Atuagagdliutit - 30.07.1996, Qupperneq 3

Nr. 58 ■ 1996
3
7^t£aag'aj?'(/é/'ct É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Kapisiliimiartitsmiameq
nunatta saassutsissutigaa
Kontorchef Amalie Jessen, aalisarnermut pisortaqarfik,
isornartorsiuineq ingasannerarpaa
NUUK(JB) - Kalaallit Nunaat
kapisilinniartitsiniarnermigut
aammaarluni nunarsuarmit
tamarmit maluginiameqaqqi-
lerpoq. Kingullermik saarul-
liit uulleriikkat USAp pisiari-
umajunnaarpai, erinarsortar-
tup tusaamasap Bing Crosby-
p amerikamiut salloqittarma-
git kapisilittassaraluatik ka-
laallit tamaasa nunguttaraat.
Maannakkut nunat allat ajual-
laatigaat naalakkersuisut 174
tonsinik kapisilittassiimmata,
naak uumasunik ilisimatuut
eqqissisimatitsilluinnarnissa-
mik inassuteqaraluartut.
Danmarkimi Dansk Lakse-
fond aamma Greenpeace aku-
liupput, Islandimi kapisillit
nungutsaaliorniarlugit ani-
ngaasaateqarfik aalisartut ka-
pisilinniannginnissaat angu-
niarlugu aningaasanik neqe-
roorfigaat, aaqqissuisunullu
allagarpassuit faxikkut tak-
kussuupput, tamarmik kalaal-
lit kapisittassinneqarnerannut
tunngasut.
Takkuttoq kingulleq suki-
saarsaatigalugu aalisartartut
tusaataanni aaqqissuisoq ka-
maqaluni allappoq, kapisillit
Danmarkimiittut amerliseq-
qinniarlugit suliniutit akomu-
sersomeqarnerarlugit. Sumut
iluaqutaassava, aperaaq, - ka-
laallit aalisartui atlantikup a-
vannaani kapisillit puallarsi-
leruttortut tamaasa aalisarpa-
tigit?
AG-p Pinngortitaleriffik
aperaa, ilumoomersoq uuma-
sunik ilisimatuut pisaqarto-
qannginnissaanik inassute-
qarsimanersut.
- Aap, ilumoorpoq, Klaus
H. Nygaard oqarpoq. -
NASCO-mi isumaqatigiilluta
inassuteqamitta tamanna ki-
nguneraa, isumaqatigiittoqar-
poq, maannakkorpiaq kapisi-
linniarsinnaaneq ilisimatuus-
sutsikkut tunngavissaqanngit-
soq.
Illuatungaasiuinnaq
Aalisarnermut pisortaqarfim-
mi allaffimmi pisortaq Ama-
lie Jessen AG-mut oqarpoq
kalaallit kapisilinniarnissaat
pillugu mannakkut isornar-
torsiuineq misigissutsinik
tunngaveqartoq illuatungaasi-
uinnarnerusoq. Erseqqissar-
paa kapisileqaannamissaanik
kapisillillu amerliartuinnar-
nissaannik isumaqatigiissuti-
gineqartut naalakkersuisut
malinniaraat.
- Aappaatigulli nungusaa-
taanngitsumik kapisilinnia-
rusuppugut, allaffimmi pisor-
taq oqarpoq.
- Maannakkut qallunaat
aviisiini saqqummiunneqar-
tutut iliortoqanngilaq, Amalie
Jessen nangippoq. - Piffissap
ingerlanerani kapisilittassat
assigiinngitsutigut aalaja-
ngiiffigineqartarput. Taman-
na NASCO-mi isumaqatigiin-
niarnikkut angusarparput,
maannalu tunngavigisarput
isumaqatigiissutaasoq atuu-
tissaaq nutaamik isumaqati-
giittoqamissaata tungaanut.
- Nunanik allanik isuma-
qatigiissutitsinni allassima-
voq, kapisilittassanik aalaja-
ngiisamermi tunngaviusumik
allannguuteqangaartoqassap-
pat nutaamik isumaqatigiinni-
Allaffimmi pisortaq Amalie Jensen, aalisarnermut
pisortaqarfik, oqarpoq Kalaallit Nunaannut
saassutarinninnerit eqqunngilluinnartut.
