Atuagagdliutit - 30.07.1996, Qupperneq 6

6
Nr. 58 • 1996
7^g^g^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Færre dødsulykker -
men stadig for mange
Ulykker er stadigvæk en hyppig dødsårsag
NUUK(KKL) - Ulykkes-
tilfælde har altid været en
hyppig dødsårsag i Grønland
og var helt op igennem 1980-
eme den hyppigste dødsårsag
ved ikke-naturlig død.
1 1990 var ulykkestilfælde
den næsthyppigste dødsårsag
ved ikke-naturlig død, kun
overgået af selvmord.
Ikke-naturlig død, der foru-
den ulykkestilfælde omfatter
selvmord og drab, har igen-
nem mange år udgjort en tre-
djedel af alle dødsfald i Grøn-
land.
I 1993 rangerede selvmord
højt i statistikkerne over
dødsårsager, hvor det var den
næsthyppigste dødsårsag kun
overgået i antal af naturlige
dødsårsager som kræft- og
kredsløbssygdomme.
Eftersøgninger og red-
ningsforanstaltninger er al-
mindeligt, fordi drukning er
den hyppigste dødsårsag ved
ulykkestilfælde, og en række
drukneulykker finder sted i
forbindelse med sejlads.
Dødsulykker ved inde-
brænding er også hyppige.
Trafikulykker, fald, kulde og
vådeskud er andre dødsmå-
der, der hører ind under ikke-
naturlig død.
I modsætning til, at døds-
fald ved ulykker op igennem
1980’eme udgjorde en tredie
del af alle dødsfald, er ande-
len i den første halvdel af
1990’eme faldet til gennem-
snitlig en fjerdedel afhængig
af antallet i det enkelte år,
hvor antallet kan svinge op og
ned med ganske få tilfælde.
Færre ulykker
AG: - Hvad kan grunden
være til faldet i antallet af
dødsulykker?
Politimester Ole Gaard: -
Det er umuligt at sige helt
nøjagtigt, hvad grunden kan
være, men vi offentliggør
altid dødsulykker for blandt
andet at bevidstgøre folk om
den store risiko ved al færden
i den barske natur.
- Men det kan også hænge
sammen med antallet af akti-
viteter i naturen. I rensdyr-
sæsonen er der en stigning i
antallet af ulykker, mens fal-
det kan være betinget af, at nu
hvor torsken er forsvundet, er
torsketrawlerne stoppet, og
dermed er antallet af ulykker
der forekommer ombord på
trawlerne væk.
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning, der laver
forebyggelsesarbejde har og-
så en formodning om en
mulig årsag til faldet i antallet
af dødsulykker og en stigning
i antallet af selvmord.
- Før i tiden blev selvmord
registreret under ulykkes-
tilfælde, når det har været
vanskeligt at vurdere, om der
reelt har været tale om selv-
mord eller ulykkestilfælde,
siger fuldmægtig i sundheds-
direktoratet, Kirsten Peil-
mann.
-1 dag arbejder vi ud fra en
politisk målsætning, der siger,
at alle bør styrke deres egen
omsorg, og at det lokale sund-
hedsfremme skal styrkes.
Selvmord forebygges
- Landsstyret har også en
politisk målsætning, der går
ud på, at der arbejdes for, at
antallet af ulykker, heri ulyk-
ker ved brand nedsættes.
- Direktoratet er meget op-
mærksom på det store pro-
blem med de mange selvmord
og arbejder ihærdigt med et
forebyggelsesarbejde, og
Sundhedsdirektoratet samar-
bejder med psykiatrisk afde-
ling på Dronning Ingrids
Hospital omkring et projekt
om selvmord.
Dog kun i arbejdstiden
- De, der går med selvmords-
tanker, kan ringe ned til psy-
kologerne på Sana mellem
klokken 8 og 16. Normalt
skal man henvende sig til
lægeklinikken først, når man
vil have psykologisk bistand,
men vi mener, at når det dre-
jer sig om selvmordstanker,
skal der handles her og nu,
slutter Kirsten Peilmann.
- Ajunaarnikkut toqunerit tamanut saqqummiuttuarpagut, taamaalilluta uppernarsarniarlu-
gu pinngortitami taamak peqqarniitsigisumi angalaarneq navianarluarsinnaammat, politi-
mester Ole Gaard oqarpoq.
- Vi sørger altid for at offentliggøre dødsulykker for at bevidstgøre om den store risiko ved
al færden i den barske natur, siger politimester Ole Gaard.
Ajumamerit Misut sulili amerlapput
Ajunaarnerit suli toqqutaanerpaanut ilaapput
siakkaani nikeraannarlutik,
ilaanni amerlisarlutik ikilisar-
lutilluunniit.
