Atuagagdliutit - 13.08.1996, Side 2

2
Nr. 62 • 1996
INUIAQATIGUTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Parliilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter I
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
JsL_________Z________________I
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/EskimoPrees «
Ulla Arlbjørn (bureauchef) ,
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
tfa a^a^c/é/'a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
NERISASSAT E00AKKAT
NIV1ARSIARAQ, iffiamik tummaasoq oqaluttuali-
aavoq oqaaqqissaarissut, nerisassat pingaartinngik-
kutsigit qanoq pisoqarsinnaaneranik. Sinnilinnil-
luunniit pillit pingaakujulissanngillat iffianik tum-
maassillutik, allalluunniimmi nalillit inunnik inuu-
titseqataasut pilluartitseqataasullu taamaaliorneqas-
sanngillat.
Amerlanerit eqqaamagunarpaat, niviarsiaqqap
kamippani kusanartut aappaluttut masarlummit i-
pertikkusunnginnamigit, iffiaq nassatani tummarfis-
satut nunamut ilivaa masannani ingerlaniassagami.
Pingaakujukkamili pillaatitut masarlummut iffiaq
kiveqatigaa, masarlummilu amiilaamartunik quja-
nartumilli ilinniutaasunik misigisaqarluni.
Misigisai amerlasuut ilinniutigaat. Inuiaat ilaasa
niviarsiaraq iffiamik tummarfissaliortoq ilisiman-
ngilaat, allanilli assinganik oqaassutitalinnik oqalut-
tualiaateqarlutik. Aammattaaq Kalaallit Nunaanni
oqaluttuarisaaneq kulturilu pisuussutinik ataqqin-
ninnermik imaqarput. Qangaanerusoq puisi tamaat
iluaqutigineqartarpoq. Sorlumminneq kingulleq taa-
maallaat annaaneqartarpoq, piniartup tusaasinnaan-
ngikkaangagu.
Ullumikkut orsut ammillu puttaannarput, tuttut
amii nunaannarmi asiupput, kiisalu savat umim-
maallu meqquii killilimmik atorluameqarput. Ta-
makku pillugit Rasmine Johansen aviisimi oqallis-
saaruteqarpoq. Eqqarsaatersuuteqalersitsivorlu.
ASSERSUUTIGALUGUA nalillit igiinnartanngin-
nerpagut atorluamissaat pisariuvallaaqimmat? Sak-
kukitsumik oqarluni taamaappoq. Ilumoortumik o-
qassagaanni nerisassat inuussutissalissuit nalillillu
allat uagutsinnit allanillu atomeqarsinnaasut tullaa-
tiinnartarpagut.
Rasmine Johansen-ip allaaseraa nunatsinni pi-
suussutit tamaasa atorluartanngikkigut. Savat u-
mimmaallu meqquisa saniatigut ujaqqat pinnersaatit
eqqaavai, erseqqissaatigaalu ilinniartitaaneq ilinni-
artitsinerlu pisariaqarluinnartut nunatsinni allanut
unammillersinnaaniassagutta.
Rasmine Johansen ilumoorpoq. Ajomartorsiutilli
saqqummiuteriamerani sallaappallaaqaaq. Tamanna
tusakuluutigissanngilaa. Taamak saqqummiussineq
ajunngilaq. Taamaaliomikkulli imatorsuaq qisuari-
artoqassagunanngilaq.
Atorsinnaasarpassuagut atomeqanngitsuuinnan-
ngillat. Atorsinnaasarpassuagulli pigeriikkagut eq-
qartarpagut. Assersuutigalugu Rasmine Johansen-ip
eqqartugai meqqut, puisip amia orsualu, tuttut amii,
tinguiit aalisakkat suaat aalisakkallu allat raajamiar-
nermi pisarisartakkat.
- Tunisassiarinerisigut iluanaarutaasinnaanngil-
lat, Royal Greenlandimi oqarput - Aningaasannan-
niutaasinnaanngillat. Imminnut akilersinaamgillat.
Nassuiaat akueriinnarparput. Suliarisagummi isu-
matusaartumik aningaasaqartinneqartariaqarput.
Tunisassiat iluanaarutitaqanngippata suliarissanngi-
lagut.
