Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.03.1996, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 21.03.1996, Blaðsíða 10
10 Nr. 23 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Naturen fattes penge Japanerne vil ikke længere undersøge hellefisken ved Grønland NUUK(KK) - Der bliver ved højstemte begivenheder talt engageret om den grønland- ske natur, men ofte blegner de flotte ord, når de skal omsæt- tes i konkret handling. Derfor fattes blandt andet Grønlands Naturinstitut pen- ge. Bestyrelsen for instituttet, der løser en række opgaver indenfor forskning, formid- ling og rådgivning omkring Grønlands levende ressourcer og miljø, har netop drøftet arbejdsprogrammet for 1996 for at sikre både bredde og samfundsmæssig relevans i undersøgelserne. Det stod hurtigt klart for bestyrelsen, at instituttet med de nuværende bevillinger ik- ke er i stand ti! at løse alle de opgaver, som instituttet er forpligtiget til. Derfor skal Grønlands Naturinstituts nye bestyrelse med formanden, direktør Kaj Egede i spidsen ud med rasle- bøssen og skaffe flere penge til instituttet. Bestyrelsen lægger stor vægt på sikring af et højt fag- ligt niveau sammenholdt med et åbent, objektivt og uafhæn- gigt virke, lige som det er vig- tigt at styrke instituttets infor- mationsvirksomhed. Der er i år allerede blevet ydet et par millioner kroner til naturinstituttet, blandt andet fra Miljøstyrelsen og Kom- missionen vedrørende Viden- skabelige Undersøgelser i Grønland. Naturinstituttet bliver imid- lertid meget sårbar, hvis for mange af dens aktiviteter foregår for eksterne fonds- penge, som pludselig kan tørre ud. Derfor er det nød- vendigt med en anstændig bevilling fra landskassen, så der er råd til at udføre såvel det basale arbejde som at have råd til nye aktiviteter i et levende forskningsmiljø. Flere opgaver - samme bevilling Grønlands Naturinstitut er i virkeligheden Grønland Fi- skeriundersøgelser plus en række nye aktiviteter. Da disse nye aktiviteter blev lagt til fiskeriundersøgel- serne for et par år siden, fik instituttet tilført lidt flere pen- ge, som imidlertid forsvandt i forbindelse med de generelle nedskæringer i Grønlands Hjemmestyre. Naturinstituttet har i dag et budget, som svarer til budget- tet for det gamle fiskeriunder- søgelser, mens arbejdsopga- verne er blevet forøget. Det hænger simpelthen ik- ke sammen. Japansk stop Grønlands Naturinstitut står på finansloven for 1996 med 28 millioner kroner, men alle- rede til Landstingets forårs- samling søger instituttet om en tillægsbevilling. Grønland og Japan har i en årrække samarbejdet omkring en undersøgelse af bestanden af hellefisk, og det japanske fiskeriundersøgelsesskib »Shinkai Maru« har siden 1987 besøgt Grønland. Dette grønlandsk/japanske samarbejde har betydet, at den største viden omkring hellefisken i hele Nordatlan- ten i dag ligger i Grønland. En viden som er blevet aktuel efter det øgede fiskeri efter hellefisk på såvel den grøn- landske som den canadiske side af Davis Strædet. Japanernes stop betyder, at Grønlands Naturinstitut skal investere mere end to millio- ner kroner i blot en fortsættel- se af de væsenligste områder af undersøgelser af hellefisk. En udgift i denne størrelse vil på instituttets budget på de 28 millioner kroner betyde, at der ikke vil være midler til alle øvrige opgaver omkring såvel fisk og rejer som land- og havpattedyr i 1996. Det duer selvfølgelig ikke, og derfor ligger der en ansøg- ning om en tillægsbevilling til 1987-imilli Japanimiut umiarsuaat aalisakkanik misissuiffik »Shinkai Maru« nunarput tikittalerpaa, ukioq mannali japanimiut taamaatipput. Taamaattumik Pinngortitaleriffik nammineq qaleralinnik misissuiartortariaqarpoq, tamannalu million kroninik marlussunnik akeqarpoq. (Ass./Foto: AG-p toqqorsivianit/AGs arkiv). Siden 1987 har det japanske fiskeriundersøgelsesskib »Shinkai Maru« besøgt Grønland, men