Atuagagdliutit - 19.03.1996, Qupperneq 15

Nr. 22 • 1996
15
7^ajpajpc/é/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Af advokat
Wilhelm Malling
Overskriften til dette indlæg
er tyvstjålet fra landsdommer
Raffnsøe, der mener, at det er
en misforståelse at bruge for
meget tid på at debatere juri-
sters deltagelse i den grøn-
landske retspleje. Landsdom-
meren mener ikke, at samfun-
det kan leve op til kravet om,
at der er juridisk repræsentati-
on under hele forløbet i den
grønlandske retsvæsen.
All. inatsisileritooq
Wilhelm Malling
Qulequtsiussaq landsdommer
Raffnsøe-p oqaaserinikuuvai,
taanna isumaqarpoq nunatsin-
ni eqqartuussisamemi inatsis-
ilerituut peqataatittamerat o-
qallisigivallaassagaanni paat-
soornerusoq. Landsdommer
isumaqanngilaq Kalaallit Nu-
naanni eqqartuussiveqarneq
tamakkerlugu inatsisilerituu-
nik sinniisoqartamermut piu-
masaqaataasut inuiaqatigiit
eqquutsissinnaagaat. Lands-
dommer isumaqanngilartaaq
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqarneq apeqqusettari-
aqartoq, inatsisileritooqan-
ngimmat.
Uangali isumaqarpunga pi-
umasaqaatit inuiaqatigiit eq-
quutsissinnaagaat imaluunniit
eqqartuussiveqarfimmik atui-
sartut, pinerluuteqarnermi
aamma inuinnaat saqitsaan-
neranni eqqartuussisoqartillu-
gu inatsisilerituunik illersui-
soqarsinnaasoq aamma inatsi-
silerituunik eqqartuussisoqar-
sinnaasoq. Apeqqutaaginnar-
poq naalagaaffik pisarialinnik
aningaasassaqartitsinersoq
sulisussaqartitsinersorlu.
Landsdommerip erseqqis-
saataa ilumoorpoq sungiusi-
masat pingaartorujussuusut
aamma piaartumik ajomaa-
tsumillu eqqartuussiveqamer-
mut periarfissaqartariaqartoq,
eqqartuussivimmiittut oqaa-
seqatigiinnerat pingaarluin-
nartoq, ilaatigullu tunngavik
taamma pingaameruvoq, ina-
tsisilerineq ilinniarsimasunit
peqataaffigineqarnissaanik
qulakkeemeranit.
Ilinniartitsineq
Maannakkut kalaallit arlallit
inatsisilerituutut ilinniamer-
minnik naammassinnilerput.
Ukiualunnguit qaangiuppata
eqqartuussisut, unnerluussi-
sut, inatsisilerituut inatsisile-
rinermilu allaffimmiut kalaal-
lit akomanni marluinnik o-
qaasillit pissarsiarineqarsin-
naalissapput.
Tamanna piviusunngorpat
eqqartuussiveqamerup ilinni-
arsimasunit ingerlanneqamis-
saata qulakkiinnginnissaanut
utoqqatsissutissaarutissaaq,
Landsdommeren mener heller
ikke, at der bør sættes spørgs-
målstegn ved det grønlandske
retssystem, fordi der ikke er
jurister.
Jeg er nu af den opfatelse,
at samfundet godt kan leve op
til kravet eller ønsket om at
retsvæsenets brugere både i
den kriminelle og civile retsp-
leje kan få juridisk repræsen-
tation og juridisk uddannede
dommere. Spørgsmålet er
blot, om staten vil afse de for-
nødne ressourcer.
tamanna politikkikkut kissaa-
tigineqarpat, inatsisilerituu-
nilli kalaallinik ilinniarsima-
sunik eqqartuussivimmi suli-
soqaraluarpalluunniit, ilinni-
arsimanngitsut pisariaqartin-
neqartuassapput, pingaartu-
mik eqqartuussisut.
Inatsisiliornermi Kalaallit
Nunaanni eqqartuussinermut
inatsimmi ukiut tusintillit nik-
innerisa aallartilluamerata tu-
ngaanut aalajangersaanissami
inatsisilerituut peqataanerat
soorunami sukumiisumik na-
lilertariaqarpoq.
