Atuagagdliutit - 06.07.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 52 • 1995
/^Caajpajp(/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
34 nye boliger på Siaqqinneq
- 2.350 på venteliste i Nuuk
Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre starter på yderligere 40 boliger
Siaqqinnermi inissialiortiterneq ukiuni marlunni ingerlan-
neqartussanngorlugu aalajangerneqarpoq. Taamaalilluni
illoqarfimmi suliffissaqartitsiniarneq ukiuuneranilu sanaar-
tortoqannginnissaa qulakkeerneqarpoq.
Filosofien bag byggeriet på Siaqqinneq har været at strække
en ofte hektisk byggesæson til at vare to år. Det sikrer lokal
beskæftigelse, og vinterbyggeriet bliver undgået.
(Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen).
NUUK(KK) - Der er fortsat
et kolossalt pres på hjemme-
styrets og kommunens boli-
ger i Nuuk.
Den 17. juli er 34 boliger i
Siaqqinneq på Nuussuaq klar
til indflytning, men samtidig
er ventelisten hos boligsel-
skabet INI A/S i Nuuk steget
til 2.350 på den ordinære
venteliste, mens der står 500
opført til en såkaldt ønske-
flytning.
De to tal hænger jo ikke
sammen, men boligbyggeriet
må vel ses som samfundets
formåen på et centralt områ-
de i vor dagligdag.
Landstinget har besluttet at
bruge en milliard kroner til
anlæggelsen af de syv luft-
havne, mens megen bolig-
byggeri langs hele kysten er
blevet udskudt på grund af
vanskeligheder med at finde
pengene i landskassen og
kommunekasserne.
Venteliste
Hos boligselskabet INI’s fi-
lialkontor i Nuuk er den ordi-
nære venteliste altså på
2.350.
Det betyder ikke, at 2.350
familier står uden tag over
hovedet i Grønlands hoved-
stad. Listen rummer også
folk fra kysten og Danmark,
der gerne vil være skrevet op
til en bolig i Nuuk, og listen
rummer offentlige institutio-
ner, som lægger billet ind på
flere personaleboliger.
Til efteråret skal alle på
ventelisten genbekræfte øn-
sket om at få en bolig, og
denne gang sker det gennem
et girokort til 100 kroner. Det
vil altså fremover koste pen-
ge at stå på ventelisten, og
det vil nok gøre den kortere.
Skal der virkelig tages hul
på ventelisten i Nuuk, skal
der bygges mellem 100 og
150 boliger hvert eneste år
frem til århundredeskiftet.
Det er der imidlertid ingen
tegn i sol og stjerne på.
Hjemmestyret har i de
allerseneste år holdt igen på
sit byggeprogram i Nuuk,
fordi de mange varslede ud-
flytningen af administrative
funktioner til kysten angive-
ligt ville skabe ledige boliger
i Nuuk.
Det er ikke sket.
Og hjemmestyret har der-
for sammen med Nuup Kom-
munea afsat penge til et
ekstraordinært byggeri af 40
boliger med start allerede i
år.
Siaqqinneq
Boligbyggeriet er i disse år
koncentreret på Nuussuaq
omkring området Siaqqin-
neq, som er omkranset af
lufthavnsvejen Siaqqinneq
og Peter Thaarup Høeghip
aqqutaa.
Dette byggerier på i alt
114 boliger er delt op i tre
etaper, og de 3-etagers huse
er tegnet af arkitektfirmaet
TNT-Arluk Tegnestue. Arki-
tekterne har på en utraditio-
nel måde givet alle boliger
egen indgang, og dermed er
ulemperne med de lange sva-
legange blevet undgået.
Stueetagen er populært
sagt bygget som et ganske
almindeligt eenfamilieshus,
men som tag er der oven på
lagt en boliger i to etager. Og
så har vi i alt tre etager.
Boligerne i stuen har
naturligvis egen indgang,
men det samme er også til-
fældet med boligen på 1. sal,
hvor en markant trappe fører
op til lejligheden. Indvendig
i denne bolig er der så en
trappe, som fører fra 1. til 2.
etage.
Første etape
1. etape består af 34 boliger.
Der er tale om et såkaldt
80/20-byggeri, hvor Grøn-
lands Hjemmestyre betaler
25,6 millioner kroner og
Nuup Kommunea 6,4 millio-
ner kroner af den samlede
byggesum på 32 millioner
kroner.
