Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 57 • 1995
ajpag'c/é/oL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat paasissutissiisarfittut:
Paasissutissiissutit aaqqissuuimeri
NUUK(KGH) - IT-ikkut ta-
manut paasissutissiisarnerup
imarisai eqqartussagutsigit
paasissutissinniakkat aamma
tikittariaqarpagut. Elektro-
niskiusumik paasissutissitas-
saqqissut marluiupput: nuna-
mi maaniittut aammalu nu-
nani allamiut. Paasissutissii-
sarfinni oqaatsit sorliit atus-
sanerlugit eqqarsaatigineqa-
lissaaq; kalaallisut? qallu-
naatut? tuluttut?
Nuani allamiunut paasis-
sutissiisarnissami aallaaviga-
lugit anguniagaasariaqarpoq
oqaatsit pingasuiit atornis-
saat (tuluttut, qallunaatut
aamma kalaallisut) maannilu
nunami paasissutissiinissaq
oqaatsit marluiit atorlugit
ingerlanneqassalluni (kalaal-
lisut qallunaatullu). Kalaalli-
sut oqaatsit qarasaasiakkut a-
tomissaannut qallunaat oqaa-
siinit siuarsimanerupput, na-
qinnerit tamarmik tuluit na-
qinneriniikkamik. Qallunaat
oqaasiini naqinnerit æ, ø
aamma å ajornartorsiutigine-
qassapput, Internet-imi ator-
neqannginnamik.
Tamanut paasissutissiineq
sunik imaqassava? Soorlu
taaneqatsiareersoq tamanut
paasissutissiisarneq qitiusu-
mik ataqatigiissaarneqarsin-
naavoq, paasissutissalli ima-
risaat sumiiffinnit assigiin-
NCSA Mosaic for MS Windows
file Edit Options Navigate Annotate Starting Points Personal
Help
G&
lSS (O® CD I® SU)
Oocument Title: | Buutj Pedersenip aallartiffia
Document URL:
file:///C|/INTERNET/WWW/HOMEPAGE/BUUTI-GL.HTM
€5
)
Buuti Pedersenip aallartiffianut tikilluarit
Imminut ilisaritmneq.
Dansk tekst
English text
• Uanrmt turmgassuteqartumernit.
• Suliama pitsaanerpaataasa ilai.
• Saqqummersitsisarnerma allattorsimqffiat.
E-mail-ikkut uunga attaveqarfigineqarsinnaavunga: buuti @kultur.gi
Quppemermi uani paasissutissat kingullermik 20. juli 1995-imi nalunaarsugaapput.
file:///C|/INTERNET/WWW/HOMEPAGE/udstil.htm
Grønland som informationssamfund:
ngitsunit immersorneqassal-
lutik. Qitusumik ataqatigiis-
saarinermi suliarineqassap-
put paasissutissat ilusilersor-
neri, taakkulu ingerlaavartu-
mik nutarternissaat kiisalu
namminneerlutik Internet-i-
mut attavilemissaminnut a-
kissaqanngitsut ilanngussi-
nissaannut periarfissinnerat.
Paasissutissiinerup aaqqis-
suunneqarnera imatut aggua-
taarneqarsinnaavoq:
Innutaasunut paasissutis-
siineq Kommunimit paasis-
sutissat
Namminersomerusunit paa-
sissutissat
Inuussutissarsiomeq Sulif-
feqarfiit Inuussutissarsiomer-
mut siunnersortit
Ilisimatusarnermut
Ilinniartitaancrmullu
Ilisimatusarfiit
Ilinniarfiit
Ilinniarflusinnaasut
Ilisimatusartut
Paasissutississutit
Tamalaanik tuniniaavik
Allaqatigiiffissarsiorneq
Peqatigiiffiit nalunaar-
sorfii
Oqallittarfiit
Kulturimut tunngasut
Katersugaasiviit
Atuakkanik atomiartarfiit
Kulturimik isumaginniffiit
allat
Eqqumiitsuliortut
Takornariaqarnermut
tunngasut
Angalatitsiviit
Takornarissanut
neqeroorutit
Unnuisarfiit
Angallassissutit
Imarisai suusinnaaneri ta-
korloorsinnaavagut eqqu-
miitsuliortut kulturimut tun-
ngasut ataanniittut assersuu-
tigalugit. Eqqumiitsuliortut
ilaat imminut ilisariterusup-
poq. Taanna aallartiffimmik
taaneqartarpoq. Taamaalillu-
tik peqatigiiffiit, pisortat su-
liffii, suliffeqarfiit, inuillu a-
taasiakkaat Internet aqquti-
galugu imminnut ilisaritis-
sinnaapput.
Aallartiffik ajomaatsumik
suliarineqarsinnavoq. Taak-
kuupput aallartiffiit Kalaallit
Nunaanniittugut tamatta qu-
lequtsersoqataaffigisinnaa-
sagut imarisaanillu immer-
sorsinnasagut.
Kalaallit Nunaat paasissu-
tissiisarfittut AG-p allaaseri-
sai oqallisigineqalereerput.
