Atuagagdliutit - 21.03.1996, Side 10

10
Nr. 23 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Naturen fattes penge
Japanerne vil ikke længere undersøge hellefisken ved
Grønland
NUUK(KK) - Der bliver ved
højstemte begivenheder talt
engageret om den grønland-
ske natur, men ofte blegner de
flotte ord, når de skal omsæt-
tes i konkret handling.
Derfor fattes blandt andet
Grønlands Naturinstitut pen-
ge.
Bestyrelsen for instituttet,
der løser en række opgaver
indenfor forskning, formid-
ling og rådgivning omkring
Grønlands levende ressourcer
og miljø, har netop drøftet
arbejdsprogrammet for 1996
for at sikre både bredde og
samfundsmæssig relevans i
undersøgelserne.
Det stod hurtigt klart for
bestyrelsen, at instituttet med
de nuværende bevillinger ik-
ke er i stand ti! at løse alle de
opgaver, som instituttet er
forpligtiget til.
Derfor skal Grønlands
Naturinstituts nye bestyrelse
med formanden, direktør Kaj
Egede i spidsen ud med rasle-
bøssen og skaffe flere penge
til instituttet.
Bestyrelsen lægger stor
vægt på sikring af et højt fag-
ligt niveau sammenholdt med
et åbent, objektivt og uafhæn-
gigt virke, lige som det er vig-
tigt at styrke instituttets infor-
mationsvirksomhed.
Der er i år allerede blevet
ydet et par millioner kroner til
naturinstituttet, blandt andet
fra Miljøstyrelsen og Kom-
missionen vedrørende Viden-
skabelige Undersøgelser i
Grønland.
Naturinstituttet bliver imid-
lertid meget sårbar, hvis for
mange af dens aktiviteter
foregår for eksterne fonds-
penge, som pludselig kan
tørre ud. Derfor er det nød-
vendigt med en anstændig
bevilling fra landskassen, så
der er råd til at udføre såvel
det basale arbejde som at
have råd til nye aktiviteter i et
levende forskningsmiljø.
Flere opgaver -
samme bevilling
Grønlands Naturinstitut er i
virkeligheden Grønland Fi-
skeriundersøgelser plus en
række nye aktiviteter.
Da disse nye aktiviteter
blev lagt til fiskeriundersøgel-
serne for et par år siden, fik
instituttet tilført lidt flere pen-
ge, som imidlertid forsvandt i
forbindelse med de generelle
nedskæringer i Grønlands
Hjemmestyre.
Naturinstituttet har i dag et
budget, som svarer til budget-
tet for det gamle fiskeriunder-
søgelser, mens arbejdsopga-
verne er blevet forøget.
Det hænger simpelthen ik-
ke sammen.
Japansk stop
Grønlands Naturinstitut står
på finansloven for 1996 med
28 millioner kroner, men alle-
rede til Landstingets forårs-
samling søger instituttet om
en tillægsbevilling.
Grønland og Japan har i en
årrække samarbejdet omkring
en undersøgelse af bestanden
af hellefisk, og det japanske
fiskeriundersøgelsesskib
»Shinkai Maru« har siden
1987 besøgt Grønland.
Dette grønlandsk/japanske
samarbejde har betydet, at
den største viden omkring
hellefisken i hele Nordatlan-
ten i dag ligger i Grønland. En
viden som er blevet aktuel
efter det øgede fiskeri efter
hellefisk på såvel den grøn-
landske som den canadiske
side af Davis Strædet.
Japanernes stop betyder, at
Grønlands Naturinstitut skal
investere mere end to millio-
ner kroner i blot en fortsættel-
se af de væsenligste områder
af undersøgelser af hellefisk.
En udgift i denne størrelse
vil på instituttets budget på de
28 millioner kroner betyde, at
der ikke vil være midler til
alle øvrige opgaver omkring
såvel fisk og rejer som land-
og havpattedyr i 1996.
Det duer selvfølgelig ikke,
og derfor ligger der en ansøg-
ning om en tillægsbevilling til
1987-imilli Japanimiut umiarsuaat aalisakkanik misissuiffik »Shinkai Maru« nunarput
tikittalerpaa, ukioq mannali japanimiut taamaatipput. Taamaattumik Pinngortitaleriffik
nammineq qaleralinnik misissuiartortariaqarpoq, tamannalu million kroninik marlussunnik
akeqarpoq. (Ass./Foto: AG-p toqqorsivianit/AGs arkiv).
Siden 1987 har det japanske fiskeriundersøgelsesskib »Shinkai Maru« besøgt Grønland,
men i år har japanerne sagt stop. Derfor må Grønlands Naturinstitut selv ud og undersøge
bestanden af hellefisk, og det koster et par millioner kroner.
Landstingets forårsmøde med
start den 12. april.