Byggeriet startede for
snart to år siden og vil stå
færdig til indflytning den 17.
juli.
Licitationen blev vundet af
firmaerne Permagreen, Brøn-
dum Grønland, Regnbuen og
Grønlands VVS og El.
Den lange byggetid er
begrundet i et ønske fra
hjemmestyret om at strække
et ofte hektisk boligbyggeri,
så det blandt andet mindsker
behovet for sæsonhåndvær-
kere fra Danmark. Så er det
heller ikke nødvendigt at
arbejde udendørs om vinte-
ren, som kan give et dårligt
resultat. Håndværkerne har i
stedet kunne gå hjemme på
værkstedet og forberede byg-
geriet, når det blev genopta-
get næste forår.
Der er delte meninger om
fordelene ved at strække et
ofte meget hektisk byggeri,
men små to år er efter man-
ges mening for lang en byg-
geperiode for en bolig.
Anden etape
2. etape består af 40 boliger,
og denne etaper ligner på
mange områder den første
etape.
Igen er byggesæsonen
straks over næsten to år:
Byggeriet startede sidste
efterår og vil stå klar til ind-
flytning i september 1996.
Igen deler hjemmestyret
og kommunen byggeprisen
mellem sig i forholdet 80-20.
Byggeriet koster 40 millio-
ner kroner, så det bliver 32
millioner kroner til hjemme-
styret og otte millioner kro-
ner til kommunen.
Licitationen blev vundet af
firmaerne KLE-Byg, Grøn-
lands VVS og EL samt Brøn-
dum Grønland.
Tredie etape
Og så var der ikke planlagt
mere byggeri på Siaqqinneq,
men det ville kommunalbe-
styrelsen ikke slå sig til tåls
med.
Boligbyggeriet i Nuuk har
været lavt i de seneste år, og
kommunalbestyrelsen har
derfor overfor hjemmestyret
presset på for at sat yderlige-
re boligbyggeri i gang.
Landstinget havde på sit
møde i maj/juni en positiv
drøftelse af et øget boligbyg-
geri, og der blev på den
anden tillægsbevillingslov
for 1995 afsat penge til et
byggeri i såvel Nuuk som
Qaqortoq med opstart allere-
de i år.
I Nuuk bliver der bygget
40 boliger som en tredie eta-
pe på Siaqqinneq, mens der i
Qaqortoq bliver bygget 10
ældreboliger på Vestervej og
på Peter Høeghsvej.
Landstinget afsatte penge
efter fordelingsnøglen 60/40,
og landskassens andel af de i
alt 50 boliger er på i alt 28,5
millioner kroner;4,5 millio-
ner kroner i 1995, 14 millio-
ner kroner i 1996 og 10 mil-
lioner kroner i 1997.
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk vedtog ugen efter at
bevilge 15 millioner kroner
som sin andel af den tredie
etape med de 40 boliger på
Siaqqinneq.
Byggeriet vil blive på
2.802 kvadratmeter og vil
sandsyndligvis komme til at
koste 37,5 millioner kroner.
Byggeriet skal starte til
september og stå klar til ind-
flytning i foråret 1997.
Fiskerbyen i et hug
Grønlands første store bolig-
renovering starter til næste
forår.
De 40 gamle boliger i
Fiskerbyen bliver revet ned
og erstattet af 80 nye boliger.
De oprindelige planer talte
om et byggeri i to etaper,
men i dag er byggeriet slået
sammen til en samlet plan.
Det blev vedtaget på Lands-
tingets seneste møde, hvor de
nødvendige midler også blev
afsat.
Renoveringen og nybyg-
geriet sker efter fordelings-
nøglen 60/40. Hjemmestyret
har afsat i alt 51,5 millioner
kroner som sin andel, mens
Nuup Kommunea skal betale
et sted over de 30 millioner
kroner.
I alt kommer nedrivningen
og nybyggeriet til at koste
omkring 80 millioner kroner,
og i denne pris er også med-
regnet en ændring af Adolf
Jensensvej udmunding i
krydset mellem 400-vejen og
Aqqusinersuaq, som i dag
kan være ganske trafikeret.
Et projekt forventes at lig-
ge klar til november, hvor-
efter det skal godkendes af
hjemmestyret og kommunen.
