Atuagagdliutit - 25.07.1995, Qupperneq 6

6
Nr. 57 • 1995
^f^aap'O^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Naalakkersuisunut piumasaqaatit:-
Thule pillugu paasitumeqameq
nalomineruimgitsoq
Kalaallit Nunaata piumasaqaataat naalakkersuisut siulittaasuata qalunaat
naalakkersuisuinut nassiutereerpai
NUUK(KK) - Naalakkersui-
sunut siulittaasup Lars Emil
Johansen-ip Thule Air Base-
imi pisimasut pillugit nalor-
nisitaajunnaamissaq takussu-
tissaasunilli ilisimasaqaler-
nissaq piumasaraa.
NUUK(KK) - Landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen vil
have skiftet usikkerheden
omkring aktiviteterne på
Thule Air Base ud med sik-
kerhed og konkret viden.
Lars Emil Johansen øn-
sker, at situationen omkring
Thule Air Base fremover bli-
ver af en sådan karakter, at
såvel lokalbefolkningen i
Qaanaaq som Landstinget og
landsstyret kan føle fuld
tryghed omkring de forhold,
der omgiver det amerikanske
militæranlæg.
Dermed er Lars Emil Jo-
hansen og det samlede lands-
styre helt på linie med
Landstingets Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalg,
som søndag den 16. juli
opstille en række krav til den
danske regering omkring en
afdækning af de mange kom-
plekse spørgsmål, som er
blevet rejst denne sommer
omkring amerikanernes til-
stedeværelse i Thule.
Brev til regeringen
Landsstyreformandens brev
til den danske regering blev
sendt torsdag den 20. juli,
men både statsminister Poul
Nyrup Rasmussen og uden-
rigsminister Niels Helveg
Petersen ønsker at få brevet
lagt på deres skrivebord, in-
den de kommenterer dets
indhold.
Landsstyret bakker i hen-
vendelsen til den danske
regering alle Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalgs
ønsker op, som de blev for-
muleret søndag den 16. juli.
Det er landsstyrets opfat-
telse, at forholdene omkring
Thule Air Base, der bygger
på aftaler mellem den danske
og den amerikanske regering
helt tilbage i 1945, 1951 og
1968, nu må moderniseres,
så usikkerheden om aktivite-
terne afløses af viden og sik-
kerhed.
Lars Emil Johansen ingik
på mødet i København den 3.
juli med Poul Nyrup Ras-
Lars Emil Johansen maan-
nakkut kissaateqarpoq siu-
nissami Thule Air Base pil-
lugu qulaajaasoqassasoq ili-
simatitsisoqartassasorlu, a-
merikamiut sakkutooqarne-
rat Avanersuarmiunut, Inat-
mussen og Niels Helveg Pe-
tersen en aftale omking det
fremtidige samarbejde om-
kring de udenrigs- og sikker-
hedspolitiske forhold i Grøn-
land.
I brevet til regeringen fore-
slår Lars Emil Johansen, at
denne ønskede kritiske gen-
nemgang af forsvarsaftalen
mellem Danmark og USA
bliver foretaget i et samar-
bejde mellem det grønland-
ske landsstyre og det danske
udenrigsministerium.
Møde i september
De øvrige ønsker, som blev
formuleret på Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalgs
møde, vil indgå i de drøftel-
ser om kompensation til
lokalbefolkningen i Qaa-
naaq, som skal finde sted på
et møde mellem landsstyre-
formand Lars Emil Johansen
og statsminister Poul Nyrup
Rasmussen til september.
- Vi vil kræve, at den den
danske regering til den
tvangsforflyttede lokalbe-
folkning i Qaanaaq udreder
en erstatning, siger Lars Emil
Johansen.
Det kan passende ske i
form af anlæggelsen og drif-
ten af en landingsbane i Qaa-
naaq, så lokalbefolkningen
kan bryde den isolation, som
amerikanernes etablering af
Thule Air Base har påført
dette samfund. Blandt andet
er en begyndelse turisme ble-
vet voldsomt hæmmet af
amerikanernes skrappe krav
for transit på basen.
Efter 1968
Landsstyret har i sin henven-
delse til den danske regering
desuden anmodet om ret til at
udpege et medlem til det un-
dersøgelsesudvalg, som re-
geringen nu nedsætter for at
gennemgå de historiske for-
hold omkring Thule-basen.
På et møde i Folketingets
Udenrigspolitiske Nævn fre-
dag den 14. juli besluttede
regeringen med støtte fra
sisartunut Naalakkersuisu-
nullu toqqissisimasutut misi-
gisaqarfiussasoq.
