Atuagagdliutit - 07.05.1996, Side 8

8
Nr. 35 • 1996
Mennesket er
ingen engel
Niels Måtåq fra Siumut venter fortsat
tålmodigt pa svar fra Justitsministeriet
NUUK(LRH) - Da Landstin-
gets Sundhedsudvalg i sidste
uge fremlagde sin betænkning
for Landstinget, måtte udval-
get gøre opmærksom på, at det
stadig ikke har modtaget de
tidligere ønskede og nødven-
dige oplysninger for at kunne
lave en indstilling i sagen om,
hvorvidt HIV/AIDS kunne
lægges ind under bekendtgø-
relsen om bekæmpelse af
kønssygdomme.
De ønskede og nødvendige
oplysninger, der henvises til,
er ønsket om at få klarlagt,
hvad sundhedspersonalet selv
mener om sagen og svar fra
Justistministeriet om, hvorvidt
det er lovligt at lægge HIV/-
AIDS ind under bekendtgørel-
sen om bekæmpelse af køns-
sygdomme.
Landsstyremedlem for
Sundhed, Miljø og Forskning,
Marianne Jensen tog dette til
efterretning og lovede at få
oplysninger til landstingets
efterårssamling, hvor 2. be-
handling og 3. behandling af
spørgsmålet vil blive taget op.
Landsstyrets forslag går ud
på at ljeme tvangsbestemmel-
seme i bekendtgørelsen om
bekæmpelse af kønssygdom-
me, således at politiet ikke
længere kan tvinge folk med
til undersøgelse, hvis man har
mistanke om, at personen er
smittet med en kønssygdom.
HIV som kønssygdom
- Udgangspunktet for vores
diskussion må være det for-
slag, der blev fremlagt af Niels
Matåq allerede sidste år, måtte
Jonathan Motzfeldt gøre op-
mærksom på.
Niels Måtåq fra Siumut fo-
reslog på efterårssamlingen
1995, at HIV/AIDS kom ind
under bekendtgørelsen om
kønssygdomme, så politiet
kan inddrages, hvis folk næg-
ter at lade sig undersøge, selv-
om de er mistænkte for at have
en kønssygdom. Landsstyre-
medlem Marianne Jensen har
oplyst, at netop kønssygdoms-
loven med tvangsbestemmel-
serne er fjernet i Danmark og
erstattet af en ny lov, som byg-
ger på frivillighed.
- Vi skal ikke altid bare se
på, hvad Danmark gør. Vi er et
selvstændigt folk, som også
kan have en anden tankegang
end danskerne. Og vi er ikke
alle små engle, derfor finder
jeg det stadig nødvendigt, at
folk kan hentes, hvis de ikke
vil lade sig undersøge, under-
stregede Jonathan Motzfeldt
temmelig heftigt.
Tålmodig mand
Niels Måtaq er ikke en heftig
mand. Tværtimod er han en
temmlig tålmodig mand.
- Man får ikke et ordentligt
svar, hvis man tving«; et svar
igennem, siger han til spørgs-
målet, om han ikke synes det
er for dårligt, at han endnu ik-
ke har fået svar på sit spørgs-
mål.
- Der er ovenikøbet nogle,
der har sagt til mig, at jeg bør
udtrykke min utilfredshed
med den langsomme sags-
gang. Men det får man ikke
noget ud af. Det er et alvorligt
spørgsmål vi taler om. Derfor
skal vi også have et korrekt
svar på mit spørsmål om,
hvorvidt det kan lade sig gøre
at lægge HIV/AIDS ind under
bekendtgørelsen om bekæm-
pelse af kønssygdomme, siger
Niels Matåq til AG.
Alligevel kan han ikke lade
være med at komme med et
lille hjertesuk til spørgsmålet
om, hvad han synes om, at
punktet er udsat til efteråret.
