Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.03.1996, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 21.03.1996, Blaðsíða 7
Nr. 23 ■ 1996 7 GRØNLANDSPOSTEN Sulisitsisut suliaqarfimmikkut imminnut naapissapput Nunatsinni sulisitsisut peqatigiifferujussualiorniarnertik taamaatikkallarpoq NUUK(KK) - Kalaallit Nu- naanni Sulisitsisut Peqatigiif- fiat aallartitaat arfininngor- nermi 23. marts Nuummi a- taatsimiilerunik sinerissami tamaneersut nutaamik suleqa- tigiinnissaq oqallisigissavaat. Ullumikkut sinerissami ta- mani immikkoortortaqarpoq kattuffimmut Kalaallit Nu- naanni Sulisitsisut Peqatigiif- fiannut kattussimasut. Uum- mannami Nanortalimmilu namminersorluni sanasup saf- fiooq sanileraa, qalipaasup sullissisartoq sanileralugu. Nuannisaarnarsinnaavoq, a- taatsimiikkaangamillu oqal- littarput. Piffiilli nutaajupput, aam- ma sulisitsisunut, 1966-imi Sulisitsisut Peqatigiiffianik aallarniisut. Ullumikkut pi- sortat suliffeqarfii ingerlatse- qatigiiffiusut ilaasortanngor- arsimapput, ilaasortallu kati- ternerat allanngorluinnarsi- malluni. Peqatigiiffiup ilaasortaanit 325-usunit pingajorarterutaat marloriarlugit 0-mit tallima- nut sulisoqarput, pingaartu- mik sanaartomermik suliallit mikinerusut. Maannali sulisit- sisut peqatigiiffiannut ilaasor- tanut ilaapput soorlu KNI Pilersuisoq, Royal Arctic Li- ne, Amutsiviit aamma Naqi- terivik. Suliffeqarfissuit amerla- suunik sulisullit millioninillu kaaviiaartitsisartut allatut a- taatsimut aaqqissuunneqar- nissamik pisariaqartitsipput, sinerissami sanasup nammi- nersortup mikisup pisariaqar- titaanit allaanerusumik. Sulif- feqarfissuit peqatigiiffiup ani- ngaasaatai ilalluartarpaat, aammali tapersersomeqamis- samik sunniuteqamissamillu pisariaqartitsipput, ullumik- kulli Sulisitsisut Peqatigiiffi- anni pissarsiarisinnaanngisa- minnik. Aaqqissuussineq nutaaq Taamaattumik nutaamik aaq- qissuussinissamut pisariaqar- titsineq takkuppoq, arfinin- ngomermilu ataatsimiinnermi eqqartomeqassaaq. Isumaqartoqanngilaq Suli- sitsisut Peqatigiiffiat assas- somermik suliffiutillit peqati- giiffiannit kiffartuussillutik suliffiutillit, ullumikkut nuna- tsinni pisariaqartinneqalera- luttuinnartut, peqatigiiffian- nut allanngortissallugu ajor- naatsuinnaassanngitsoq. Sulisitsisut Peqatigiiffiani siulersuisut siunnersuutigaat tulliani 1997-imi ataatsimiin- nissap tungaanut nutaamik aaqqissuussinissamut ikaar- saariarfiussasoq. Siulersuisut ataatsimiittussat qinnuigaat arfininngomermi ataatsimii- lerunik nutaamik aaqqissuus- sinissamut inaarutaasumik si- unnersuummik suliaqaqqullu- git, 1997-imi martsimi akue- rineqartussamik. Suliaqarfiit arfinillit Aaqqissuussinerup nutaap nunap immikkoortuinut aggu- ataamerit qimallugit suliaqar- finnut agguaannissaq tunnga- vigilissavaa, suliaqarfiit nu- kittorsameqassammata. Ataatsimiinnissamut siun- nersuutigineqarpoq sulisitsi- sut sineriak tamakkerlugu su- liaqarfinnut arfinilinnut pe- qatigiiffiliorlugit agguarne- qassasut: Illunik sanaartortut, sullissisut (entreprenør), roo- jorilerisut innaallagisserisul- lu, Kiffartuussineq Tunisassi- omerlu, assartuineq inuussu- tissarsiutillu nutaajunerusut. Taakkiinannga sullissisut annersaassapput 46-nik ilaa- sortaqarlutik, akissarsiarititta- gaat 135 millioner kroniullu- tik, Kiffartuussineq Tunisas- siomerlu tulliussaaq 32-nik ilaasortalik, katillugit 125 millioner kroninik akissarsi- aqartitsisartut. Peqatigiifferujussuaq Taamatut agguaassineq pisa- riaqartitsineq naapertorlugu annertusineqarsinnaavoq. Ukiut marlussuit matuma sioma sulisitsisut peqatigiif- fissuarmik pilersitsinissaat eqqartomeqarpoq, Sulisitsisut Peqatigiiffiata saniatigut APK, avataasiutillit peqati- giiffiisa kattuffiat, niuertarfiu- tillit FANG kiisalu akunnitta- fiutillit neriniartarfiutillillu kattuffiat CHR ilaasortaliul- lugit. Nunatsinnili sulisitsisut pe- qatigiiffissualiomissamik eq- qartuinerat piffissami