Kontorchef Amalie Jessen, fiskeridiretoratet, siger,
at hetzen mod Grønland er helt uretfærdig.
assasugut. Uagullu nunatsinni
isumaqarpugut kapisilittassa-
nik aalajangiisarnermi tun-
ngaviusut tunngaviusumik al-
lanngorsimammata NASCO-
mi isumaqatigiinniaqqittari-
aqarluta. Tamannalu aamma
oqallisaarutigereerparput,
aappaagumit ullutsinnut tul-
luamerusunik malittarisassa-
qalissalluta. Taamaaliornik-
kut sukumiinerusumik paasis-
sutissaqarpoq, kapisilinniar-
nissamullu aalajangernerit
eqqortut qulakkeerneqassal-
lutik.
1993-imi
isumaqatigiissut
- Malittarisassat nutaat taa-
maattut isumaqatigiissutaasi-
manngillat, taamaattumik
maannamul atuuttut atorpa-
gut, Amalie Jessen nassuiaa-
voq. - 1993-imi isumaqati-
giissutaapput, malittarisassal-
lu taamanernisat naapertorlu-
git sioma 77 tonsit aalisarne-
qarsinnaapput, ukioq manna
271 tonsit aalisarneqarsin-
naallutik.
- Taamak amerlatigisunik
aalisarsinnaaleriataarnermut
suut peqqutaappat?
- Pissutsit assigiinngitsut
nassuiaruminaatsut. Kapisilit-
tassanilli aalajangiisamermut
malittarisassat 1993-imeersut
malillugit pissutsit ilaat siua-
riartoqarneranik ersiutaapput.
Pissutsilli allat paarlattuinik
ersersitsipput, taamaattumik
aalajangerpugut pisassaritin-
neqartut 100 tonsingajammik
ilanngarniarlugit. Uumasunik
ilisimatuut illuatungaannar-
sorlutik malitassanik nutaanik
najoqqutassiorsimapput,
taakkulu malillugit kapisilin-
niartoqannginnissaanik inas-
suteqarlutik.
Eqqunngitsumik
nittaassineq
Uumasunik ilisimatuut
Atlantikup avannaaneersut
tamarmik kapisilittoqanngin-
nissaanik inassuteqarnerat i-
lissinnut naammannginnami ?
- Naammanngilaq. Isuma-
qatigiissutit malillugit malit-
tarisassiuunneqartut malillu-
git suliuarpugut, isumaqarpu-
gullu kukkunerusoq uumasu-
nik ilisimatuut allarluinnarnik
tunngaveqarlutik illuatungaa-
siuinnarlutik inassuteqarmata.
- Taamaalilluni uumasunik
ilisimatuut Kalaallit Nunaat
eqqunngitsumik nittarsaap-
paat, tamannalu tunngavissa-
qanngilaq, Amalie Jessen
oqarpoq.
- Isumaqatigiissutit atuuttut
malillugit oqareernittut 271
tonsinjik pisassaqartitsisin-
naagaluarpugut, 174-iinnaalli
aalajangiullutigit. Tamatuma
takussutissaraa Kalaallit Nu-
naat apeqqummut tamatu-
munnga ileqqorissaarluni i-
summerluni pissuseqartoq, i-
ngasattajaanngitsumillu isu-
matuumik siunertaqarluta
tunngaveqarpugut, allaffimmi
pisortaq Amalie Jessen nag-
gasiivoq.
>|l i lH *
i Hf fjP 11 HT ■ cm
Kapisillit sukisaarsaatigalugu aalisartartut misigissusaannik aalassatsitsisarput.
Laksene vækker stærke følelser blandt sportsfiskerne.
Grønland klandres
for sit laksefisken
Kontorchef Amalie Jessen, fiskeridiretoratet, tilbageviser
kritikken som urimelig og følelsesstyret
NUUK(JB) - Nu er alverdens
kanoner igen rettet imod
Grønland på grund af laksefi-
skeriet. Sidste gang boykotte-
de USA den grønlandske tor-
skeblokeksport, fordi den ver-
densberømte smørsanger
Bing Crosby bildte amerika-
nerne ind, at grønlandske
fiskere fangede alle deres
laks. Denne gang er det faldet
udlandet for brystet, at hjem-
mestyret har fastsat laksekvo-
te til 174 tons, når biologerne
anbefalede totalfredning.