Byggeri
Grønlands Naturinstitut blev
etableret i Nuuk efter hjem-
tagningen af det tidligere
Grønlands Fiskeriundersøgel-
ser, og instituttets afdeling i
København lukker den 1.
april.
Institutter tæller 40 medar-
bejdere, som har udsigt til at
flytte ind i egne bygninger på
fjeldtoppen ved Siaqqinneq
ved lufthavnsvejen på Nuus-
suaq i løbet af 1997.
Byggeriet af Grønlands
Naturinstitut, der er doneret af
Åge V. Jensens fonde, for-
ventes udbudt i licitation i den
allernærmeste fremtid.
Selve byggeriet er budget-
teret til omkring 25 millioner
kroner, mens hele naturinsti-
tuttet kommer op på 35 milli-
oner kroner. Derefter overta-
ger Grønlands Hjemmestyre
driften af instituttet.
Grønlands Naturinstitut rå-
der også over de to fiskeriun-
dersøgelsesskibe »Adolf Jen-
sen« og den gamle Royal
Greenland-trawler »Paamiut.
C
CO
OQ

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Nuna Bank A/S afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 16. april 1996 kl.
17.00 på Hotel Hans Egede i Nuuk.
DAGSORDEN
1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af resultatopgørelse og status til godkendelse.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det
godkendte regnskab.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Følgende medlemmer er på valg:
1. Direktør Steen Aage Bache
2. Direktør Anders Brøns
3. Direktør Kaj Egede
Alle 3 medlemmer er indstillet på genvalg
5. Valg af 2 revisorer.
Coopers & Lybrand Grønland A/S og Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisi-
onsaktieselskab er villige til genvalg.
6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærerne.
a) Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til at erhverve egne aktier.
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til - ind-
til næste ordinære generalforsamling - at lade banken erhverve egne aktier
indenfor en samlet pålydende værdi af i alt 10% af bankens aktiekapital til
den officielle kurs (aktiestørrelse å 1.000,- kr.) +/- 25%, jf. aktieselskabslo-
vens paragraf 48.
7. Eventuelt.
Dagsordenen for generalforsamlingen samt regnskabet med revisorberetning, ligger til
eftersyn i bankens afdelinger i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq og Qaqortoq i tiden
fra den 2. april 1996.
Aktionærerne kan - dog senest torsdag den 11. april 1996 - i Nuna Bank, 3900 Nuuk,
få udleveret adgangskort og dagsorden. Rekvirering kan også ske gennem bankens
afdelinger.
Opmærksomheden henledes på, at kun de aktionærer, hvis aktier senest forud for ind-
kaldelsen til generalforsamlingen er noteret på deres navn i bankens aktiebog, eller
som inden den samme frist har anmeldt og dokumenteret deres erhvervelse, og som
senest torsdag den 11. april 1996 har begæret adgangskort udleveret, er berettiget til at
møde og afgive stemme på generalforsamlingen.
Noteringsfristen gælder dog ikke for navnenoterede aktier, der er erhvervet på anden
måde end ved overdragelse.
Nuna Banks trykte årsregnskab for 1995 kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til
bankens hovedkontor i Nuuk.
Nuuk, den 21. marts 1996
Bestyrelsen
Pinngortitaleriffik aningaasassaaleqivoq
Japanimiut nunatta eqqaani qalerallit misisorumajunnaarpaat
NUUK(KK) - Pinartunik nal-
liuttorsiualaartoqartillugu
pinngortitaq nunatsinniittoq
soqutigalugu oqallisaasarpoq,
suliniuteqartoqaleraangalli
oqaasitsialaat kimeeruttarput.
Taamaattumik ilaatigut
Pinngortitaleriffik aningaa-
sassaaleqivoq.
Pinngortitaleriffiup, ilisi-
matusarnermi nunatsinnilu
uumasut avatangiisillu pillu-
git siammarterinermik siun-
nersuinermillu suliaqartartoq,
siulersuisui 1996-mi suliassat
oqallisigeqqammerpaat, mi-
sissuinemi tamatigoomeq i-
nuiaqatigiinnullu tunngassu-
teqartut qulakkeemiarlugit.
Siulersuisut paasilertorpaat
pinngortitaleriffimmut sulias-
saritinneqartut maannakkut a-
ningaasanik akuersissutit tun-
ngavigalugit suliassat tamaa-
sa suliarisinnaanagit.
Taamaattumik Pinngortita-
leriffiup siulersuisortaavi, si-
ulittaasoq direktør Kaj Egede
siuttoralugu aningaasanik a-
merlanemik pissarsiomialer-
put.
Siulersuisut pingaartippaat
suliat pitsaasumik ingerlan-
neqarnissaasa qulakkeernis-
saat, tamatumunngalu ilaatil-
lugu ammasumik pituttorsi-
mananilu ingerlatsinissaq,
pinngortitaleriffiullu paasis-
sutissiisamera nukittorsamis-
saa.