- Det er jeg ikke særlig glad
for. Men jeg stoler på Lands-
styremedlemmet for Sundhed
og andre, som skal undersøge
forholdene, så jeg finder mig i
det uden at klage. Det er helt
nødvendigt at gøre det rigtige i
denne sag. For at få det bedste
resultat må vi vente, siger
Niels Matåq.
Kom frem
IAs Maliinannguaq Markus-
sen Mølgård opfordrer på sit
partis vegne medarbejdere
inden for sundhedsvæsenet til
at komme frem med deres
mening om, hvorvidt de støtter
tanken om, at HIV/AIDS skal
ind under bekendtgørelsen om
bekæmpelse af kønssygdom-
me.
Partiet IA har ikke selv op-
lyst, hvad det i princippet me-
ner om spørgsmålet. Partiet
ønsker, som de andre i lands-
tinget, at få oplyst, hvorvidt
det kan lade sig gøre at indføje
HIV/AIDS som en kønssyg-
dom.
Selvom Atassut er utilfreds
med behandlingen af sagen, så
har partiet heller ikke løftet
sløret for, hvilken holdning det
har til sagen.
- Atassut vil ikke på det fo-
religgende grundlag og med så
kort varsel tage stilling til det-
te alvorlige spørgsmål, sagde
Siverth K. Heilmann til
Landstinget.
Niels Matåq gik ikke rundt
som katten om den varme
grød. Han sagde med meget
tydelige ord, at det er nødven-
digt at være åben over for
bistand fra politet. På sit partis
vegne udtalte han følgende om
HIV/AIDS fra landstingets
talerstol:
- Denne forfærdelige syg-
dom spredes mere og mere i
vort land, og dette er foruroli-
gende. Der gøres en indsats for
at undgå spredningen, og det
er nødvendigt at hjælpe ofre-
ne. Den største fare består i, at
sygdomsbærerene kan sprede
sygdommen videre. Da man er
nødt til at bruge alle midler i
bekæmpelsen af sygdommen,
må man også være åben over
for bistand fra politiet.
Sagen behandles til efter-
året.
Peqqinnissaqatfimmi
sulisut HIV/AIDS-imik
suliaqartut Maliinan-
nguaq Markussen Møl-
gård-imit kajumissaar-
neqarput HIV-ip nap-
paatipiluit akiomeqar-
nissaaniuit nalunaa-
rummut ilanngunneqar-
nissaanik qanoq
isumaqarnerminnik
saqqummiusseqqullu-
git.
Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgård fra IA
opfordrer sundhedsper-
sonale, som arbejder
med HIV/AIDS, til at
komme frem med deres
mening om, hvorvidt de
synes HIV skal ind
under bekendgørelsen
om kønssygdomme.
(Foto: Vivi Møller-
Olsen)
Inuk inngiliunngilaq
------------------—^^---------------
GRØNLANDSPOSTEN
Niels Matåq, Siumut:
- HIV nappaataavoq
ilungersunartoq
toqussutaasartoq.
Taamaattumik nap-
paatip akiorniar-
neqarnerani suut
atorsinnaasut tamar-
mik atorneqartaria-
qarput - politiit
ikuussinnaanerat
aamma ilanngullugu.
Niels Matåq, Siumut:
- HIV er en forfærde-
lig sygdom med
dødelig udgang. Der-
for må vi bruge alle
midler for at bekæm-
pe sygdommen - om
så det skal være med
bistand fra politiet.
(Foto: Vivi Møller-
Olsen)
Inatsisinik atortitsinermut Ministereqarfiup akissuteqarnissaa Niels Måtåmit
suli utaqqineqarpoq
NUUK (LRH) - Inatsisartut
Peqqinnissamut Ataatsimiiti-
taata sap. akunnerani kingul-
lermi isumaliutissiissut Inatsi-
sartunut saqqummiukkamiuk
erseqqissaatigisariaqarpaa
paasissutissat kissaatigineqar-
tut pisariaqartinneqartullu suli
tigusimanagit, taamalu siun-
nersuuteqarsinnaanani HIV/-
AIDS nappaatiluit allat assi-
galugit akiorniameqameran-
nut nalunaarummut ilanngun-
neqarsinnaanerannik.
Paasissutissat kissaatigine-
qartut pisariaqartinneqartullu
innersuunneqartut tassaapput
kissaatigineqarmat erseqqis-
saatigineqassasoq peqqinnis-
saqarfimmi sulisut suliamut
qanoq isumaqamersut, aam-
malu Inatsisinik atortitsiner-
mut Ministereqarfik .akissute-
qassasoq inatsisinik unioqqu-
titsinerunnginnersoq HIV/-
AIDS-ip nappaatipiluit akior-
niarneqarnerannut nalunaa-
rummut ilanngunneqarnis-
saat.
Peqqinnissamut, Avata-
ngiisinut Ilisimatusamermul-
lu naalakkersuisup Marianne
Jensen-ip tamanna tusaatissa-
tut tiguaa, neriorsuutigalugu-
lu inatsisartut ukiakkut ataa-
tsimiinnissaanni paasissutis-
siiumaarluni, apeqqutip tama-
tuma aappassaaneerlugu pi-
ngajussaaneerlugulu oqallisi-
gineqamissaani.
Nappaatipiluit akiomiarne-
qamerat pillugu nalunaarum-
mi pinngitsaaliisinnaanermik
aal aj angersakkap peerneqar-
nissaa Naalakkersuisunit si-
unnersuutigineqarpoq, taa-
maalilluni inuit nappaatipi-
lunnik tunillaassuisutut pasi-
neqartut misissortinnissaanni
politiit pinngitsaaliillutik aal-
lertarunnaaseqqullugit.
HIV nappaatipiluttut
- Oqallinnitsinni aallaavigaar-
put sioma siunnersuut Niels
Måtåmit saqqummiunneqar-
simasoq, Jonathan Motzfeldt
erseqqissaavoq.
1995-imi ukiakkut ataatsi-
miinnermi Niels Måtaq siun-
nersuuteqarpoq HIV/AIDS
nappaatipiluit pillugit nalu-
naarummut ilanngunneqassa-
sut, taamaalilluni politiit aku-
liussinnaaleqqullugit inuit
misissortinnissaminnik pi-u-
man-ngikkaangata, naak pa-
sineqaraluarlutik nappaatipi-
Nappaatipiluit akiorniarneqarnerat pillugu nalunaarummut
HIV/AIDS-ip ilanngunneqarnissaat inatsisinik
ukioqqutitsisuunnginnersoq inatsisartunut ilaasortat
tamarmik paasiumavaat.
Alle i landstinget ønsker at få at vide, hvorvidt det er lovligt
at lægge HIV/AIDS ind under bekendtgørelsen om
bekæmpelse af kønssygdomme. (Foto: Vivi Møller-Olsen)
luttutut. Naalakkersuisunut
ilaasortaq Marianne Jensen
nalunaarpoq, nappaatipiluit
pillugit inatsit pinngitsaalii-
sinnaanermik aalajangersa-
gartalik Danmark-imi atorun-
naarsinneqarsimasoq, piu-
massuserlu malillugu misis-
sortissinnaanermik inatsim-
mik taarserneqarsimasoq.
- Danmark-ip qanoq ilior-
nissaa utaqqiinnartariaqan-
ngilarput. Nammineq inuiaa-
vugut, qallunaanit allatut eq-
qarsarsinnaasut. Tamattalu
inngileeraanngilagut, taa-
maattumik suli pisariaqarsin-
naasarpoq inuit misissome-
qartussat aaneqartariaqartar-
nissaat, Jonathan Motzfeldt
sakkortuumik erseqqissaa-
voq.
N aammagittartoq
Niels Måtåq sakkortuuliomeq
ajorpoq. Akerlianik angutaa-
voq naammagittartorujussu-
aq.
