Atuagagdliutit - 25.07.1995, Page 11

Nr. 57 • 1995
11
/^tÉaajZ'ap/</é/'a C/É
GRØNLANDSPOSTEN
Fersuttagaasut ikiomissaqanngillat
- Pinerluffigineqarnikut ikiortissarsioraangata soriarsinnaanngilagut, psykolog Else Poulsen oqarpoq
NUUK(KB) - Naammagi-
nanngilluinnarpoq. Taamatut
psykolog Else Poulsen nu-
natsinni pinerluffigineqartor-
passuarnut suliniutit pillugit
naliliivoq.
Qaqortumi Saaffiginnittar-
fimmi sulisuuvoq, maannak-
kullu nunatsinni eqqartuussi-
veqarneq pillugu ataatsimii-
titaliamut oqallisissiani i-
naarsarlugu. Ataatsimiitita-
liaq aalajangersimavoq, eq-
qartuussiveqarneq pinerlus-
simasunullu tunngasut nutar-
terneqarsinnaanngitsut, pi-
nerluffigineqarsimasut ikior-
niarlugit qanoq iliuuseqartar-
neq takoqqaartinnagu.
Naak Else Poulsen-ip a-
taatsimiititaliamut qanoq si-
unnersuuteqarnissani iser-
tuukkaluarlugu ilaatigut eq-
qarsaatersorpoq namminer-
sornerusut ataanni ajornar-
torsiuteqalersunik piaartu-
mik ikiuisartussanik suliniu-
teqartoqassasoq.
- Inuit ajunaamermik na-
laanneqaraangata kommunit
soriarsinnaanngillat. Soorlu
inuarnermik, persuttaaner-
mik imminoornermilluunniit
nalaanneqaraangata.
- Ulluinnarni inuunermi a-
jornartorsiuterpassuit sulia-
rineqartuartillugit ajunaar-
nemik amiilaarnamerusunik
nalaassisoqartillugu inunnik
ikiuisartut soriarnissartik na-
lomisigisarpaat, Else Poul-
sen oqarpoq.
Isumaqarpoq ilinniarsima-
sunik ajunaarnernik nalaan-
neqartunik nunatsinni su-
miikkaluanilluunniit piaartu-
mik ikiueriartorsinnaaneq i-
sumaasoq pitsak.
Tamannali naammanngilaq.
Qaffakaatitsisarneq
- Pinerluffigineqarsimasunik
ikiuiniameq nammanngillu-
innarpoq. Pinerlunnerup ki-
nguninngua inuunerminnik
aseruillutik pinerluttut aqqu-
sinermi naapissinnaasarpaat.
Tamanna kingunerlutsinne-
qarsinnaavoq, pingaartumik
pinerluffigitinneqarsimasut
meeraagunik imaluunniit i-
nuusuttuugunik, Else Poul-
sen oqarpoq, nangillunilu:
- Isumaginnittoqarfinni
peqqinnissaqarfimmilu nukis-
saqanngillat. Inuit eqqarsaati-
mikkut ajomartorsiuteqarlutik
napparsimmavinnut saaffigin-
nikkaangamik oqarfigineqar-
tarput ajornartorsiutitik nam-
minneq iluarsiniassagaat. Iki-
uinermik suliaqartut amerla-
nerit atorfinitsittariaqarput,
Else Poulsen isumaqarpoq.
Elsen Poulsen ukiuni ki-
ngullemi arfineq pingasuni
atuarfimmi psykologitut ku-
jataani kommunit sisamat su-
lissutarai. Suliaani pingaar-
nerupput meeqqat inuusut-
tullu. Taqqavanili kisimiillu-
ni psykologitut sulisuugami
meeqqanit utoqqarsuarnut
ajornartorsiortunik ikiuiar-
tortarpoq.