Ukioq manna pinngortita-
leriffik million kroninik mar-
lussunnik pissarsereerpoq, i-
laatigut Avatangiisinut pisor-
taqarfimmit aamma Kalaallit
Nunaanni ilisimatusarnikkut
misissuinemut ataatsimiitita-
liamit.
Pinngortitaleriffilli eqqoru-
minartunngussaaq, suliaat a-
vataanit aningaasalersorne-
qaannarpata, imaalitsiaannaq
unitsinneqarsinnaasoq. Taa-
maattumik landskarsip ani-
ngaasaliinissaa pisariaqarpoq,
suliassat nalinginnaalluin-
nartut kiisalu uummarissumik
avatangiisimik ilisimatusar-
nermi suliassanut nutaanut
akissaqamiassagunik.
Suliassat amerlisut
- aningaasat amerlinatik
Pinngortitaleriffik tassaagalu-
arpoq Aalisakkanik rnisissui-
soqarfik suliassallu allat nu-
taat.
Suliassat nutaat ukiut mar-
lussuit matuma sioma aali-
sakkanik misissuisoqarfim-
mut ilanngunneqarmata pin-
ngortitaleriffik aningaasanik
amerlanerusunik pissarsivoq,
taakkuli tunniunneqartarun-
naarput Namminersomerullu-
tik Oqartussat sipaamiuteqa-
lermata.
Pinngortitaleriffiup ullu-
mikkut aningaasaatigai aali-
sakkanik misissuisoqarfitoq-
qap aningaasaataasa amerlaq-
qataat, suliassalli amerlisi-
mapput.
Åtaqatigiittoqanngilaq.
Japanimiut unitsitsipput
Pinngortitaleriffik 1996-imut
aningaasanut inatsimmit 28
millioner kroninik tunineqar-
poq, maannakkulli upemaa-
mut Inatsisartut ataatsimiin-
nissaannut ilassutissanik qin-
nuteqareerpoq.
Kalaallit Nunaat aamma
Japan ukiuni arlaqalersunik
qalerallinnik misissueqati-
giipput, japanimiullu umi-
arsuaat aalisakkanik misissui-
soq »Shinkai Maru« 1987-
imilli nunatsinnukartalerpoq.
Kalaallit japanimiullu sule-
qatigiinnerata nassataraa At-
lantikup avannaani qaleqalin-
nik ilisimaneqameq nunatta
ilisimaffiginersaalemera. Ili-
simasaqameq taanna nunat-
sinni Davis Strædet-llu Cana-
damut qaninnerani qaleralin-
niamerup annertusinerani a-
torfissaqalersoq.
Japanimiut peqataajunnaar-
nerata nassatarissavaa Pin-
ngortitaleriffik million kronit
marlussuit sinnerlugit ani-
ngaasaliisariaqalemera, qale-
ralinnik misissuiffiit pingaar-
nerinnaat ingerlateqqinnerin-
naanni.
Pinngortitaleriffiup ani-
ngaasaatai 28 millioner kroni-
usut iluini taamak amerlatigi-
sunik aningaasartuuteqamia-
runi aalisakkat raajallu kiisalu
uumasut miluumasut nunami-
ut imarmiullu 1996-imi mi-
sissomissaannut aningaasas-
saqartinneqannginnissaat.
T aamaattoqarsinnaanngim-
mat Inatsisartut aprilip 12-ani
ataatsimiilernissaannut ani-
ngaasanik tapiissutissanik
qinnuteqartoqareerpoq.
Sanaartorneq
Aalisakkanik Misissuisoqar-
fik nunatsinnut nuunneqarmat
Pinngortitaleriffik Nuummi
atulerpoq, Københavnimilu
immikkoortortaq 1. april ma-
tussaaq.
Pinngortitaleriffik 40-nik
sulisoqarpoq, 1997-illu inger-
lanerani namminerisamik il-
lumut nuuttussaallutik, Nuus-
suarmi mittarfiup tungaanut
aqqusinermi Siaqqinnermiit-
tussaalluni qaqqap qaani.
Pinngortitaleriffiup illutas-
saa Åge V. Jensen-ip aningaa-
saateqarfiinit akilemeqartus-
saq qanittukkut suliariuman-
nittussarsiuunneqassaaq.
Illumik sanaartornerinnaq
25 millioner kroneqassanga-
tinneqarpoq, pinngortitalerif-
filu tamakkerluni 35 millio-
ner kroneqassalluni. Tamatu-
ma kingoma pinngortitalerif-
fik Namminersornerullutik
Oqartussat ingerlatilissavaat.
Pinngortitaleriffik umiarsu-
amik misissuiffinnik marlun-
nik peqarpoq, tassa »Adolf
Jensen« aamma Royal Green-
land-ip kilisaatikua »Paa-
miut«.