Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 3

Nr. 57 • 1995
3
GRØNLANDSPOSTEN
Jonathan: - KNI tøtigmeqaleqqittariaqarpoq
KNI-mi ingerlatseqatigiiffiit aningaasaqarnerat misissorluaqqillugu aningaasaliiffigisariaqartut paasiniarluarneqassapput
NUUK(KK) - KNI-mik Pi-
ginnittut A/S-ip siulersuisui
ataatsimeereermata siulittaa-
soq Jonathan Motzfeldt mi-
sissuinermik aallartitsivoq,
misissuinermilu tassani KNI-
mi ingerlatseqatigiiffiit sor-
pianik atugaqamersut siunis-
samilu aningaasaliiffigisaria-
qartut paasiniarneqassapput.
- Landskarsimi qaangiisin-
naanerat 70-iniit 160-inut a-
merlinissaat inatsisartut juni-
mi akuersissutigigaluaraat
KNI-mi ingerlatseqatigiiffiit
akiliisinnaassuseqarnertik
suli ajornartorsiutigaat, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
- Massakkut pissutsit paa-
siuminarsarneqarnissaat nu-
kinginnarsivoq.
- Ilaatigut KNI-p sutigut
tamatigut sulisunit, pisisartu-
nit suleqatinillu tatigineqar-
nera annertusineqaqqittaria-
qarpoq, ilaatigullu pissutsit
naalakkersuisunut inatsisar-
tunullu paasiuminarsartaria-
qarlutik.
- Piaarnerpaamik naatsor-
sukkagut tamaasa naalakker-
suisunut saqqummiutissava-
gut, suliniuteqartoqassappat
1996-imut aningaasanut inat-
sisissatut siunnersuutinut i-
lanngunneqarniassammata.
- Inatsisartut KNI-mi i-
ngerlateqatigiiffissuit pigalu-
git qanoq akeqarnersut paasi-
tissavagut.
Naligiimmik
unammillersinnaaneq
- Aningaasaliissutissat amer-
lassusissaat oqaatigissallugu
suli piaarpallaarpoq, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
- Aningaasaliinissat aqqu-
tigalugit KNI-p tatigineqaq-
qilernissaa-pingaartittorujus-
suuara, ingerlatseqatigiif-
fiimmi tatigineqaqqilersin-
naappata decemberimi ka-
NUUK(KK) - Bestyrelses-
formanden for KNI Holding
A/S Jonathan Motzfeldt har
efter sidste uges bestyrelses-
møde igangsat et udred-
ningsarbejde, der skal sætte
et nøjagtigt tal på KNI-sel-
skabernes aktuelle situation
og fremtidige kapitalbehov.
- KNI-selskabernes likvi-
ditetskrise er endnu ikke
overstået, selv om Landstin-
get i juni forhøjede KNIs
trækningsret i landskassen
fra 70 til 160 millioner kro-
ner, siger Jonathan Motz-
feldt.
- Det haster med at få skabt
denne klarhed.
laallit aningaaseriviisa KNI-
p akiliisinnaajunnaarnerini i-
kiuukkusunnginnerat uteq-
qittariaqassanngilarput.
- KNI-mut tatigineqaqqi-
lersinnaappat aningaaseriviit
suleqataarusulissasut isuma-
qarpunga. Qangaaniilli pisor-
tat suliffeqarfiutaasa amigar-
toorlutillu landskarsimut aal-
liinnartarnerat qaangertaria-
qalerparput.
- Dels for at genskabe den
generelle tillid til KNI blandt
medarbejderne, kunderne og
samarbejdspartnerne, og dels
for at give landsstyret og
Landstinget til et klart bille-
de af situationen, siger Jona-
than Motzfeldt.
- Landsstyret skal meget
hurtigt have alle vore bereg-
ninger, så eventuelle initiati-
ver kan indregnes i finans-
lovsforslaget for 1996.
- Landstinget skal på sin
side have klar besked om,
hvad det koster at eje de sto-
re KNI-selskaber.
