Atuagagdliutit - 25.07.1995, Page 10

10
Nr. 57 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
- Eqqugaasut politiinit
ilaginnameqartartut
Pinerluffigisaasut qaqutiguinnaq taarseeqqusillutik piumasaqartarput
NUUK(KB) - Ukiut tallimat
kingulliit ingerlanerini Ka-
laallit Nunaanni 69-inik inu-
artoqarpoq. llaqutaasut untri-
tilippassuit ataataminnik, a-
naanaminnik, aataaminnik,
aanaaminnik qitornaminnil-
luunniit annaasaqarlutik i-
nuunertik ateqqissinnaajun-
naartarpaat.
Inuarnerni 69-iusuni pi-
ngasuinnaat annaasanik taar-
seeqqusillutik unnerluussisi-
mapput.
Pinerluutit sakkortuut - to-
qutsinerit, persuttaanerit ki-
nguaassiutitigullu pinngit-
saaliinerit -Kalaallit Nu-
naanni atuttunngillat, taa-
maakkaluartorli pinerluffigi-
saasut taarseeqqusillutik un-
nerluussinissartik tunuarsi-
maarfigisarpaat.
Ataatsimiititaq taarseeqqu-
sissutinik suliaqartartoq uki-
uni kingullerni unnerluussu-
tinik nassiussivineqartarnerat
annertusiartorpoq. Kisiannili
taarsiiffigeqqullutik suliamik
ingerlatitseqqittut pinerluute-
qarsimasut allattorsimaffii-
nut naleqqiullugu suli ikip-
pallaarujussuarput.
Inuit ulluinnarni suliner-
minni pinerluuteqarnermi
eqqugaasunik sullitaqartut
taamaattoqarneranut ilaatigut
politiit pisuutippaat. Taarsiif-
figitinniarnermi politiit pi-
sussaapput ilitsersuussissal-
lutik.
Sanilit ilaquttallu
Qaqortumi siunnersuisarfim-
mi tarnip pissusaanik ilisi-
masalik oqarpoq:
- Inuit pinerluffigineqartut
amerlanerpaartaat pisinnaati-
taaffimminnik ilisimatinne-
qameq ajorput.
Julie Geisler Nuummi ar-
nat qimamguianni atorfeqar-
toq ilassusiilluni oqarpoq:
- Siornali septemberimi
aallartikkama arnat marluk
persuttameqarsimallutik taar-
siiffigineqamissaminnik piu-
masaqarput. Inuilli amerla-
nerit taamaaliorsinnaasaria-
qaraluarput taamaaliortaria-
qarlutillu.
- Arnat aapparminnit per-
suttarneqarsimasut unner-
luussissallutik annilaangagil-
luinnartarpaat. Isumaqqarpu-
ngalu persuttarneqarsimasu-
nik attavigineqartut, tassa
politiit napparsimavillu nam-
minneerlutik unnerluussisa-
riaqartaraluartut, Julie Geis-
ler oqarpoq.
Oqarpoq isumaqarluni
Nuummi unnerluussinissa-
mut periarfissarititaasut sine-
rissami illoqarfinnut naleqqi-
ullutik ajunnginnerusut.
- Illoqarfeeqqani inuit im-
minnut qaninnerusarput - sa-
nileriittarput ilaqutariittarlu-
tilluunniit. Taamaammallu
politiit isumaginninnermillu
ingerlatsiviit sunnersimane-
qaratik siunnersueriarsinnaa-
nerat ajornarnerusarluni, Ju-
lie Geisler oqarpoq.
Else Poulsen erseqqissaa-
voq eqqartuussivinni taar-
seeqqusilluni suliakkiissu-
taasut qajassuarpallaartumik
ingerlanneqartartut.
- Inuit taarseeqqusillutik
piumasaqaamminnik sulias-
sanngortittartut pitsaaval-
laanngitsumik sullinneqartu-
tut mitallerneqartutulluunniit
misigisarpaat. Aammami qa-
nigisamit kinguaassiutitigut
atornerlunneqarsimalluni i-
nuuneq aserugaasimasoq
20.000 kronit sinnerlugit na-
leqarneq ajorpoq. Kisiannili
aamma soorlu pinerluuteqar-
simasoq aningaasaateqarsi-
matinnagu eqqartuussisut
taarseeqqusilluni piumasa-
qaatit sakkortunerusumik su-
liarineq ajorpaat.
