Atuagagdliutit - 07.11.1996, Qupperneq 10

10
Nr. 87 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Landsstyret virker til tider trængt og træt
Landsstyreformand Lars Emil Johansen bryder sig ikke særlig meget om kritik
Naalakkersuisut ilaanneeriarlutik ulapippaseqalutik qasoqqarpasittarput. Lars Emil Johansen,
Peter Grønvold Samuelsen aamma Paaviaaraq Heilmann saarliupput, Daniel Skifte tunuanniilluni.
Landsstyret virker til tider trængt og træt. Her er det Lars Emil Johansen, Peter Grønvold Samuel-
sen og Paaviaaraq Heilmann med en tilbagelænet Daniel Skifte på forreste række i landstingssalen.
NUUK(KK) - Det går ufatte-
lig godt i Grønland! Priser og
lønninger, skatter og afgifter
holdes i ro, og landskassen
gnaver stille og roligt af på sin
milliardgæld til udlandet.
Samtidig vil 1996 sandsynlig-
vis ende med et rekordover-
skud på 365 millioner kroner.
Dette billede af Grønland
kan landsstyreformand Lars
Emil Johansen, Siumut, godt
lide at male. Er der så politi-
kere fra koalitionen Siumut-
Atassut eller fra oppositionen,
som prøver at ridse lidt i lak-
ken for at afsløre en helt an-
den virkelighed, ja så bliver
Lars Emil Johansen oprigtig
ked af det.
Derfor var efterårssamlin-
gen først og fremmest kende-
tegnet af en række meget per-
sonlige sammenstød mellem
Lars Emil Johansen og hans
gamle kampfæller i Inuit Ata-
qatigiit, der sikrede landssty-
reformanden det første parla-
mentariske flertal i 1991.
Helt galt gik det under
debatten omkring KNI’s låne-
optagelse, hvor landskassen
stadig skal stå stand-by med
en garanti, hvis de udenland-
ske banker af en eller andre
grund pludselig skulle finde
på at trække tæppet væk
under fødderne på KNI.
Inuit Ataqatigiits Tuusi
Motzfeldt undrede sig ved
flere lejligheder over, at det er
nødvendigt med en landskas-
segaranti til KNI, når de
udenlandske banker øjensyn-
ligt står i kø for at låne de sto-
re grønlandske selskaber pen-
ge. Der må da stikke noget
under KNI-stolen...
Det fik en ilter landsstyre-
formand på talerstolen:
- Der er så mange ting, som
Siumut og Inuit Ataqatigiit er
uenige om. Det er mærkelig,
at vi i det hele taget har haft et
koalitionssamarbejde, når
vore verdener er så forskelli-
ge. Heldigvis er Siumut ikke
længere i koalition med Inuit
Ataqatigiit, netop fordi vore
verdner er så forskellige.
Så er det sagt.
Frelst eller ej
Neget tyder på, at Lars Emil
Johansen med sine 50 år i
september er blevet voksen
og følsom.
Landsstyreformanden lag-
de hårdt ud i sin åbningstale,
hvor han talte om en lys frem-
tid med udnyttelse af såvel de
levende som de fossile res-
sourcer.
- Det er ikke en udvikling,
hvor der er plads til at dingle
rundt beruset af spiritus eller
hash hvert øjeblik. Det er ikke
en verden, hvor det er lige
gyldigt om man møder halv-
snaldret på arbejde eller fester
sin hukommelse væk. 60’eme
er forbi - også i Grønland.
Det fik Anthon Frederiksen
fra Kandidatforbundet i
Diskobugten på talerstole:
- At Lars Emil Johansen er
kommet godt ud af sit alko-
holmisbrug er godt, men det
giver ham ikke ret til at håne
alle andre, der sidder tilbage
med et misbrug.
Heller ikke formanden for
lønmodtagerorganisationen
SIK Jess G. Berthelsen ville
finde sig i at få sine medlem-
mer på arbejdspladserne
langs hele kysten udråbt som
fordrukne og tilrøgede.
- Lars Emil er blevet frelst,
lød den samstemmede karak-
teristik.