- Det er endnu for tidligt at
sige noget om behovet for
- Namminersortut taamaa-
siorsinnaaneq ajorput, kiisalu
naligiimmik unammillersin-
naanermik oqalunnerit ta-
maangaannartarlutik. Taa-
maattarneq qaangerneqarta-
riaqalerpoq, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq.
Direktøri nutaaq
Sisamanngornermi julip 20-
iani KNI-mik Piginniltut siu-
kapitaltilførsel, siger Jona-
than Motzfeldt.
- Jeg finder det meget vig-
tigt, at der i finansielle kred-
se genopstår en tillid til KNI-
selskaberne, så vi undgår en
gentagelse af balladen i de-
cember, hvor de to grønland-
ske banker ikke ville dække
KNIs akutte likviditetskrise.
- Ved at genskabe tilliden
til KNI ser jeg bankerne som
en oplagt samarbejdspartner
for KNI. Vi skal væk fra den
gammelkendte situation,
hvor offentlige selskaber blot
stikker snabelen ned i lands-
kassen, når det går dem skidt.
- Det kan den private sek-
lersuisui ataatsimiimmata di-
rektør Jørgen Staffeldt inuul-
luaqquneqarpoq, ukiorpaa-
lunni ingerlatseqatigiiffinni
siulersuisuni ilaasortaasa-
reerluni tatigineerussimallu-
ni.
Grønlandsfly-p direktøria
Ole Bjerregaard, KNI-mi Pi-
ginnittut siulersuisuini ilaa-
sortaasoq atorfinivissanersoq
aalajangerneqarnissaata tu-
tor jo ikke gøre, og så er al
snak om konkurrence på lige
vilkår jo tom snak. Og det
skal den snak ikke være,
siger Jonathan Motzfeldt.
Ny direktør
På KNI Holdings bestyrel-
sesmøde torsdag den 20. juli
blev der sagt farvel til den
hidtige direktør Jørgen Staf-
feldt, som efter en årrække
med mange bestyrelsesposter
i de tunge grønlandske sel-
skaber ikke længere havde
KNI Holdings bestyrelses til-
lid.
Grønlandsflys direktør Ole
Bjerregaard, der er medlem
ngaanut direktøriugallas-
saaq.
Ole Bjerregaard-ip siuler-
suisuni ilaasortaaqatini Ole
Ramlau-Hansen, Peter Vagn
Jensen aamma Keld Askær
suleqatigalugit suliffitoqar-
suup tatigineqaleqqinnissaa
anguniarlugu suliniutigisus-
sanngorpaa.
af KNI Holdings bestyrelse,
er konstitueret som direktør i
selskabet, indtil en perma-
nent besættelse af stillingen
er besluttet.
Det bliver derfor Ole Bjer-
regaard, som sammen med et
andet bestyrelsesmedlem,
Royal Greenlands direktør
Ole Ramlau Hansen samt
direktør i KNI Pilersuisoq
Peter Vagn Jensen og direk-
tør i KNI Pisiffik Keld
Askær, skal redde trådene ud
og genskabe tilliden til det
gamle, hæderkronede firma.
Jonathan; - Tilliden til KNI skal genoprettes
KNI-selskabernes økonomi skal kulegraves for at skabe et klart billede af behovet for ny kapital
Kiap siulliulluni Nunat Avannarliit Siunnersui-
soqatigiiffiata Pinngortitamut Avatangiissinullu
tunngasutigut nersornaasiuttagaa pissavaa?
Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffiata Pinngortitamut Avatangiisinullu tunngasutigut nersornaasi-
uttagaa Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffiata Kuopomi, Finlandimi novemberimi katersuunnis-
saani siullermeerutaasumik tunniunneqassaaq. Nersomaat 350.000 DKR-inik aningaasartaqarpoq.
