Atuagagdliutit - 19.03.1996, Side 3

Nr. 22 • 1996
3
aj^ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nuummi betoniliorfiup RAL
kisermaassisuutikkunnaarpaa
Beton 20 procentimik akikillissaaq - Nuummi sanaartornermi ukiumut
million kroner sipaarneqartassapput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naannut kisermaassilluni im-
makkut assartuineq, siuller-
mik KGH aamma KNI maan-
nalu Royal Arctic Line-ip i-
ngerlatsinerminni tunngavigi-
saat, kiisami kipitinneqarpoq.
Ingerlatseqatigiiffik nam-
minersortunit pigineqartoq,
Betoncentralen Nuummiittoq,
cement 2.000 tons ukiumut a-
tortakkani, nunatsinnut nam-
mineq assartomissaanut aku-
erineqarsimavoq.
Betoncentralen nammineq
assartuinermigut RAL-ip a-
kiinut naleqqiullugu akikin-
nerungaartumik assartuisin-
naavoq. Naatsorsuutigaat be-
ton-ip akia 20 procentimik
akikillisinnaallugu, taamaalil-
.luni Nuummiinnaq sanaartor-
nermi ukiumut million kronip
missaani sipaaruteqartoqar-
sinnaavoq.
Kulturhus, ukioq manna ki-
ngusinnerusukkut piareertus-
saq sananeqarnera 750.000
kroninik akikinnerusimassa-
galuarpoq, Betoncentralen
betonimik pilersuisoq, ce-
mentimik Nuummut assartui-
nissaminut siomali akuerine-
qarsimagaluarpat.
Maannali assartuinissamut
kisermaassinermi immikkut
akuersissut Royal Arctic Li-
ne-imut tunniunneqareerpoq,
inuussutissarsiornermut, a-
ngallannermut pilersuiner-
mullu pisortaqarfiup akuer-
sissutaa.
Immikkut akuersissut 1999-
ip tungaanut atuuppoq, Beton-
centalen-illi paasivaa, ukiuni
pingasungajanni misileereer-
nerup kingoma sivitsomeqar-
sinnaagunartoq.
Toqqorsivik
5 million kronilik
Kisermaassillunimi assartui-
samerup kipitinneqamera a-
torluassagaanni aningaasalii-
ngaatsiartariaqarpoq.
Piffissami takkuttussami
Betoncentralen napasuliamik
cementimut toqqorsivissamik
sanatitsissaaq, Nuummi Skibs-
havnsvej-imi KNI-p gas-imut
toqqorsiviata eqqaani.
Nuup Kommuniata Beton-
centralen 100 kvadratmeteri-
mik sanaartorfissaanik tunisi-
mavaa. KNI Pilersuisoq ta-
maani suliaqangaatsiartoq na-
pasuliamik sanileqalernissani
ajorinngilaa.
Danmarkimi nunaannakkut
angalaaraanni nunaleriffiit eq-
qai tamarmik napasuiliamik
karrinut toqqorsiveqarput, su-
liffeqarfiup Assentoft-ip sa-
naavinik. Assentoft, Rander-
sip kangianiittoq, aamma ce-
mentinut toqqorsiviliortarput,
taassumalu Betoncentralen-ip
Skibshavnsvej-imi toqqorsi-
vissaanik sanaatissavaa, au-
gustimi atulertussaq.
Akia: Million kronit talli-
mat missaat.
Toqqorsiviup inissiffiata
eqqaanut umiarsuit cementi-
mik assartuutit tankeqarfiup
eqqaanut talissinnaapput, ce-
menti toqqorsivimmut su-
poortiinnartassallugu.
Pootorneqanngitsut
Betoncentralen Nuummi kisi-
artaavoq sanaartomermut be-
ton-imik tunisassiorlunilu tu-
niniaasuusoq.
1980-ikkunni Nuummi sa-
naartorneqaleruttormat sulif-
feqarfik ulapeqaaq.
1987-imi suliffissuup beton
15.000 kubikmeter tunisassi-
araa, 1995-imili tunisassior-
neq 5.000 kubikmeteriinnaa-
simalluni.