Ajunaarnerit ikilisut
AG: - Ajunaarluni toqusut
ikilinerannut suut peqqutaa-
sinnaappat?
Politimester Ole Gaard: -
Sorpiaat peqqutaanersut oqa-
atigineqarsinnaanngilaq, aju-
naamikkulli toqunerit tamaa-
sa tamanut nalunaarutigiuar-
pagut, ilaatigut uppemarsar-
nialugu pinngortitami taamak
peqqarniitsigisumi angalaneq
navianarsinnaaqimmat.
- Pinngortitamili suut i-
ngerlanneqarnersut apeqqu-
taasinnaavoq. Tuttunniamerit
nalaanni ajunaartut amerlisar-
put, peqqutillu ilagisinnaa-
vaat saarulleerunnera, saarul-
linniamerit ikilineri, taamaa-
lillunilu aalisariutini ajunaar-
nerit ikilillutik.
Peqqinnissaqarnermut, A-
vatangiisinut Ilisimatusamer-
mullu Pisortaqarfik pitsaaliui-
nermik ingerlataqartoq aju-
naamikkut toqusut ikilineran-
nut kiisalu imminortut amer-
linerannut isummersuuteqar-
poq.
- Qanga imminomeq aju-
naarluni toqunertut nalunaar-
someqartarpoq, taamanilu na-
lileruminaattarluni nalunaaru-
tini paasiuminaattarluni im-
NUUK(KKL) - Kalaallit Nu-
naanni ajunaarnerit toqqutaa-
nerpaanut ilaajuarput, 1980-
ikkullu ingerlaneranni toqqu-
taanerpaajullutik.
1990-imi ajunaarnerit toq-
qutaanerpaanut tulliupput,
imminornikkut toqusunit i-
kinneruinnarlutik.
Pissusissaanngitsumik to-
qusamerit, ajunaarnerit sania-
tigut imminomerit inuameril-
lu, ukiorpassuarni nunatsinni
toqusartut katinnerini pinga-
jorarterutaajuarput.
1993-imi imminorneq toq-
qutaanerpaanut ilaavoq, pis-
susissatut toqusunit ikinneru-
innarlutik, soorlu kræfterluni
toqusut assigisaallu.
Ujarlememi annaassiniar-
nernilu ipillutik ajunaartut
toqqutaanerpaapput, ipilluni-
lu ajunaartut ilaat imaatigut
angallannermi pisarput.
Ikuallagussaanerillu toqqu-
taakkajupput. Toqqutaasartu-
nut ilaapputtaaq aqqusinermi
ajunaarnerit, nakkaarnerit,
qiunerit aallartoorfigitinneril-
lu.
1980-ikkunni ajunaarnerit
pingajorarterutaasut, 1990-
ikkut affaat ingerlasut aggu-
aqatigiissillugu sisamararte-
rummik ikilipput, ukiuni ataa-
Aqqusinermi angallalluni ajunaarnerit pissusissamisut toqunertut naatsorsuunneqanngillat.
Trafikulykker hører ind under ikke-naturlig død.
minornikkut ajunaarnikkul-
luunniit toqusoqarsimanesoq,
peqqinnissarfimmut pisorta-
qarfimmi fuldmægtig Kirsten
Peilmann oqarpoq.
- Ullumikkut politikkikkut
anguniattat aallaavigalugit
sulivugut, tassa kikkut tamar-
mik imminnut paaqqutarine-
russasut sumiiffikkaanilu
peqqinnerunissaq ilungersuu-
tigineqassalluni.
Imminutsaaliuinerit
- Naalakkerusuisut politikkik-
kut anguniarpaat ajunaarnerit,
ikuallannerit ilaallutik, ikilis-
sasut. - Imminortoqarpallaar-
nera pisortaqarfimmi eqqu-
maffigineqarpoq, imminut-
saaliuinerlu ilungersuullu su-
lissutigineqarluni.
Peqqinnissaqarnermut pi-
soqartaqarfiup Dronning
Ingrid-ip Napparsimmaviani
tarnikkut napparsimasunik
katsorsaasarfik imminortar-
nerit pillugit suliaqarnermi
suleqatigaa.
- Imminomissamik eqqar-
saateqartut Sana-mi tarnip
nakorsaannut sianersinnaap-
put nalunaaqutaq ullaakkut
arfineq pingasut ualikkullu
sisamat akornanni. Tarnikkut
artorsaateqarluni ikiomeqar-
nissamik pisariaqartitsigaanni
nakorsiartarfimmut saaffigin-
neqqaartoqartarpoq, isuma-
qarpugulli imminorniarluni
eqqarsaateqaraanni ingerluni
ikiorneqarnissaq pisariaqar-
toq, Kirsten Peilmanna nag-
gasiivoq.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN