Atuagagdliutit - 19.03.1996, Blaðsíða 9
Nr. 22 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
'
Ass./Foto: Knud Josefsen.
Atomimik misileraasarunnaarpata
nunarput sunniuteqassaaq
Nunap sajunneranut uuttuisarfik Kangerlussuarmiittussaq unioqqutitsilluni
qaartitsisunik maluginiartassaaq
KANGERLUSSUAQ
Atomimik qaartartulianik mi-
sileraasarunnaarnissaq nu-
narsuaq tamakkerlugu isuma-
qatigiissutaassagunartumut a-
tatillugu Kalaallit Nunaat
sunniuteqalertussaavoq - ta-
manna maannakkut Geneve-
imi isumaqatigiinniutigine-
qarpoq, minnerunngitsumillu
Frankrig aamma Kina nam-
minersuutigalugu misileraa-
neranni oqallisaaqqilersoq,
»Polarfronten« aallappoq,
taanna qallunaat issittumik
misissuiviata 1996-imi inuus-
sutissasiortunut pisortanullu
paasissutissiissutigaa siulleq.
Qanittukkut nunap sajup-
pillattameranut Kangerlussu-
armi uuttuuteqalissaaq, nunap
nipiliortitsineranik, sajuppil-
lanneranik imaluunniit niker-
ameranik uuttuillu paasissu-
tissanik magnetbåndimut ka-
tersuisassaaq, oqarasuaatik-
kullu attaveqaatit iluaqutsiul-
lugit assersuutigalugu nunap
sajunneranik aamma qaartit-
sinerit inuit pilersitaannik pis-
sarsisartussaq. Uuttuut nunap
sajunneranut uuttuummik taa-
neqartarpoq, sakkortussusialu
richterskala-mik taasamik
uuttomeqartarluni.
Uuttortaavittaassaq ilisima-
tut attaveqaataannut ilan-
ngunneqassaaq, IRIS-imik
naalisagaasoq, nutserneqar-
sinnaasoq nunap sajuttamera-
nik ilisimatusameq, atomimik
qaartartulianik nunap iluani
qaartitsisarnerup unitsinne-
qamera unioqqutinneqarner-
soq misissortassallugu. 1RIS-
imi pilersitsisuuvoq IMS,
nutserlugu isumaqartoq nu-
narsuaq tamakkerlugu nakku-
tilleeriaaseq. Paasissutissat
IRIS-imit katersorneqartut
IMS-ip atussavai atomimik
qaartartulianik unitsitsiner-
mik unioqqutitsineq sumin-
ngaannit pinersoq kikkullu
taamaaliorsimanersut paasini-
arlugit.
Atomimik qaartartulianik
misileraanerit inerteqqutaa-
lernerata kingunerisinnaavaa
silaannarmi qaartitsisarnerit
ukiorpaalunni inerteqqutaa-
reersup unioqqutinneqaria-
taarsinaanera, paasissutissiis-
summi allapput.
Nunap iluani qaartitsinerit
ajomaatsumik sumiissusersi-
neqarsinnaapput, akerlianik
ajornakusoorsinnaavoq paa-
sissallugu silaannarmi kikkut
qaartitsinersut, assersuutiga-
lugu timmisartumit inoqaju-
itsunut qaartartunik igeriussi-
sarnerit.
Geneve-imi isumaqatigiin-
niameri immikkut ilisimasal-
lit kaammattuutigaat uuttor-
taavinnik arlalinnik sanatitsi-
soqassasoq, silaannarmi qaar-
titsinerit maligaasaannik ma-
luginnissutaasinnaasut. Piler-
saarutaagallartuni eqqarsaati-
gineqarpoq Kalaallit Nunaan-
ni marlunnik uuttortaaveqas-
sasoq, Kangerlussuarmi aam-
ma Pituffimmi.
Piariitsumik
annaassiniarnerit
Paasissutissiissummi aamma
oqaluttuarineqarpoq annaas-
siniartamerit COSPAS-SAR-
SAT-nut attavillit 1995-imi
annertuumik piariillisameqar-
simasut. Tassani qaammataa-
siat atomeqartarput, frekvens-
it 121,5 aamma 406 MHz a-
torneqartarlutik. Allaaseri-
sami annaassiniarnerit arlallit
assersuutigineqarput, annaan-
neqartut pisariaqartunik ator-
torissaaruteqarsimasut - ator-
torissaarut iluaqutigalugu pia-
riitsumik ujarlertoqarsinnaa-
voq, atortorissaarutinimi ajor-
nartoortut piaartumik kinaas-
susersineqarsinnaapput su-
miissusersineqarsinnaallutil-
lu. Siorna annaassiniarnemi
arfineq marlunni inuit 24-t
annaanneqarput, ilaatigut is-
landimioq ataaseq Island-ip
avannaata Kalaallit Nunaa-
talu akornanni qajartortoq.