Misilittarsimavaa pisaria-
qanngitsumik inuartarineqar-
tup qanigisannai 20-t kisimik
ikiorneqarnissamik pisaria-
qartitsisut. Ilaanneeriarluni
misilittarsimavaa illoqarfim-
miut amerlanerit ikiorneqar-
nissaminnik pisariaqartitsil-
lutik takkuttartut, qanga mi-
sigisarsimasaminnik qaffak-
aatitsilersaramik. Tamanna
inuit aliasunnerisa qaanger-
nissaannik pisarialimmik
naammattumik ikiorneqar-
tarsimannginnerannut upper-
narsaataavoq.
- Inuit ullinnarni ajornar-
torsiuttaannik qaangiitinniar-
lugit nukissaqartariaqarpu-
gut. Meeqqat ajornartorsiute-
qarpallaarnitik peqqutigalu-
git avatangiisitik mattulluin-
nartarpaat, imminoornissa-
minnilluunniit eqqarsalersar-
lutik. Inuppassuaqarpoq sia-
nitimikkut sanngiitsut ullu-
mikkut ikiorneqanngisaan-
nartut, Else Poulsen oqarpoq.
Persuttaasut akuersaagi-
innartarpavut
Ukiut tamaasa amat meeq-
qallu amerlaqisut uiusoq a-
taataasorlu angutaasertoq qi-
marratigalugu Nuummi Ar-
nat Qimamuiannut omigutta-
riaqartarput. Tassani matu
paarnaaqqasarmat toqqissisi-
mallutik unnuisinnaasarput.
Arnat misigisatik pillugit
sulisunik oqaloqatiginnissin-
naapput, uitikllu politiinut
unnerluutiginiarunikku ima-
luunniit inunnik isumaginnit-
tunut ikiortissarsiorniarunik
sulisunit tapersersorneqar-
sinnaallutik.
- Taamaattoq persuttarne-
qartut ikiorneqartarnerat an-
nikippallaaqaaq. Oqartussaa-
sut assigiiinngitsut suleqati-
giinngippallaaqimmata, Julie
Geisler oqarpoq.
Sulisoq alla, Grete Viborg
oqarpoq:
- Ajornartorsiutit aaqqiler-
tortariaqartut kisimik isuma-
gineqartarput - tassanili iki-
ortissat naammannersut taa-
maallaat apeqqutaasarpoq.
Kilernerit Sana-mi mersor-
neqartarput, inissinneqarnis-
sarlu pillugu inunnik isuma-
ginnittoqarfik oqaloqatigine-
qarsinnaalluni. Annertuneru-
sumik susoqartanngilaq.
Pissutsit ullumikkutut itsil-
lugit politiit, inunnik isuma-
ginnittoqarfik peqqinnissa-
qarfillu persuttaasartunut a-
kuersaaginnaqataasut Arnat
Qimarnuianni sulisut isuma-
qarput. Arnat qimarnuimmut
saaffiginnittartut 90 procentii
pallillugit uiminnut angutaa-
sertartumut uteqqittarput. I-
luamik ikiorserneqarnissa-
minnik neqeroorfigineqar-
tanngillat, taamaammallu pe-
riarfissaqarnerlutik paasisin-
naasarnagu. Tamatumunnga
taarsiullugu kanngusullutik
imminnullu pisuutillutik i-
nuusariaqartarput.
- Arnarpassuit uatsinnut
politiinullu uteqqittuartarput.
Kisianni qulissaannilluunniit
omiguttuugaluarpata ikiorlu-
arniassallugit pisussaavugut
- taamaanngippammi persut-
taasarnermut akuersaaqataa-
ginnartussaavugut, Julie
Geisler oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni politi-
mesteri Ole Gaard eqqar-
tuussisoqarnerup ataatsimii-
titaliaani ilaasortaavoq.
Taassumattaarlu pinerluffigi-
saasut ikiomiarlugit annertu-
nerusumik suliniuteqartar-
nissaq pingaaruteqarnera qu-
larinngilaa.