- Tamatumunnga taarsiul-
lugu inuit pinerluffigisaasut
pisooqataasutut isiginiarne-
qartarput, Else Poulsen oqar-
poq.
Inuit pinngitsaalineqar-
sinnaanngillat
Kalaallit Nunaanni politi-
mesteri Ole Gaard nassuer-
poq taarsiiffigineqarnissamik
piumasaqaateqarnissamut
periarfissat pillugit ilitsersui-
sarneq ingerlalluarpallaan-
ngitsoq.
- Siornali septemberimi aallartikkama arnat marluk per-
suttarneqarsimallutik taarsiiffigineqarnissaminnik piuma-
saqarput. Amerlanerit taamaaliortariaqaraluarput, Julie
Geisler oqarpoq.
- Siden jeg startede i Krisecentret i september sidste år har
bare to kvinder rejst erstatning for den vold, de har været
udsat for. Mange flere kunne og burde gøre det, siger Julie
Geisler. (Ass./Foto: Vivi Møller Olsen)
- Inuarnerit 69-it pingasu-
innarnit taarseqqusilluni piu-
masaqaateqarfigineqarsima-
neri sumik peqquteqarnersut
imaluunniit sooq Ittoqqor-
toormiuni persutaaviusaqisu-
mi taamak ikitsigisut taar-
seeqqusilluni piumasaqaate-
qartoqartarnera imaaliallaan-
naq oqaatigisinnaanngilara.
- Kisiannili ilitsersuisoqar-
tarpoq. Suliarisimasagut naa-
pertorlugit sinerissami sumi-
luunniit taarseeqqusissutinik
unnerluussisoqartarpoq taar-
siisoqartarlunilu. Tamatuma-
li saniatigut inuit taarseqqu-
sissutinik piumasaqarnis-
saannut pinngitsaalisinnaan-
ngilagut - suliammi ilarpas-
suini pinerluffigineqartut
taamaaliornissaminnik kis-
saateqarneq ajorput, Ole
Gaard oqarpoq.
Sinerissami sumiiffinni al-
lani periaasiusartut paasini-
arsiinnarlugit kaajallaasitali-
omiarsaraluni oqarpoq, kaa-
jallaasitallu taassuma saq-
qummerneratigut politiit pi-
nerluffigisaasunut ilitsersui-
sarnissamut pisussaaffiler-
neqassapput.
- Inuarnerit 69-it pingasuinnarnit taarseqqusilluni piuma-
saqaateqarfigineqarsimaneri sumik peqquteqarnersut ima-
luunniit sooq Ittoqqortoormiuni persutaaviusaqisumi taamak
ikitsigisut taarseeqqusilluni piumasaqaateqartoqartarnera
imaaliallaannaq oqaatigisinnaanngilara, Kalaallit Nunaan-
ni politimesteri Ole Gaard oqarpoq.
- Jeg kan ikke på stående fod forklare, hvorfor 69 drab kun
resulterer i tre erstatningskrav, eller hvorfor der rejses så få
krav i Ittoqqortormiut, hvor frekvensen af voldssager er
meget høj, siger politimesteren i Grønland, Ole Gaard.
(Ass./Foto: Knud Josef sen)
■ Politiet svigter voldsofre
Ofre for forbrydelser rejser sjældent erstatningskrav
NUUK(KB) - De seneste
fem år er der sket 69 drab i
Grønland. Hundredevis af
slægtninge har mistet en far,
mor, bedsteforælder eller et
barn og fået ødelagt deres liv
i tilgift.
Kun i tre af de 69 tilfælde
er der rejst erstatningskrav
som følge af forbrydelsen.
Sejv om grove forbrydel-
ser - drab, vold og seksuelle
overgreb - ofte forekommer i
Grønland, er ofrene tilbage-
holdende med at kræve er-
statning.
