Atuagagdliutit - 19.03.1996, Side 7

Nr. 22 • 1996
7
ap'Op'c/é/'a
Komet til tiden
Efter 15.000 år kommer Komet
Hyakutake atter forbi jorden
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK - Selv om det set med
astronomøjne kun er noget i
retningen af et »knips med
fingrene«, når man taler om
15.000 år, så er det alligevel
en sensation vi kan blive
øjenvidner til, når Komet
Hyakutake passerer forbi jor-
den, det er nemlig sådan cirka
15.000 år siden, den sidst var
på disse kanter.
Grønlands placering på
verdensgloben gør, at vi nær-
mest er placeret optimalt for
at se kometen, når den
omkring den 24. i denne
måned viser sig på himlen,
fortæller direktør på Thycho
Brahe Planetariet i Køben-
havn, Bjørn Frank Jørgensen.
- Komet Hyakutake kan
meget vel blive århundredets
klareste komet - så vi håber
på skyfrit vejr fra onsdag den
20. marts, og en otte ti dage
frem, siger direktøren.
Kometen er stor. Det er
imidlertid ikke ubetinget
noget gode for observationer,
for jo større en komet er, jo
mere difus kan den optræde.
Men Komet Hyakutake er en
stor, af udseende let oval
stjerne. Den er væsentlig stør-
re end den sagnomspundne
Komet Halley, som nærmest
kommer forbi jorden i fast
rutefart omkring hvert halv-
fjerdsindstyvende år. Der
har været tvivl, om den »nye
komet« nogensinde tidligere
har været inde i vores solsy-
stem, fortæller Bjørn Frank
Jørgensen; men de seneste
undersøgelser af Komet Hya-
kutake viser altså en omløbs-
tid på cirka 15.000 år af
kometens eliptiske bane, så
den har været forbi jorden tid-
ligere.
Den »ny komet« blev
opdaget i år
Komet Hyakutake blev første
gang opdaget den 31. januar i
år af en japansk amatørastro-
nom, Yuji Hyakutake, heraf
navnet på kometen. Han hav-
de en såkaldt 25 gange 150
millimeter binokulær kikkert
til sin rådighed. Binokulær
betyder, at det er en kikkert
med to okularer, altså bereg-
net til at se igennem med to
øjne, og ikke som de »gam-
meldags« stjernekikkerter,
som man ser igennem som en
»sørøverkikkert« med det ene
øje.
Udødelig
Da Yuji Hyakutake gjorde sit
livs astronomiske fund ved at
finde kometen, og dermed
gjorde sig selv og sit navn
udødeligt, var den omkring
280 millioner kilometer fra
jorden, det vil sige længere
væk en Mars er fra jorden.
Når kometen er tættest på
jorden denne gang, vil den
»kun« være 15 millioner kilo-
meter borte, men da det er en
stor komet, vil den sandsyn-
ligvis være større end en nor-
mal fuldmåne, fortæller Bjørn
Frank Jørgensen.
Den vil være tættest på fra
søndag den 24. marts til og
med tirsdag den 26. marts,
hvor den vil være at finde ved
»vognstangen« i stjernebille-
det »Karlsvognen«. Man kan
godt begynde at se efter
kometen allerede fredag den
22., når mørket er faldet på.
Så skal man se efter den klare
stjerne »Arktus«, der ligger
lavt over horisonten i øst.
Kometen vil i sit forløb passe-
rer venstre om »Karlsvog-
nen«, og derefter tage retning
nordpå gennem stjernebille-
det »Dragen« og når vi kom-
emr frem til torsdag-fredag
28. og 29. marts vil Komet
Hyakutake passerer forbi
»Nordstjernen«.
Man vil kunne se, at kome-
ten bevæger sig ved med cir-
ka en times mellemrum at se
mod kometen, fordi de andre
stjerner på himlen også flytter
sig
Med det blotte øje
Da man som sagt ikke har set
kometen før, er der nogen
usikkerhed om, hvor meget
den vil fylde på himlen. Hvis
det bliver rigtig mørkt, skulle
der være muligheder for at se
komethalen, men gadelys er
meget generende, fortæller
Bjørn Frank Jørgensen.
Kometen skulle kunne ses
med det blotte øje, men en
kikkert er nu aldrig af vejen.
Så er der tilbage kun at håbe
på klart vejr, hvis ikke er det
bare ærgerligt, men husk den
kommer igen om 15.000 år,
for kometer kommer til tiden.
Komet Hyakutakes
passage 1996
Stella Polaris 28
t
26.
w-
* 724.
23.
25.
>•
Karlsvognen
22v*/
fy-*
Arkturus
Martsip 20-eriliinnarpagu ullorissap anaa takuneqalersinnaalissaaq, aatsaalli 24-iani ersarinnerulissaaq, Asaluusat
ulloriartai nallertussaagamigit, tamatumalu kingorna »Ullup Malittaata« (Stella Polaris) tungaanut
malinnaaffigineqarsinnaalissaaq. Ullorissap anaa nutaaq aprili tikillugu takuneqarsinnaasussaavoq. Ullorissap anaata
taassuma inunnit ilisimaneqamera sivikingaatsiarmat Halley-tulli, inunnut ulorianartorsiortitsisartut
oqaluttuassartaqanngilaq, aatsaammi januarimi ilisimaneqalerpoq. (Grafik: Ulla Arlbjørn)
Allerede omkring den 20. marts skulle man med held kunne få øje på kometen, men den skulle være helt sikker 24. marts,
hvor man finder kometen ved »vognstangen« til stjernebilledet »Karlsvognen«, og så kan man ellers følge kometen frem til
den når »Nordstjernen« (stella Polaris). I princippet vil den nyopdagede komet kunne ses ind i april før den forsvinder ind i
verdensrummet igen. Kometen har på grund af sin relativ korte tilværelse som kendt af menneskeheden - siden udgangen af
januar i år - ingen »historie« som for eksempel Halleys komet, der har voldt menneskeheden mange problemer.
Ullorissap anaa inortuinngilaq
Ullorissap anaata Hyakutake-ip ukiut 15.000-it qaangiuteriallartut
nunarsuaq qanilleqqissavaa
NUUK - Ulloriarsiuut isaan-
ni ukiut 15.000-it sivikitsuar-
arsuugaluartut ullorissap anaa
Hyakutake nunarsuaq qanil-
lillugu killoqquttoq isigissal-
lugu misigisaq nuannerluin-
naassaaq, taannami ukiut
15.000-it missaanni matuma
siomatigut kingullermik aq-
qusaarpoq.
Nunarsuarmi Kalaallit Nu-
naata inissisimanera iluaqu-
tigalugu ullorissap anaa
qaammatip matuma 24-iata
missaani qilammi erserpat
ersarinnerusumik takusinnaa-
varput, Københavnimi
Thycho Brahe Planetariet-ip
direktøria Bjørn Frank Jør-
gensen oqaluttuarpoq.
- Ullorissap anaa Hyakuta-
ke ukiuni untritilikkaani atuk-
katsinni ersarinnersaassagu-
narpoq - taamaammallu neri-
uppugut pingasunngornermi
martsip 20-ianiit ulluni arfi-
neq pingasuni-qulini allaaqqi-
innassasoq, direktøri oqar-
poq.
Ullorissap anaa angisoor-
suuvoq. Arlaannik malugisas-
sarsiomissarput tunngavissa-
qarluarpoq, tassami ullorissat
anaat alliartortillutik pissusaat
allanngorarnerusarput. Hya-
kutake-ilu angisoorsuuvoq
isikkualu tumaasaangajalluni.
Oqaluttuatoqqani eqqartorne-
qartartumit Halley-mit, ukiut
70-it missaanni qaangiukkaa-
ngata aqqutini ataasiinnaane-
rusoq atorlugu nunarsuarmik
killoqqussisartumit angineru-
ngaatsiarpoq.