I Danmark harsellerer
Dansk Laksefond og Green-
peace, i Island den nordatlan-
tiske laksefond, der tilbyder
nordatlantiske fiskere penge
for ikke at fiske, og stadig
strømmer der fax-meddelel-
ser ind på redaktionen med
reaktioner på den grønland-
ske kvotefastsættelse.
Sidst kom en vred protest
fra en dansk sportsfisker-
redaktør, der gav udtryk for
afmagt i forbindelse med gen-
skabelsen af den danske lak-
sebestand. - Hvad nytter det,
spørger han, - når de grøn-
landske fiskere fanger alle
laksene, når de fouragerer i
Nordatlanten?
AG spurgte på Naturinsti-
tuttet, om det er rigtigt, at bio-
logerne har anbefalet en 0-
kvote.
- Ja, det er rigtigt nok, siger
Klaus H. Nygaard. - Det er et
resultat af de anbefalinger, vi
er blevet enige om i NASCO
(den nordatlantiske lakseor-
ganisation), hvor der er enig-
hed om, at der ikke for øje-
blikket er videnskabeligt
grundlag for laksefisken.
Enøjet
Kontorchef Amalie Jessen i
fiskeridirektoratet fortæller
AG, at det er en en-øjet følel-
sesstyret kritik, der for tiden
fremsættes mod det grønland-
ske laksefisken. Og hun
understreger, at det ubetinget
er hjemmestyrets hensigt at
følge de eksisterende aftaler
på lakseområdet med henblik
på at bevare og styrke lakse-
bestanden.
- Men vi vil på den anden
side også fiske på bestanden i
det omfang, den kan bære det,
siger kontorchefen.
- Sagen er en anden end
den, der i øjeblikket fremstil-
les i de danske aviser, fortsæt-
ter Amalie Jessen. - Der har i
tidens løb været flere model-
ler for kvotefastsættelse. Det
er noget, vi forhandler os
frem til i NASCO (North
Atlantic Salmon Conservati-
on Organisation), og den
model, vi er enige om, gælder
indtil en ny er forhandlet.
-1 vore aftaler med de øvri-
ge lande hedder det, at hvis
der er fundamentale ændrin-
ger i forbindelse med kvote-
fastsættelser, så skal vi for-
handle om en ny aftale. Og vi
mener altså fra grønlandsk
side, at nye modeller for
bestandsfastsættelsen er en
sådan fundamental ændring,
at vi må have en forhandling i
NASCO. Det har vi også lagt
op til, så vi fra næste år får
mere tidssvarende regler. Der
giver mere nøjagtige informa-
tioner, som dermed sikrer de
rigtige beslutninger om lakse-
fiskeriet.
Aftalen fra 1993
- Men sådanne nye regler er
ikke aftalt, og derfor benytter
vi os af de hidtil gældende,
forklarer Amalie Jessen. - De
blev aftalt i 1993, og efter dis-
se regler, var der sidste år
basis for et fiskeri på 77 tons,
mens der i år kan fiskes 271
tons.
- Hvad er baggrunden for,
at der pludselig kan fiskes så
meget?
- Forskellige forhold, som
er lidt komplicerede at forkla-
re. Men efter regler for kvote-
fastsættelse fra 1993 er der
faktorer, der siger, at det går
fremad. Andre faktorer tyder
så på det modsatte, og derfor
har vi fra grønlandsk side
valgt at fastsætte kvoten
næsten 100 tons lavere. Bio-
logerne har ensidigt anlagt
nogle ny kriterier, efter hvilke
de som bekendt foreslår en 0-
kvote.
Uretfærdig udhængning
- Er det ikke nok for jer at
vide, at biologer i hele Nord-
atlanten anbefaler en O-kvo-
te?
- Nej, det er ej. Vi arbejder
til hver en tid efter de regler,
der er aftalt, og vi finder, at
det er forkert, at biologerne
ensidigt går ud med anbefa-
linger, der bygger på helt
andre forudsætninger.
- På den måde er biologer-
ne med til at stille Grønland i
et dårligt lys, og det er helt
uberettiget, fortsætter Amalie
Jessen.
- Efter de gældende aftaler
kunne vi som sagt have fast-
sat en kvote på 271 tons, men
har altså valgt 174. Det viser,
at Grønlands holdning til det-
te spørgsmål er fair og rigtig
set ud fra nøgterne og for-
nuftsbetonede forudsætnin-
ger, slutter kontorchef Amalie
Jessen.
ASS./ FOTO: HANS JANUSSEN