- Jamen, så kald det bare
frelst, svarede Lars Emil Jo-
hansen på en af de allersidste
dage på efterårssamlingen, da
selvstændighed stod på dags-
ordenen.
- Det er jo rigtigt, at jeg
først fik øjnene op for disse
alvorlige problemer, da jeg
selv holdt op med at drikke.
Meget anderledes kan det vel
ikke være.
Økonomien ligger fast
De øvrige medlemmer af
landsstyret har også deres at
se til.
Vicelandsstyreformanden
Daniel Skifte, Atassut, ser ud
til befinde sig veltilpas i mag-
tens tætteste cirkler. Helt an-
derledes velafbalanceret og
som regel også med et smil på
læben fremlægger han landets
økonomiske politik.
Den ligger i det store og
hele fast. Omkostningsni-
veauet skal være i ro, og vi
skal bruge anlægskronerne til
at bygge de hårdt savnede
boliger, men også til at ud-
bygge infrastrukturen, så det
grønlandske erhvervsliv står
bedre rustet til det nye århun-
drede.
Problemet er blot, at der ik-
ke er afsat penge til vedlige-
holdelse af de værdier, som
allerede er skabt i Grønland.
Den grønlandske energiforsy-
ning Nukissiorfiit, den grøn-
landske folkeskole og boligs-
elskabet INI slog alarm:Det
vil kræve milliarder af kroner
at vedligeholde de nagelfaste
værdier, som er blevet skabt i
løbet af de seneste hektiske
årtier.
Men det er jo altid mere
prestigefyldt at igangsætte
byggeriet af en landingsbane
end at reparere en gammel
skolebygning fra 1920’eme i
en fjerntliggende bygd.
Boligerne driller
Mens der ikke er den store
politiske uenighed omkring
økonomien, har Daniel Skifte
som landsstyremedlem for
boligerne en fæl sag på sit
skrivebord.
Der faldt på landstingssam-
lingen mange knubrede ord til
boligselskabet INI A/S, som
blev beskyldt for at køre det
grønlandske boligmarked alt
for stift. Helt galt gik det, da
boligselskabet, helt rimeligt
for øvrigt, varslede en række
huslejestigninger.
Det ville ridse i landsstyrets
lak, som skal dække over det
fastfrosne udgiftsniveau.
Landsstyret handlede hurtigt,
og så var INI banket på plads.
Ingen huslejestigninger i den-
ne omgang, tak. Men hvem
skal så betale for renoverin-
gen af boligmassen?
Der er ingen tvivl om, at
presset mod boligselskabet
INI vil vokse i de kommende
år. En række kommuner, som
den 1. januar 1995 overgav
dedes boliger til det fælles
selskab, er ved at få klamme
fødder. Selv landsstyremed-
lem for sundhed Marianne
Jensen, Siumut, har udtrykt
sin tvivl om, hvorvidt INI kan
løse sundhedsvæsenets boli-
gproblem, som igen giver sig
udslag i et voldsomt rekrute-
ringsproblem.
Kritik kaldt for hetz
Og a propos Marianne Jen-
sen. Det er ikke alene i Grøn-
land, men også i mange andre
lande, at den politisk ansvarli-
ge for sundheden er sat på en
uriaspost.
Marianne Jensen fik slem-
me knubs, da Landstinget be-
handlede den anden tillægs-
bevillingslov i 1996. Øko-
nomien sejler på Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk, og
det var nødvendigt at pumpe
syv ekstra millioner kroner
ind i sundhedsvæsenet for at
holde hjulene igang året ud.
Alene til Dronning Ingrids
Hospital blev der bevilget tre
millioner kroner til at klare
resten af året.
Dette syndige rod i regn-
skaberne på Dronning Ingrids
Hospital og de lokale sygehu-
se på kysten fik Anders Nils-
son fra Atassut på talerstolen.
Han ville gerne have en rime-
lig forklaring på, hvorfor det
er gået så grueligt galt i løbet
af 1996. Og han ønskede ikke
at få serveret den samme und-
skyldning, som han fik i
1995.