Taamaalil lutik Lars Emil
Johansen naalakkersuisullu
tamarmiullutik Inatsisartut
Nunanut allanut Sillimaniar-
Venstre og Det Konservative
Folkeparti at foretage en
undersøgelse af den dansk-
amerikanske atompolitik fra
1945 til 1968.
1945 blev valgt, fordi det
er året, hvor den danske rigs-
dag ratificerede baseaftalen
med USA.
1968 blev valgt, fordi
regeringen sammen med
Venstre og Det Konservative
Folkeparti mener, at den nye
aftale mellem Danmark og
USA i maj 1968 efter bom-
beflyets styrt i Thule den 21.
januar 1968 er så vandtæt, at
der ingen grund er til at mis-
tænke amerikanerne for at
have brudt den og for at have
udstationeret atomvåben i
Grønland i strid med det dan-
ske ønske.
Lars Emil Johansen: - Det
er så mange usikkerhedsmo-
menter omkring den ameri-
kanske atompolitik i Grøn-
land.
- Landsstyret kræver der-
for, at undersøgelserne fort-
sætter efter perioden 1945-
1968. Regeringen taler om at
have fuld tillid til amerika-
nerne, men jeg vil nu sætte
spørgsmålstegn ved denne
fulde tillid efter den senere
tids afsløringer af amerika-
nernes atomvåben i Thule fra
1959 til 1965.
I slutningen af juni forsik-
rede den amerikanske for-
svarsminister William Perry
på et møde i København, at
USA aldrig har haft atom-
våben i Grønland. 10 dage
senere kom der en ny besked
fra amerikanerne:- Jo, der
havde været atomvåben på
Thule Air Base.
I otte måneder i 1958 hav-
de amerikanerne fire atom-
bomber udstationeret i Thu-
le, og fra 1959 til 1965 havde
USA 48 atombevæbnede
raketter i Grønland som et
led i luftforsvaret af Thule
Air Base.
nermullu Ataatsimiititaliaata
sapaatikkut 16. juli, qallu-
naat naalakkersuisuinut piu-
masaqaataat isumaqatigiissu-
tigaat, amerikamiut Thule-
miinnerat pillugu apeqqutit
nalorninartut arlaallit aasaq
ingerlanerani takkussuussi-
masut suli akineqanngitsut
paasineqarnissaat.
Naalakkersuisunut
allakkat
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta qallunaat naalakkersiusui-
nut allakkani sisamanngor-
nermi 20. juli aallartippai,
ministeriunerulli Poul Nyrup
Rasmussen-ip aamma nuna-
nut allanut ministerip Niels
Helveg Petersen-ip allakkat
imarisaat takoqqaarusuppaat
oqaaseqarfiginnginnerini.
Nunanut allanut Sillimani-
arnermullu Ataatsimiititaliap
kissaatigisai sapaatiummat
16. juli qallunaat naalakker-
suisuinut saaffiginnissutis-
satut oqaasertalersugaat naa-
lakkersuisut tapersersorpaat.
Naalakkersuisut isumaqar-
put, Thule Air Base-imi pis-
sutsit, qallunaat amerkamiul-
lu naalakkersuisuisa akun-
nerminni 1945-mi, 1951-mi
aamma 1968-imi isumaqati-
giissutaannik tunngaveqar-
tut, maanna nutartertariaqar-
tut, taavani pisut pillugit na-
lorninerit ilisimasaqamermik
qularunnaarnermillu taarser-
neqartariaqarlutik.
Lars Emil Johansen-ip juli
pingajuani København-imi
Poul Nyrup Rasmussen aam-
ma Niels Helveg Petersen,
Kalaallit Nunaanni nunanut
allanut sillimaniarnermullu
politikkeqarnerit siunissami
suleqatigiissutigineqartarnis-
saat pillugit isumaqatigiis-
suteqarfigai.
Lars Emil Johansen-ip
naalakkersuisunut siunner-
suutigaa, Danmarkip USA-
llu akunnerminni illersomis-
samut isumaqatigiissutaata
kissaatigisatut nalorninartu-
erullugu nunatsinni naalak-
kersuisut nunanullu allanut
ministeqarfiup suleqatigiillu-
tik misissorluassagaat.
