Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 25.07.1995, Blaðsíða 6
6 Nr. 57 • 1995 ^f^aap'O^c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Naalakkersuisunut piumasaqaatit:- Thule pillugu paasitumeqameq nalomineruimgitsoq Kalaallit Nunaata piumasaqaataat naalakkersuisut siulittaasuata qalunaat naalakkersuisuinut nassiutereerpai NUUK(KK) - Naalakkersui- sunut siulittaasup Lars Emil Johansen-ip Thule Air Base- imi pisimasut pillugit nalor- nisitaajunnaamissaq takussu- tissaasunilli ilisimasaqaler- nissaq piumasaraa. NUUK(KK) - Landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen vil have skiftet usikkerheden omkring aktiviteterne på Thule Air Base ud med sik- kerhed og konkret viden. Lars Emil Johansen øn- sker, at situationen omkring Thule Air Base fremover bli- ver af en sådan karakter, at såvel lokalbefolkningen i Qaanaaq som Landstinget og landsstyret kan føle fuld tryghed omkring de forhold, der omgiver det amerikanske militæranlæg. Dermed er Lars Emil Jo- hansen og det samlede lands- styre helt på linie med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, som søndag den 16. juli opstille en række krav til den danske regering omkring en afdækning af de mange kom- plekse spørgsmål, som er blevet rejst denne sommer omkring amerikanernes til- stedeværelse i Thule. Brev til regeringen Landsstyreformandens brev til den danske regering blev sendt torsdag den 20. juli, men både statsminister Poul Nyrup Rasmussen og uden- rigsminister Niels Helveg Petersen ønsker at få brevet lagt på deres skrivebord, in- den de kommenterer dets indhold. Landsstyret bakker i hen- vendelsen til den danske regering alle Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs ønsker op, som de blev for- muleret søndag den 16. juli. Det er landsstyrets opfat- telse, at forholdene omkring Thule Air Base, der bygger på aftaler mellem den danske og den amerikanske regering helt tilbage i 1945, 1951 og 1968, nu må moderniseres, så usikkerheden om aktivite- terne afløses af viden og sik- kerhed. Lars Emil Johansen ingik på mødet i København den 3. juli med Poul Nyrup Ras- Lars Emil Johansen maan- nakkut kissaateqarpoq siu- nissami Thule Air Base pil- lugu qulaajaasoqassasoq ili- simatitsisoqartassasorlu, a- merikamiut sakkutooqarne- rat Avanersuarmiunut, Inat- mussen og Niels Helveg Pe- tersen en aftale omking det fremtidige samarbejde om- kring de udenrigs- og sikker- hedspolitiske forhold i Grøn- land. I brevet til regeringen fore- slår Lars Emil Johansen, at denne ønskede kritiske gen- nemgang af forsvarsaftalen mellem Danmark og USA bliver foretaget i et samar- bejde mellem det grønland- ske landsstyre og det danske udenrigsministerium. Møde i september De øvrige ønsker, som blev formuleret på Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs møde, vil indgå i de drøftel- ser om kompensation til lokalbefolkningen i Qaa- naaq, som skal finde sted på et møde mellem landsstyre- formand Lars Emil Johansen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen til september. - Vi vil kræve, at den den danske regering til den tvangsforflyttede lokalbe- folkning i Qaanaaq udreder en erstatning, siger Lars Emil Johansen. Det kan passende ske i form af anlæggelsen og drif- ten af en landingsbane i Qaa- naaq, så lokalbefolkningen kan bryde den isolation, som amerikanernes etablering af Thule Air Base har påført dette samfund. Blandt andet er en begyndelse turisme ble- vet voldsomt hæmmet af amerikanernes skrappe krav for transit på basen. Efter 1968 Landsstyret har i sin henven- delse til den danske regering desuden anmodet om ret til at udpege et medlem til det un- dersøgelsesudvalg, som re- geringen nu nedsætter for at gennemgå de historiske for- hold omkring Thule-basen. På et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn fre- dag den 14. juli besluttede regeringen med støtte fra sisartunut Naalakkersuisu- nullu toqqissisimasutut misi- gisaqarfiussasoq. Taamaalil lutik Lars Emil Johansen naalakkersuisullu tamarmiullutik Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniar- Venstre og Det Konservative Folkeparti at foretage en undersøgelse af den dansk- amerikanske atompolitik fra 1945 til 1968. 