- Pinerluuteqarsimasunut
tunngasunik oqallisilernerit
tamaasa aviisinik atuartartut
pinerluuteqartoqartillugu eq-
qugaasut puigorneqanngin-
nissaat pillugu allaaserisa-
qartarput. Tamannalu anner-
tunerusumik sullissinissap
pisariaqarneranut uppernar-
saatissaavoq.
Kisiannili tamanna politiit
suliassarinngikkaat isuma-
qarnerarpoq:
- Politiit taamatut sulissal-
lutik ilinniarsimanngilluin-
narput. Inuk ajomartorsior-
toq ikiortariaqarnersoq ape-
rigaanni ikiortariaqaraluaraa-
ngamiluunniit amerlanertigut
naaggaartarpoq. Taamatullu
pisoqartillugu sullissisut allat
isumaginnittussaapput, Ole
Gaard oqarpoq.
- Arnarpassuit uatsinnut politiinullu uteqqittuartarput. Kisianni qulissaannilluunniit orni-
guttuugaluarpata ikiorluarniassallugit pisussaavugut - taamaanngippammi persuttaasar-
nermut akuersaaqataaginnartussaavugut, Julie Geisler aamma Grete Viborg (talerperleq)
Nuummi Arnat Qimarnuianneersut oqarpul.
- Mange af kvinderne kommer igen og igen både til os og politiet. Men selv om de kommer
for 10. gang, har vi pligt til at tage dem alvorligt. Ellers er vi med til at acceptere volden,
mener Julie Geisler og Grete Viborg (th), Krisecentret i Nuuk. (Ass/Foto: Vivi Møller-
Olsen)
Ingen hjælp til voldsofre
- Vi er handlingslammede, når ofre for forbrydelser kræver hjælp,
mener psykolog Else Poulsen
NUUK(KB) - Lapperier
uden lige. Sådan karakterise-
rer psykolog Else Poulsen
indsatsen i Grønland for de
mange mennesker, der bliver
ofre for forbrydelser.
Hun er tilknyttet Pædago-
gisk Psykologisk Rådgiv-
ningscenter i Qaqortoq og er
netop ved at lave sit oplæg til
den grønlandske retsvæsens-
kommission. Kommissionen
har besluttet, at retsvæsenet
og de kriminelles forhold
ikke kan revideres, uden at
man også ser på, hvad der
gøres for ofrene for krimina-
liteten.
Selv om Else Poulsen ikke
vil afsløre, hvad hun har
tænkt sig at anbefale kom-
missionen, er der ikke tvivl
om, at hun blandt andet kom-
mer ind på tankerne om et
akut kriseberedskab under
hjemmestyret.
- Kommunerne er fuld-
stændig handlingslammede,
når der sker en menneskelig
tragedie af et vist omfang.
Det kan være drab, voldelige
forbrydelser eller selvmord.
- Man slås med så mange
store sociale problemer til
daglig, at man ikke aner,
hvad man skal stille op, når
der pludselig sker noget end-
nu mere alvorligt, siger Else
Poulsen.
Derfor er et akut krisebe-
redskab af fagfolk, der kan
rykke ud til hver eneste krog
i landet, en god idé, mener
hun.
Men det er ikke nok.
Sår springer op
- Indsatsen for ofrene for for-
brydelser er helt utilstrække-
lig. De kan møde gernings-
manden, der har ødelagt de-
res liv, på gaden igen meget
kort efter forbrydelsen. Det
sætter sig alvorlige spor, især
når ofrene er børn eller unge
mennesker, siger Else Poul-
sen og fortsætter:
- Der er alt for få ressour-
cer inden for social- og sund-
hedsvæsenet. Folk får at
vide, de må løse deres pro-
blemer selv, hvis de henven-
der sig på det lokale sygehus,
fordi de har alvorlige psyki-
ske problemer. Der skal sim-
pelthen ansættes mange flere
socialarbejdere, mener Else
Poulsen.
