Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 2
2 Nr. 57 • 1995 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu irmmikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterlsitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 Siulersuisut Bestyrelse Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen Allattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk) llanngutassiortortaavut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormilt: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen Naqiterneqarfia Tryk _________________________ Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Lis Skaffe Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 > ILAM - ASERFALLATSAALIUGAASIMAVA? All. Egon Sørensen, Nuuk Massakkunaasit suliffeqarfiit naatsorsuutinik ukiu- moortumillu nalunaarutinik naatsorsuutinut attuu- massuteqartunik saqqummiussiffigisartagaat nal- lerpoq. Nalunaarutini oqaasertaliunneqartartut nu- annersuunissaannut nuanniitsuunissaannulluunniit suliffeqarfiup naatsorsuutigisamisut sinneqartoor- simanissaa apeqqutaasorujussuusarpoq. Taamaat- tarnerallu tupinnanngilaq. Sinneqartoorutimmi aningaasaqarnerup ingerlane- ranut tunngaviliisuusarmata. Suliffeqarfik ingerlaannas- sappat sinneqartoorutit siunis- sami aningaasaliisarnissanut qulakkeerutaasussaapput. Su- liffeqarfik namminersortunit pisortanilluunniit pigineqara- luaraangat sinneqartoorutit pi- ginnittunut iluanaaruteqarfiu- sussaapput. Naatsorsuutit arlalitsigut suliffeqarfiup karakterbog-ia- tut atuuttarpoq, sinneqartoo- rutillu karakterit agguaqati- giissinnerisul isigineqartarlu- tik. Kisiannili agguaqatigiis- sitsineq assigiinngitsorpassu- amut atuuttussaavoq. Oqalut- tuatoqqami angut ataaseq ni- aqquni qerititsivimmut pula- tillugu niunilu kissarsuummut pulatillugit inuusoq eqqartor- neqarpoq, oqaluttuarlu taanna eqqartukkatsinnut attuumas- suteqarluinnarpoq. Inuunera ajortutut isigisassaanngilaq - tassa pisartut agguaqatigiisin- nerisa kingornagut. Sinneqartoorutit kisimik nalilersuinermut atomeqarsin- naasanngillat. Nalilersuinermi allattaaq eqqarsaatigisariaqar- put, soorlu siunissaq qanoq is- sava? Akit qaffassappat ap- passappalluunniit? Aningaa- sat nalimikkut qanoq ingerlas- sappat? Akissarsiammi ineri- artorneri eqqarsaatigissagaan- ni akissaqarluarpugut? Unam- millertit qanoq iliortarpat? Allarpassuarnik eqqar- tuisinnaavugut. Sorpassuit suliffeqarfiup sinneqar- toomissaanut apeqqutaasaqaat. llaat piffissamut qaninnerusumut allallu piffissamut ungasinnerusu- mut sunniuteqarsinnaasarput. Suliffeqarfik ingerlanerliuleraangat aaqqiiffigi- niarlugu qanoq iliuuseqartoqartariaqartarpoq. Taa- maattoqartillugu piffissami qaninnermi sunniute- qartussaanngitsunik suliniuteqartarneq nalingin- naasuuvoq. Taamaalilllunilu ajomartorsiuterpiaa- sup aaqqinniamissaanut piffissaqarluamissaq isu- magineqartarluni. Aserfallatsaaliineq attorneqara- juttarpoq. Ukiumi ataatsimi marlunniluunniit qali- paasoqannginneratigut sipaartoqarsinnaasarpoq. Ukiut ingerlanerini pisariaqarnerinnarnik iluar- saassisoqarsinnaasarpoq. Naggataagulli kinguarti- terneqarsinnaajunnaaraanga- mik akisoorsuanngorlutik a- taatsikkut suliarineqartarlutik. Qanittukkut tusarparput Fis- kerbyen Nuummiittoq aser- fallatsaaliornerlugaasimaqi- soq, taamaammallu iluarsaas- sisoqarnissaa imminut