Piviusunili immaqa taamak ajomaatsiginngilaq.
Tunisassiat imminnut akilersinnaannginnerini patsi-
seqartariaqarpoq.
ORSOQ NUTAAQ, aalisakkat tingui, ammit, sania-
tigut pisat, mikivallaat ilaallu ilanngullugit pisuus-
sutaapput.
»Qangaanerusoq« suut tamarmik atorluameqar-
put. Taamani pisaq tamaat nerineqartarpoq, nerine-
qarsinnaanngitsut atisaliarineqartarlutik. Imaanngi-
laq pisuussutit igiinnartakkat naleqanngimmata.
»Ullutsinnili« imminnut akilersinnaanngilaat, neri-
sat atisallu tungaasigut piumasaqaatigut annertunin-
ngormata, ullumikkullu inooriaaserilersimasarput
tunngavigalugu tunisassiat aningaasarsiornameru-
sut tunaartarisariaqarpagut.
Aningaasartuutittaaq pigissaarnitsinnik aalaja-
ngiisuummata pisuussutit atorluarnissaannut sulisu-
nik ikinnerpaanik pisariaqartitsisut taamaallaat ator-
tarpagut.
Maannakkulli imaappoq, Kalaallit Nunaat pisuus-
sutinik »pisariunngitsumik atomeqarsinnaasunik«
taamaattunik amigaateqalermat. Assersuutigalugu
aatsitassiomermi aningaasarsiorluaataasinnaasunik
nassaartoqanngippat, imaluunniit takomariartitsi-
neq takorluukkatsitut ingerlalinngippat, ajomartor-
siorlualissaagut. Suli saarulleqanngilaq, kapisile-
qanngilaq, raajat qalerallillu sipaartussaavagut, aali-
samermilu aalisakkat aallat maannamut tunisassia-
rineqartanngitsut suli iluamik naammattoomeqan-
ngillat.
Taamaattumik siulitta pissarsiarisinnaasaminnik
inuussuteqartamerattut atorluaasariaqarpugut.
NALILINNIK EQQAAGINNARUTTA, niviarsia-
raq iffiamik tullaasutut, tamatta pitsaanngitsuussaa-
gut. Pisuussutinik piisaarluta atuisuuneq sungiussi-
mavarput, taamaalillutalu pisinnaasagut sinnerujus-
suarlugit imaluunniit nammineq tunisassiarisinnaa-
sagut sipporlugit atuisalersimalluta inooriaaseqaler-
simallutalu. Nalinginnaasumik taamaaliortoqarsin-
naanngikkalluarpoq, Danmarkimilli ataatsimoorus-
samik tapiissuteqarfigineqartarnitta kingunerisaanik
taamaalilluta pisuussutit ikittuinnaat immikkullu
iluaqusiisinnaasut qinersinnaalersimavagut.
Rasmine Johansen-ip oqallissaarutini taagugaani
ajomartorsiutinut tamakkut peqqutaapput. Pisuus-
sutit qangaanilli atorluarsinnaasaraluagut atorluar-
nissaannut tamakkiisumik pisariaqartitsinngilagut,
nammineq atugassatsitut imaluunniit nunanut alla-
nut tuniagassatut.
Suli naamik!
OM SMID-VÆK-MAD
PIGEN, DER trådte på brødet er et formanende
eventyr, der fortæller, hvordan det kan gå, hvis vi
ikke værdsætter maden. Selv de, der har overskud,
skal ikke blive hovne og træde brødet under fode, og
det gælder vel alle værdier, der er med til at holde
mennesker i live og lykkelige.
Som de fleste vel kan huske var pigen ked af at
snavse sine fine, røde sko til i det våde føre, så hun
lagde det brød, hun medbragte, som en sten i sølet
for at træde på det og komme tørskoet over. Men
som straf for sit hovmod sank hun med brødet dybt
ned i mosen til nogle rædselsfulde, men heldigvis
lærerige oplevelser.
Hendes erfaringer har mange andre lært af. Og er
der folkeslag, der ikke kender historien om pigen,
der trådte på brødet, så er der andre eventyr og sagn
med samme budskab. Også i Grønland er historien
og kulturen fuld af respekt for ressourcerne. Før i
tiden blev alt på sælen udnyttet. Kun dens sidste
snøft gik tabt, hvis fangeren var uden for hørevidde.