Her duer den sædvanlige
klagesang om manglen på
uddannet arbejdskraft ikke,
mener hun. Det er ikke nød-
vendigt med folk med fine
papirer. Det, der er behov
for, er folk der har lyst og ev-
ne til at arbejde med menne-
sker.
Else Poulsen har de sene-
ste otte år arbejdet som sko-
lepsykolog i fire sydgrøn-
landske kommuner. Hendes
job er først og fremmest ret-
tet imod børn og unge. Men
da hun er eneste psykolog,
ansat på de kanter, er det
hende, der tager ud og yder
akut krisehjælp for alle fra
barn til olding.
Hun har oplevet, at det
ikke blot er de 20 nærmeste
til ofret for et meningsløst
drab, der møder op for at få
hjælp. Det sker, at det meste
af en by, møder frem, fordi
sår fra tidligere oplevelser
springer op på ny. Et bevis
på, at folk ikke får den nød-
vendige hjælp til at komme
over sorgen.
- Vi skal have ressourcerne
til at læse symptomerne på
folks vanskeligheder i hver-
dagen. Der er masser af børn,
der lukker helt af fra omver-
denen eller går i selvmords-
tanker, fordi de slås med sto-
re problemer. Der er masser
af nervesvækkede menne-
sker, som ingen hjælp får i
dag, siger hun.
Vi accepterer vold
På Krisecentret i Nuuk tager
man hvert år imod hundrede-
vis af kvinder og børn, der er
flygtet fra en voldelig mand
og far. Her kan de få en seng
at sove i bag en forsvarligt
låst dør. Kvinderne kan snak-
ke med personalet om deres
oplevelser og de kan få føl-
geskab, hvis de vil anmelde
manden til politiet eller skal
på socialforvaltningen for at
søge hjælp.
- Men der gøres alt for lidt
for voldsofrene. Der mangler
samarbejde mellem de for-
skellige instanser, siger Julie
Geisler.
En anden af de ansatte,
Grete Viborg, siger:
- Det er kun de helt akutte,
praktiske problemer, man
tager sig af - hvis der overho-
vedet er ressourcer til det.
Sårene bliver syet på Sana og
man kan snakke om mulig-
heden for en lejlighed på
socialforvaltningen. Det er
stort set det.
Som det fungerer i dag, er
politiet, socialforvaltningen
og sundhedsvæsenet med til
at acceptere volden, mener
de på Krisecentret. Op imod
90 procent af kvinderne, der
henvender sig på centret,
flytter tilbage til den voldeli-
ge mand. Først og fremmest
fordi de ikke får tilbudt or-
dentlig hjælp og derfor ikke
ser andre muligheder. I ste-
det må de leve med skam og
skyldfølelse.
- Mange af kvinderne
kommer igen og igen både til
os og politiet. Men selv om
de kommer for 10. gang, har
vi pligt til at tage dem alvor-
ligt - ellers er vi med til at ac-
ceptere volden, siger Julie
Geisler.
Ikke politiets job
Politimester i Grønland, Ole
Gaard, er medlem af retsvæ-
senskommissionen. Heller
ikke han er i tvivl om, at det
er vigtigt, der bliver gjort
mere for at hjælpe ofre for
forbrydelser.
- Hver gang, man bringer
de kriminelles forhold op i
debatten, vrimler det med
læserbreve i aviserne om, at
man også skal huske ofrene.
Det vidner om, at der er et
stort behov for at se på, hvad
vi gør for dem.
Men de er ikke politiets
område, mener han:
- Politifolk er simpelthen
ikke uddannet til at tage sig
af den slags. Spørger man et
menneske i en krisesituation,
om det ønsker hjælp, er sva-
ret ofte nej, selv om behovet
klart er til stede. Den slags
situationer skal der andre
fagfolk til at tage sig af, siger
han.