Taamaalilluni nunatsinni a-
ningaasaqameq Betoncentra-
len-ip tunisassiomermini ma-
lugisarpaa.
Manna tikillugu Betoncen-
tralen-ip cement atorfissaqar-
titani siullermik KGH aamma
KNI-kkut maannalu Royal
Arctic Line-ikkut assartortit-
tarpaa.
Cement puussianut poor-
toqqasarpoq, Betoncentralen-
imilu angut ataaseq puussinik
sissuitillugu sulitinneqartarsi-
malluni.
Taamaattumik 1987-imili
Betoncentralen umiarsuamik
cementimik poortorneqanngi-
tsunik immikkut assartuutinik
nammineq Nuummut assartu-
isamissaminik akuersissum-
mik qinnuteqartalersimavoq.
Namminersomerullutik Oqar-
tussat akuersaartarsimanngil-
lat, ukiunili kingullemi nam-
minersorlutik suliffiutilinnut
isummerneq allanngorsima-
voq.
Marloriartassaaq
Betoncentralen-ip Danmarki-
mi cementiliorfiit misissorsi-
mavai, Portland Cementfa-
brikker Aalborg-imiittorlu si-
uttuuvoq.
Portland Cementfabrikker
i su maqatigiissuteqarfiginera-
ta nassatarissavaa beton sulia-
reriigaq kubikmeterimut 1600
kronimit 1400 kronimut ap-
pamissaa. Beton kubikmeter
2.300 kiluuvoq, cement, sioq-
qat, ujaqqat imerlu 300 kilu-
ullutik. Sioqqat siorartaammit
pisarpaat, nammillerli ujaqqa-
nik aserorterisarlutik.
Pilersaarutaagallartut naa-
pertorlugit ukiumut marlori-
arluni Nuummut assartuiso-
qartassaaq, umiarsuit immik-
kut cementimik assartuutit
1.000 tonsimik usisinnaasut
atorlugit.
Allanilli periarfissaqarpoq.
Cement Canadami Danmark-
imut naleqqiullugu akikinne-
ruvoq, siomaakkunnilu Ka-
laallit Nunaata Canadallu a-
Nuummi tankeqarfissaq Betoncentralip junimi julimilu
cementimik ulamertunngorlugu sanasussaavaa, tamatumalu
kingorna Kalaallit Nuriaanni cementimik assartornermut
kisermaassisussaatitaaneq atomeerutissaaq.
På arealet ved tankanlægget i Skibshavnen i Nuuk opfører
Betoncentralen til juni og juli en cement-silo, og dermed er
fragtmonopolet til Grønland brudt. (Assi
toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen).
komanni toqqaannartumik a-
tassuteqarallarmat Canadamit
cementimik pisisarput.
Nuummi poortuivik
Cement 5.000 tons Kalaallit
Nunaanni ukiumut atorneqar-
tarpoq, affangajaa Nuummi
atomeqartarluni.
Betoncentralen pilersaaru-
teqarpoq nunarput tamaat ce-
mentimik pilersulemiarlugu,
Nuummi poortorneqartunik.
Maannangaaq poortuivik
millionimik akilik, marlus-
sunnillu suliffissaqartitsisoq
pilersaarutaavoq. Apeqqutaa-
ginnarpoq assartuinermi
Nuummit sinerissamut akikil-
liliivigineqarsinnaaneq.
Nunatsinni tunisassiat as-
sartorneqarnerat 70 procent
tikillugu landskarsimit akikil-
liliivigineqarsinnaapput, taa-
maattumik Nuummi poortui-
vittaartoqaraluaruni unam-
millersinnaassagaluarpoq.
Ujaqqat qaqqulaakkat aam-
ma taamaalineqarsinnaapput,
assartuinermi akinik Beton-
centralen Nuummiittoq aki-
killiliivigineqarsinnaaguni.
Ujaqqat qaqqulaakkat ku-
bikmeterimut Nuummi 260
kroneqarput, Sisimiuni 600
kroner kiisalu Uummannami
Upemavimmilu 1300 krone-
qarlutik. Kalaallit Nunaanni
assartuinerup akikillinerani
avinngarusimasuni sanaartor-
neq akikillingaatsiassagaluar-
poq, ujaqqat qaqqulaakkat
Nuummeersut atomerisigut.