Erstatningsnævnet for
voldsofre har godt nok mod-
taget et stigende antal anmel-
delser de seneste år. Men det
er stadig kun et fåtal, der
anmelder et krav, viser en
sammenligning med krimi-
nalstatistikken.
Folk, der i deres daglige
arbejde har kontakt med ofre
for voldsforbrydelser, giver
blandt andet politiet skylden.
Det er politiet, der har pligt
til at vejlede om muligheden
for at søge erstatning.
Naboer og familie
Psykolog Else Poulsen, Pæ-
dagogisk Psykologisk Råd-
givning i Qaqortoq, siger:
- Det er langt fra altid, at
folk bliver gjort opmærksom
på deres rettigheder, når de
har været udsat for en forbry-
delse.
Julie Geisler, der er ansat i
Krisecentret i Nuuk, supple-
rer:
- Siden jeg startede i sep-
tember sidste år, har bare to
kvinder rejst erstatning på
baggrund af den vold, de har
været udsat for. Mange flere
kunne og burde gøre det.
- Mange kvinder er bange
for overhovedet at anmelde
manden for vold. Jeg mener,
politiet og sygehuset, når de
kommer i kontakt med ofre-
ne, i mange tilfælde selv bur-
de foretage anmeldelsen,
siger Julie Geisler.
Det er hendes opfattelse, at
systemet fungerer bedre i
den store by Nuuk end i byer
ude på kysten.
- Alle er tættere på hinan-
den - som naboer eller i fami-
lie - i en lille by. Derfor er
det sværere for både politiet
og socialforvaltningen at
rådgive neutralt, siger Julie
Geisler.
Else Poulsen peger på, at
også kredsretternes behand-
ling af erstatningssager er
lemfældig.
- En ting er, at folk kan
opleve det bøvlet eller ydmy-
gende at anlægge en erstat-
ningssag. Man får ikke mere
end 20.000 kroner for et liv,
der er ødelagt af incest. En
anden ting er, at kredsretten
ikke gør noget for at fremme
et erstatningskrav, hvis ger-
ningsmanden for eksempel
ingen penge har.
-1 stedet antyder man over
for folk, at de selv har en del
af skylden for, at de er blevet
ofre for en forbrydelse, siger
Else Poulsen.
Kan ikke tvinge folk
Politimesteren i Grønland,
Ole Gaard, erkender på bag-
grund af statistikken, at vej-
ledningen om muligheden
for at søge erstatning, måske
ikke fungerer godt nok.
- Jeg kan ikke på stående
fod forklare, hvorfor 69 drab
kun resulterer i tre erstat-
ningskrav, eller hvorfor der
rejses så få krav i Ittoqqortor-
miut, hvor frekvensen af
voldssager ligger meget højt.
- Men vejledt bliver der.
Der bliver rejst erstatnings-
krav og udbetalt godtgørelser
over hele landet, kan jeg se
af vores materiale. Desuden
kan man jo ikke tvinge folk
til at rejse erstatningskrav -
der er givet en lang række
sager, hvor folk ikke ønsker
at gøre det, siger Ole Gaard.
Han vil forhøre sig om
praksis på området forskelli-
ge steder på kysten og der-
efter eventuelt udsende et
cirkulære, der indskærper
politiets pligt til at vejlede
voldsofrene.
- Inuit pinerluffigineqartut
amerlanerpaartaat pisinna-
atitaaffimminnik politiinit
ilisimatinneqarneq ajorput,
tarnip pissusaanik ilisima-
salik Else Poulsen oqarpoq.
- Det er langtfra altid,
voldsofrene bliver gjort
opmærksom på deres rettig-
heder af politiet, siger psy-
kolog Else Poulsen.
(Ass./Foto: AG-Arkiv)
Alt i glas o
las og ramme alt i solafskærmning
sender overalt i Grønland.
Gå til fagmanden det betaler sig
Tuapannguit 8 Box 348 3900 Nuuk
Tlf. 2 13 93 • Fax 2 23 93