Atuagagdliutit - 21.03.1996, Blaðsíða 4

4
Nr. 23 • 1996
£a ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Takuneqarsinnaalereerunarpoq
15 millioner kilometerinik ungasissusilimmut isiginnaarfiginnerusumiippugut
NUUK (ark) - Ullumikku-
miit ullut tulliit silagissappat
ullorissap anaa Hyakutake,
ulloriarsiuut oqartarnerattut
ulluni makkunani nunarsuaq
»qallilugu sanioqquttussaq«
takusinnaalissavarput. Nunar-
suarmulli apornavianngitsoq
ulloriarsiooq, Tycho Brahe
Planetariet-imi Københavni-
miittumi direktøri Bjørn
Franck Jørgensen uatsinnut
uppemarsaavoq.
- Sapaatit akunnerini maku-
nani nuannariinnarlugu i-
nuussutissarsiutigalugulu ul-
loriarsiortartut ulapputtoru-
jussuupput. Nunarsuaq ta-
makkerlugu ulloriarsiuut ul-
lorissap anaa pineqartoq taku-
niarsaraat uuttortaaffiginiar-
saralugulu.
Ullorissap anaa nunarsuar-
put toraaginnarlugu ingerla-
soq ilisimatitsissutigineqar-
mat assagut aallinngitsuun-
ngillat. Ullorissap anaata, ja-
nuarip 31-iani japanimiumit
nuannariinnarlugu ulloriarsi-
ortartumit, Yuji Hyaskutake-
mit nassaarineqartup inger-
laarfissaa siullermik ilisimati-
tsissutigineqarmat taassuma
nunarsuup ingerlaarfiani qa-
lasersuaq avannarleq toraar-
lugu 17 millioner kilometeri-
nik ungasissuseqarpoq. Piaa-
rinaatsoomikkullu qalasersu-
aq avannarleq qaninnerullugu
ullorissap anaa ingerlaartus-
saammat isiginnaarfiginner-
miippugut. Tamatuma ki-
ngornagut uuttortakkat eqqor-
nerusut ilisimaneqalerput,
taamaalillunilu paasineqar-
poq Hyakutakes nunarsuamut
15 millioner kilometerinik
ungasissuseqarluni killoqquk-
kumaartoq, tassa seqernup
ungasissusiata qulerarterutaa-
nik ungasissuseqarluni. Uagut
nammineq uuttueriaaserput
naapertorlugu ullorissap anaa
nutaaq ungasingaatsiarluni
killoqqutissaaq.
Ersarikkumaarpoq
Misissuinerit arlallit takute-
reerpaat ullorissap anaa isaan-
namik ersarilluni takuneqar-
sinnaassasoq. Ulloriarsiuut
qinngutaat atorlugu takunia-
raanni qinngutip isigisaataa
ulikkaartussaavoq, taamaalil-
lunilu ullorissap anaata misi-
gisaqarfigilluarnissaa tam-
martussaalluni. Ulloriarsiuut
qinngussui atorlugit ulloris-
sap anaata qeqqa takuneqar-
sinnaassaaq, taannalu lOkilo-
meterit missaanni angissuse-
qarsinnaavoq.
Unnugu aqagulu unnukkut
aqqamup missaani ullorissap
anaa ersertarumaarpoq. Ka-
ngimut qinerluni »Arkturus«
takuneqarsinnaassaaq, taan-
nalu ulloriaqatigiinni »Boo-
tes«-imik taaguutilinni ersa-
rinnersaavoq. Asaluusat anee-
russivittungajak isikkoqarput,
kaassuaataasartaalu tallisittu-
tullusooq ammut qilaap kil-
lingata tungaanut qineraanni
Nu kan den ses - måske
Vi har fået tildelt første parket med 15 millioner
kilometers afstand til scenen
NUUK (arl-.) - Fra i dag og i
den kommende tid vil der,
hvis vejret ellers arter sig,
være gode muligheder for at
se kometen Hyakutake, der i
den astonomiske tankegang
vil passerer »tæt« forbi jorden
i disse dage. Der er dog ingen
risiko for et sammenstød, for-
sikrer astronomen, direktør
Bjørn Franck Jørgensen,
Thyco Brahe Planetariet i
København os om.
-I disse uger er der hektisk
aktivitet både blandt amatører
og professionelle observatø-
rer. Verden over forsøger
astronomer at se og måle fæn-
omenet.
Man kunne ellers godt bli-
ve lidt klam i hænderne, da
det blev oplyst, at kometen
havde taget direkte sigte på
jorden. Da de første kørepla-
ner for kometen blev offent-
liggjort, antog man, at kome-
ten, der blev opdaget 31. ja-
nuar af den japanske amatøra-
stronomen Yuji Hyaskutake,
ville komme ind over jordens
bane over nordpolen 17 milli-
oner kilometer ude. Tilfæl-
digvis befinder jorden sig net-
op det sted i banen, når kome-
ten passerer, så vi får så at
sige de bedste pladser i ver-
densteateret. Siden er bestem-
melserne blevet mere nøjagti-
ge, så nu kan man konstatere,
at Hyakutakes komet vil
komme forbi i 15 millioner
kilometers afstand fra jorden,
hvilket svarer til 1/10 af jor-
dens afstand til solen. Vi er
altså målt med vore egne alen
placeret i rimelig afstand fra
det nye himmelfænomen.