Sinerissamilu mittarfilior-
nerit aamma akikillisaavigi-
neqassagaluarput, Betoncen-
tralen ujaqqanik qaqqulaa-
riikkanik Maniitsumi, Sisimi-
uni Aasiannilu toqqorsivilior-
nissani soqutigisarigamiuk.
Ujaqqat qaqqulaariikkat nu-
natsinni suliarineqartut sine-
rissamut assartomerini akikil-
lisaaffigineqarsinnaaneq pil-
lugu suli Royal Arctic Line-
imit akissutisisimanngilaq.
Betoncentralen Nuummiit-
toq qatanngutigiinnit Povl
aamma Svend Brandtimit pi-
gineqarpoq, suliffimmilu aqu-
tsisuuvoq ingeniør Klaus El-
lemann. Suliffeqarfik ulapin-
ngikkaangami arfineq mar-
lunnik sulisoqartarpoq, ula-
piffimmili qulit angullugit su-
lisoqartarluni.
Betoncentralen i Nuuk bryder RALs monopol
Beton bliver 20 procent billigere - Det betyder en årlig besparelse på en million kroner på byggeriet i Nuuk
NUUK(KK) - Det forkætrede
fragtmonopol på sejladsen til
Grønland, som først KGH og
KNI og nu Royal Arctic Line
baserer sin virksomhed på, er
nu endeligt blevet brudt.
Det private selskab, Beton-
centralen i Nuuk, har fået til-
ladelse til selv at fragte de
2.000 tons cement, som virk-
somheden bruger om året, til
Grønland.
Betoncentralen kan selv
fragte cementen til Grønland
til en pris betydelig billigere
end de nuværende RAL-taks-
ter. Betoncentralen regner
med en reduktion i prisen på
beton på omkring 20 procent,
og det betyder en årlig bespa-
relse på byggeriet i Nuuk på
omkring en million kroner.
Kulturhuset, der står klar til
brug senere på året, ville være
blevet 750.000 kroner billige-
re at opføre, hvis Betoncen-
tralen, som har leveret al be-
ton til byggeriet, havde fået
tilladelse til selv at sejle ce-
ment til Nuuk allerede sidste
år.
Men nu ligger dispensatio-
nen fra Royal Arctic Lines
fragtmonopol på bordet, ud-
stedt af Direktoratet for er-
hverv, trafik og forsyning.
Dispensationen løber frem
til 1999, men Betoncentralen
har fået et signal om, at
dispensationen fra RALs
fragtmonopol bliver forlæn-
get efter denne prøveperiode
på næsten tre år.
Silo til
fem millioner kroner
Det er også nødvendigt, idet
en fuld udnyttelse af det epo-
kegørende brud på fragtmo-
nopolet kræver store investe-
ringer.
Betoncentralen vil i løbet af
den kommende tid opføre en
cement-silo på arealet ved
KNIs flaskegas-anlæg i Skib-
shavnen i Nuuk.
Nuup Kommunia har givet
Betoncentralen et grundtilde-
ling på 100 kvadratmeter.
KNI Pilersuisoq, som har sto-
re aktiviteter i området, har
intet imod at blive nabo til en
cement-silo.
Kørert man en tur på landet
i Danmark, ser man siloer fra
firmaet Assentoft ved hvert
eneste landbrug. Assentoft la-
ver også cementsiloer, og fir-
maet, som ligger øst for Ran-
ders, opfører for Betoncentra-
len en cement-silo i Skibshav-
nen. De foreløbige planer ly-
der på en opførelse i juni og
juli.
Pris: Omkring de fem milli-
oner kroner.
Placeringen af siloen bety-
der, at de specialbyggede ce-
mentskibe kan lægge til kaj
ved tankanlægget, hvorefter
cementen bliver blæst op i sil-
oen.
I »løs vægt«
Betoncentralen er den eneste
virksomhed i Nuuk, som pro-
ducerer og sælger beton til
bygge- og anlægssektoren.
Firmaet kørte på højtryk i
1980’eme, da bygge- og an-
lægsaktiviteterne i Nuuk var
på sit højeste.
