Atuagagdliutit - 07.11.1996, Side 5

Nr. 87 • 1996
5

GRØNLANDSPOSTEN
Sakkortuuinik sangiattameq
peisuttaanemmt pissutaavoq
Ukiullu ingerlaneranni persuttaasarneq sakkortusiartorpoq
Nuummi arnat suleqatigiit aamma angutinik
ikiuinissamininnut ammasut saaffiginnittarfimmi pisortaq
Julia Geisler oqarpoq.
Lederen af krisecentret i Nuuk, Julia Geisler, siger at man
på centret er åbne overfor også at hjælpe mænd.
NUUK (PM) - Ullaamiit un-
nummut. Ullormiit ullormut.
Ukiumiit ukiumut - aappa-
riinneq taama sivisutigissap-
pat - inuit sangiattartut aap-
parmik ulluinnarni inuune-
rannik atugarisaannillu aseru-
isinnaapput.
Inuuneq erloqinarsigaluttu-
innassaaq, aapparisap nassui-
aatigissammagu sooq ulloq
taannarpiaq atisat taakku ator-
neqarnersut. Allat pillugit
pinnersartoqamerpa? Kina te-
lefonikkut oqaloqatigineqar-
pa, sooq nuannaarpa, sooq ni-
paappa, suna eqqarsaatigaa,
kikkut suliffimmi oqaloqati-
gineqarsimappat, apeqquter-
passuillu allat nassuiaatigisa-
riaqarput ulluinnarni inuuner-
mut tunngasut, inuillu taama-
tut nalaataqartut inuunerat
killilersorneqartorujussuan-
ngussaaq erloqinarsigaluttu-
innarlunilu.
Amerlasuut ajornartorsiut
ilisaralugu anngaassapput, al-
lallu sangiattamerup kingune-
risaanik suli ajornerusunik
nalaataqartarsimassapput.
Sap. akunnerani kinguller-
mi AG-mi allaaserisaqarpu-
gut, tassanilu angutip sangiat-
tamini tamatumalu qanoq ki-
nguneqartameri oqaluttuarai.
Ilaatigut oqaluttuaraa aappari-
sani persuttartarsimallugu,
naak nalunngilluinnaralugu
tamanna qanoq ajortigisoq.
Aappani asasoritjussuuaa,
inooqatigiiginnarnissartillu
kissaatigalugu. Kisiannili sa-
ngiannini qaangersinnaanngi-
laa, taamaattumik persuttartu-
NUUK(PM) - Fra morgen til
aften. Dag ud og dag ind. Det
ene år efter det andet, hvis
forholdet ellers holder så læn-
ge, vil jaloux mennesker øde-
lægge dagligdagen og til-
værelsen for deres partnere.
Det bliver efterhånden til et
mareridt, hvor partneren skal
redegøre for, hvorfor man
skal have det tøj på netop den
dag. Pynter man sig for nogen
specielt? Hvem talte man
med i telefonen, hvorfor er
man glad, hvorfor er man
tavs, hvad tænker man på,
hvem har man haft forbindel-
se med på arbejdet og mange
andre spørgsmål og redegø-
relser hører med i en daglig-
dag, der bliver mere og mere
indsnævret og uudholdelig
for de mennesker det går ud
over.
Mange kan nikke genken-
dende til problemet, mens
andre kender en endnu mør-
kere side af jalousien.
I sidste uge bragte vi i AG
et indlæg, hvor en mand for-
aannartarlugu.
Mattussaq
Nuummi qimamguvimmi pi-
sortap Julia Geisler-ip allaa-
serineqartumi taaneqartut ili-
saralugit oqarpoq.
- Persuttaaneq sangiannerlu
amerlanertigut ataqatigiittar-
put. Persuttaasimanermut pis-
sutaanerpaasarpoq sangian-
neq, angutillu ima ingasatsi-
gisinnaasarput, allaat åappari-
sartik iniminni mattusimasin-
naasarlugu. Pamaarussaaner-
tut oqaatigineqarsinnaavoq,
arnat avatangiisiminnit mat-
tunneqarluinnarsimasarmata.
Tamanna ajornerpaaguni to-
qutsinermik kinguneqarsin-
naasarpoq.
Sunali pissutaalluni sa-
ngianneq annertusigaluttu-
innartarpa?
-Soorunami sangianneq as-
sigiinngitsunik sakkortussu-
seqartarpoq, Julia Geisler o-
qarpoq. - Qamuuna sakkor-
tuurnik sangianneq persuttaa-
juamermik kinguneqartartoq,
tunngaveqartarpoq inuup an-
naasaqarnissamik ersissute-
qarneranik. Inuit taamaattut
meeraanerminni annertuumik
isumakkeemeqamermik misi-
gisaqarsimasarput. Isumak-
keerneqarnermut napparsi-
maneq, imigassamik atorner-
luineq imaluunniit angajoq-
qaap aappaata toquneranik
pissutaasinnaasarput.