kingul- lermi unitsiinnameqarpoq. Niuertarfiutillit peqatigiif- fiat FANG piumanngilaq, manna tikillugu ilaasortatik ilaasortaanermut akiliutikittu- arsimammata, peqatigiiffe- rujussuup akiliutigitinniagaa- nut naleqqiullugu. Avataasiutillit kattuffiat Royal Greenlandip ilaasor- tanngomeratigut ataatsimoo- russamik kattuffiliomissamut soqutiginnikkunnaarpoq, kat- tuffiup taamaattup aallutai nunamiimmata imaaniinnatil- lu. Akunnittarfiutillit neriniar- tarfiutillillu suli soqutiginnip- put sulisitsisut akomanni su- leqatigiinnerunissamik isu- maq tapersersoramikku. Suliaqarfinnut akuersaameq Nuummi sulisitsisut peqati- giiffiata arfininngomermi 16. marts ataatsimeersuamerani nutaamik aaqqissuussinissaq oqallisaalluavippoq. Qulartut oqarput suliaqar- fikkaanut agguataarnissaq Nuummut tulluuttoq, Uum- mannamili suliaqarfinni arfi- niliusuni ilaasortat immikkut ataatsimiikaangamik kiserli- ortassaqisut. Taamaattumik suliaqarfimmi allami sulisitsi- soq ataatsimeeqatigigaanni i- luamerussasoq ilaasortaqan- nginnermit iluamerussalluni. Isumaqataasut oqarput suli- aqarfikkaanut agguataarneq pisariaqartoq suliaqarfiit pit- saassusiat qaffassassagaanni, taamaalillunilu siunissami u- nammilleqatigiinnissamut pi- areersimanerusoqassammat. Suliaqarfiit immikkoortiter- neri pisariaqarpoq sunniute- Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ukiorpassuarni assassornikkut suliffiutillit peqatigiiffiattut ingerlasuuvoq, aaqqissuussinerli taamaattoq ukiuni kingulliunerusuni allanngorsimavoq, ilaatigut suliffeqarfiit angisuut pisortanit pigineqartut arlallit ilaasortanngorsimanunata. Taamaattu- mik peqatigiiffiup aaqqissuunneqarnera arfininngomermi aallartitat ataatsimiilerpata oqallisigineqassaaq, illoqarfik- kaarluni peqatigiiffikkuutaarneq suliaqarfikkaarluni aggua- taalemissamut allanngortinniarneqarluni. Grønlands Arbejdsgiverforening har i mange år været en forening for håndværkmestre, men denne struktur har ænd- ret sig i de allerseneste år, hvor flere af de store, offentligt ejede virksomheder har meldt sig under fanerne. Derfor skal hele foreningens struktur til debat på delegeretmødet på lør- dag, og spørgsmålet går på en lokalopdeling contra en brancheopdeling. (Toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef- sen). qamissaq nukittorsamiaraan- ni, ilaasortat nutaat angisoor- suit soorlu KNI Pilersuisoq, Royal Arctic Line aamma Amutsiviit illuatungilernia- raanni. Nuummi sulisitsisut peqati- giiffiata siulittaasoq Karsten Petersen kiisalu Kaj Schmidt aamma Søren Aas aallartitas- satut toqqarpaat, Nuummilu immikkoortortaqarfimmit pi- ginnaatinneqarput aaqqis- suussinermut nutaamut suli- aqarfikkaarlugit agguataar- nissamut isumaqataaqqullu- git: Agguataarnissaq ilaasor- tat 18-it isumaqatigaat, ilaa- sortat sisamat qangatut peqa- tigiiffikkaarnissaq kissaati- gigaat. Arbejdsgiverne finder sammen i brancher »Superforening« for alle arbejdsgivere i Grønland er foreløbigt opgivet NUK(KK) - Når Grønlands Arbejdsgiverforening holder sit delegeretmøde lørdag den 23. marts i Nuuk, skal de de- legerede fra hele kysten drøf- te en helt ny måde at finde sammen på. I dag er der som perler på en snor langs hele kysten lokalafdelinger, som er sluttet sammen i hovedorganisatio- nen Grønlands Arbejdsgiver- forening. I Ummannaq og Nanortalik sidder tømrerme- steren ved siden af smedeste- ren, malermesteren ved siden af entreprenøren. Det kan ofte være meget hyggeligt, og snakken blomstrer ved disse lokal møder. Men tiderne skifter, også hos arbejdsgiverne, der stifte- de Grønlands Arbejdsgiverfo- rening i 1966. I dag har en række af de offentligt ejede aktieselskaber meldt sig ind i Grønlands Arbejdsgiverfore- ning, og det har fuldstændigt ændret medlemssammensæt- ningen. Godt nok har to trediedele af foreningens 325 medlem- mer stadig mellem 0 og fem medarbejdere ansat, typisk i det lille håndværkerfirma. Men nu tæller