Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 30.07.1996, Side 3

Atuagagdliutit - 30.07.1996, Side 3
Nr. 58 ■ 1996 3 7^t£aag'aj?'(/é/'ct É/C GRØNLANDSPOSTEN Kapisiliimiartitsmiameq nunatta saassutsissutigaa Kontorchef Amalie Jessen, aalisarnermut pisortaqarfik, isornartorsiuineq ingasannerarpaa NUUK(JB) - Kalaallit Nunaat kapisilinniartitsiniarnermigut aammaarluni nunarsuarmit tamarmit maluginiameqaqqi- lerpoq. Kingullermik saarul- liit uulleriikkat USAp pisiari- umajunnaarpai, erinarsortar- tup tusaamasap Bing Crosby- p amerikamiut salloqittarma- git kapisilittassaraluatik ka- laallit tamaasa nunguttaraat. Maannakkut nunat allat ajual- laatigaat naalakkersuisut 174 tonsinik kapisilittassiimmata, naak uumasunik ilisimatuut eqqissisimatitsilluinnarnissa- mik inassuteqaraluartut. Danmarkimi Dansk Lakse- fond aamma Greenpeace aku- liupput, Islandimi kapisillit nungutsaaliorniarlugit ani- ngaasaateqarfik aalisartut ka- pisilinniannginnissaat angu- niarlugu aningaasanik neqe- roorfigaat, aaqqissuisunullu allagarpassuit faxikkut tak- kussuupput, tamarmik kalaal- lit kapisittassinneqarnerannut tunngasut. Takkuttoq kingulleq suki- saarsaatigalugu aalisartartut tusaataanni aaqqissuisoq ka- maqaluni allappoq, kapisillit Danmarkimiittut amerliseq- qinniarlugit suliniutit akomu- sersomeqarnerarlugit. Sumut iluaqutaassava, aperaaq, - ka- laallit aalisartui atlantikup a- vannaani kapisillit puallarsi- leruttortut tamaasa aalisarpa- tigit? AG-p Pinngortitaleriffik aperaa, ilumoomersoq uuma- sunik ilisimatuut pisaqarto- qannginnissaanik inassute- qarsimanersut. - Aap, ilumoorpoq, Klaus H. Nygaard oqarpoq. - NASCO-mi isumaqatigiilluta inassuteqamitta tamanna ki- nguneraa, isumaqatigiittoqar- poq, maannakkorpiaq kapisi- linniarsinnaaneq ilisimatuus- sutsikkut tunngavissaqanngit- soq. Illuatungaasiuinnaq Aalisarnermut pisortaqarfim- mi allaffimmi pisortaq Ama- lie Jessen AG-mut oqarpoq kalaallit kapisilinniarnissaat pillugu mannakkut isornar- torsiuineq misigissutsinik tunngaveqartoq illuatungaasi- uinnarnerusoq. Erseqqissar- paa kapisileqaannamissaanik kapisillillu amerliartuinnar- nissaannik isumaqatigiissuti- gineqartut naalakkersuisut malinniaraat. - Aappaatigulli nungusaa- taanngitsumik kapisilinnia- rusuppugut, allaffimmi pisor- taq oqarpoq. - Maannakkut qallunaat aviisiini saqqummiunneqar- tutut iliortoqanngilaq, Amalie Jessen nangippoq. - Piffissap ingerlanerani kapisilittassat assigiinngitsutigut aalaja- ngiiffigineqartarput. Taman- na NASCO-mi isumaqatigiin- niarnikkut angusarparput, maannalu tunngavigisarput isumaqatigiissutaasoq atuu- tissaaq nutaamik isumaqati- giittoqamissaata tungaanut. - Nunanik allanik isuma- qatigiissutitsinni allassima- voq, kapisilittassanik aalaja- ngiisamermi tunngaviusumik allannguuteqangaartoqassap- pat nutaamik isumaqatigiinni- Allaffimmi pisortaq Amalie Jensen, aalisarnermut pisortaqarfik, oqarpoq Kalaallit Nunaannut saassutarinninnerit eqqunngilluinnartut. Kontorchef Amalie Jessen, fiskeridiretoratet, siger, at hetzen mod Grønland er helt uretfærdig. assasugut. Uagullu nunatsinni isumaqarpugut kapisilittassa- nik aalajangiisarnermi tun- ngaviusut tunngaviusumik al- lanngorsimammata NASCO- mi isumaqatigiinniaqqittari- aqarluta. Tamannalu aamma oqallisaarutigereerparput, aappaagumit ullutsinnut tul- luamerusunik malittarisassa- qalissalluta. Taamaaliornik- kut sukumiinerusumik paasis- sutissaqarpoq, kapisilinniar- nissamullu aalajangernerit eqqortut qulakkeerneqassal- lutik. 