Atuagagdliutit - 06.07.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 52 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Lauge Arlbjorn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqlterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skaffe
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
a^a^c/é/’a É/t
GRØNLANDSPOSTEN
TUTTUT AA00IAGIINN GITSUTAASUT
KALAALLIT NUNAATA kitaani tuttut ukiuni
marlunni eqqissisimatitaareersullu tuttunniarnis-
sap killilimmik akiliisitsinertalimmilli ammaanne-
qarnissaata aalajangiunneqarnera arlalitsigut aker-
leriissutaaqaaq.
AALAJANGERNERMULLI tunuliaqutaasoq i-
lungersunaituuvoq. 1990-imiit 1993-imut tuttunik
kisitsisamemi paasineqarpoq Kitaani tuttut ikileri-
arujussuarsimasut. imami ikilisimatigipput allaat
1990-imi 19.078-iusimagaluarlutik 1990-imi
10.298-iinnanngorsimallutik.
Biologit aarlerisaaruteqarmata inatsisartuni poli-
tikerit akisussaasut qisuariaateqarput. Avatangii-
sitsinnut naalakkersuisoq Ove Rosing Olsen aker-
lilersorneqaraluaqaluni tuttut piniaqqusaajunnaa-
vinnerannik atuutsitilerami nersornanngitsuun-
ngilaq.
Kisiannili piniaqqusaajunnaavinnissaq pisaria-
qalersimavoq. Ilaatigummi Kitaani tuttut nungut-
saaliorneqartariaqaiput, ilaatigullu Kalaallit Nu-
naat pinngortitamik ataqqinniffiusutut avammut
kiinnertittariaqarluni. Soorunami biologit mianer-
soqqussutaat Kalaallit Nunaanni tusaanngitsuusaa-
ginnarneqanngillat, aammalu soorunami inatsisar-
tut naalakkersuisullu isumannaatsumik suliniute-
qarput.
Timmisartumik kisitseqqin-
nermi paasineqarpoq tuttut
piniaqqusaajunnaavinnermik
kingorna amerleriarsimasut.
1993-imi 10.298-iinnaasima-
galuarlutik upernaaq manna
18.500-nngorsimapput. Taa-
maalillutillu politikerit tuttun-
niarnissaq ammaateqqinnia-
lerpaat. Biologit naatsorsuiga-
mik paasivaat tuttut 18.500-
ginnassappata 2.282-inik tut-
tuttoqarsinnaasoq.
Taamaammat politikerit
aalajangerput 2.000-inik pisa-
qartoqarsinnaasoq. Taamaali-
ornermikkut tuttut ikilina-
veersaartippaat, ukiunilu tul I i-
uttuni tuttut 20.000-it mis-
saanniittalernissaat qulak-
keemiarlugu.
Kisiannili tuttut amerlissap-
pata piniaqqusaanngivinneri
suli ukiuni marlussunni atuut-
sinneqartariaqaraluarpoq.
Tuttummi 20.000-iinnaassappata 1993 sioqqullu-
gu tuttunniariaaserput atuleqqissinnaanngilarput.
Imaluunniit inatsisartut ataatsimiittarfianni o-
qaatigineqartutut:- Killeqanngitsumik tuttunniar-
sinnaatitaaneq oqaluttuarisaannanngorpoq.
AKILEEQQAARLUNI tuttunniarsinnaatitaa-
neq aalisartut piniartullu akerleringaatsiarpaat. A-
kiliisitsisarneq landskarsimut 400.000 kroninik
isertitsissutaasussaavoq, taakkuli tuttunik kisitsi-
nissanut immikkoortinneqartussaallutik. Taama-
tuttaaq pitsaanerusumik illersuinissamut paasisas-
sarsiomermi atorneqartussaapput.
Taamaammat aalisartut ilaatigut inatsisartut a-
taatsimiitarfiata saani unioqqutitsillutik tuttunniar-
nissamik aarlerisaarinerat annilaajallannanngit-
suunngilaq. Soorunami inuit akerliussutsimik ta-
kutitsisinnaatitaapput isummaminnillu saqqummi-
isinnaallutik, kisiannili nunap illersorneqarnissaa
pillugu inatsisinik unioqqutitsisussaatitaanngillat.