i år har japanerne sagt stop. Derfor må Grønlands Naturinstitut selv ud og undersøge bestanden af hellefisk, og det koster et par millioner kroner. Landstingets forårsmøde med start den 12. april. Byggeri Grønlands Naturinstitut blev etableret i Nuuk efter hjem- tagningen af det tidligere Grønlands Fiskeriundersøgel- ser, og instituttets afdeling i København lukker den 1. april. Institutter tæller 40 medar- bejdere, som har udsigt til at flytte ind i egne bygninger på fjeldtoppen ved Siaqqinneq ved lufthavnsvejen på Nuus- suaq i løbet af 1997. Byggeriet af Grønlands Naturinstitut, der er doneret af Åge V. Jensens fonde, for- ventes udbudt i licitation i den allernærmeste fremtid. Selve byggeriet er budget- teret til omkring 25 millioner kroner, mens hele naturinsti- tuttet kommer op på 35 milli- oner kroner. Derefter overta- ger Grønlands Hjemmestyre driften af instituttet. Grønlands Naturinstitut rå- der også over de to fiskeriun- dersøgelsesskibe »Adolf Jen- sen« og den gamle Royal Greenland-trawler »Paamiut. C CO OQ Indkaldelse til ordinær generalforsamling Nuna Bank A/S afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 16. april 1996 kl. 17.00 på Hotel Hans Egede i Nuuk. DAGSORDEN 1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af resultatopgørelse og status til godkendelse. 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Følgende medlemmer er på valg: 1. Direktør Steen Aage Bache 2. Direktør Anders Brøns 3. Direktør Kaj Egede Alle 3 medlemmer er indstillet på genvalg 5. Valg af 2 revisorer. Coopers & Lybrand Grønland A/S og Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisi- onsaktieselskab er villige til genvalg. 6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærerne. a) Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til at erhverve egne aktier. Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til - ind- til næste ordinære generalforsamling - at lade banken erhverve egne aktier indenfor en samlet pålydende værdi af i alt 10% af bankens aktiekapital til den officielle kurs (aktiestørrelse å 1.000,- kr.) +/- 25%, jf. aktieselskabslo- vens paragraf 48. 7. Eventuelt. Dagsordenen for generalforsamlingen samt regnskabet med revisorberetning, ligger til eftersyn i bankens afdelinger i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq og Qaqortoq i tiden fra den 2. april 1996. Aktionærerne kan - dog senest torsdag den 11. april 1996 - i Nuna Bank, 3900 Nuuk, få udleveret adgangskort og dagsorden. Rekvirering kan også ske gennem bankens afdelinger. Opmærksomheden henledes på, at kun de aktionærer, hvis aktier senest forud for ind- kaldelsen til generalforsamlingen er noteret på deres navn i bankens aktiebog, eller som inden den samme frist har anmeldt og dokumenteret deres erhvervelse, og som senest torsdag den 11. april 1996 har begæret adgangskort udleveret, er berettiget til at møde og afgive stemme på generalforsamlingen. Noteringsfristen gælder dog ikke for navnenoterede aktier, der er erhvervet på anden måde end ved overdragelse. Nuna Banks trykte årsregnskab for 1995 kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til bankens hovedkontor i Nuuk. Nuuk, den 21. marts 1996 Bestyrelsen Pinngortitaleriffik aningaasassaaleqivoq Japanimiut nunatta eqqaani qalerallit misisorumajunnaarpaat NUUK(KK) - Pinartunik nal- liuttorsiualaartoqartillugu pinngortitaq nunatsinniittoq soqutigalugu oqallisaasarpoq, suliniuteqartoqaleraangalli oqaasitsialaat kimeeruttarput. Taamaattumik ilaatigut Pinngortitaleriffik aningaa- sassaaleqivoq. Pinngortitaleriffiup, ilisi- matusarnermi nunatsinnilu uumasut avatangiisillu pillu- git siammarterinermik siun- nersuinermillu suliaqartartoq, siulersuisui 1996-mi suliassat oqallisigeqqammerpaat, mi- sissuinemi tamatigoomeq i- nuiaqatigiinnullu tunngassu- teqartut qulakkeemiarlugit. Siulersuisut paasilertorpaat pinngortitaleriffimmut