1945 blev valgt, fordi det er året, hvor den danske rigs- dag ratificerede baseaftalen med USA. 1968 blev valgt, fordi regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at den nye aftale mellem Danmark og USA i maj 1968 efter bom- beflyets styrt i Thule den 21. januar 1968 er så vandtæt, at der ingen grund er til at mis- tænke amerikanerne for at have brudt den og for at have udstationeret atomvåben i Grønland i strid med det dan- ske ønske. Lars Emil Johansen: - Det er så mange usikkerhedsmo- menter omkring den ameri- kanske atompolitik i Grøn- land. - Landsstyret kræver der- for, at undersøgelserne fort- sætter efter perioden 1945- 1968. Regeringen taler om at have fuld tillid til amerika- nerne, men jeg vil nu sætte spørgsmålstegn ved denne fulde tillid efter den senere tids afsløringer af amerika- nernes atomvåben i Thule fra 1959 til 1965. I slutningen af juni forsik- rede den amerikanske for- svarsminister William Perry på et møde i København, at USA aldrig har haft atom- våben i Grønland. 10 dage senere kom der en ny besked fra amerikanerne:- Jo, der havde været atomvåben på Thule Air Base. I otte måneder i 1958 hav- de amerikanerne fire atom- bomber udstationeret i Thu- le, og fra 1959 til 1965 havde USA 48 atombevæbnede raketter i Grønland som et led i luftforsvaret af Thule Air Base. nermullu Ataatsimiititaliaata sapaatikkut 16. juli, qallu- naat naalakkersuisuinut piu- masaqaataat isumaqatigiissu- tigaat, amerikamiut Thule- miinnerat pillugu apeqqutit nalorninartut arlaallit aasaq ingerlanerani takkussuussi- masut suli akineqanngitsut paasineqarnissaat. Naalakkersuisunut allakkat Naalakkersuisut siulittaasua- ta qallunaat naalakkersiusui- nut allakkani sisamanngor- nermi 20. juli aallartippai, ministeriunerulli Poul Nyrup Rasmussen-ip aamma nuna- nut allanut ministerip Niels Helveg Petersen-ip allakkat imarisaat takoqqaarusuppaat oqaaseqarfiginnginnerini. Nunanut allanut Sillimani- arnermullu Ataatsimiititaliap kissaatigisai sapaatiummat 16. juli qallunaat naalakker- suisuinut saaffiginnissutis- satut oqaasertalersugaat naa- lakkersuisut tapersersorpaat. Naalakkersuisut isumaqar- put, Thule Air Base-imi pis- sutsit, qallunaat amerkamiul- lu naalakkersuisuisa akun- nerminni 1945-mi, 1951-mi aamma 1968-imi isumaqati- giissutaannik tunngaveqar- tut, maanna nutartertariaqar- tut, taavani pisut pillugit na- lorninerit ilisimasaqamermik qularunnaarnermillu taarser- neqartariaqarlutik. Lars Emil Johansen-ip juli pingajuani København-imi Poul Nyrup Rasmussen aam- ma Niels Helveg Petersen, Kalaallit Nunaanni nunanut allanut sillimaniarnermullu politikkeqarnerit siunissami suleqatigiissutigineqartarnis- saat pillugit isumaqatigiis- suteqarfigai. Lars Emil Johansen-ip naalakkersuisunut siunner- suutigaa, Danmarkip USA- llu akunnerminni illersomis- samut isumaqatigiissutaata kissaatigisatut nalorninartu- erullugu nunatsinni naalak- kersuisut nunanullu allanut ministeqarfiup suleqatigiillu- tik misissorluassagaat. Septembarimi ataatsimiissapput Kissaatigisat allat Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap ataatsi- miinnermini oqaasertalersu- gai, ilaatigut Qaanaamiunut taarsiinissaq pillugu ataatsi- miinnermi oqaloqatigiissuti- gineqassapput, ataatsimiin- niissarlu septembarimi