-
leraarnerup nalaani sillim-
maserneqartut iluaqutigillu-
artarsimaqaat.
Ileqqaagaqarnikkut aaq-
qissuussinermut taamaattu-
mut akilersuutissat akileme-
qartut ilanngaataasinnaati-
taapput, aammalu aningaasat
akilemeqartut nalingisalu al-
lissutaat pisiareqqinneqarsin-
naapput tunniunneqarsin-
naallutillu aningaasanngorlu-
git ataasiaannartumik, akiler-
aarusernagit. Taamaallaalli
sillimmasiisarfimmut akiliu-
tissaq 7 procentiusoq akiler-
neqartarpoq.
Tunngavissatut
amigartoq
- Tamanna tunngavigissallu-
gu najummisunnarpoq, ani-
ngaasaqarnermut naalakker-
suisoq Daniel Skifte oqar-
poq.
Nunami maani anngaasa-
nik tunniussinermi ilanngaa-
siisinnaatitaaneq nalingin-
naasuiumik akileraarusiisin-
naanermik illuatungilerne-
qartarpoq, apeqqutaatinnagu
soraaminngorfissaq sioqqul-
lugu aningaasanik tunnius-
sineq pinersoq imaluunniit
ingerlaavartumik 60-inik u-
kioqalernerup kingornatigut
tunniussineqamersoq.
Soraaminngorfissaq sioq-
qullugu tunniussinermi aki-
leraarusiinissaq qulakkeer-
neqartarpoq soraarnerussu-
tisiaqalernissamut ileqqaak-
kat akileraaruserneqarnis-
saannut danskit maleruagas-
siaasigut, kingusinnerusuk-
kut Kalaallit Nunaannut ani-
ngaasanik taarsiinertalim-
mik.
Taamaammat periaatsip
taassuma unitsinneqarnissaa
Daniel Skifte-p naalakker-
suisunut akuersissutigisas-
sanngorlugu qinnutigaa.
Eqquissanngilaq
Taamaattorli akileraartartut
pineqartup assinginik sillim-
masiisimasut kingunerlutsit-
sissanngillat.
Kisiannili aningaasaqar-
nermut naalakkersuisoq Da-
niel Skifte soraarnerussutisi-
aqalernissamut ileqqaakkat
inuttaasa Kalaallit Nunaat
qimallugu nuunneranni
nuunneranni akileraarusiisar-
nissaq ornigineruaa.
Akerlianilli aalajangeme-
qarpoq oktoberip aallaqqaa-
taa nallertinnagu inuunermut
sillimmasiissutit pisiareqqin-
neranni nalingat tamaat inuu-
nermut sillimmasiilluni aaq-
qissuusinermut nuunneqar-
sinnaappata 1992 sioqqullu-
gu inuunermut sillimmasii-
sartut akiliutinut ilanngaataat
eqqorneqassanngitsut.
Aningaasanik nunamiit
annissuineq
Suli Kalaallit Nunaanni so-
raamerussutisiallit karseqan-
ngillat inuunermullu sillim-
masiisarfeqarani, taamaam-
mat Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasarsiortut soraarnin-
ngomissamut ileqqaartarne-
rat qallunaat suliassaqarfii-
nut tamangajalluinnarmi at-
tuumassuteqarpoq.
Soraarnerussutisiat qanoq
ilineratigut qaqugukkullu a-
kilemeqarsinnaanerat akiler-
aarusiisarnermi apeqqutaa-
sarpoq, isumaqatigiissutillu
malillugit akileraarutitigut i-
sertitat Danmark-ip Kalaal-
lillu Nunaata avittarpaat.
Soorunami kalaallit akis-
sarsiortut aningaasaaterpas-
suisa nunamiit anninneqarlu-
tik danskit soraamerussutisi-
anut aningaasaateqarfiinut a-
kilerneqartarnerat, tassan-
ngaanniillu qallunaat nu-
naanni nunanilu allani ani-
ngaasaliissutitut atorneqar-
tarnerat akueriuminaatsuu-
voq.
Kisiannili soraarnerussu-
tisianut aningaasaateqarfiit
ingerlanneri akisoorsuupput,
kalaallillu namminerisamin-
nik aningaasaateqalissagalu-
arunik allaffissomermi ani-
ngaasartuutit amigartooruter-
passuarnut ilasaataarujussu-
artussaapput.
Kiisalu aamma soraarner-
ussutisiassatut aningaasaatit
millionerpassuit qularnaate-
qanngitsunut aningaasaliis-
sutiginiarnissaannut periar-
fissat Kalaallit Nunaanni na-
lorninartuuvoq. Aningaa-
sammi taakku ilaasortat ani-
ngaasaatigaat, utoqqaligunik
iluaqutiginiagassaat, taa-
maammallu qularnaveeqqu-
siinissamut piumasaqaataa-
sartut annertusaqalutik. Ta-
mannalu suliniuteqartorpas-
suit imaaliallaannaq nerior-
suutigisinnaaneq ajoipaat.
Oqaluttuarli taanna allarlu-
innaavoq.
( ^
Qanortoq
tulliani...
NUUK(KK) - Qinerse-
reernerup kingorna u-
pernaaq manna siul-
lermeerlutik nalingin-
naasumik ataatsimee-
reerlutik inatsisartut su-
linngiffeqassallutik
Nuummit aallarsimale-
reerput.
Taamalu aasaanera
eqqissillutik atussasi-
mavaat ukiarua ataatsi-
miinnissamut siunner-
suusiornissaminnut.
Inatsisartut siulittaa-
suata Knud Sørensen-ip
ilimasaarutigereerpaa i-
natsisartut talliman-
ngornermi septemberip
29-ani ataatsimiilissam-
mata.
Inatsisartut siunner-
suutissatik juli-p 29-ata
tungaanut Inatsisartut
siulittaasoqarfiannut
nassiussinnaavaat, naa-
lakkersuisullu taamaali-
orsinnaatitaapput au-
gustusip 29-ata tungaa-
nut.
Ukiaru inatsisartut a-
taatsimiissutissaasa pi-
ngaarnersaaraat 1996-
mut Aningaasanut Inat-
sit, kingusinnerpaamik
novemberip 1-ani isu-
maqatigiissutaareersi-
masussaq.
Inatsisartut Aningaa-
sanut Inatsisaat kom-
muneqarfiittaaq 18-it
1996-mut aningaasati-
gut missingersersuu-
taannut pingaaruteqar-
luinnarpoq. Kommune-
qarfiit ukiumut tulluiut-
tumut missingersersuu-
titik novemberip inger-
lanerani isumaqatigiis-
sutigereertarpaat.