Attaveqaatit iluaqutsiullugit
Islandimi sinerissamik nak-
kutilliisut angut annaassima-
vaat, kalerrisaarilemeranit na-
lunaaquttap akunnialunngui
qaangiutiinnartut. Siorna au-
gust qaammat Mexico-miut
qaqqasiortut Ammassalimmi
annaanneqarput.
Grønlands rolle ved atomprøvestop
Seismisk station i Kangerlussuaq skal afsløre fremtidige ulovlige
kærnesprængninger
KANGERLUSSUAQ
Grønland har fået tildelt en
rolle i forbindelse med den
forventede internationale af-
tale om et totalt stop for atom-
prøvesprængninger - en sag
som for tiden forhandles i
Geneve, og som blev aktuali-
seret ikke mindst af Frankrig
og Kinas enegang på det nuk-
leare område, skriver »Polar-
fronten«, Dansk Polarcenters
første informationsbrev i
1996 til erhvervslivet og
offentligheden.
En seismisk station vil i
løbet af kort tid blive oprettet
i Kangerlussuaq, den skal
oplagre oplysninger om
seismisk støj, rystelser eller
svingninger fra et meget bredt
frekvensområde, på magnet-
bånd, som gør det muligt via
telefonnettet at hente data
hjem fra båndet om for
eksempel jordskælv og men-
neskeskabte eksplosioner. En
seismisk station kaldes i sin
simpleste form en jord-
skælvsmåler, hvor jordskælv
måles i styrke på den såkaldte
åbne richterskala.
Den fremtidige station skal
indgå i et videnskabeligt net-
værk, der har fået forkortel-
sesnavnet IRIS, der kan over-
sættes til Samarbejdende Un-
dersøgelsesinstitutioner for
Seismologi (forskning, i
jordskælv), som skal over-
våge eventuelle brud på stop
for underjordiske atom-
sprængninger. Bag IRIS står
IMS, der oversat står for
International Overvågning
System. IMS skal bruge de
oplagrede data fra IRIS til at
stedfæste og identifisere over-
trædelser af aftalen om stop af
kernesprængninger.
Et total stop for forsøg med
kæmesprængninger kan øge
risikoen for brud på forbuddet
mod atmosfæriske atom-
sprængninger, et forbud der
har været gældende i adskilli-
ge år, hedder det i informati-
onsbrevet.
Underjordiske prøve-
sprængninger kan man lokali-
sere forholdsvis let, mens det
er langt vanskeligere at fasts-
lå, hvem der for eksempel har
gennemført en forsøgs-
sprængning fra en flyvema-
skine over ubeboet havområ-
de.
Ved forhandlingerne i Ge-
neve har et ekspertpanel an-
befalet, at der oprettes en kæ-
de af stationer, som kan måle
trykbølger fra kærnespræng-
ninger i atmosfæren, Ifølge de
foreliggende planer overvejer
man at oprette to sådanne sta-
tioner i Grønland dels i Ka-
ngerlussuaq dels i Pituffik.
Effektive
redningsaktioner
I samme nyhedsbrev fortælles
det, at redningsoperationer,
der gør brug af systemet
COSPAS-SARSAT, i 1995 er
effektiveseret væsentligt.
Systemet anvender satellit, og
der sendes på frekvenserne
121,5 og 406 MHz. Der hen-
vises i artiklen til en række
redningsaktioner, hvor de
reddede alle var forsynede
med det nødvendige udstyr -
et udstyr der gør det muligt at
iværksætte meget effektive
eftersøgninger, idet man via
systemet hurtigt kan fastslå
identitet og position på de
nødstedte. Ved syv rednings-
aktioner sidste år blev 24 per-
soner undsat blandt andet en
islænding, der befandt sig i en
kajak i farvandet mellem det
nordlige Island og Grønland.
Ved hjælp af systemet kunne
den islandske kystvagt samle
manden op, få timer efter at
alarmen var modtaget. Senest
blev en mexikansk ekspediti-
on i august sidste år undsat i
Ammassalik, hvor de var på
bjergbestigning.
Ingerlateqqirmerani
iperagaavoq
Nuummi politiit
ikiaroornartulereqqilerput - politiit
kiilu sinnilaarlugu nassaarsimanertik
oqaaseqarfigerusunngilaat
NUUK(arl-.) - Angut 20-
kkunnik ukiulik eqqartuussi-
viup landsrettilluunniit sapaa-
tit akunnera kingulleq pinga-
sunngornikkut politiit ma-
toqqasumik eqqartuussinermi
sassartitaat tigummigallagas-
sanngorterusunngilaat.