Relativ klar
Flere undersøgelser af kome-
ten viser, at når den nu når ind
på »amatørafstand«, vil den
være relativt klar at se på med
det blotte øje. 1 en astrono-
misk kikkert vil kometen fyl-
de hele feltet, og indtrykket af
en komet vil forsvinde. I store
astronomiske kikkerter vil
man sandsynligvis kunne se
kometens kerne, der kan have
en størrelse på ca. 10 kilome-
ter. I aften og i morgen kan
man begynde at se efter ko-
meten ved 23-tiden. Se mod
øst, hvor man skal se efter
»Arkturus«, en klar stjerne i
stjernebilledet »Bootes«. Man
finder stjernen, hvis man for-
længer buen i »Karlsvognens
stang« nedad mod horisonten.
Ifølge Bjørn Franck Jør-
gensen skal man, hvis det er
stjemeklart, kunne få øje på
komet Hyakutake en hånds-
bredde under »Arkturus«, når
man holder armen strakt ud
foran dig.
Hvis der er en hale på
kometen, vil den strække sig
ud til højre for kometens
hoved. Brug en kikkert, hvis
du har en.
A propos komethalen.
Hvad består sådan en af?
Spektroskopiske undersøgel-
ser viser tilstedeværelse af
OH-ioner, C2- og CN-mole-
kyler i gasform samt en ustyr-
lig masse støv. Det er specielt
den store støvproduktion, der
giver håb om et klart billede
af kometen, men astronomer-
ne er tidligere blevet skuffet,
føjer Bjørn Franck Jørgensen
til.
Fire millioner kilometer
nærmere
I morgen, 22. marts, kan man
begynde at se efter kometen
ved 22-tiden. Den er nu kom-
met cirka fire millioner kilo-
meter nærmere. Søg den fort-
sat ved »Arkturus«. På Lør-
dag kan man begynde at søge
ved 21.-tiden halvvejs mel-
lem »Arkturus« og spidsen af
«Karlsvognens stang«. Og
skal vi tro vor astronom, så vil
kometen begynde at synes
temmelig stor. På søndag er
kometen tættest på os og
måler nu sin maksimale stør-
relse. Allerede i tusmørket
kan man opsøge »Karlsvog-
nen«. Kometen er nu mindre
end en håndsbredde til ven-
stre for vognstangens yderste
stjerne, og ved midnat vil den
stå nærmest lodret over vore
hoveder. Lyset fra den tilta-
gende måne vil ikke genere -
så der er tændt for lyset på
kometen.
Problemer med bylyset
Astronomerne taler om »lys-
forurening« - byernes gadelys
kan være en betydelig ulem-
pe. På en mørk himmel uden
bylys, vil kometens »hoved«
være på størrelse med en lille-
fingemegl i strakt arms af-
stand, mens det vil være bety-
delig sværere at se komet og
hale med lysforurening.
Det bedste, man kan bruge
til at se kometen med, er en
prismekikkert, siger Bjørn
Franck Jørgensen. Mandag
vil »Hyakutake« være synlig
hele natten oppe over »Kar-
lsvognen« og være tydeligere,
når Månen, der snart er i
første kvarter, er nået ned til
horisonten efter midnat.
Selvom »Hyakutake« pas-
serer tættere på jorden end
»Halleys« komet gjorde og
med en hastighed, der svarer
til 58 kilometer i sekundet
eller 60 gange så hurtigt som
en geværkugle, så lad over-
troen og angsten blive i pille-
glasset, siger Bjørn Franck
Jørgensen.
Der er ingen grand til frygt,
men vi har måske fået en ene-
stående chance foræret, hvis
vi får klart vejr, til at se et
himmelfænomen, der først
kommer igen om 15.000 år.
ulloriaq taanna nassaarineqar-
sinnaavoq. Bjørn Franck Jør-
gensen oqarpoq qilak allaaq-
qissappat Hyakutake »Arktu-
ras«-ip eqqaralaannguani ta-
leq siaarlugu assaap sileqataa-
nik ungasissuseqartoq taku-
neqarsinnaassasoq.
Ullorissap anaa pamioqas-
saguni pamiua talerpiata tu-
ngaaniissaaq. Qinnguteqarait
qinngutitit atorigit.
