Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 30.07.1996, Side 6

Atuagagdliutit - 30.07.1996, Side 6
6 Nr. 58 • 1996 7^g^g^c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Færre dødsulykker - men stadig for mange Ulykker er stadigvæk en hyppig dødsårsag NUUK(KKL) - Ulykkes- tilfælde har altid været en hyppig dødsårsag i Grønland og var helt op igennem 1980- eme den hyppigste dødsårsag ved ikke-naturlig død. 1 1990 var ulykkestilfælde den næsthyppigste dødsårsag ved ikke-naturlig død, kun overgået af selvmord. Ikke-naturlig død, der foru- den ulykkestilfælde omfatter selvmord og drab, har igen- nem mange år udgjort en tre- djedel af alle dødsfald i Grøn- land. I 1993 rangerede selvmord højt i statistikkerne over dødsårsager, hvor det var den næsthyppigste dødsårsag kun overgået i antal af naturlige dødsårsager som kræft- og kredsløbssygdomme. Eftersøgninger og red- ningsforanstaltninger er al- mindeligt, fordi drukning er den hyppigste dødsårsag ved ulykkestilfælde, og en række drukneulykker finder sted i forbindelse med sejlads. Dødsulykker ved inde- brænding er også hyppige. Trafikulykker, fald, kulde og vådeskud er andre dødsmå- der, der hører ind under ikke- naturlig død. I modsætning til, at døds- fald ved ulykker op igennem 1980’eme udgjorde en tredie del af alle dødsfald, er ande- len i den første halvdel af 1990’eme faldet til gennem- snitlig en fjerdedel afhængig af antallet i det enkelte år, hvor antallet kan svinge op og ned med ganske få tilfælde. Færre ulykker AG: - Hvad kan grunden være til faldet i antallet af dødsulykker? Politimester Ole Gaard: - Det er umuligt at sige helt nøjagtigt, hvad grunden kan være, men vi offentliggør altid dødsulykker for blandt andet at bevidstgøre folk om den store risiko ved al færden i den barske natur. - Men det kan også hænge sammen med antallet af akti- viteter i naturen. I rensdyr- sæsonen er der en stigning i antallet af ulykker, mens fal- det kan være betinget af, at nu hvor torsken er forsvundet, er torsketrawlerne stoppet, og dermed er antallet af ulykker der forekommer ombord på trawlerne væk. Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning, der laver forebyggelsesarbejde har og- så en formodning om en mulig årsag til faldet i antallet af dødsulykker og en stigning i antallet af selvmord. - Før i tiden blev selvmord registreret under ulykkes- tilfælde, når det har været vanskeligt at vurdere, om der reelt har været tale om selv- mord eller ulykkestilfælde, siger fuldmægtig i sundheds- direktoratet, Kirsten Peil- mann. -1 dag arbejder vi ud fra en politisk målsætning, der siger, at alle bør styrke deres egen omsorg, og at det lokale sund- hedsfremme skal styrkes. Selvmord forebygges - Landsstyret har også en politisk målsætning, der går ud på, at der arbejdes for, at antallet af ulykker, heri ulyk- ker ved brand nedsættes. - Direktoratet er meget op- mærksom på det store pro- blem med de mange selvmord og arbejder ihærdigt med et forebyggelsesarbejde, og Sundhedsdirektoratet samar- bejder med psykiatrisk afde- ling på Dronning Ingrids Hospital omkring et projekt om selvmord. Dog kun i arbejdstiden - De, der går med selvmords- tanker, kan ringe ned til psy- kologerne på Sana mellem klokken 8 og 16. Normalt skal man henvende sig til lægeklinikken først, når man vil have psykologisk bistand, men vi mener, at når det dre- jer sig om selvmordstanker, skal der handles her og nu, slutter Kirsten Peilmann. - Ajunaarnikkut toqunerit tamanut saqqummiuttuarpagut, taamaalilluta uppernarsarniarlu- gu pinngortitami taamak peqqarniitsigisumi angalaarneq navianarluarsinnaammat, politi- mester