Unnerluussisut matoqqasu-
mik sassartitsinissamut kis-
saateqarnerminni tunngavi-
gaat, tuniniaasartoq tuniniar-
takkaminik hashiutilik suli
tigusarineqanngimmat. Sa-
paatit akunnerisa kinguliani
politiit angut 24-nik ukiulik
ulluni 14-ini tigummigalla-
gassanngortippaat, pinerluu-
teqarsimasunut inissiisarfim-
miitillugu, hashiuteqartoq ti-
gusarisimallugu.
Politiit oqaatigerusunngi-
laat qanoq annertutigisumik
nassaarsimanerlutik, oqaati-
gaalli hash kiilu sinningaatsi-
araa, taamaattumik eqqar-
tuussivik aqqutigalugu unner-
luunneqartunik politiit tigum-
migallagassanngortitsisin-
naapput.
Naleqangaatsiarput
Hash kiilu »pissarsisinnaaneq
naapertorlugu« aqqusinermi
tuniniameqaruni 200.000 kro-
nit 400.000 kronillu akoman-
ni pissarsissutaasinnaavoq,
politiit paasissutissiipput.
Politiit maannakkorpiaq o-
qaatigerusunngilaat hash
sumi nassaarineqarsimaner-
soq, taamaallaat 24-nik ukiul-
lip pigisimagaa.
Marlunngomermi ualiartu-
leraa politiit angut 20-kkunni
ukiulik Nuummi tigusaraat,
hashimullu tinngatillugu un-
nerluutigalugu, matoqqasu-
milli eqqartuussinermi eqqar-
tuussiviup tigummigallagas-
sanngortinneqarsinnaanera-
nik qularaa, politiit tunngavi-
gisaat naammanngimmata.
Unnerluussisoq ingerlaannaq
landsrettimut ingerlatitseq-
qippoq, tassanili eqqartuussi-
viup aalajangiinera malip-
paat. Tigummigallagassanng-
ortitaasoq kingusinnerusuk-
kut eqqartuunneqaruni piner-
luuteqarsimasunut inissiisar-
fimmut inissinneqarsinnaane-
ranut tunngavissaqartariaqar-
poq.
Ulapissaagut
- Landsrettip aalajangiinerata
suliatsinnik matuminnga ula-
pinnerulertissavaatigut, isum-
aqarattami inuit arlallit tigus-
arineqartussaagaluit suli illo-
qarfimmi angalaartut.
- Amerlanemik tigusarin-
nissaasi?
- Suliarput manna suli
naammassinngilluinnarpar-
put, politeeqarfiup pisortaa
Bjami Fischer naggasiivoq.
Løsladt efter anke
Ny hashsag under oprulning af
politiet i Nuuk - politiet er fåmælt i
sag om fundet af væsentlig over et
kilogram hash
NUUk(arl-.) - Hverken kreds-
retten eller landsretten ville
være med til at tilbageholde
en mand i 20-erne, som poli-
tiet fremstillede i retten ons-
dag i sidste uge i et lukket
retsmøde.
Anklagemyndigheden be-
grundede ønsket om lukkede
døre med hensynet til, at i
hvert fald en såkaldt mellem-
handler var på fri fod i en sag
om besiddelse og salg af
hash. Politiet fik i sidste uge
en 24-årig mand tilbageholdt i
14 dage i anstalten, efter at
man i hans besiddelse havde
fundet hash. Politiet ønsker
ikke at oplyse, hvor meget
man har fundet, men vil dog
fortælle, at mængden er væs-
entlig over et kilo hash, og så
er man inde i zonen, hvor po-
litiet har en mulighed for at få
kredsretten til at tilbageholde
sigtede personer.
Betydelig værdi
Et kilogram hash repræsente-
rer alt efter »tilførslerne til
markedet« en handelsværdi
på gaden på mellem 200.000
kroner og 400.000 kroner, op-
lyser politiet.
Politiet ønsker ikke på
nuværende tidspunkt at oply-
se, hvor hashen er fundet, blot
at den var i den nu tilbage-
holdte 24-åriges besiddelse.
Politiet anholdt tirsdag lidt
over middag en mand i 20-
eme i Nuuk, som man også
sigtede i hashssagen, men det
lykkedes ikke at overbevise
retten i det lukkede retsmøde
om, at han burde tilbagehol-
des, politiet materiale var ikke
tilstrækkeligt begrundet,
fandt kredsretten. Anklageren
ankede på stedet sagen til
landsretten, som imidlertid
stadfæstede kredsrettens ken-
delse. For at en få en person
tilbageholdt skal en eventuel
senere dom indebære
anstaltsanbringelse
Vi får travlt
-Landsrettens afgørelse bety-
der, at vi nu får væsentlig me-
re travlt, end vi ellers havde
med denne sag. Vi mener, at
liere er på fri fod, som ikke
burde være det.
-Det betyder altså flere
anholdelser?
-Vi er langt fra færdig med
denne sag, slutter stationsle-
der Bjami Fischer.