Atuagagdliutit - 07.05.1996, Síða 2

2
Nr. 35 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manfitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentraien
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) ‘
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
00ALLINNE0 E0US00RT00
KNR PILLUGU nalunaarusiap inatsisartuni oqal-
lisigineqaraerani oqaatsit kulturilu pillugit oqallin-
neq inuiaqatigiinnermut pingaartitsivallaarnertut
nipeqarpoq. KNR-ip pissutsit tamakkiisumik kultu-
rikkullu periarfissat aammalu massakkut siunissa-
milu suliassat oqallisiginagit Qanoruup ataatigut al-
lagarsersomeqartalemissaa oqallisigincqatpoq. O-
qallisigineqameranilu pissanganarluinnartunik saq-
qummersoqartarpoq.
Qanoruup allagartalersorneqartalernissaa ima-
luunniit qallunaatut oqaasillit TV-kkut aallakaatitas-
sianik kalaallisuunik malinnaasinnaalernissaat -
imaluunniit politikkikkut oqallinnemut malinnaa-
laarsinnaanissaannik piumasaqamissaq - pillugu o-
qallittoqarmat isumaqatigiinngissutaangaatsiarpoq.
Inatsisartuni oqallinnerit sangusoortut tusamaar-
tarsimagaluarlutigik tupaallannanngitsuunngilaq o-
qallisaasoq taama sangusoortitsisinnaatigimmat.
Kalaallit oqaasii qanorluunniit oqallisigineqaralua-
raangata misigissutsit qaffattarput, aammalu eqqar-
saatigilluanngisanik isummersortoqartarluni politik-
kikkullu anguniakkat annertuumik kinguneqarsin-
naasut takkuttarlutik.
Inuuttaasut qallunaatut oqaasillit eqqarsaatigalu-
git oqallittoqaleraangat kalaallit oqaasiinut toqqaan-
nartumik saassussinertut paasineqarpoq. Qallunaa-
tut oqaatsit oqallisigineqaleraangata paasissutissat i-
nuiaqatigiinnut suliassatut isigineqalertarput, naak
kalaallit akomanni sumiiffinni arlalissuami qallu-
naatut oqaatsit pingaarnerpaatut atomeqaraluartut.
Naalakkersuisunut siulittaasup oqallinnermi ka-
laallit oqaatsiminnik annaasaqarsimasut taakkar-
torpai, politikerilli tamanna tusaanagu qallunaatut
oqaasillit qallunaaginnaasoraat, nunami tamaani su-
sassaqanngitsut.
Akerleriiffiusorliuna tassanerpiamiittoq.
INATSISARTUNI partiit tamakkerlutik isumaqa-
taaffigaat Qanorooq allagartalersomeqartalissasoq,
kisianni IA aamma Kattusseqatigiit tamatumunnga
piffisaasorinngilaat. KNR-ip amigaatit qallunaatut
allagartalersuisamissamit pingaarnerusut amerlaqi-
sut partiit pineqartut isumaqarput.
Isummat assigiinngissutaat annikeqisoq Kalaallit
Nunaanni inuiaqatigiissuseq pillugu oqallinnermut
sanguvoq. Inuit Ataqatigiit piumasaraat inuiaqatigiit
namminersorlutik ingerlalissasut, taamaalilluni o-
qaatsit pillugit ajomartorsiutit qaangemeqassamma-
ta. Taamaattoqassappat pissutsit sukkut naleqqutis-
sappat?
AAMMALOORLUTA qallunaatut oqaasillit qallu-
naat TV-aviisiannit aallakaatitassaannillu allanit
paasissutissinneqartamerat tusarparput, taamaalillu-
tinngoq paasissutissat pisartagaat naammareerput.
Oqaatigineqartut tunngavigalugit qallunaatut o-
qaasillit eqqumiigisarpaat nunarsuatsinni pisunik
naammattunik tusagassaqartitaanermikkut Kalaallit
Nunaat pillugu naammattunik inuppassuamit - aam-
mattaaq politikerit KNR-imilu aqutsisut - paasisas-
saqartuamerameqartamertik. Tamatumunnga akis-
sutissamik aaqqiissutaasumik nassaaruminaatsoru-
jusuuvoq.
Akissutilli ilagisinnaavaat kalaallit namminerisa-
minnik peqarsinnaatitaanissaannik iluunngarluni
kissaateqameq, aammalu qallunaat paasisaqamissa-
mut piumasaqarnerat »qallunaanaasit qalliuniarnia-
leqaat«-mik eqqarsartitsilersamera.