I begyndelsen af 1996 skal
alle beboere være flytte ud af
lejlighederne i Fiskerbyen,
og de er sikret genhusning af
boligselskabet INI. Derefter
bliver de gamle og kondem-
neringsmodne lejligheder
revet ned, og håndværkerne
er klar til at gå i gang med
byggeriet i løbet af foråret
1996.
De første boliger vil være
klar til indflytning i 1997 og
de sidste boliger i 1998.
Tilbage til Fiskerbyen
Beboerne i Fiskerbyen har
klaget over, at de ikke havde
førsteret til de nye boliger.
Det fik borgmester Agne-
the Davidsen til at rykke i
felten. Borgmesteren fore-
slog på Landstingsmødet i
maj/juni, at folk, der bliver
tvunget ud af deres bolig på
grund af renovering, får
første ret til de nye boliger.
- Lejere, som i mange år
har boet i et boligområde,
føler sig naturligvis knyttet
til dette område, siger Agne-
the Davidsen. De har yder-
mere boet i boliger, som var
nedslidte og ofte af en meget
dårlig standard, og der vil
forståelig nok kunne opstå en
form for bitterhed, når lejer-
ne nu ikke får glæde af at bo
i området i en bolig, der er i
god stand.
Boligudvalget med for-
manden Jonathan Motzfeldt i
spidsen forstod fuldt ud
Agnethe Davidsens argu-
ment, og Boligudvalget vil til
Landstingets efterårssamling
fremsætte et ændringsforslag
til landstingsforordningen
om leje af boliger, så folk
ved en renovering får første-
ret til deres gamle, men nu
istandsatte bolig.
Andelsboliger
Interessen for andelsboliger
er så småt ved at ebbe ud.
I år er tre andelsforeninger
på banen.
Andelsforeningen »Kissa-
viarsuk« er allerede rykket
ind i 10 nye boliger, og ved
årsskiftet står to andre
andelsboligforeninger, »Ap-
pa« og »Ullut«, klar med
hver deres 10 nye boliger.
Der var sidste forår i lands-
tinget en meget ophedet
debat omkring de to andels-
boligforeninger »Appa« og
»Ullut«, som blandt andet
var kommet i klemme i real-
kreditforeningernes nej til
yderligere medfinansiering
af andelsboliger i Grønland.
Kreditforeningerne mener
simpelthen, at markedet er
mættet for andelsboliger og
at det ikke længere er så sik-
kert et papir som tidligere.
Tidligere var reglerne ud-
formet, så andelsforeninger-
nes medlemmer stillede med
syv procent af byggesum-
men, mens Hjemmestyret og
Nuup Kommunia hver kom
med en trediedel af bygge-
summen. De restende 26 1/3
procent blev så lånt i et real-
kreditinstitut.
Denne praksis er altså
ophørt, og for at hjælpe med-
lemmerne af de to andelsbo-
ligforeninger ud af en slem
kattepine kom finansieringen
af »Appa« og »Ullut« på
plads i det nye Landsting på
det konstituerende møde i
foråret.
Medlemmerne af »Appa«
og »Ullut« skaffer selv syv
procent som hidtil. Nuup
Kommunea yder 20 procent i
tilskud, som det også ville
have været sket ved et tradi-
tionelt 80/20-byggeri. Hjem-
mestyret har ydet et tilskud
på 46 2/3 procent og har
samtidig finansieret de 26
1/3 procent, som realkredit-
institutterne tidligere tog sig
af. Hjemmestyret lægger
altså penegene ud og ved
byggeriets afslutning skal
der findes en refinansiering
sted på den ene eller anden
måde.
Fiskerby-mi inissiat 40-t 1996-ip aallartinnerani isaterneqassapput nutaanillu 80-inik sana-
soqassalluni. Ineqartut ilaat nutsilereersimapput, taamaammallu inissiarpaalunnguit kisimik
inoqarlutik. Ukiut nikinneranni Fiskerby-mi inillit nooreersimasussapput, kisiannili 1997-
imi 1998-imilu naammassippata utemissaminnut periarfissaqartinneqarlutik.
De 40 boliger i Fiskerbyen bliver i begyndelsen af 1996 revet nedfor at give plads til 80
nye boliger. Beboerne er allerede begyndt at sive fra kvarteret, hvor kun en snes lejligheder
fortsat er beboet. Alle beboere skal være ude af Fiskerbyen lige efter årsskiftet, men til
gengæld får de førsteret til de nye boliger, som står klar i 1997 og 1998. (Ass./Foto:Vivi
Møller-Olsen).