Nersomaat suliffeqarfimmut inuussutissarsiummik ingerlatsisumut, kattuffimmut, ataatsimooqatigiin-
nut imaluunniit inummut, atuagassiamut aaqqissuisoqarfimmulluunniit tunniunneqarsinnaavoq. Ner-
somaatisisoq sulinermini pinngortitamut avatangiisinullu mianerinninnermik pingaartitsisuussaaq.
Avatangiisinut tunngasutigut nersornaatip siunertaraa Nunani Avannarlerni pinngortitamik avatangii-
sinillu pingaartitsinerup sakkortusameqarnissaa.
Nersomaammik tunisinermi ukioq manna tunngaviussaaq avatangiisinik illersuineq uumassusillit
amerlasuujullutik piujuamissaat immikkut siunertaralugu. Taamaalilluni nersomaat 1995-imi Avatang-
iisinut ukiorititaasumut attuumassuteqarpoq.
Kikkulluunniit nersornaasemeqartussanik siunnersuuteqarsinnaapput. Siunnersuutit tunngavilersor-
neqarsimassapput pilersaarummullu nalunaarsuutitaqassallutik nalunaarlugu kiap pilersaarut suliari-
neraa suliarisimaneraaluunniit. Pilersaarut imarisamigut pitsaasuussaaq sunniuteqarsinnaalluassalluni-
lu nunami/-ni avannarlerni. Siunnersuut tamarmiusoq quppernerit A4-nit marlunnit annertunerussan-
ngilaq.
Hvem skal have Nordisk Råds
Natur- og Miljøpris første gang?
Nordisk Råds Natur- og Miljøpris uddeles for første gang ved Nor-
disk Råds session i Kuopio, Finland i november. Prisen er på
350.000 DKK.
Prisen kan gives til en virksomhed eller en organisation, en grup-
pe eller person, en avis eller redaktion. Pristageren skal have inte-
greret hensyn til natur i sin virksomhed. Formålet med miljøprisen
er at styrke bevidstheden om natur- og miljøarbejde i Norden.
Temaet for pristildelingen er i år naturbeskyttelse med særligt hen-
blik på biologisk mangfoldighed. Den er dermed knyttet til Mil-
jøåret 1995.
Alle kan stille forslag til pristagere. Forslag skal motiveres og be-
stå afen projektbeskrivelse og oplysninger om, hvem som udfører
eller har udført projektet.
Projektet skal have faglig kvalitet og betydning for større kredse i
et eller flere af de nordiske lande. Det samlede forslag må ikke
omfatte mere end 2 A4-sider.
Nersomaatisisussaq nersomaasiinissamut komitémit toqqameqassaaq, komitélu nunani avannarlermi-
unit tamanit namminersorlutillu aqutsisoqarfeqarfinneersunit Savalimmiunit, Kalaallit Nunaannit
Ålandimillu aallartitanik ilaasortaqarput.
Prismodtageren udpeges afen bedømmelseskomite, som består af
repræsentanter for alle de nordiske lande og de selvstyrende områ-
der Færøerne, Grønland og Åland.
Nersomaat pillugu nunanilu taakkunannga Naliliisussani ilaasortaatitat pillugit paasissutissat erseqqin-
nerusut Nordisk Rådimi Kalaallit Nunaannit Aallartitat Allattoqarfiannit pissarsiarineqarsinnaapput,
telefon 2 30 00 atorlugu.
Nærmere oplysninger om prisen og om nationale medlemmer af
Bedømmelseskomiteen kan fås hos Nordisk Råds Grønlandske
Delegations Sekretariat, telefon 2 30 00.
Siunnersuutit kingusinnerpaamik 15. august 1995
unnga nassiunneqassapput:
Nordisk Råds
Grønlandske Delegations Sekretariat
Landstingets Bureau
Box 1060 • 3900 Nuuk
Forslag skal senest den 15. august 1995 sendes til:
Nordisk Råds
Grønlandske Delegations Sekretariat
Landstingets Bureau
Box 1060 • 3900 Nuuk
J