Ukiorpaalunnguit matuma siornatigut qallunaatut
oqaasilinnut radiukkut sapaatip akunnikkaartumik
aallakaatitsivineqartarput kalaallisut aallakaatitat
sumut tunnganersut oqaluttuarineqartarlutik. Amer-
lanertigut aallakaatitassiortut kalaallit suleqatimin-
nut qallunaanut suliatik aallakaatitassiallu imaat pil-
lugit oqaluttuartinneqartarput. Aallakaatitassiaq
taanna nuannarineqaqaaq, tusamaartartulli ilaata
»marserfiusumik« aallakaatitassiortameq aallakaa-
titassiomermut ataatsimiititaliamut maalaarutigim-
magu radiup iluani oqallittoqalerpoq. Sooq kalaalli-
nut aallakaatitassiat qallunaat alapernaafftgissa-
vaat?
Ukiorpaalunnguit matuma siornatigut landskarsi
illoqarfinni TV-kkut aalakaatitassiorfiit aallakaati-
tassiornissaannut annertuunik tapiisarpoq, tamatu-
manili piumasarineqarpoq aallakaatitassiat akeqan-
ngitsumik KNR-ikkut aallakaatinneqarsinnaassasut.
Aallakaatitassiortullu suliaminnik KNR TV-kkut
aallakaatitsisoqaraangat ataqqinaatitut misigisar-
paat, ilami allaat Nuuk TV aallakaatitassiarpassuar-
minik KNR TV-mut nassiussisarpoq. Nuuk TV-llu
aallakaatitassiani oqaatsit marluk atorlugit suliarisa-
ramigit marluutillugit nassiuttarpai. Kisianni tamati-
gut qallunaatuua utertinneqartarpoq, nalunaarfigine-
qartarluni KNR TV-kkut qallunaatut aallakaatitas-
sat naammammata taamaaliortoqartoq.
Tamatumanilu tupaallannamerpaavoq qallunaatut
aallakaatitassiat Kalaallit Nunaanni pissutsinut tun-
ngasuummata akeqaratillu. Kisianni KNR-ip qallu-
naat naatsiivilerinerinut Holland-imilu uumasunik
takutitsinermut tunngasut pingaamerutittarsimavai.
TAAMATUNUNA ISUMMERTARNEQ inatsi-
sartuni KNR pillugu oqallinnermik sangusoortitsi-
soq. Pilersitsiffiusinnaallunilu pitsaasuusinnaagalu-
arpoq, allaammi KNR-imi, ukiorpassuami qitiullu-
arluni inissisimasimasumi pingaarutilimmilu pisus-
sarpassuamik pilersitsiffiusinnaasimagaluarluni.
Qanoruup allagartalersorneqartamissaa suliassal-
luunniit taassuma salliutinneqamissaa isumaqati-
giinngissutigineqassanngilaq. Inuiaqatigiinni pissu-
tsit pillugit paasissutissiisameq oqallittamerlu de-
mokrati aallaavigalugu ingerlatsinermut tunngaviul-
luinnarput, inuttaasullu akomanni inuppassuit mi-
ninneqassagunik qineqqusaarnemp nalaani piviu-
suusaartitsinemit salloqittaatinillu eqqomeqariaan-
naassapput.
Taamaammat Kalaallit Nunaanni oqaatsinik mar-
lunnik atuisut nunatsinni pisunik tusamaarlutillu isi-
ginnaarsinnaanissaat isumaqatigiissutigineqartari-
aqarparpoq. Allatut isummemissaq inatsisinik uni-
oqqutitsilluni inunnik immikkoortitsinerussaaq de-
mokratilu aallaavigalugu ingerlatsinissamik sumi-
ginnaanemlluni.
AFSPORET DEBAT
DRØFTELSEN AF redegørelsen om KNR blev i
Landstinget specifikt en sprog- og kulturdebat med
nationale undertoner. 1 stedet for at drøfte KNR’s
forhold generelt og debattere denne kulturinstituti-
ons muligheder og opgaver nu og i fremtiden, blev
det en snak om undertekstningen af Qanorooq. Og
det var nogle utrolige spændinger, dette emne kun-
ne frigøre.
Der var uenighed om, hvorvidt Qanorooq overho-
vedet skulle undertekstes, eller om dansksprogede
skal have mulighed for at følge med i de grønland-
ske nyhedsudsendelser i TV. Eller om de med rime-
lighed kan forlange at følge med i den politiske
debat.