»Ullorissap anaa nutaaq«
taanna siusinnerusukkut ullo-
riaqarfitsinniissimanersoq na-
lornineqartarsimavoq Bjørn
Frank Jørgensen oqarpoq; u-
kiunili kingullerni misissui-
samertigut paasineqarpoq ul-
lorissap anaa Hyakutake uki-
ut 15.000-ikkarlugit kaajallat-
tarluni ingerlaarsimasoq, taa-
maammallu nunarsuaq siusin-
nerusukkut killeqqussimallu-
gu.
»Ullorissap anaa nutaaq«
Ullorissap anaa Hyakutake
aatsaat ukioq manna januarip
31-iani ulloriarsiortartumit
japanimiumit, Yuji Hyakuta-
ke-mit nassaarineqarpoq, taa-
matullu atsemeqarluni. Taan-
na qinngussuarmik 25 gange
150 millimeter binokulær-
imik peqarpoq. Binokulær i-
sumaqarpoq qinngussuaq
marlunnik isilerfeqartoq, taa-
maalillunilu illuttut isiginiu-
taalluni, ulloriarsiutit »itsami-
saanerusut« isip illuinnaanik
isiginiutaasartut assiginagit.
Puigomeqassanngilaq
Yuji Hyakutake ullorissap
anaanik nassaamini pissutiga-
lugu aqqa puigomeqartussaa-
junnaarpoq, ulloriarlu nassaa-
rigamiuk nunarsuarmit 280
millioner kilometerinik unga-
sissuseqarpoq, Marsimit u-
ngasinerulluni.
Ullorissap anaa nunarsuar-
mut qaninnerpaamut piguni
»taamaallaat 15 millioner
kilometerinik ungasissuse-
qassaaq, angisoorsuugamilu
qaammammit imissisumit a-
nginerunissaa ilimagineqar-
toq Bjørn Frank Jørgensen o-
qaluttuarpoq.
Sapaammi martsip 24-iani
qaninnerpaaffissaminiissaaq
marlunngornermilu martsip
26-iani Asaluusat ulloriartaa-
sa ungalliit nalaanniissalluni.
Tallimanngornermi 22-iani
sila taarsippat qinerneqarsin-
naalereersimassaaq. Taamaa-
lemerani ulloriaq »Arktus«,
kangimut qilaap killeralaann-
guani takuneqarsinnaasoq
nallersimassavaa. Ullorissap
anaata ingerlaamermini Asa-
luusat ulloriartai killiit aqqu-
saassavai, tamatumalu ki-
ngomagut avannamut »Dra-
gen«-ip ulloriartaasa tungaan-
nut ingerlaassalluni, taavalu
sisamanngomermi talliman-
ngomermilu martsip 28-iani
29-ianilu »Ullup Malittaa«
killoqqutissallugu.
Ullorissap anaata nalunaa-
quttap akunnerata missaanik
akuttutigisukkaarluni takune-
qarsinnaanissaa ilimanarpoq,
qilammimi ullorissat allat
aamma nikerartuummata.
Isaannarmik
Oqaatigineqareersutut ulloris-
sap anaa siomatigut takune-
qarsimanngisaannarmat qa-
noq angitigissanersoq nalom-
inarpoq. Taarsilluassappat pa-
miua takuneqarsinnaassaaq,
kisiannili aqqusemit qullii
ajoqutaasinnaasut Bjørn
Frank Jørgensen oqaluttuar-
poq. Ullorissap anaa isaan-
narmik takuneqarsinnaas-
saaq, qinngutillu atomissaat
aamma ajoqutaaviarani.
Neriuginnassaagulli allaa-
qissasoq, taamaanngippammi
ajussaqaaq, tassami ullorissap
anaa taanna ukiut 15.000-it
qaangiuppata aatsaat takku-
teqqittussaammat eqqaamasa-
riaqarparput.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i Kobenhavn med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. kokken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge....Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat....Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge...Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget kokken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1- værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekøkken beregnet for 2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2- værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
Kobenhavn N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84