- Akissuteqartoqarnissaa
pinngitsaaliissutiginngik-
kaanni iluamik akissutisiso-
qarneq ajorpoq, apeqqutini
suli akineqarsimanngitsoq a-
jorineraa aperineqarami aki-
voq.
- Suliap sukkaappallaamik
ingerlanneqarnera pillugu
naammagittaallioqqullunga i-
nuit ilaannit oqarfigineqarsi-
mavunga. Taamaaliornerli a-
ngusaqarfiunavianngilaq. A-
peqqut ilungersunartowq ta-
matumani pineqarmat. Taa-
maattumik HIV/AIDS-ip
nappaatipiluit akiorneqarnis-
saannut nalunaarummut ilan-
ngunneqarnissaannik apeqqu-
tiga eqqortumik akineqartari-
aqarpoq, Niels Måtåq AG-
mut oqarpoq.
Taamaattorli oqaluuseri-
sassap ukiakkut ataatsimiin-
nissamut kinguartinneqamera
pillugu qanoq isumaqamer-
soq aperineqarami qamannga
anersaaruluppoq.
- Tamanna nuannarival-
laanngilara. Peqqinnissamut
naalakkersuisup allallu pis-
sutsinik misissuinissaat tati-
gaara, taamaattumik naam-
magittaalliomianngilanga. Pi-
sumi matumani eqqortumik
iliuuseqamissaq pisariaqarlu-
innarpoq. Pitsaanerpaamik a-
ngusaqassagutta utaqqisaria-
qarpugut, Niels Måtåq oqar-
poq.
Saqqummiullugit
Maliinannguaq Markussen
Mølgård IA-meersoq partiini
sinnerlugu kajumissaarivoq,
peqqinnissaqarfimmi sulisut
HIV/AIDS-ip nappaatipiluit
akiorniarneqarnerat pillugu
nalunaarummut ilanngunne-
qarnissaa pillugu qanoq isu-
maqamerminnik saqqummi-
usseqqullugit.
Apeqqut tamanna pillugu
IA qanoq isumaqamersoq suli
nalunaarutigineqanngilaq.
HIV/AIDS-ip nappaatipilun-
nut ilanngunneqarsinnaanera-
ta nalunaarutigineqarnissaa
IA-p inatsisartuni partiit allat
assigalugit kissaatigaa.
Naak Atassutip suliap i-
ngerlanneqamera naammagit-
taalliutigigaluarlugu, taa-
maattoq partiip suli nalunaa-
rutiginngilaa suliaq qanoq i-
sumaqarfiginerlugu.
- Apeqqut tamanna ilunger-
sunartoq pillugu tunngaviusut
eqqarsaatigalugit taamalu pif-
fissakitsigaluta isummersin-
naanngilagut, Siverth K.
Heilmann Inatsisartuni oqar-
poq.
Niels Måtåq suliamik qa-
noq iliuuseqarpiarumanngi-
laq. Erseqqissumik oqarqpoq
politiit ikiuussinnaanerata
ammaffigineqamissaa pisari-
aqartoq. Inatsisartut oqaluttu-
arfiannit HIV/AIDS pillugu
partiini sinnerlugu ima oqar-
poq.
- Nappaat ilungersunartoq
taanna nunatsinni tunillaak-
kaluttuinnarpoq, tamannalu
emumanartuuvoq. Tunillaas-
somerup killilersimaarneqar-
nissaanut qanoq iliuuseqarto-
qarpoq, nappaammillu eqqor-
neqarsimasut ikiorneqarnis-
saat pisariaqarpoq. Navianaa-
teqarnersaavoq nappaatillit
nappaammik tunillaasuiler-
nissaat. Taamaattumik nap-
paatip akiorniarneqarnerani
suut atorneqarsinnaasut ta-
marmik atomeqartariaqarput,
aammalu politiit ikiuussin-
naanerat ammaffigineqartari-
aqarluni.
Inatsisartut ukiaru ataatsi-
miinnissaanni tamanna oqal-
lisigineqassaaq.