Ullumikkut eqqartuussive-
qameq inatsisilerituut eqqar-
saatigalugit qallunaat amerla-
nerupput, takuinnaalluunniit
eqqarsaatigigaanni apeqqu-
taavoq kissaatigineqamersoq
eqqartuussivinni eqqartuus-
sisut qallunaajussanersut,
aammalu kissaatigineqamer-
soq pinerluuteqarsimasut eq-
qartuunneqaraangata inatsisi-
lerituumik akiliinatik illersui-
soqassanersut (naalagaaffim-
mit akissarsiaqartitaasut) aap-
pariit saqitsaanneranni akilii-
natik inatsisilerituumik iller-
susoqartassanersut il.il. Peri-
arfissat marloqiusamik eqqar-
saatigaakka, tassa aningaasat
pisariaqartinneqartut akuer-
sissutaanissaat kiisalu inatsi-
silerituut naammattut pissar-
siarineqarnissaannut periar-
fissaqamersoq.
Ilinniarsimanngitsut
aalaj angiisarpu t
Ullumikkut Kalaallit Nunaan-
ni eqqartuussiveqamermi ina-
tsisilerituut eqqortuliorner-
mik qulakkeerinnittannginne-
rinut isummersuut taperser-
sorluinnarpara. Kalaallit Nu-
naanni eqqartuussiveqamer-
mi suliassat suugaluartulluun-
niit tamarmik eqqartuussi-
vimmi aallamerneqartarput.
Illoqarfinni eqqartuussiviit i-
linniarneqanngitsunik inut-
taqarput. Landsret-imut i-
ngerlatitseqqittoqartarpoq.
Landsret-imi eqqartuussi-
suupput eqqartuussisoq inat-
sisileritooq ataaseq ilinniar-
neqanngitsullu marluk. Taa-
maattumik landsretimi ilinni-
ameqanngitsut amerlanerup-
put. Eqqarsaatersuutigalugu
eqqartuussineq aallaqqaataa-
Det er korrekt, som Lands-
dommeren har gjort opmærk-
som på, at nærhedsprincippet
er meget vigtigt og at mulig-
heden for en hurtig og nem
adgang til et retsvæsen, hvor
aktørerne taler samme sprog
er fundamentalt, og på en
række områder er dette prin-
cip vigtigere end at sikre, at
respelejen udøves af professi-
onelle aktører.
Uddannelse
Der er i øjeblikket en række
nit naggatissaa tikillugu ilin-
niarsimanngitsunit aalaja-
ngiiffigineqarsinnaavoq.
Piviusulli allaanerupput,
landsretimi eqqartuussisoq i-
linniarsimasoq naliliinermi
ima sunniuteqartartigaaq a-
merlanertigut piumasani an-
ngussinnaasarlugu. Taamaa-
lilluni naggataatigut aalaja-
ngigassaq inatsisilerituumit
aalajangemeqartarpoq. Ilaati-
gummi imaattarpoq inatsisi-
lerituup inatsisit malillugit
aalajangiinissaq kissaatigisar-
magu, ilinniarsimanngitsullu
qulamnnaartissinnaavai taa-
matut aalajangiineq kisimi
eqqortuusoq, naak ilinniarsi-
manngitsut eqqarsarluarsin-
naanerat, misilittagaat, misi-
ginneqataasinnaanerat ima-
luunniit misiginneqataann-
ginnerat, ilinniarsimanngi-
tsullu naliliiniamerminni alla-
tut eqqarsaatersoraluarpata, i-
maassinnaavoq inatsisileri-
tuup killormoortuanik sun-
nersinnaagai.
Eqqartuussutit
naapertuutinngitsut
»Inatsisilerituut eqqortulior-
neq qulakkiinngilaat« tassani
eqqartorneqalerpoq.
Inatsisilerituutut sulinermi
ilaanneeriarluni eqqunngitsu-
nik/eqqortuliornerunngitsu-
nik aalajangiisoqartarnera
naammattoortaraanni, taama-
tut landsret-imi eqqunngitsu-
nik/eqqortuliornerunngitsu-
nik aalajangiisamerit naamat-
toortarneri qaqutigoortuun-
ngillat. Ilaanneeriarluni im-
mut aperisariaqartarpoq aala-
jangiinissat qanoq inemeqar-
nissaat illoqarfiit eqqartuussi-
vianni imaluunniit landsret-
imi siumut nalunngereersin-
naaneri arlaanni malunname-
msamersut? Akineq ajomar-
poq.