Ole Gaard oqarpoq. - Vi sørger altid for at offentliggøre dødsulykker for at bevidstgøre om den store risiko ved al færden i den barske natur, siger politimester Ole Gaard. Ajumamerit Misut sulili amerlapput Ajunaarnerit suli toqqutaanerpaanut ilaapput siakkaani nikeraannarlutik, ilaanni amerlisarlutik ikilisar- lutilluunniit. Ajunaarnerit ikilisut AG: - Ajunaarluni toqusut ikilinerannut suut peqqutaa- sinnaappat? Politimester Ole Gaard: - Sorpiaat peqqutaanersut oqa- atigineqarsinnaanngilaq, aju- naamikkulli toqunerit tamaa- sa tamanut nalunaarutigiuar- pagut, ilaatigut uppemarsar- nialugu pinngortitami taamak peqqarniitsigisumi angalaneq navianarsinnaaqimmat. - Pinngortitamili suut i- ngerlanneqarnersut apeqqu- taasinnaavoq. Tuttunniamerit nalaanni ajunaartut amerlisar- put, peqqutillu ilagisinnaa- vaat saarulleerunnera, saarul- linniamerit ikilineri, taamaa- lillunilu aalisariutini ajunaar- nerit ikilillutik. Peqqinnissaqarnermut, A- vatangiisinut Ilisimatusamer- mullu Pisortaqarfik pitsaaliui- nermik ingerlataqartoq aju- naamikkut toqusut ikilineran- nut kiisalu imminortut amer- linerannut isummersuuteqar- poq. - Qanga imminomeq aju- naarluni toqunertut nalunaar- someqartarpoq, taamanilu na- lileruminaattarluni nalunaaru- tini paasiuminaattarluni im- NUUK(KKL) - Kalaallit Nu- naanni ajunaarnerit toqqutaa- nerpaanut ilaajuarput, 1980- ikkullu ingerlaneranni toqqu- taanerpaajullutik. 1990-imi ajunaarnerit toq- qutaanerpaanut tulliupput, imminornikkut toqusunit i- kinneruinnarlutik. Pissusissaanngitsumik to- qusamerit, ajunaarnerit sania- tigut imminomerit inuameril- lu, ukiorpassuarni nunatsinni toqusartut katinnerini pinga- jorarterutaajuarput. 1993-imi imminorneq toq- qutaanerpaanut ilaavoq, pis- susissatut toqusunit ikinneru- innarlutik, soorlu kræfterluni toqusut assigisaallu. Ujarlememi annaassiniar- nernilu ipillutik ajunaartut toqqutaanerpaapput, ipilluni- lu ajunaartut ilaat imaatigut angallannermi pisarput. Ikuallagussaanerillu toqqu- taakkajupput. Toqqutaasartu- nut ilaapputtaaq aqqusinermi ajunaarnerit, nakkaarnerit, qiunerit aallartoorfigitinneril- lu. 1980-ikkunni ajunaarnerit pingajorarterutaasut, 1990- ikkut affaat ingerlasut aggu- aqatigiissillugu sisamararte- rummik ikilipput, ukiuni ataa- Aqqusinermi angallalluni ajunaarnerit pissusissamisut toqunertut naatsorsuunneqanngillat. Trafikulykker hører ind under ikke-naturlig død. minornikkut ajunaarnikkul- luunniit toqusoqarsimanesoq, peqqinnissarfimmut pisorta- qarfimmi fuldmægtig Kirsten Peilmann oqarpoq. - Ullumikkut politikkikkut anguniattat aallaavigalugit sulivugut, tassa kikkut tamar- mik imminnut paaqqutarine- russasut sumiiffikkaanilu peqqinnerunissaq ilungersuu- tigineqassalluni. Imminutsaaliuinerit - Naalakkerusuisut politikkik- kut anguniarpaat ajunaarnerit, ikuallannerit ilaallutik, ikilis- sasut. - Imminortoqarpallaar- nera pisortaqarfimmi eqqu- maffigineqarpoq, imminut- saaliuinerlu ilungersuullu su- lissutigineqarluni. Peqqinnissaqarnermut pi- soqartaqarfiup Dronning Ingrid-ip Napparsimmaviani tarnikkut napparsimasunik katsorsaasarfik imminortar- nerit pillugit suliaqarnermi suleqatigaa. - Imminomissamik eqqar- saateqartut Sana-mi tarnip nakorsaannut sianersinnaap- put nalunaaqutaq ullaakkut arfineq pingasut ualikkullu sisamat akornanni. Tarnikkut artorsaateqarluni ikiomeqar- nissamik pisariaqartitsigaanni nakorsiartarfimmut saaffigin- neqqaartoqartarpoq, isuma- qarpugulli imminorniarluni eqqarsaateqaraanni ingerluni ikiorneqarnissaq pisariaqar- toq, Kirsten Peilmanna nag- gasiivoq. ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.