Lars Emil Johansen bryder
sig imidlertid ikke om kritik,
og han kaldte i skarpe vendin-
ger Anders Nilssons spørgs-
mål om det økonomiske kaos
på Sana for den rene hetz mod
Marianne Jensen. Men pen-
gene blev bevilget.
På vågeblus
Landsstyremedlem for socia-
le anliggender og arbejdsmar-
ked Benedikte Thorsteinsson,
Siumut, har også tørre lom-
mesmerter.
Hendes landsstyreområde
har i de første tre kvartaler
brugt så mange penge, at der
ikke var råd til at drive biksen
resten af året. Hvis landssty-
reområdet ikke fik tilført nye
midler, ja så skulle direktora-
tet sættes på vågeblus.
Det ville blandt andet bety-
de, at kommunerne ikke vil
kunne få den ønskede rådgiv-
ning og bistand, at der ikke
ville blive foretaget kontrol-
besøg i kommunerne, at der
ikke ville være ressourcer til
at bistå Socialreformkommis-
sionen, og at der ikke vil kun-
ne foretages de analyser og
tiltag, som er forudsat i direk-
toratets arbejdsplan. Det vil
også betyde, at det igang-
værende arbejde med opryd-
ningen og den administrative
ændring ved arbejdsskadefor-
sikringen, som blandt andet
Landstingets ombudsmand
har efterlyst så stærkt, ville gå
helt i stå.
Med truslen om et kollaps
valgte Landstinget at lette på
landskassens låg, så Benedik-
te Thorsteinsson lige akkurat
kan køre året i mål.
Rynker i panden
Landsstyremedlem for fiske-
ri, fangst og landbrug Paavia-
araq Heilmann, Simut, ser al-
tid så bekymret ud, når han
træder ind i Landstinget.
Umiddelbart virket det ikke
som om, at han har grund til
at få rynker i panden. Nok har
biologerne tændt det røde
advarselsblink for en række af
de levende ressourcer, men
det er jo ikke Paaviaaraq
Heilmanns skyld. Hans opga-
ve er måske i højere grad at
modstå det pres, som en ræk-
ke organisationer har sat ind i
kampen for at få forhøjet kvo-
terne.
Vil Grønland fremstå som
et troværdigt land udadtil, ja
så bliver det nødvendigt at
træffe en række ubehagelige
beslutninger på hjemmefron-
ten, så biologernes rådgivning
udmønter sig i mindre kvoter.
Og det kan selvfølgelig
give rynker i panden at have
sin gamle chef, formanden for
fisker- og fangerorganisatio-
nen KNAPK Anthon Siegstad
i røret hver anden dag.
Højtenologi i slum
- Jamen, hvor skal alle disse
computere stå, spurgte Ant-
hon Frederiksen fra Kandi-
datforbundet, da Landsting
snakkede EDB i skolerne.
Og rigtigt er det, at den
grønlandske folkeskole har
S det skidt, både fysisk og psy-
o kisk. Bygningerne trænger til
§ en samlet renovering for en
| milliard kroner, og de uddan-
| nelsessteder og lærepladser,
o som modtager produktet af
den grønlandske folkeskole,
klager over unge, der har
svært ved at regne, skrive og
læse.
Landsstyremedlem Konrad
Steenholdt, selv lærer selvføl-
gelig, har svært ved at tackle
denne situation. Han er flyttet
fra Qasigiannguit til Nuuk,
men i hovedstanden vil foræl-
dre til børn uden klasseværel-
ser ikke finde sig i en sludder
for en sladder.
Konrad Steenholdt har nu
fundet den lille million, som i
1997 skal bruges til projekte-
ring af 2. etape af skolen i
Kangillinnguit i Nuuk.
- Ingenting kommer af
ingenting, undtaget lomme-
uld, sagde Storm P.
Konrad Steenholdt måtte
derfor barbere en udvidelse af
skolebogscentralen Pilersuif-
fik med præcis samme beløb
som en opstart i Kangillinn-
guit koster. Det blev de ikke
glade for på Vandsøvej.