Soomnami landsret-imik i-
sornartorsiuinertut paasine-
qassanngilaq, aamma inuit
pikkorissut eqqortuliorusut-
tullu tassani sulisunut isor-
nartorsiuinerunngilaq. Pissut-
silli imaapput landsret-imi eq-
qartuussisutut toqqarneqar-
toq, soorlu taamak isumaqar-
narsinnaagaluartoq, lands-
dommeriusanngimmat ima-
luunnit eqqartuussitut misilit-
grønlandske jurister under-
vejs i uddannelsessystemet.
Om nogle år vil en stor del af
dommere, anklagere, advoka-
ter og administratorer kunne
rekrutteres blandt grønland-
ske dobbelsprogede jurister.
Når dette bliver en realitet,
er der næppe nogen und-
skyldning for ikke at sikre, at
retsvæsenet fungerer på pro-
fessionelt niveau, hvis man
fra politisk hold anser dette
for ønskværdigt, men der vil
formentlig også med grøn-
tagaqartuusanngimmat. I-
maattarporli eqqartuussisutut
toqqarneqartoq inatsisileri-
tuunngoqqammersuusarpoq,
Århus-imi København-imi-
luunniit soraarummeeqqam-
mersoq.
Eqqartuussiveqarfinni ua-
gutsinnut nallersuuttakkagut
eqqartuussutip eqqortuunis-
saanik qulakkeeriniarnermi
nalinginnaasuuvoq eqqar-
tuussisoq inatsisilerituujusar-
mat misilittagartooq. Imaan-
ngilarli inatsisilerituunngoq-
qammersut misilittagakitsut
eqqartuussisuusariaqanngi-
tsut, taamaassagaluarpammi
misilittagaqalemavianngillat.
Imaassinnaanerpali suliani ar-
tomartuni - soorlu aningaa-
sarsiornermi paatsiveqan-
ngingajattut suliarineqartillu-
git - inuit aningaasaqamerat
ilaanni navianartorsiortinne-
qarluni, inuamemi imaluun-
niit allatigut pinerluuteqarsi-
manermi sivisuumik pineqaa-
tissiissutaasinnaasuni, inatsi-
silerituunngoqqammersut eq-
qartuussisuusariaqartut?
Taamaattunik eqqartuussi-
soqartillugu eqqartuussutip
qanoq inemeqamissaanik siu-
mut eqqoriaanissaq nalunar-
ninngortittarpaa.
Inuiaqatigiinni nutaaliaasu-
ni pingaaruteqarpoq inuuttaa-
sut iliuuserisatik qanoq ki-
nguneqarsinnaanerat ilimaari-
nissaat, inuussutissarsiomeq
aningaasarsiornerlu kisiisa
eqqarsaatiginagit, aammali
eqqartuussinikkut pineqaatis-
siissutaasinnaasut eqqarsaati-
galugit. Pingaanngitsuunngi-
lartaaq inuiaqatigiinni nutaa-
liaasuni aaqqissuulluakkanilu
innuttaasut inatsisilerituunit
siunnersortinillu allanit oqa-
luttuunneqarsinnaasariaqar-
put eqqartuussineq inatsisit a-
tuuttut malillugit eqqartuussi-
viit qanoq nalileeriarsinnaa-
nerannik, inuit saqitsaanne-
ranni pinerluuteqarnermilu
eqqartuussinerit eqqarsaatiga-
lugit. Imaattariaqalissanngi-
larmi kiffartuussagut oqarfi-
gisalerutsigit »Qanoq iner-
neqamissaa eqqoriaannarsin-
naavarput, inatsisilerituut eq-
qortuliornermik qulakkeeri-
sanngimmata«.
landsksprogede juridiske ak-
tører i retsvæsenet fortsat væ-
re behov for et vist lægt ele-
ment i retsplejen, især på
dommerbænken.
I et lovgivningsarbejde der
skal fastlægge den grønland-
ske retspleje et godt stykke
efter årtusindskiftet, må juri-
sters rolle selvfølgelig vurde-
res nøje.