1993-imi isumaqatigiissut - Malittarisassat nutaat taa- maattut isumaqatigiissutaasi- manngillat, taamaattumik maannamul atuuttut atorpa- gut, Amalie Jessen nassuiaa- voq. - 1993-imi isumaqati- giissutaapput, malittarisassal- lu taamanernisat naapertorlu- git sioma 77 tonsit aalisarne- qarsinnaapput, ukioq manna 271 tonsit aalisarneqarsin- naallutik. - Taamak amerlatigisunik aalisarsinnaaleriataarnermut suut peqqutaappat? - Pissutsit assigiinngitsut nassuiaruminaatsut. Kapisilit- tassanilli aalajangiisamermut malittarisassat 1993-imeersut malillugit pissutsit ilaat siua- riartoqarneranik ersiutaapput. Pissutsilli allat paarlattuinik ersersitsipput, taamaattumik aalajangerpugut pisassaritin- neqartut 100 tonsingajammik ilanngarniarlugit. Uumasunik ilisimatuut illuatungaannar- sorlutik malitassanik nutaanik najoqqutassiorsimapput, taakkulu malillugit kapisilin- niartoqannginnissaanik inas- suteqarlutik. Eqqunngitsumik nittaassineq Uumasunik ilisimatuut Atlantikup avannaaneersut tamarmik kapisilittoqanngin- nissaanik inassuteqarnerat i- lissinnut naammannginnami ? - Naammanngilaq. Isuma- qatigiissutit malillugit malit- tarisassiuunneqartut malillu- git suliuarpugut, isumaqarpu- gullu kukkunerusoq uumasu- nik ilisimatuut allarluinnarnik tunngaveqarlutik illuatungaa- siuinnarlutik inassuteqarmata. - Taamaalilluni uumasunik ilisimatuut Kalaallit Nunaat eqqunngitsumik nittarsaap- paat, tamannalu tunngavissa- qanngilaq, Amalie Jessen oqarpoq. - Isumaqatigiissutit atuuttut malillugit oqareernittut 271 tonsinjik pisassaqartitsisin- naagaluarpugut, 174-iinnaalli aalajangiullutigit. Tamatuma takussutissaraa Kalaallit Nu- naat apeqqummut tamatu- munnga ileqqorissaarluni i- summerluni pissuseqartoq, i- ngasattajaanngitsumillu isu- matuumik siunertaqarluta tunngaveqarpugut, allaffimmi pisortaq Amalie Jessen nag- gasiivoq. >|l i lH * i Hf fjP 11 HT ■ cm Kapisillit sukisaarsaatigalugu aalisartartut misigissusaannik aalassatsitsisarput. Laksene vækker stærke følelser blandt sportsfiskerne. Grønland klandres for sit laksefisken Kontorchef Amalie Jessen, fiskeridiretoratet, tilbageviser kritikken som urimelig og følelsesstyret NUUK(JB) - Nu er alverdens kanoner igen rettet imod Grønland på grund af laksefi- skeriet. Sidste gang boykotte- de USA den grønlandske tor- skeblokeksport, fordi den ver- densberømte smørsanger Bing Crosby bildte amerika- nerne ind, at grønlandske fiskere fangede alle deres laks. Denne gang er det faldet udlandet for brystet, at hjem- mestyret har fastsat laksekvo- te til 174 tons, når biologerne anbefalede totalfredning. I Danmark harsellerer Dansk Laksefond og Green- peace, i Island den nordatlan- tiske laksefond, der tilbyder nordatlantiske fiskere penge for ikke at fiske, og stadig strømmer der fax-meddelel- ser ind på redaktionen med reaktioner på den grønland- ske kvotefastsættelse. Sidst kom en vred protest fra en dansk sportsfisker- redaktør, der gav udtryk for afmagt i forbindelse med gen- skabelsen af den danske lak- sebestand. - Hvad nytter det, spørger han, - når de