Septembarimi
ataatsimiissapput
Kissaatigisat allat Nunanut
allanut Sillimaniarnermullu
Ataatsimiititaliap ataatsi-
miinnermini oqaasertalersu-
gai, ilaatigut Qaanaamiunut
taarsiinissaq pillugu ataatsi-
miinnermi oqaloqatigiissuti-
gineqassapput, ataatsimiin-
niissarlu septembarimi naa-
lakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansen-ip minit-
seriunerullu Poul Nyrup Ras-
mussen-ip akornanni pis-
saaq. - Piumasariniarparput
Qaanaarmiunut pinngitsaali-
saallutik nuutsitaasimasunut
qallunaat naalakkersuisui
taarsiissasut, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
Qaanaami mittarfiuliomeq
ingerlanneratalu akilersome-
ra taarsiissutitut naleqqutis-
saaq, taamaalilluni amerika-
miut Thule Air Base-imi sak-
kutooqarfiliornerannit Ava-
nersuarmiut mattunneqarsi-
manertik qaangissagaluar-
paat. Ilaatigut takornariartit-
sinermik aallartitsiniaraluar-
neq amerikamiut sakkutoo-
qarfimmik aqqusaarniartunut
sakkortuumik piumasaqame-
rat peqqutaalluni ingalassi-
matinneqarpoq.
1968-ip kingoma
Naalakkersuisuttaaq danskit
naalakkersuisuinut saaffigin-
nissutiminni qinnutigisima-
vaat, naalakkersuisut Thule-
mi sakkutooqarnerup oqalut-
tuassartaani pissutsit pillugit
oqaluttuassartaanik misissu-
eqqissaartussanik ataatsimii-
titaliassaanut ilaasortamik
toqqaanissamik pisinnaati-
taanissaq.
Folketingip Nunanut Alla-
nut Ataatsimiititaliaata talli-
manngornermi 14. juli ataat-
simiinnerani naalakkersuisut
Venstre-nik det Konservati-
ve Folkepartinit taperseme-
qarlutik aalajangerput, dan-
skit amerikamiullu 1945-mit
1968-imut atomi pillugu po-
litikkiat misissomeqassasoq.
1945 aalajangiunneqarne-
ranut peqqutaavoq, ukioq
taannaammat danskit rigs-
dagiata USA-p sakkutooqar-
feqarnissaa atsiormagu.
1968 aalajangiunneqarne-
ranut peqqutaavoq, naalak-
kersuisut Venstre-t aammalu
det Konservative Folkeparti
tamarmik isumaqaramik,
Danmarkip USA-llu akor-
nanni majimi 1968-imi isu-
maqatigiissutaat nutaaq, tim-
misartup qaartartunik nak-
kaatitsissutaata 21. januar
1968-imi nakkarnerata ki-
ngorna, ima unioqqutikkumi-
naatsigisoq, danskit kissaati-
gisaat unioqqutillugu ame-
rikamiut atomimik sakkussi-
anik Kalaallit Nunaanniitit-
sisimanissaannik pasillerne-
qarnissaat tunngavissaqan-
ngitsoq.
Lars Emil Johansen:- A-
merikamiut Kalaallit Nu-
naanni atomimik politikkiat
pillugu nalominartoqaqaaq.
- Taamaattumik naalakker-
suisut piumasaqarput 1945-
1968-ip kingorna ilanngullu-
gu misissuisoqassasoq. Qal-
lunaat naalakkersuisui ame-
rikamiunik tatiginnilluarner-
mik oqalupput, tamannali
tatiginnilluarneq apeqquse-
rusuppara, pingaartumik qu-
laajakkat kingulliit tunnga-
vigalugit, tassa ameriakamiut
1959-imit 1965-imut Thule-
mi atomimik sakkussiaqarsi-
manerisa paasineqarnerata
kingorna.
Junip naalemerani Køben-
havn-imi ataatsimiinnermi
amerikamiut illersornissamut
ministeriat William Perry
qularnaarivoq USA atomi-
mik sakkussianik Kalaallit
Nunaanniititaqarsimanngi-
saannartoq. Ullut qulit qaan-
giummata amerikamiut alla-
mik nalunaarput:- Usi atomi-
mik sakkussianik Thule Air
Base-imiittoqamikuuvoq.
1958-imi amerikamiut
qaammatini arfineq pingasu-
ni atomimik sakkussianik si-
samanik Thule-miititaqarsi-
mapput, kiisalu 1959-imit
1965-imut USA-p Thule Air
Base-ip qulaata illersornissaa
eqqarsaatigalugu atomimik
sakkussianik 48-nik Kalaallit
Nunaanniititaqarsimapput.
Naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen aamma statsminister Poul Nyrup Rasmus-
sen septembarimi ataatsimiilerunik ilaatigut aningaasanngorlugu taarsiinissaq oqaloqati-
giissutigisussaavaat, ilaatigut Qaanaarmiunut mittarfiliortitsinermik pisinnaasoq.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødes til
september at tale om økonomisk kompensation, blandt andet i form af en landingsbane, til
lokalbefolkningen i Qaanaaq.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen).
Kravet til regeringen:
- Viden i stedet for
usikkerhed om Thule
Landsstyreformanden har sendt Grønlands krav til den
danske regering