I dag domineres retsvæse-
net for så vidt angår uddanne-
de jurister af dansksprogede
danskere, og selv med disse
er det også et spørgsmål om
ressourcer, om man ønsker, at
dansksprogede jurister skal
beklæde dommersæderne i
kredsretterne, og om man
ønsker, at tiltalte skal repræs-
enteres af beskikkede (stats-
betalte) forsvarsadvokater i
straffesager og beskikkede
advokater i ægteskabssager
rri.v. Ressourcer skal forstås i
dobbelt forstand, nemlig som
fornødne bevillinger og mu-
ligheder for at rekruttere det
nødvendige antal jurister.
Lægfolk afgør sager
Jeg kan helt tilslutte mig tesen
om, at jurister i dag i det grøn-
landske retssystem ikke sikrer
retfærdigheden. I det grøn-
landske system starter alle
sager, civile som kriminelle, i
kredsretterne. Kredsretten be-
klædes af lægfolk. Appel sker
til Grønlands Landsret.
Landsretten sættes med en
juridisk dommer og to læg-
dommere. Landsretten har
således i sidste instans læg-
dommerne i flertal. Teknisk
set kan en sag således afgøres
af lægfolk fra starten til slut.
Virkelighedens verden er
nok en anden, fordi den pro-
fessionelle dommer i lands-
retten tit har så stor indflydel-
se under voteringen, at han/-
hun ofte får sin vilje. Der
kommer med andre ord »en
juridisk løsning« på sagen i
sidste instans. Forholdet er
det, at juristen i en række til-
fælde ønsker en juridisk
løsning på sagen og kan over-
bevise lægdommerne om, at
dette er den rigtige løsning,
selv om lægdommernes sun-
de fornuft, erfaring, sympatier
eller antipartier, og hvad der
ellers måtte indgå i lægdom-
mernes overvejelser, måske
trækker i en anden retning.
Uretfærdige domme
Her kommer ordet »jurister
sikrer ikke retfærdigheden« i
fokus.
Hvis man som praktiseren-
de jurist ind imellem oplever
kredsretternes afgørelseer
som urigtige/uretfærdige,
gentager denne oplevelse af
urigtighed/uretfærdighed sig
ikke sjældent i Grønlands
Landsret. Man må ind imel-
lem spørge sig selv, om
muligheden for at forudse
resultatet er størst i kredsret
eller landsret? Svaret blæser i
vinden.
Dette skal selvfølgelig ikke
Ass./Foto: Knud Josefsen.
opfattes som en kritik af
Grønlands Landsret og de
udmærkede og velmenende
mennesker, der arbejder der.
Forholdet er imidlertid det, at
retsformanden ikke altid, som
man måske kunne tro, er
landsdommer eller erfaren
retsassessor. Nej, retsforman-
den kan lige så godt være en
nyudklækket jurist, der kom-
mer direkte fra eksamensbor-
det i Århus eller København.
En almindelig kvalitetssik-
ring af domsstolsafgørelser
indebærer i de retssystemer,
som vi sammenligner os med,
at retsformanden normalt er
en erfaren jurist. Dermed er
ikke sagt, at de mindre erfar-
ne og nyuddannede jurister
ikke skal kunne afsige dom-
me, ellers bliver de jo aldrig
erfarne. Men bør sådanne
nyudklækkede folk dømme i
meget tunge sager - kompli-
cerede formueretlige sager -
hvor menneskers økonomiske
skæbne står på spil, mordsa-
ger eller andre kriminelle sa-
ger med risiko for langvarig
frihedsberøvelse?
I hvert fald er resultatet, at
muligheden for at forudbe-
dømme udfaldet af en sag for-
ringes.
Det er vigtigt i et moderne
samfund, at borgerne har mu-
lighed for at kende konse-
kvenserne af deres handlin-
ger, ikke alene på det er-
hvervsmæssige og økonomi-
ske område, men også på det
strafferetlige område. Det er
heller ikke uvigtigt for et
moderne, kompliceret sam-
fund, at advokater og andre
rådgivere kan fortælle borger-
ne, hvordan domstolene kan
forventes at bedømme en sag
ud fra gældende lovgivning,
det gælder både i den civile
og kriminelle retspleje. Vi
skulle nødigt komme derhen,
hvor vi skulle sige til vore kli-
enter »Vi kan kun gætte på,
hvordan resultatet bliver, for-
di jurister sikrer ikke retfær-
digheden«.
Inatsisilerituut eqqortulior-
nermik qulakkeerisanngilaat