grøn- landske fiskere fanger alle laksene, når de fouragerer i Nordatlanten? AG spurgte på Naturinsti- tuttet, om det er rigtigt, at bio- logerne har anbefalet en 0- kvote. - Ja, det er rigtigt nok, siger Klaus H. Nygaard. - Det er et resultat af de anbefalinger, vi er blevet enige om i NASCO (den nordatlantiske lakseor- ganisation), hvor der er enig- hed om, at der ikke for øje- blikket er videnskabeligt grundlag for laksefisken. Enøjet Kontorchef Amalie Jessen i fiskeridirektoratet fortæller AG, at det er en en-øjet følel- sesstyret kritik, der for tiden fremsættes mod det grønland- ske laksefisken. Og hun understreger, at det ubetinget er hjemmestyrets hensigt at følge de eksisterende aftaler på lakseområdet med henblik på at bevare og styrke lakse- bestanden. - Men vi vil på den anden side også fiske på bestanden i det omfang, den kan bære det, siger kontorchefen. - Sagen er en anden end den, der i øjeblikket fremstil- les i de danske aviser, fortsæt- ter Amalie Jessen. - Der har i tidens løb været flere model- ler for kvotefastsættelse. Det er noget, vi forhandler os frem til i NASCO (North Atlantic Salmon Conservati- on Organisation), og den model, vi er enige om, gælder indtil en ny er forhandlet. -1 vore aftaler med de øvri- ge lande hedder det, at hvis der er fundamentale ændrin- ger i forbindelse med kvote- fastsættelser, så skal vi for- handle om en ny aftale. Og vi mener altså fra grønlandsk side, at nye modeller for bestandsfastsættelsen er en sådan fundamental ændring, at vi må have en forhandling i NASCO. Det har vi også lagt op til, så vi fra næste år får mere tidssvarende regler. Der giver mere nøjagtige informa- tioner, som dermed sikrer de rigtige beslutninger om lakse- fiskeriet. Aftalen fra 1993 - Men sådanne nye regler er ikke aftalt, og derfor benytter vi os af de hidtil gældende, forklarer Amalie Jessen. - De blev aftalt i 1993, og efter dis- se regler, var der sidste år basis for et fiskeri på 77 tons, mens der i år kan fiskes 271 tons. - Hvad er baggrunden for, at der pludselig kan fiskes så meget? - Forskellige forhold, som er lidt komplicerede at forkla- re. Men efter regler for kvote- fastsættelse fra 1993 er der faktorer, der siger, at det går fremad. Andre faktorer tyder så på det modsatte, og derfor har vi fra grønlandsk side valgt at fastsætte kvoten næsten 100 tons lavere. Bio- logerne har ensidigt anlagt nogle ny kriterier, efter hvilke de som bekendt foreslår en 0- kvote. Uretfærdig udhængning - Er det ikke nok for jer at vide, at biologer i hele Nord- atlanten anbefaler en O-kvo- te? - Nej, det er ej. Vi arbejder til hver en tid efter de regler, der er aftalt, og vi finder, at det er forkert, at biologerne ensidigt går ud med anbefa- linger, der bygger på helt andre forudsætninger. - På den måde er biologer- ne med til at stille Grønland i et dårligt lys, og det er helt uberettiget, fortsætter Amalie Jessen. - Efter de gældende aftaler kunne vi som sagt have fast- sat en kvote på 271 tons, men har altså valgt 174. Det viser, at Grønlands holdning til det- te spørgsmål er fair og rigtig set ud fra nøgterne og for- nuftsbetonede forudsætnin- ger, slutter kontorchef Amalie Jessen. ASS./ FOTO: HANS JANUSSEN

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.