Ullorissap pamiua eqqaari-
aratsigu. Sumik sananeqaate-
qarpa? Qinngutit atorlugit
qaamanermik misissuinermi
paasineqarpoq OH-ioninik,
C2- aamma CN-molekylinik
gassinnguussimasunik kiisalu
pujoralaararpassuamik ako-
qartoq. Pujoralattaqangaatsi-
ameralu tunngavingerpiarlu-
gu ullorissap anaata ersarin-
nissaa neriuutigineqarpoq,
kisiannili ulloriarsiuut sioma-
tigut pakatsisareersut Bjørn
Franck Jørgensen ilassusii-
voq.
4 millioner kilometerinik
qanillivoq
Aqagu martsip 22-iani un-
nukkut qulit eqqaani ulloris-
sap anaa ersilereersimassaaq.
Massakkullu 4 millioner kilo-
meterit missaanni qallereer-
paatigut. »Arkturus« sumiis-
susersiniaannassavat.
Arfininngorpat unnukkut
qulingiluat missaani »Arktu-
ras«-ip Asaluusallu kaassuaa-
taasartaasa akomanni qeqqa-
niilereersimasussaavoq. Ullo-
riarsioorlu upperissagutsigu
ullorissap anaa angisoorajus-
suartut isikkoqalereersimas-
saaq.
Sapaatiuppat ullorissap a-
naata qaninnerpaalissavaati-
gut, anginerpaaffissariligas-
saalu takusinnaalissavarput.
Taarsiinnariartoq Asaluusat
misissorsinnaalissavagut.
Taamaalernerani ullorissap
anaa Asaluusat kaassuaataa-
sartaanit assaap silissusianit
qaninnerulersimassaaq, unnu-
allu qeqqata missaani qulerpi-
atsinniittutut isikkoqalersi-
„ Lille G/orn . * * • i * ♦ -
• • * . 26. marts § Dragen * •
• * 25. * ‘ « # • # *• 4 . * KorJsvog ne rj 4
■ ► * * * 4
^ 4 *
*.« 24. m
* ‘ • *' Goo tes -■ * ivorten
2 3. . * • • * .
* ■
• 22.« 4
«
' 21.m *
• # ♦
/9. * * * Jomfruen (
* • * 16. m f . «
• Vægten ll.ø *•* 1. marts * . •
Ullorissap anaa imaasillugu nassaarisinnaavat. Unnugu
ullorissap anaa 21. -ip (21. marts) nalaaniissaaq, »Bootes«
-ip aamma »Dragen«-ip tungaanut ingerlaassalluni.
Sådan finder du kometen i stjernebillederne. 1 aften befinder
kometen sig ved tallet 21. (21. marts) på vej op mod
»Bootes« og »Dragen«.
massalluni. Qaammatip imis-
siartorluni qaamama ajoqu-
taanavianngilaq - ullorissallu
anaa qaamasussaavoq.
Illoqarfiup qullii
Ulloriarsiuut illoqarfiit qullii-
sa ajoqutaangaatsiamissaat o-
Ullorissap anaa Hyakutake martsip pingajuani qallunaat
nalunaaqutaat malillugu 5.17, 10 minutsit ingerlanerini
Sloveniami ulloriarsiorfimmit assilisaqattaarneqarpoq.
Kometen Hyakutake fotograferet fra et observatorium i
Slovenien 3. marts klokken 5.17 dansk tid af over en
10 minutter lang periode. (Ass.foto: Herman Mikuz).
qaatigaat. Illoqarfiup qulliinik
soqarfiunngitsumit isigin-
naarlugu ullorissap anaata
»niaqua« taleq siaarlugu e-
qeqqup kukiatut angissuse-
qartoq takuneqarsinnaassaaq,
kisiannili qulleqarfiusunit ul-
lorissap anaa pamiualu taku-
niapiloomartussaavoq.
Ullorissap anaa takulluassa-
gaanni qinngutaannaat pitsaa-
nerpaajupput, Bjørn Franck
Jørgensen oqarpoq.
Ataasinngorpat »Hyakuta-
ke« Asaluusat eqqaanni un-
nuaq tamakkerlugu takune-
qarsinnaassaaq, ersarinner-
paassallunilu qaammatip un-
nuap qeqqata kingomagut im-
map killinganut tarrilivinne-
rani.
»Hyakutake« ullorissap a-
naata »Halleys«-ip nunarsu-
armik killoqqussineranit suk-
kaneralluni, tassa sekundimut
58 kilometerinik imaluunniit
aqerlup sukkassusaata 60-eri-
aataanik sukkassuseqarluni
killoqquttussaagaluartoq up-
perisapalaat annilaanganerlu
tusaaniartariaqanngitsut
Bjørn Franck Jørgensen oqar-
poq.
Annilaanganissamut tun-
ngavissaqanngilaq, allaaqqis-
sappallu ullorissap anaanik,
aatsaat ukiut 15.000-it qaa-
ngiuppata takuneqaqqissin-
naasumik takunninnissatsin-
nut periarfissagissaaqaagut.