Syndfloden åbnede sig
Landsstyremedlem for er-
hvervs, trafik og forsyning
Peter Grønvold Samuelsen,
Siumut, har det ikke så godt
med lufthavne.
Der er gået meget kuk i
»Århundredes anlægsopga-
ve«, som foreløbigt består af
fire regionale landingsbaner.
En fortsættelse af anlægsop-
gaven fik syndfloden til at
åbne sig, da anden etape
skrumpede ind fra tre til to
landingsbaner.
Det var de ikke glade for i
Qaqortoq, heller ikke da de
blev stillet en atlantkaj i
udsigt i stedet for en landings-
bane. Qaqortoqs gamle by-
konge Henrik Lund gik til
frontalt modangreb på sine
partikammerater, men de har
foreløbigt hverken været til at
hugge eller stikke i. Narsarsu-
aq skal være porten til Syd-
grønland, basta.
Ballade var der også i Nuuk.
Peter Grønvold Samuelsen
vil finde penge til en udvidel-
se af den nuværende lan-
dingsbane ved Lille Malene,
så den kan tage den nye gene-
ration af Atlantflyvere.
Den beslutningen var ingen
tilfreds med.
Inuit Ataqatigiit og Kandi-
datforbundet stemte imod en
atlantlufthavn i Nuuk i det
hele taget, mens kommunal-
bestyrelsen i Nuuk rasede.
Kommunalbestyrelsen vil
meget hellere have en helt ny
landingsbane på Nordlandet,
ikke bare en lappeløsning på
den nuværende bane.
I Qaqortoq blev de sure,
fordi de ingen landingsbane
får. I Nuuk blev de sure, fordi
de får forlænget den nuvæ-
rende bane. Livet er ikke
nemt for Peter Grønvold Sa-
muelsen.
I LANDSTINGET I
AG malinnaavoq
NUUK(KK) - Inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnerat
naammassivoq, ilaasortallu
angerlakaareerlutik.
Ataatsimiinnerli qanoq
ingerlava?
Sverige-p avannaani or-
pippassuaarannguit nali-
nginut inatsisissatut nalu-
naarutissatullu siunnersuu-
terpassuit, partiit oqaase-
qartuisa oqalugiaatissaat
ikinnerussuteqartullu aker-
liullutik nalunaarutissaat,
isumaliutersuutit akissutillu
pappiaqanut atorneqarput.
Inuup ataasiinnaalluun-
niit pappiararpassuit - o-
qaatsit marluiit atorlugit
allatat - tamakkerlugit atu-
arsimanerpai.
Inatsisartut katillugit na-
lunaaquttap akunnerini
100-ni oqaloreermata Inat-
sisartut Allattoqarfiat nerri-
vikkut naneruuserpoq,
aammami aatsaat oktoberi
naammat ataatsimiinneq
naammassivoq.
Oktoberi naallugu AG
ataatsimiittarfimmi malin-
naavoq, quppememilu uku-
nani marlunni naalakkersu-
isut takutitaat, sapaatillu
akunnerata tulliani illuatun-
giliuttut takutitaat naliliiffi-
geriaraluassavagut.
Med AG på
sidelinien
NUUK(KK) - Landstingets
efterårssamling er slut, og
landstingsmedlemmerne er
rejst hjem til kysten.
Hvordan gik samlingen
egentlig?
En mindre skov i Nords-
verige er blevet fældet for
at lægge papir til de tonsvis
af udkast til love og be-
kendtgørelse, til partiord-
føremes taler og mindretal-
lets afværgedagsordner, til
betænkninger og svamota-
ter.
Gad vide, om nogen en-
keltperson virkelig har læst
al det papir - og så på to
sprog?
Landstingets sekretariat
sætte lys på bordet, da
Landstinget havde talt i
sammenlagt 100 timer,
men det var også i slutnin-
gen af oktober, hvor man
kunne se en ende på sam-
lingen.
AG fulgte i hele oktober
landstingssamlingen fra si-
delinien, og vi vil på disse
to sider prøve at komme
med en anmeldelse af
landsstyret, og i næste uge
af oppositionens præstation.
ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN