Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 57 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu irmmikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterlsitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skaffe
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47 >
ILAM - ASERFALLATSAALIUGAASIMAVA?
All. Egon Sørensen, Nuuk
Massakkunaasit suliffeqarfiit naatsorsuutinik ukiu-
moortumillu nalunaarutinik naatsorsuutinut attuu-
massuteqartunik saqqummiussiffigisartagaat nal-
lerpoq. Nalunaarutini oqaasertaliunneqartartut nu-
annersuunissaannut nuanniitsuunissaannulluunniit
suliffeqarfiup naatsorsuutigisamisut sinneqartoor-
simanissaa apeqqutaasorujussuusarpoq. Taamaat-
tarnerallu tupinnanngilaq. Sinneqartoorutimmi
aningaasaqarnerup ingerlane-
ranut tunngaviliisuusarmata.
Suliffeqarfik ingerlaannas-
sappat sinneqartoorutit siunis-
sami aningaasaliisarnissanut
qulakkeerutaasussaapput. Su-
liffeqarfik namminersortunit
pisortanilluunniit pigineqara-
luaraangat sinneqartoorutit pi-
ginnittunut iluanaaruteqarfiu-
sussaapput.
Naatsorsuutit arlalitsigut
suliffeqarfiup karakterbog-ia-
tut atuuttarpoq, sinneqartoo-
rutillu karakterit agguaqati-
giissinnerisul isigineqartarlu-
tik. Kisiannili agguaqatigiis-
sitsineq assigiinngitsorpassu-
amut atuuttussaavoq. Oqalut-
tuatoqqami angut ataaseq ni-
aqquni qerititsivimmut pula-
tillugu niunilu kissarsuummut
pulatillugit inuusoq eqqartor-
neqarpoq, oqaluttuarlu taanna
eqqartukkatsinnut attuumas-
suteqarluinnarpoq. Inuunera
ajortutut isigisassaanngilaq -
tassa pisartut agguaqatigiisin-
nerisa kingornagut.
Sinneqartoorutit kisimik
nalilersuinermut atomeqarsin-
naasanngillat. Nalilersuinermi
allattaaq eqqarsaatigisariaqar-
put, soorlu siunissaq qanoq is-
sava? Akit qaffassappat ap-
passappalluunniit? Aningaa-
sat nalimikkut qanoq ingerlas-
sappat? Akissarsiammi ineri-
artorneri eqqarsaatigissagaan-
ni akissaqarluarpugut? Unam-
millertit qanoq iliortarpat? Allarpassuarnik eqqar-
tuisinnaavugut. Sorpassuit suliffeqarfiup sinneqar-
toomissaanut apeqqutaasaqaat. llaat piffissamut
qaninnerusumut allallu piffissamut ungasinnerusu-
mut sunniuteqarsinnaasarput.
Suliffeqarfik ingerlanerliuleraangat aaqqiiffigi-
niarlugu qanoq iliuuseqartoqartariaqartarpoq. Taa-
maattoqartillugu piffissami qaninnermi sunniute-
qartussaanngitsunik suliniuteqartarneq nalingin-
naasuuvoq. Taamaalilllunilu ajomartorsiuterpiaa-
sup aaqqinniamissaanut piffissaqarluamissaq isu-
magineqartarluni. Aserfallatsaaliineq attorneqara-
juttarpoq. Ukiumi ataatsimi marlunniluunniit qali-
paasoqannginneratigut sipaartoqarsinnaasarpoq.
Ukiut ingerlanerini pisariaqarnerinnarnik iluar-
saassisoqarsinnaasarpoq. Naggataagulli kinguarti-
terneqarsinnaajunnaaraanga-
mik akisoorsuanngorlutik a-
taatsikkut suliarineqartarlutik.
Qanittukkut tusarparput Fis-
kerbyen Nuummiittoq aser-
fallatsaaliornerlugaasimaqi-
soq, taamaammallu iluarsaas-
sisoqarnissaa imminut aki-
lersinnaajunnaarsimasoq. II-
lutai isatemeqassapput, nutaa-
nillu sanaartortoqassalluni. A-
kisoorsuusussaavorlu.