Soormi tamanna tunngavigalugu aalisartut pini-
artullu nipangiinnarsinnarlutik tuttuttassaminnut
ataatsimut 100 kroniiginnarnianngillat. Kamanner-
tik naammagittaalliornertillu tullianik inatsisartu-
nut qinersinissamut toqquinnarlugu, massakkum-
mi naalakkersuisuusut aalisartunit piniartunillu qi-
nigaallutik naalakkersuisuupput.
TUTTUNNIARNERM1 akiliisitsisalerneq pit-
saasuuvoq qunusuisaarnerullunilu, aningaasammi
isertussat pinngortitap isumannaallisamissaanut a-
toqqittussaapput.
Pinngortitamik isumannaallisaaneq ukiuni tulli-
uttuni pingaaruteqartorujussuanngortussaasoq qu-
larnanngilaq, aammami Kalaallit Nunaanni Pin-
ngortitalerivik naammasseriarpat pinngortitap nak-
kutigilluamerunissaa periarfissinneqartussaavoq.
Pinngortitamik isumannaallisaaneq akisoorsuu-
voq, taamaammallu pinngortitamik atuinerup ani-
ngaasanik akilersinniarneqarnissaa pissusissami-
suuginnarluni. Aammattaaq oqaatigineqartaraluar-
palluunniit aalisartoq piniartorlu imaani qaqqanilu
pinngortitamik ataqqinnillutik inuussuteqartut.
Soorunami silaannaq minguitsoq isikkivillu kusa-
nartoq akileraarusissanngilagut, kisiannili pisuus-
sutsigut uumassusillit ataatsimut pigaavut. Aam-
mami imaani aalisartut akiliuteqartinneqartareer-
put, kilisaatit raajanut akileraaruteqartinneqarlutik
aalisamerat akilersinneqartareerluni. Tamannalu
aalisartut piniartullu aamma ilikkartariaqarpaat.
Kisiannili tuttunniarnissamut akiliisitsisarnis-
samut akerliullutik killeqanngitsumik aallaaniar-
nissartik qunusaarutigigamik-
ku inuiaqatigiinni nukatsitatut
isigineqarnertik sakkortusaan-
narpaat.
Aalisartut piniartullu ilu-
ngersorlutik ulorianartorsior-
lutillu sulisariaqartarput, inui-
aqatigiilli sinnerinit isigin-
ngitsuusaarneqanngillat. U-
miatsiarsigaangamik pisorta-
nit annertoqisunik tapiiffigi-
neqartarput, taamatullu pisa-
minnik tunisigaangamik an-
nertoqisunik tapiiffigineqar-
tarlutik, tamannalu tamattaal-
luta aningaasaqarnitta nam-
manniapiloortorujussuuaa.
Taamaammat aalisartut pi-
niartullu pinngortitamik i-
nuussuteqarfigisaminnik, ta-
mattalu pinngitsoorsinnaan-
ngisatsinnik ilisimasassarsior-
nitsinni tapertaasussamik aki-
leeqataasinnaappata tulluutis-
sagaluaqaaq.
BALLADEN OM RENSDYRENE
BESLUTNINGEN om at åbne op for en begræn-
set, men brugerbetalt jagt på rensdyr i Vestgrøn-
land efter to års totalfedning har medført megen
kiv og kævl.
BAGGRUNDEN ER ELLERS alvorlig nok.
Rensdyrtællingerne fra 1990 til 1993 viste et dra-
stisk fald i antallet af rensdyr på Vestkysten. Så
drastisk, at der af de 19.078 rensdyr, som blev talt
i 1990, kun var 10.298 tilbage i 1993.
Biologerne slog alarm, og de ansvarlige politi-
kere i Landstinget reagerede. Det var beundrings-
værdigt, at landsstyremedlemmet for vort miljø
Ove Rosing Olsen, Siumut, havde mod til gen-
nemført en totalfredning på trods af protester fra
folk på vej til fjeldet.