Nu ligger spæk og skind og flyder vandkanten,
rensdyrskindene rådner op i ljeldet, og uld af får og
moskusokser udnyttes kun i begrænset omfang. Det
skriver Rasmine Johansen i et debat-indlæg her i
bladet. Og hun sætter nogle tanker i gang.
KASSERER vi for eksempel ikke gang på gang
værdier, fordi det er for svært at udnytte dem? Det
er vist endda mildt sagt. Vi tramper vel snarere på
protein-rige fødevarer og andre værdier, som kan
bruges både af os selv og andre.
Rasmine Johansens indlæg handler om, at ikke
alle grønlandske ressourcer udnyttes. Foruden uld
fra får og moskusokser nævner hun smykkesten, og
hun giver udtryk for, at uddannelse og oplæring er
en helt nødvendig forudsætning for, at Grønland
kan klare sig i konkurrence med andre.
Rasmine Johansen har ret. Men hun er alt for flink
i sin måde at fremlægge problemet på. Det skal vi
ikke laste hende for. Det er en god ting. Men det får
ingen op af stolen.
Det er nemlig ikke blot sådan, at vi lader en del
ressourcer ligge uudnyttede hen. Vi smider også
ressourcer væk, som vi allerede har i hånden. Og det
er for eksempel Rasmine Johansens uld, det er skind
og spæk fra sæl, skind fra rensdyr, lever og rogn fra
fisk og bifangster, vi får med i rejerne.
- Det er fordi det ikke er produktivt, siger Royal
Greenland. - Der er ikke penge i det. Vi kan ikke få
det til at løbe rundt.
Og den forklaring bøjer vi os for. Der skal jo være
fornuftig økonomi i det, vi foretager os. Hvis pro-
duktionen ikke giver overskud, så må vi holde os fra
den.
Men måske er det ikke så enkelt i virkeligheden.
Der er jo en årsag til, at produktionen ikke betaler
sig.
FRISK SPÆK, fiskelever, skind, bifangster, under-
målere og så videre udgør ikke desto mindre et res-
source.
I »gamle dage« blev det alt sammen udnyttet. Da
spiste man hele fangsten, og det der var tilbage
lavede man tøj af. Det er altså ikke fordi disse smid-
væk-råvarer ikke er noget værd. Men »nu om stun-
der« kan det ikke betale sig, fordi vi stiller større
krav til både mad og klæder, og fordi vi med den
levestandard vi har er nødt til at holde os til den pro-
duktion, der er allerflest penge i.
Og da omkostningsniveauet også er bestemt af
vor velstand, beholder vi kun de råvarer, der kræver
mindst arbejdskraft at udnytte.
Nu er det bare sådan, at Grønland er ved at mang-
le den slags »rationelt udnyttelige« ressourcer. Hvis
ikke vi finder et par gode indtægtskilder i for
eksempel mineraludvinding, eller turismen virkelig
lever op til vore vilde drømme, så kommer vi til at
hænge på den. Der er stadig ingen torsk, ingen laks,
rejer og hellefisk skal vi spare på, og ingen nye
fiskearter har meldt deres medvirken i fiskeriet.
Derfor er vi nødt til at hente styrke i forfædrenes
evne til at sætte tæring efter næring.
ER EN SKIDT TØS én, der som »pigen på brødet«
kaster værdier bort, så står vi alle til et skidt skuds-
mål. Vi har vænnet os til en luksus-udnyttelse af res-
sourcerne og har skabt et forbrug og en levestan-
dard, som går langt ud over vores reelle ydelse eller
egen-produktion. Sådan noget kan normalt ikke lade
sig gøre, men som resultat af bloktilskuddet fra
Danmark kan vi tillade os at udvælge nogle få og
særligt lukrative råvareudnyttelser.
Det er årsagen til det problem, Rasmine Johansen
nævner på debatsiderne. Vi er ganske enkelt ikke
afhængige af at udnytte de traditionelle ressourcer
fuldt ud, enten til eget brug eller til eksport.
Ikke endnu!