sulias- saritinneqartut maannakkut a- ningaasanik akuersissutit tun- ngavigalugit suliassat tamaa- sa suliarisinnaanagit. Taamaattumik Pinngortita- leriffiup siulersuisortaavi, si- ulittaasoq direktør Kaj Egede siuttoralugu aningaasanik a- merlanemik pissarsiomialer- put. Siulersuisut pingaartippaat suliat pitsaasumik ingerlan- neqarnissaasa qulakkeernis- saat, tamatumunngalu ilaatil- lugu ammasumik pituttorsi- mananilu ingerlatsinissaq, pinngortitaleriffiullu paasis- sutissiisamera nukittorsamis- saa. Ukioq manna pinngortita- leriffik million kroninik mar- lussunnik pissarsereerpoq, i- laatigut Avatangiisinut pisor- taqarfimmit aamma Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnikkut misissuinemut ataatsimiitita- liamit. Pinngortitaleriffilli eqqoru- minartunngussaaq, suliaat a- vataanit aningaasalersorne- qaannarpata, imaalitsiaannaq unitsinneqarsinnaasoq. Taa- maattumik landskarsip ani- ngaasaliinissaa pisariaqarpoq, suliassat nalinginnaalluin- nartut kiisalu uummarissumik avatangiisimik ilisimatusar- nermi suliassanut nutaanut akissaqamiassagunik. Suliassat amerlisut - aningaasat amerlinatik Pinngortitaleriffik tassaagalu- arpoq Aalisakkanik rnisissui- soqarfik suliassallu allat nu- taat. Suliassat nutaat ukiut mar- lussuit matuma sioma aali- sakkanik misissuisoqarfim- mut ilanngunneqarmata pin- ngortitaleriffik aningaasanik amerlanerusunik pissarsivoq, taakkuli tunniunneqartarun- naarput Namminersomerullu- tik Oqartussat sipaamiuteqa- lermata. Pinngortitaleriffiup ullu- mikkut aningaasaatigai aali- sakkanik misissuisoqarfitoq- qap aningaasaataasa amerlaq- qataat, suliassalli amerlisi- mapput. Åtaqatigiittoqanngilaq. Japanimiut unitsitsipput Pinngortitaleriffik 1996-imut aningaasanut inatsimmit 28 millioner kroninik tunineqar- poq, maannakkulli upemaa- mut Inatsisartut ataatsimiin- nissaannut ilassutissanik qin- nuteqareerpoq. Kalaallit Nunaat aamma Japan ukiuni arlaqalersunik qalerallinnik misissueqati- giipput, japanimiullu umi- arsuaat aalisakkanik misissui- soq »Shinkai Maru« 1987- imilli nunatsinnukartalerpoq. Kalaallit japanimiullu sule- qatigiinnerata nassataraa At- lantikup avannaani qaleqalin- nik ilisimaneqameq nunatta ilisimaffiginersaalemera. Ili- simasaqameq taanna nunat- sinni Davis Strædet-llu Cana- damut qaninnerani qaleralin- niamerup annertusinerani a- torfissaqalersoq. Japanimiut peqataajunnaar- nerata nassatarissavaa Pin- ngortitaleriffik million kronit marlussuit sinnerlugit ani- ngaasaliisariaqalemera, qale- ralinnik misissuiffiit pingaar- nerinnaat ingerlateqqinnerin- naanni. Pinngortitaleriffiup ani- ngaasaatai 28 millioner kroni- usut iluini taamak amerlatigi- sunik aningaasartuuteqamia- runi aalisakkat raajallu kiisalu uumasut miluumasut nunami- ut imarmiullu 1996-imi mi- sissomissaannut aningaasas- saqartinneqannginnissaat. T aamaattoqarsinnaanngim- mat Inatsisartut aprilip 12-ani ataatsimiilernissaannut ani- ngaasanik tapiissutissanik qinnuteqartoqareerpoq. Sanaartorneq Aalisakkanik Misissuisoqar- fik nunatsinnut nuunneqarmat Pinngortitaleriffik Nuummi atulerpoq, Københavnimilu immikkoortortaq 1. april ma- tussaaq. Pinngortitaleriffik 40-nik sulisoqarpoq, 1997-illu inger- lanerani namminerisamik il- lumut nuuttussaallutik, Nuus- suarmi mittarfiup tungaanut aqqusinermi Siaqqinnermiit- tussaalluni qaqqap qaani. Pinngortitaleriffiup illutas- saa Åge V. Jensen-ip aningaa- saateqarfiinit akilemeqartus- saq qanittukkut suliariuman- nittussarsiuunneqassaaq. Illumik sanaartornerinnaq 25 millioner kroneqassanga- tinneqarpoq, pinngortitalerif- filu tamakkerluni 35 millio- ner kroneqassalluni. Tamatu- ma kingoma pinngortitalerif- fik Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatilissavaat. Pinngortitaleriffik umiarsu- amik misissuiffinnik marlun- nik peqarpoq, tassa »Adolf Jensen« aamma Royal Green- land-ip kilisaatikua »Paa- miut«.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.