Vi har før lagt øre til de afsporede diskussioner i
Landstinget, men alligevel virker det overraskende,
at et bestemt emne i den grad kan spænde ben for
sagligheden. Uanset i hvilken forbindelse, det grøn-
landske sprog diskuteres, tager følelserne overhånd
og udløser en strøm af ugennemtænkte påstande og
politiske målsætninger med vidtrækkende konse-
kvenser.
Hensynet til den dansksprogede befolkning bliver
hver gang, emnet sættes under debat, opfattet som et
direkte angreb på det grønlandske sprog. Når dansk
diskuteres, afvises dansk oplysning og information
som et samfundsanliggende, skønt en meget stor del
af den grønlandske befolkning har dansk som ho-
vedsprog.
Landsstyreformanden brugte i debatten udtrykket
grønlændere, der har mistet deres sprog, mens
andre politikere ignorerer dette begreb og opfatter
dansksprogede som danskere, der ikke har noget at
gøre i landet.
Og det er i virkeligheden her, konflikten ligger.
SOM UDGANGSPUNKT var alle partierne i
Landstinget ganske vist enige om, at Qanorooq skal
undertekstes, men IA og kandidatforbundet mente
ikke, tiden var inde. Der mangler meget andet i
KNR, som er vigtigere end en dansk undertekst-
ning, mente de politiske grupper.
Denne lille forskel i holdningerne udløste ikke
desto mindre en principdebat om Grønlands natio-
nale status. Inuit Ataqatigiit forlangte national selv-
stændighed, så det sprogproblem er løst en gang for
alle. Hvor er proportionerne henne?
ENDNU EN GANG måtte vi lægge ører til den
frække påstand om, at de dansksprogede er begun-
stiget af dansk TV-avis og danske TV- og radiopro-
grammer, så deres behov for nyhedsdækning er alle-
rede så rigeligt imødekommet.
På den baggrund undrer dansksprogede sig ofte
over, hvorfor så mange mennesker - både politikere
og KNR-ledere - kan have en sådan holdning til de
dansksprogedes informationsbehov om Grønland,
en holdning, der altså går på, at dansksprogede kan
klare sig med information om verden udenfor Grøn-
land. Det er meget vanskeligt at finde et forløsende
svar.
Et af dem kunne dog være et følelsesmæssigt
stærkt ønske om, at man som grønlænder har ret til
at have noget for sig selv, og at et dansksproget krav
om indsigt skaber dyb mistro om, at nu skal »dan-
skerne igen dominere«.
FOR EN DEL ÅR siden var der i KNR hver uge et
»dansk« radioprogram, der fortalte de dansksproge-
de lyttere, hvad de grønlandske programmer hand-
lede om. Det var ofte de grønlandske programsekre-
tærer, der fortalte en dansksproget kollega om deres
arbejde og resumerede udsendelsernes indhold. Se-
rien var populær, men kom under intern debat, da en
fremtrædende lytter klagede til programudvalget
over de danske »spionprogrammer«. Hvorfor skulle
danskerne nu snage i de grønlandske udsendelser?
I en periode for en del år siden gav landskassen
store tilskud til de lokale TV-stationers produktio-
ner på betingelse af, at de vederlagsfrit kunne ud-
sendes i KNR. For mange lokale producenter var
der god prestige i at udsende programmer gennem
KNR TV, og også Nuuk TV fremsendte mange ud-
sendelsesforslag til KNR TV. Og fordi Nuuk TV
producerede udsendelserne i to versioner - en grøn-
landsk og en dansksproget - tilbød stationen natur-
ligvis begge versioner. Men hver gang blev den
danske returneret med besked om, at der var til-
strækkeligt med dansksproget TV i KNR.
Det forbløffende i denne argumentation er, at de
danske programmer handlede om grønlandske for-
hold, og at de var gratis. Men det var altså bedre for
KNR at sende programmer om dansk havebrug og
dyrskuer på Lolland.
DET ER DEN HOLDNING, der er med til at afspo-
re for eksempel en KNR-debat i Landstinget. Den
kunne have været både konstruktiv og positiv, og
der kunne være fremkommet mange spændende
tanker om den meget centralt placerede og væsent-
lige institution, som KNR er og har været igennem
mange år.
Der må ikke være uenighed om hverken under-
tekstning af Qanorooq eller bare prioriteringen af
opgaven. Information og debat om samfundsforhol-
dene er grundpillerne i demokratiet, og når en stor
befolkningsgruppe holdes udenfor, så er den sårbar
for manipulation og bedrag under valgkampen.
Derfor må der være enighed om, at begge Grøn-
lands sproggrupper både kan høre og se, hvad det
handler om her i landet. En anden holdning er ulov-
lig diskrimination og tilsidesættelse det demokrati-
ske grundlag.