arbejdsgiver- foreningen også medlemmer som KNI Pilersuisoq, Royal Arctic Line, de grønlandske værfter Amutsiviit og Syd- grønlands Bogtrykkeri. Disse store virksomheder med mange ansatte og millio- nomsætning har helt andre behov for en fælles organisa- tion end den lille tømrerme- ster på kysten. Disse store virksomheder skæpper godt i foreningskassen, men de har også et behov for støtte og indflydelse, som de næppe får i dag i Grønlands Arbejdsgi- verforening. Ny struktur Derfor har behovet for en helt ny struktur meldt sig, og den skal til debat på delegeretmø- det på lørdag. Ingen tror, at det bliver en nem sag at omdanne Grøn- lands Arbejdsgiverforening fra en forening for hånd- værksmestre til også at blive en forening for de mange arter af servicevirksomheder, som Grønland i stigende grad har behov for. Bestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår at gøre tiden frem til næste delegeretmøde i 1997 til en overgangsfase i denne om- dannelse af organisations- strukturen. Bestyrelsen beder delegeretmødet på lørdag om mandat til at udarbejde et endeligt forslag til en ny struktur, som så skal godken- des i marts 1997. Seks brancher Den nye struktur skal i stedet for geografisk afgrænsede lo- kalafdelinger være baseret på branchebestemte grupperin- ger, så det faglige niveau styr- kes. I et oplæg til delegeretmø- det bliver der talt om at split- te arbejdsgiverne langs hele kysten op i seks branchefore- ninger: Bygningshåndværk, entreprenørvirksomhed, VVS- og El, Service & Pro- duktion, transport og liberale erhverv. Af disse brancher vil entre- prenørerne blive den største med 46 medlemmer og en samlet lønsum på 135 millio- ner kroner, mens Service & Produktion kommer ind på andenpladsen med 32 med- lemmer og en samlet lønsum på 125 millioner kroner. »Superforening« Denne brancheopdeling kan så udvides efter behov. For et par år siden blev der talt meget om en »superfore- ning« for arbejdsgivere, som foruden Grønlands Arbejds- giverforening skulle tælle de havgående rederiers organisa- tion APK, de næringsdriven- des organisation FANG og hotelejernes og restauratører- nes organisation CHR. Interessen for denne »superforening« af arbejdsgi- vere i Grønland er imidlertid kølnet i den seneste tid. De næringsdrivendes fore- ning FANG har meldt fra, fordi dens medlemmer traditi- onelt har betalt et langt min- dre kontingent end en »super- forening« vil kræve. De havgående rederiers organisation APK er efter Royal Greenlands indmelding ikke længere så interesseret i at komme ind under en ny papraplyorganisation, hvis hovedvægt kommer til at lig- ge på land og ike til havs. Tilbage er så hotelejerne og restaurartøreme, som fortsat er positiv overfor ideen om et større samarbejde mellem arbejdsgiverne. Ja til brancher På generalforsamlingen i Godthåb Arbejdsgiverfore- ning lørdag den 16. marts var der en livlig debat omkring den nye struktur. Skeptikerne sagde, at en opdeling i brancher var en god idé i Nuuk, men at med- lemmerne af de seks bran- cheorganisationerne i Uum- mannaq vil komme til at sid- de lidt ensomme til branche- møderne. Og så er det bedre at sidde ved siden af en mester fra en anden branche end slet ingen medlemmer. Tilhængerne sagde, at en opdeling i brancher er nød- vendigt for at styrke det fagli- ge niveau og dermed stå bed- re rustet til konkurrencen i fremtiden. Ligeledes er det nødvendigt med brancher for at styrke indflydelsen for de nye, store medlemmer som KNI Pilersuisoq, Royal Arctic Line og Amutsiviit. Godthåb Arbejdsgiverfore- ning valgte formanden Kar- sten Petersen samt Kaj Schmidt og Søren Aas som delegerede, og de fik et bredt mandat fra lokalafdelingen i Nuuk til at gå ind for den nye struktur med brancheorgani- sationer: 18 medlemmer stemte for en brancheopde- ling, mens fire medlemmer ønskede af fastholde lokalfor- eningen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.