Marluullutik
Nuummi qimamguivimmi pi-
sortatut Julia Geisler ilaquta-
talte om sin jalousi og om føl-
gerne af det. Han fortalte
blandt andet, at han var vol-
delig mod sin samlever, på
trods af han rent intellektuelt
vidste, hvor galt det var. Han
holdt så meget af hende, og
ville så gerne fortsætte deres
samliv. Alligevel kunne han
ikke lægge bånd på sin ja-
lousi, og det endte uundgåe-
ligt med, at han slog hende
gang på gang.
Holdes indespærret
Julia Geisler er leder af krise-
centret i Nuuk, og hun nikker
genkendende til indholdet af
indlægget i sidste uge.
- Vold og jalousi er ofte
meget tæt forbundet med hin-
anden. Voldstilfældende bun-
der som regel i jalousi, og
mænd kan gå så vidt, at de
indespærrer deres samlevere i
lejligheden. Der er tale om
reel indespærring, hvor kvin-
der bliver fuldkommen ude-
lukket fra kontakt med om-
verdenen. Det kan også ende
riit iluanni persuttaasamerup
ajornartorsiutaanera pillugu
kursusemermut ilaasimavoq.
Aamma persuttarneqarsima-
sut qimamguimmi oqaloqati-
gisamerisigut tamatuma tu-
ngaatigut misilittagaqalersi-
mavoq.
- Ajornartorsiutip tamatu-
ma saqqummersinnissaa ajor-
nakusoorpoq. Tassami pisar-
tuni ajqmerpaani persuttame-
qartoq persuttaasorlu immin-
nut pisariaqartittarput. Ilaqu-
tariinni persuttaasartuni mar-
luullutik peroriartorsimasin-
naapput, meeqqallu persuttaa-
nermik nuannarinngisaqara-
luarlutik namminneq aamma
persuttaasarneq ileqqoriler-
sinnaasarlugu.
- Assersuutigisinnaavarput
amaq meeraanermini tamar-
mi angummi arnaminik per-
suttaasarneranik isiginnaar-
tarsimasoq. Arnap takusarsi-
mavaa persuttarneqarnermi
kingorni tamaasa amami pis-
sutsit iluarsiniarlugit iliuuse-
qartarsimaneri. Aamma piso-
qamera allanut saqqummiuk-
kumaneq ajorsimavaa. Tama-
tuma kingunerisaanik amap
perorsimalerami angutit a-
ngummisulli persuttaasartut
kisiisa soqutigisarilersimavai.
- Tamatuma kingorna a-
ngut iluareqqusaarfigisaler-
paa, soorlu ami angumminut
taamaaliortarsimasoq. Malu-
gisimavoq tamatumani aam-
ma nammineq iluarsiniaasari-
aqarluni. Aapparisani tamati-
gut isumakkeerfigisarpaa, i-
nuunertillu persuttaasarner-
så galt, at det ender med drab.
Men hvad er det, der får
jalousien i kvinder og i
mænd til at blomstre?
- Selvfølgelig er der for-
skellige grader af jalousi,
fastslår Julia Geisler. - Den
altopslugende og fortærende
jalousi, der ender med vold
den ene gang efter den anden,
bunder i den jaloux persons
angst for at miste. Det drejer
sig ofte om personer, der
igennem barndommen har
oplevet et alvorligt svigt. Det
kan være svigt på grund af
sygdom, alkoholmisbrug eller
der kan være tale om dødsfald
blandt en af forældrene.
Begge er med i volden
Som leder af krisecentret i
Nuuk har Julia Geisler delta-
get i et kursus, hvor man gen-
nemgik problematikken om-
kring vold i familien. Hun har
også igennem samtaler med
voldsofre på centret samlet en
del erfaring om emnet.
- Det er en meget svær pro-
mik imaqartoq allanut toqqor-
simaniartarlugu. Aammami
persuttarneqartarnerup paa-
sineqarnissaa kanngunar-
tuummat.
Nassuerneq
Julia Geisler oqaluttuarpoq a-
jomartorsiut aatsaat qaanger-
neqarsinnaasoq sangiattoq
persuttaasartorlu ajomartorsi-
uteqarluni nassuerpat.
- Soorunami kanngusuusar-
nartarpoq taama annertuti-
gisumik ajornartorsiuteqar-
nerup nassuerutiginissaa.
Nammineerluni kukkussute-
qartoqarmat. Ajornartorsiut
blematik at komme til livs.
For i de alvorlige tilfælde er
der tale om, at offeret og
voldsmanden har brug for
hinanden. De kan begge være
opvokset i familier med vold,
hvor børnene på trods af deres
afsky for volden, tillægger sig
samme vaner.
- Vi kan tage et eksempel,
hvor en kvinde igennem hele
sin barndom har set sin far
tæve moderen. Pigen har set,
hvordan moderen den ene
gang efter den anden prøver
at gøre det godt igen. Hun
skjuler også de faktiske for-
hold for omverdenen. Dette
fører til, at pigen som voksen
bliver draget af mænd af sam-
me voldelige type som hen-
des far.