I 1987 blev der på fabrik-
ken produceret 15.000 kubik-
meter beton, mens produktio-
nen i 1995 havde stabiliseret
sig på 5.000 kubikmeter be-
ton.
På denne måde afspejler
Betoncentralen meget godt de
almindelige konjunkturer i
det grønlandske samfund.
Betoncentralen har hidtil
fået fragten den nødvendige
cement til betonproduktionen
op med først KGH og KNI og
nu Royal Arctic Line.
Cementen er pakket i po-
ser, hvorefter en mand har
stået på Betoncentralen og
skåret poserne op.
Betoncentralen begyndte
derfor allerede i 1987 at søge
om tilladelse til at få sejlet ce-
ment til Nuuk i »løs vægt« i
specialbyggede cementskibe.
Svaret fra Grønlands Hjem-
mestyre var i første omgang
negativt, men indenfor de al-
lerseneste år har holdningen i
landsstyret til det private er-
hvervsliv ændret kurs.
To anløb
Betoncentralen har allerede
sonderet terrænet i Danmark,
hvor Portland Cementfabrik-
ker i Ålborg indtager en fører-
stilling.
En aftale med Portland Ce-
mentfabrikker om at få sejlet
cement fra Ålborg til Nuuk i
et af Portlands cementskibe
vil betyde, at prisen på en ku-
bikmeter færdigproduceret
beton i Nuuk kan falde fra
1600 til 1400 kroner.
En kubikmeter beton, som
vejer 2.300 kilo, består af 300
kilo cement samt sand, sten
og vand. Sandet kommer
sandsugerne med, vandet le-
verer Nukissiorfiit, og sten
bryder Betoncentralen selv.
Derfor lyder de første pla-
ner på to årlige anløb af Nuuk
med specialbyggede cement-
skibe, som kan laste 1.000
tons cement.
Men der er også andre mu-
ligheder. Cement er billigere i
Canada end i Danmark, og da
der for år tilbage var en direk-
te rute mellem Grønland og
Canada, fik Betoncentralen
cement fra Canada.
Pakkeri i Nuuk
Grønland forbruger omkring
5.000 tons cement om året,
hvoraf knap halvdelen bliver
anvendt i Nuuk.
På Betoncentralen bliver
der også arbejdet med planer
om at forsyne hele det grøn-
landske marked med cement,
pakket i Nuuk.
Der ligger allerede et pak-
keri til en million kroner og et
par arbejdspladser på tegne-
bordet. Forudsætningen er, at
Betoncentralen kan få en
fragtreduktion til sejladsen fra
Nuuk ud på kysten.
I dag er der mulighed for at
få helt op til 70 procent re-
duktion fra landskassen på
den interne fragt for grøn-
landsk producerede varer, og
det vil gøre et centralt ce-
mentpakkeri i Nuuk konkur-
rencedygtig med den cement,
som bliver sejlet direkte fra
Ålborg til for eksempel Uum-
mannaq.
Billigere skærver
Det samme vil være tilfældet
med skærver, hvis Betoncen-
tralen i Nuuk får en reduktion
i fragtpriserne internt i Grøn-
land.
En kubikmeter skærver
koster 260 kroner i Nuuk,
men 600 kroner i Sisimiut og
1300 kroner i Uummannaq og
Upernavik. Med en intern
fragtreduktion i Grønland vil
bygge- og anlægspriserne i
yderdistrikteme blive væsen-
ligt formindsket med skærver
fra Nuuk.
Det samme kunne ske med
etableringen af landingsba-
nerne på kysten, hvor Beton-
centralen er interesseret i at
opbygge lagre af skærver i
Maniitsoq, Sisimiut og Aasi-
aat.
Betoncentralen har imidler-
tid ikke fået svar fra Royal
Arctic Line omkring en re-
duktion af fragtpriserne på de
grønlandsk producerede
skærver til kysten.
Betoncentralen i Nuuk ejes
af brødreme Povl og Svend
Brandt, og fabrikkens daglige
leder er ingeniør Klaus Elle-
mann. Virksomheden be-
skæftiger syv medarbejdere i
lavsæsonen og op til 10 med-
arbejdere i højsæsonen.