Aserfallatsaaliorneqanngit-
sut aserfallavittarput. Illut su-
liffeqarfiit inuillu tamarmik
taamaapput. Aamma kommu-
nit namminersornerunerlu taa-
maapput. Aserfallatsaaliuinis-
saq sipaarfigissallugu piler-
inarnerpaasarpoq, piffissarmi
qaninnerusoq eqqarsaatigalu-
gu malunnarneq ajormata. Ki-
siannili ukiut ingerlanerini a-
serfallatsaaliuinissaq tunulli-
ussimagaanni aserfallatsaaliu-
gassat akitsoriartuinnartarput,
suullu tamarmik ajortikkiartu-
innartarlutik. Tamannalu ajo-
raluartumik takussaaleraluttu-
innarpoq.
Taamaammat suliffeqarfiit
sinneqartuungaatsiarsimatil-
lugit apeqqut alla imaattoq
ilaliuttariaqarluinnaraluarpoq
- ilami aamma aserfallatsaali-
ugaasimava?
JAMEN - ER DEN OGSÅ VEDLIGEHOLDT?
Af Egon Sørensen, Nuuk
Så har vi atter den tid på året, hvor virksomheder-
ne offentliggør deres regnskaber med tilhørende
årsberetninger. Stemningen i beretningen styres i
høj grad af, om virksomheden gav det forventede
overskud. Og det er der jo ikke noget at sige til.
Overskuddet er nu en gang den fællesnævner, der
fortæller, hvordan det går i økonomisk henseende.
Overskuddet skal sikre, at der er penge til frem-
tidige investeringer, så virksomheden kan over-
leve. Overskuddet skal give udbytte til virksom-
hedens ejere, hvad enten disse nu er private eller
offentlige.
Regnskabet er på mange måder virksomhedens
karakterbog, og overskuddet betragtes som gen-
nemsnitskarakteren. Men gennemsnit har det med
at dække over et bredt spektrum. Den noget for-
slidte historie om manden, der lå med hovedet i
fryseren og benene i kakkelovnen, gælder også
her. Han havde det gennemsnitlig godt - altså udfra
en gennemsnitsbetragtning.
Overskuddet kan ikke alene bruges som måle-
stok. Der skal andre målinger til, såsom hvordan
fremtiden ser ud? Vil priserne stige eller falde?
Hvordan udvikler valutakurserne sig? Og hvad
med lønudviklingen, hvor meget er der råd til?
Hvad gør konkurrenterne? Sådan kan vi blive ved.
Der er en mangfoldighed af faktorer, som påvirker
en virksomheds overskud. Nogen virker på kort
sigt og andre på lang sigt.
Hvis en virksomhed begynder at gå dårligt, må
der gøres noget for at modvirke den uheldige
udvikling. Det typiske er at gribe ind her, hvor det
ikke mærkes på kort sigt. Derved skabes der tid til
at gøre noget ved det egentlige problem. Vedlige-
hold er et typisk område. Der kan sagtens spares på
maling et år eller to. Det går med nødtørftige repa-
rationer i en årrække. Men til sidst kan det ikke
udsættes mere, og så er det dyrt.
Det forlyder nu, at Fiskerbyen i Nuuk er så
dårligt vedligeholdt, at den end ikke kan renoveres.
Den må rives ned og bygges op på ny. Det bliver
dyrt.
Det, der ikke bliver vedligeholdt, går til grunde.
Det gælder bygninger, virksomheder og menne-
sker. Det gælder i kommuner og i Hjemmestyre.
Vedligehold er fristende at spare på, for det ses
ikke på kort sigt. Men som årene går, bliver det
dyrere og dyrere at samle op på manglende vedli-
gehold samtidig med at alle fungerer dårligere og
dårligere. Det er den negative spiral, der er be-
gyndt.
Så et af de supplerende spørgsmål til virksom-
heden med det pæne overskud kunne være - jamen
er den også vedligeholdt?