Totalfredningen var imidlertid nødvendig. Dels
for at redde bestanden af rensdyr på Vestkysten, og
dels for at redde Grønlands renomé som et miljø-
bevidst samfund. Selvfølgelig kunne Grønland
ikke sidde biologernes advarsler overhørig, og
selvfølgelig handlede Landstinget og landsstyret
forsvarligt.
Ny flytællinger viste, at rensdyrne har haft godt
af totalfredningen. Bestanden er vokset fra de
10.298 dyr i 1993 til 18.500 dyr i dette forår. De
positive resultater fik politikerne til at lukke op for
godteposen. Biologernes tal viste, at der kunne
skydes op til 2.282 rensdyr - og stadig fastholdes
en bestand på 18.500 rensdyr.
Politikerne valgte en jagt på 2.000 dyr. Det bety-
der en fastfrysning af bestanden af rensdyr, som
også i de kommende år vil ligge på omkring
20.000 rensdyr.
Det ville nok have været bedst at strække total-
fredningen et par år endnu, så rensdyrbestanden
virkelig kom på fode igen. En bestand på 20.000
dyr er i hvert fald ikke grundlag for en rensdyrjagt,
som vi kendte den indtil 1993.
Eller som det for nyligt blev udtrykt i lands-
tingssalen: - Den frie rensdyrjagt er en saga blot.
DER HAR LYDT ET ramaskrig fra fiskere og
fangere på grund af brugerbetalingen på rensdyr-
jagten. En brugerbetaling som vil give 400.000
kroner i landskassen, men som er øremærket til
nye flytællinger af rensdyrene. Øremærket til ny
viden om en bedre beskyttelse og dermed også
udnyttelse af naturen på et bæredygtigt grundlag.
Derfor har det været beskæmmende at se fiskere
og fangere spille med musklerne og tale om
selvtægt ved den kommende rensdyrjagt, blandt
andet foran landstingssalen. Naturligvis har folk
ret til at demonstrere og give udtryk for deres
meninger, men folk har ikke ret til at bryde landets
love efter forgodtbefindende.
Derfor skal fiskerne og fangerne stikke piben ind
og betale de 100 kroner, som det koster dem at
skyde et enkelt rensdyr. Deres vrede og utilfreds-
hed kan de så gemme til næste landstingsvalg, for
det nuværende landsstyre er i høj grad valg med
stemmer fra netop fiskerne og fangerne.
BRUGERBETALINGEN på rensdyrjagten et
godt og modigt skridt, netop fordi pengene bliver
genbrugt til naturforvaltning.
Der er ingen tvivl om, at naturforvaltning bliver
et kolossalt betydningsfuldt område i de kommen-
de år, og med Grønlands Naturinstitut på plads
skulle der også være gode muligheder for at holde
et vågent øje med naturen.
Naturforvaltning koster penge, mange penge, og
derfor er det helt naturligt at kræve penge for at
bruge naturen. Også selv om det slår skår i myten
om fiskeren og fangeren, som lever af havets og
fjeldets fedme i pagt med naturen. Selvfølgelig
skal vi ikke lægge skat på den friske luft og den
klare udsigt, men de levende ressourcer er vor fæl-
les ejendom. Det har vi jo allerede set i det
havgående fiskeri, hvor trawlerne i form af reje-
afgiften skal betale for at fiske. Det må fiskerne og
fangerne også lære.
Med deres trusler om at skyde løs på rensdyrene
i protest mod brugerbetalingen blivet et billede af
forkælet gruppe i samfundet blot forstærket.
Fiskerne og fangerne har et hårdt og ofte fare-
fyldt arbejde, men de har altså også det øvrige
samfunds fulde bevågenhed. En uigennemtrænge-
lig jungle af offentlige tilskud fra det øjeblik, hvor
de køber deres jolle, til det øjeblik, hvor de ind-
handler deres fangst, gør erhvervets vægt i vor fæl-
les økonomi meget vanskeligt at veje.
Derfor ville det klæde fiskerne og fangerne at
være med til at brugerbetale for vor viden om den
natur, som de selv lever af, og som vi alle er
afhængige af.