- Hun vil efterfølgende prø-
ve at behage sin mand akkurat
som moderen gjorde det. Hun
føler at her er der noget, der
skal gøres godt igen. Hun vil
tilgive sin mand igen og igen,
og skjule deres voldelige til-
værelse for omverdenen. Det
nassuerutigigaanni ajornar-
torsiut aatsaat qaangerniame-
qarsinnaalersarpoq.
Nuummi qimamguivimmi
sulisut oqaloqatigiittartunik
aallartitsinissaq suleqataaffi-
giumavaat, tassanilu ajornar-
torsiutit assigiinngitsut oqalo-
qatigiissutigineqarsinnaap-
put. Assersuutigalugu tassaa-
sinnaavoq sangiattameq pil-
lugu ajornartorsiut. Qimar-
nguiup ammanerani sulisut
saaffigineqarsinnaapput, alla-
nullu ajornartorsiutip assigi-
saanik ajornartorsiutilinnut
attaveqaataanissartik ammaf-
figiumavaat.
er også flovt at være offer.
Erkendelse er nøglen
Julia Geisler fortæller, at man
først kan komme problemet
til livs, hvis den jaloux og den
voldelige erkender at have et
problem.
- Det er selvfølgelig altid
meget flovt at skulle indrøm-
me, at man har så alvorligt et
problem. Man har fejlet. Først
når man erkender problemet,
kan man begynde at bearbej-
de det.
På krisecentret i Nuuk vil
medarbejderne godt hjælpe
med til at starte samtalegrup-
per, hvor forskellige proble-
matikker kan tages op. Det
kunne for eksempel være pro-
blemet omkring jalousi. Man
kan tage kontakt med perso-
nalet i åbningstiden, og de er
åbne for at være kontaktper-
soner til andre med samme
problemer.
Assagiarsunnut
pullatit
AASIAAT - Assagiarsuit
qangatut eqqissisimajun-
naarput. Mamarineqaramik
piumaneqarluarput. Nuum-
mi assagiarsunniartoqarun-
naarpoq, allanilu allaavoq.
Soorlu Aasianni.
Aasianni aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliaq
juni-mi aalajangerpoq as-
sagiarsunnut pullatinik a-
merlasuunik sanatitsisoqas-
sasoq. Maannalu kommu-
nalbestyrelsimut saqqum-
miunneqarpoq ilassutitut
aningaasaliiffigeqqullugu.
Akuerineqassappat inuit ar-
finillit sapaatit akunnerini
15-ini assagiarsunnut pulla-
siorlutik suliffissaqalissap-
put.
Aningaasartuutissat i-
maapput: Inuit arfinillit sa-
paatit akunnerini 15-ini sa-
paatit akunnerannut nal. ak.
40-ni sulineranni aningaa-
sarsiassaat 238.000 kroner.
Aningaasat namminersor-
nerullutik oqartussallu a-
vissavaat, suliffissaqartitsi-
niamermi aningaasaateqar-
fimmit. Pitsaanermik niuer-
toqarsinnaassagunaraluar-
poq. Isertitassat atortussa-
nut aningaasartuutit arner-
laqatigiinnassavaat, naa-
tsorsuutigineqarmat pullatit
312.000 kronit nalinginut
tunineqamissaat, taamaafil-
lutik pullasiomermi kom-
muni namminersomerullu-
tillu oqartussat tamarmik
119.000 kroninik tapiissut-
eqassapput.
Siunnersuut ippassaanik-
kuni kommunalbestyrelsi-
mit akuerineqarpoq. Ani-
ngaasat kommunip tapissu-
tissai karsimi pigineqareer-
put.
Det »tejner«
til arbejde
AASIAAT - Krabber har
dert ikke så let, som de har
haft det. De mangebenede
skaldyr er blevet efterstræb-
te delikatesser. I Nuuk er
fiskeriet opgivet, men det er
heldigvis anderledes andre
steder. For eksempel i Aasi-
aat.
I juni besluttede økono-
miudvalget i Aasiaat, at der
skal fremstilles et ganske
stort antal krabbetejner.
Sagen er nu så langt, at den
er nået frem til kommunal-
bestyrelsens bord som en
tillægsbevillingsansøgning.
Og hvis den bliver god-
kendt, vil seks mennesker
være sikret arbejde i de 15
uger, det tager at fremstille
krabbetejnerne.
Regnestykket ser sådan
ud:Seks mand i 15 uger af
40 timer det giver 238.000
kroner til lønninger. Dette
beløb skal deles mellem
hjemmestyret fra den så-
kaldte jobbank og kommu-
nen. Det kunne nu nok
være en bedre forretning.
Alene udgiften til varekøb
løber lige op med de ind-
tægter, der regnes med ved
salget af tejneme nemlig
321.000 kroner, således at
kommune og hjemmestyre
skal binde hver 119.000
kroner i halen på produkti-
onen af tejneme.
Sagen blev forleden ved-
taget af kommunalbestyrel-
sen. De kommunale penge
findes i kassen.
Ekstrem jalousi fører til vold
Og volden bliver værre med årene