Naak IT unnersuutigisassaq-
qisutut isumaqarfigineqar-
sinnaagaluartoq, pingaartuu-
voq Kalaallit Nunaat attave-
qaatinut nutaanut Internet-
itut ittunut maneruutiinnan-
nginnissaa. Periarfissat nu-
taat Kalaallit Nunaannut ilu-
aqutissanngorlugit eqqarsaa-
tigilluarlugit atorluarniarti-
git. Naammagittaannarluni
IT-imik atuineq pillugu Kri-
stian Olsen-ip, aaju, taalliaa-
ni nutaani»Sarfap Ikerinnaa-
ni«, mianersoqqusinera atu-
arneqarsinnaavoq, taanna au-
gustimi saqqummertussaa-
voq. Taallami »Killeqarfiit«-
mi aaju ima allappoq:
Kalaallit Nunaat paasis-
sutissiisarfittut AG-mi
allaaserisat makkuupput:
Nr. 50 Paasissutissisar-
nerat atulissaaq
Nr. 51 Kalaallit paasis-
sutissisarnerat
Nr. 52 Attaveqaatit
kisermaassat
Nr. 53 Ilinniartitaanis-
samut pisariaqar-
titsinerujussuaq
Nr. 54 Nunatta IT-kkut
anguniagai
Nr. 55 Paasissutissarsi-
sarnermut aaqqis-
suussineq
Nr. 56 Paasissutissiisar-
neq ataqatigiis-
saarlugu
Nr. 57 Paasissutissiissu-
tit aaqqissuunneri
Inunnguutsimik
oqaatsikka
paasissutissat
inimut eqqummata
oqaatsinik annaasaqarput
Aamma narsaatini
panersuarmit
eqqugaaffmni
qarasaasiallu itersarsuani
iluatsitsivallaanngivipput
Ataatsimoorluta suliniute-
qarta, kalaallisut oqaatsivut
kultuurerpullu atassuteqaatit
nutaat atulernerisigut, sak-
kortusarniarlugit - soorlu qa-
nga allattaaseqalernermi sak-
kortusameqarsimasut.
Organisering af informationsindhold
NUUK(KGH) - Når vi skal
se på, hvilket indhold, der
skal være i den offentlige IT-
AG’s serie "Grønland
som informationssam-
fund” omfatter følgende
artikler:
Nr 50 Introduktion
Nr 51 Grønlandsk
IT-politik
Nr 52 De grønlandske
IT-monopoler
Nr 53 Stort uddannelses-
behov
Nr 54 Grønlands mål
med IT
Nr 55 Organisering af
informations-
adgang
Nr 56 Organisering af
informations-
udbydere
Nr 57 Organisering af,
informations-
indhold
informationsformidling, må
vi også se på målgrupper.
Der er to oplagte målgrupper
for den information, som
skal udbydes elektronisk; en
national målgruppe og en
udenlandsk målgrupppe. Det
sætter straks overvejelser i
gang med, hvilke sprog der
skal bruges i informations-
baserne; grønlandsk? dansk?
engelsk?
Som udgangspunkt bør det
tilstræbes, at information til
et udenlandsk publikum fin-
des på tre sprog (engelsk,
dansk og grønlandsk) og at
information til et nationalt
publikum produceres på to
sprog (grønlandsk og dansk).
Faktisk har grønlandsk et
forspring frem for dansk, for
det (rent) grønlandske alfa-
bet indeholder ikke tegn,
som ikke findes i det engel-
ske alfabet. På dette område
har dansk problemer med
bogstaverne æ, ø og å, for de
kan ikke bruges på Internet.
Men hvad skal denne
offentlige informationsfor-
midling indeholde? Som det
tidligere er blevet skitseret,
så kunne strukturen i den of-
fentlige informationsformid-
ling koordineres centralt, men
selve informationens indhold
skal produceres decentralt.
Den centrale koordinering
skal have til opgave at struk-
turere information og over-
våge opdateringen af infor-
mationen på nettet samt at
sikre adgang for de, som ikke
har råd til en selvstændig op-
kobling til Internet. En infor-
mationsstruktur kunne se så-
ledes ud:
BorgerOplysningsNet
Kommunal information
Hjemmestyre information
ErhvervsNet
Firmaer
Erhvervskonsulenter
Forsknings- og UddannelsesNet
Forskningsinstitutioner
Uddannelsesinstitutioner
Uddannelsesnøglen
Forskere
InformationsNet
Krambod
Pennevenner
Foreningsregister
Diskussionsklubber
KulturNet
Museer
Biblioteker
Andre kulturinstitutioner
Kunstnere
TuristNet
Rejsebureauer
Turisttilbud
Overnatning
Transport
For at få en ide om indhol-
det kunne vi sætte fingeren
på listen over kunstnere un-
der kulturNet. Her kunne én
af kunstnerene tænkes at vil-
le præsentere sig som vist på
illustrationen. Det er en
såkaldt hjemmeside (eller
homepage). Det er på den
måde alle foreninger, institu-
tioner, virksomheder, og en-
keltpersoner kan præsentere
sig selv på Internet. En hjem-
meside er meget enkel at op-
bygge. Det er disse hjemme-
sider, som vi alle her i Grøn-
land skal være med til at give
overskrifter og fylde indhold
på.
AG’s artikelserie om
Grønland som informations-
samfund har allerede givet
anledning til debat. Selvom
IT kan lyde som et forjættet
land, så er det vigtigt, at
Grønland ikke falder på ha-
len for nye medier som Inter-
net. Lad os udnytte de nye
muligheder med omtanke til
gavn for Grønland. En hævet
pegepinger over for ukritisk
brug af IT kan læses i Kris-
tian Olsen Aaju’s nye digt-
samling Sarfap Ikerinnaani,
Midtstrøms, som kommer på
gaden i august måned. I det
digt, som hedder grænser,
skriver Aaju:
Mit modersmål
mister ord
i den nye
information
hvor verden
hentes ind i stuen
Det klarer sig
heller ikke særligt godt
på de tørkeramte marker
og i datamatens krater
Lad os gøre en fælles ind-
sats for, at såvel det grøn-
landske sprog som den grøn-
landske kultur styrkes ved
mødet med det nye medie -
ligesom det blev styrket, da
det kom på skrift.