aki- lersinnaajunnaarsimasoq. II- lutai isatemeqassapput, nutaa- nillu sanaartortoqassalluni. A- kisoorsuusussaavorlu. Aserfallatsaaliorneqanngit- sut aserfallavittarput. Illut su- liffeqarfiit inuillu tamarmik taamaapput. Aamma kommu- nit namminersornerunerlu taa- maapput. Aserfallatsaaliuinis- saq sipaarfigissallugu piler- inarnerpaasarpoq, piffissarmi qaninnerusoq eqqarsaatigalu- gu malunnarneq ajormata. Ki- siannili ukiut ingerlanerini a- serfallatsaaliuinissaq tunulli- ussimagaanni aserfallatsaaliu- gassat akitsoriartuinnartarput, suullu tamarmik ajortikkiartu- innartarlutik. Tamannalu ajo- raluartumik takussaaleraluttu- innarpoq. Taamaammat suliffeqarfiit sinneqartuungaatsiarsimatil- lugit apeqqut alla imaattoq ilaliuttariaqarluinnaraluarpoq - ilami aamma aserfallatsaali- ugaasimava? JAMEN - ER DEN OGSÅ VEDLIGEHOLDT? Af Egon Sørensen, Nuuk Så har vi atter den tid på året, hvor virksomheder- ne offentliggør deres regnskaber med tilhørende årsberetninger. Stemningen i beretningen styres i høj grad af, om virksomheden gav det forventede overskud. Og det er der jo ikke noget at sige til. Overskuddet er nu en gang den fællesnævner, der fortæller, hvordan det går i økonomisk henseende. Overskuddet skal sikre, at der er penge til frem- tidige investeringer, så virksomheden kan over- leve. Overskuddet skal give udbytte til virksom- hedens ejere, hvad enten disse nu er private eller offentlige. Regnskabet er på mange måder virksomhedens karakterbog, og overskuddet betragtes som gen- nemsnitskarakteren. Men gennemsnit har det med at dække over et bredt spektrum. Den noget for- slidte historie om manden, der lå med hovedet i fryseren og benene i kakkelovnen, gælder også her. Han havde det gennemsnitlig godt - altså udfra en gennemsnitsbetragtning. Overskuddet kan ikke alene bruges som måle- stok. Der skal andre målinger til, såsom hvordan fremtiden ser ud? Vil priserne stige eller falde? Hvordan udvikler valutakurserne sig? Og hvad med lønudviklingen, hvor meget er der råd til? Hvad gør konkurrenterne? Sådan kan vi blive ved. Der er en mangfoldighed af faktorer, som påvirker en virksomheds overskud. Nogen virker på kort sigt og andre på lang sigt. Hvis en virksomhed begynder at gå dårligt, må der gøres noget for at modvirke den uheldige udvikling. Det typiske er at gribe ind her, hvor det ikke mærkes på kort sigt. Derved skabes der tid til at gøre noget ved det egentlige problem. Vedlige- hold er et typisk område. Der kan sagtens spares på maling et år eller to. Det går med nødtørftige repa- rationer i en årrække. Men til sidst kan det ikke udsættes mere, og så er det dyrt. Det forlyder nu, at Fiskerbyen i Nuuk er så dårligt vedligeholdt, at den end ikke kan renoveres. Den må rives ned og bygges op på ny. Det bliver dyrt. Det, der ikke bliver vedligeholdt, går til grunde. Det gælder bygninger, virksomheder og menne- sker. Det gælder i kommuner og i Hjemmestyre. Vedligehold er fristende at spare på, for det ses ikke på kort sigt. Men som årene går, bliver det dyrere og dyrere at samle op på manglende vedli- gehold samtidig med at alle fungerer dårligere og dårligere. Det er den negative spiral, der er be- gyndt. Så et af de supplerende spørgsmål til virksom- heden med det pæne overskud kunne være - jamen er den også vedligeholdt?

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.