naa- lakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip minit- seriunerullu Poul Nyrup Ras- mussen-ip akornanni pis- saaq. - Piumasariniarparput Qaanaarmiunut pinngitsaali- saallutik nuutsitaasimasunut qallunaat naalakkersuisui taarsiissasut, Lars Emil Jo- hansen oqarpoq. Qaanaami mittarfiuliomeq ingerlanneratalu akilersome- ra taarsiissutitut naleqqutis- saaq, taamaalilluni amerika- miut Thule Air Base-imi sak- kutooqarfiliornerannit Ava- nersuarmiut mattunneqarsi- manertik qaangissagaluar- paat. Ilaatigut takornariartit- sinermik aallartitsiniaraluar- neq amerikamiut sakkutoo- qarfimmik aqqusaarniartunut sakkortuumik piumasaqame- rat peqqutaalluni ingalassi- matinneqarpoq. 1968-ip kingoma Naalakkersuisuttaaq danskit naalakkersuisuinut saaffigin- nissutiminni qinnutigisima- vaat, naalakkersuisut Thule- mi sakkutooqarnerup oqalut- tuassartaani pissutsit pillugit oqaluttuassartaanik misissu- eqqissaartussanik ataatsimii- titaliassaanut ilaasortamik toqqaanissamik pisinnaati- taanissaq. Folketingip Nunanut Alla- nut Ataatsimiititaliaata talli- manngornermi 14. juli ataat- simiinnerani naalakkersuisut Venstre-nik det Konservati- ve Folkepartinit taperseme- qarlutik aalajangerput, dan- skit amerikamiullu 1945-mit 1968-imut atomi pillugu po- litikkiat misissomeqassasoq. 1945 aalajangiunneqarne- ranut peqqutaavoq, ukioq taannaammat danskit rigs- dagiata USA-p sakkutooqar- feqarnissaa atsiormagu. 1968 aalajangiunneqarne- ranut peqqutaavoq, naalak- kersuisut Venstre-t aammalu det Konservative Folkeparti tamarmik isumaqaramik, Danmarkip USA-llu akor- nanni majimi 1968-imi isu- maqatigiissutaat nutaaq, tim- misartup qaartartunik nak- kaatitsissutaata 21. januar 1968-imi nakkarnerata ki- ngorna, ima unioqqutikkumi- naatsigisoq, danskit kissaati- gisaat unioqqutillugu ame- rikamiut atomimik sakkussi- anik Kalaallit Nunaanniitit- sisimanissaannik pasillerne- qarnissaat tunngavissaqan- ngitsoq. Lars Emil Johansen:- A- merikamiut Kalaallit Nu- naanni atomimik politikkiat pillugu nalominartoqaqaaq. - Taamaattumik naalakker- suisut piumasaqarput 1945- 1968-ip kingorna ilanngullu- gu misissuisoqassasoq. Qal- lunaat naalakkersuisui ame- rikamiunik tatiginnilluarner- mik oqalupput, tamannali tatiginnilluarneq apeqquse- rusuppara, pingaartumik qu- laajakkat kingulliit tunnga- vigalugit, tassa ameriakamiut 1959-imit 1965-imut Thule- mi atomimik sakkussiaqarsi- manerisa paasineqarnerata kingorna. Junip naalemerani Køben- havn-imi ataatsimiinnermi amerikamiut illersornissamut ministeriat William Perry qularnaarivoq USA atomi- mik sakkussianik Kalaallit Nunaanniititaqarsimanngi- saannartoq. Ullut qulit qaan- giummata amerikamiut alla- mik nalunaarput:- Usi atomi- mik sakkussianik Thule Air Base-imiittoqamikuuvoq. 1958-imi amerikamiut qaammatini arfineq pingasu- ni atomimik sakkussianik si- samanik Thule-miititaqarsi- mapput, kiisalu 1959-imit 1965-imut USA-p Thule Air Base-ip qulaata illersornissaa eqqarsaatigalugu atomimik sakkussianik 48-nik Kalaallit Nunaanniititaqarsimapput. Naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen aamma statsminister Poul Nyrup Rasmus- sen septembarimi ataatsimiilerunik ilaatigut aningaasanngorlugu taarsiinissaq oqaloqati- giissutigisussaavaat, ilaatigut Qaanaarmiunut mittarfiliortitsinermik pisinnaasoq. Landsstyreformand Lars Emil Johansen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødes til september at tale om økonomisk kompensation, blandt andet i form af en landingsbane, til lokalbefolkningen i Qaanaaq. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen). Kravet til regeringen: - Viden i stedet for usikkerhed om Thule Landsstyreformanden har sendt Grønlands krav til den danske regering

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.