Atuagagdliutit - 12.12.1996, Blaðsíða 13

1996
13
Kimer i klokker eller, som
der står i Grundtvigs sal-
me: »Kimer I klokker«, ja
kimer før dag i det dun-
kle! - hans julesalme fra
1856.
Man kan næsten hører
den gamle præst, nytæn-
ker politiker og salmedig-
ter befale sin kirkes klok-
ker at kime og fortælle
os, »at nu er det altså jul
igen, og jul betyder glæ-
de« for at citere en anden
populær julesang.
Til daglig taler vi om
»kimeri«, om »at blive
kimet ned« og lignende,
men når klokkerne tager
til at kime 24. december,
så er det noget helt andet,
så er det jul. Jesu fødsels-
dag vil nogen sige, andre
vil tale om juletræ, gås,
ris a la mande, risengrød,
nisser, julemand for ikke
at nævne ordet gaver -
julegaver.
I London og sikkert
også i andre lande findes
der forretninger, der kun
sælger juleting hele året.
Men da juleriet her i lan-
det begyndte i oktober
med talen om julefroko-
sterne og andre nødvendi-
ge juleforberedelser, var
der mange der endnu en
gang havde svært ved at
forstå det merkantile ra-
ce, og de handlendes
angst for ikke at få solgt
varerne ned af hylderne,
inden gavebytteriet be-
gynder og alle julegaverne
skal skiftes ud, når jule-
udsalget kommer.
Kimer I klokker er en af
de gode traditioner, når
klokkeren i gamle dage
ofte måtte op på en stige
og have fat i klokkens
knebel og så tog fat, det
var gedigent håndarbejde.
Man kunne så at sige ken-
de sin klokker på kimeri-
et. I dag trykker man på
en knap, så kan klokken
det hele selv uden en ene-
ste fejl, så længe elektrici-
teten vil.
Nå men hvis en eller
anden ikke havde opfun-
det cyklepumpen, så hav-
de vi aldrig fået luft i
dækkene - fremskridtet
kommer enten vi vil det
eller ej, selv om vi endnu
er nogen, der kan huske,
den gamle klokker af kød
og blod. Den elektriske
klokker, er et tilbud, som
vi ikke har sagt nej til. Og
så er der da endelig nogen
steder - få, men de er der
- hvor man nok har elek-
trisk klokkeringning, men
når julen skal kimes ind,
så tager fagmanden fort-
sat fat. Læg øret til og lyt,
måske står klokkeren og
kalder til samling ved at
slå på den gammeldags
facon - du kan høre det.
Grundtvig lader de ki-
mende klokker være
bebuderne, klokkerne
fortæller om julefred,
himmelens fred med Guds
ord. De fortæller, at julen
er kommen med solhverv
for hjerterne bange, brin-
ger os »giædskabens«
bud; men enten vi kan lyt-
te til den rene, ægte vare
eller de elektriske efter-
lininger, så siger Grundt-
vig med og om sin kimen,
at æren er Guds i det
høje. Glædelig jul.
»Kimer I klokker« Grundt-
vig-ip 1856-imi tussiusiaraa
juullisiut - Jonathan Peter-
sen-illu juullisiutitut tussiu-
siaralugu »Qaa avilortuarit-
si«.
• Palasi Grundtvig, politike-
ri nutaanik eqqarsaatersor-
tartoq tussiusiortorlu soor-
lu tusarlugu oqaluffimmi
siarni piumaffigigai aviloq-
qullugit, oqaluttuunnias-
sammatigut »juulleqqippoq,
juullilu nuannaarfiuvoq«.
Ulluinnarni oqaaseq avil-
orneq assigiinngitsutigut
atortarparput, siarnilli 24.
december aviluleraanga al-
laalluinnartarpoq, juuller-
tarmammi. Ilaasa oqaati-
gerusussavaat annaassisun-
nguup inunngorfia, allat or-
pik, nerleq, qaqorteqqasut
kinertut, nissiaqqat, juullip
inua kiisalu juullimi tunissu-
tisiassat eqqartorusussa-
vaat.
London-imi, allanilumi
taamaassaaq, pisiniarfeqar-
poq ukioq kaajallallugu juul-
lerpaluttuinnarnik nioqqu-
teqartartoq. Nunatsinni ok-
tobarimili juullimut piareer-
sarnerit aallartipput, ilaasa
julefrokostimi eqqartuisut,
allanillu juullimut piareer-
saateqartoqarluni, allarpas-
suaqarporli juullip niuernik-
kut iluanaarniutigineqartar-
neranik paasiuminaatsit-
sisut, pisiniarfimmiutillillu
juullerpalaartuutimik ta-
makkerlugit tuninngitsoor-
nissaat annilaanngatigisar-
paat, allat juullimi tunissu-
tissanik taarseeqatigiittut,
juullimullu akikilliliisoqarpat
juullimi tunisutisiat taarseri-
artorranneqassallutik.
Sianernik avilualaartitsi-
neq ileqquuvoq nuannersut
ilaat, sianertartut siarnup
kasuttaata anguniarlugu
tummeqqat iluaqutsiullugit,
avilualaartitsigaangami ilu-
ngersunartassaaq. Ilaat o-
qarniartarput sianertartut
avilualaartitsisarnermikkut
ilisarnaateqartartut. Ullu-
mikkut attataasannguaq
tuuginnaraanni sianeq kuk-
kunani nammineq isumaga-
lugu avilualaarsinnaavoq,
innaallagiaq ikumajuartillu-
gu.
Sikkilit pullaataat nassaa-
rineqarsimanngitsuuppat
assakaasut pullaqassanngik-
kaluarput - siuariartornermi
piumanngikkaluaruttaluun-
niit takkuttuarpoq, allaat
ilaatigut sianertartunik suli
eqqaamannippugut. Siarnit
innaallagissamoortut peri-
arfissaapput naaggaarsi-
manngisagut. Sumiiffiilli i-
laanni - ikittuni, sulimi piup-
put - innaallagissatortumi
sianeqaraluartoq avilualaar-
titsiniaraanni sianertartup
isumagisarpaa. Tusarniarsa-
riniariuk tusarnaarlugulu,
imaassinnaavoq sianertar-
toq nammineerluni avilua-
laartitsisoq - tusaasinnaavat
innaallagissamoortuuner-
soq, inulluunniit sianerner-
soq.
Grundtvig-ip (Jonathan
Petersen-ip) siarnit avilor-
tut oqariartortippai, sia-
nertartoq oqaluttuussivoq
Guutip oqaasiata nassaraa
eqqississut. Oqaluttuuppaa-
tigut juulli nalliuttoq seqer-
nup qullariartoqqilerfia ingi-
aqatigalugu, uummatit taar-
siortut eqqissisillugit, juullip
nuannaarfiullunilu qujanar-
tup takkunnera tusarliup-
paat; sianerli inummit in-
naallagissamilluunniit siane-
rtinneqaraluarpat, Grundt-
vig (Jonathan Petersen)
avilortitsinikkut oqarfigaati-
gut Guutip eqqissinerput pi-
gaa, naalannartissiuk Guuti.
Juullimi pilluaritsi.
tZwÆ/ffa£ /dut'/tøa&S’CUp
JULETILLÆG
Kimer I klokker Qaa avilortuaritsi
Kimen for ørene, kimer folk ned - kimer er et ord der
indgår i mange sammenhænge også i julens, og her
er det langt mere positivt end i andre sammenhænge
Avilorneq oqaasiuvoq assigiinngitsunut atatillugu
oqaaserineqartartoq, juullikkunnili allanut naleqqiullugu
nuannernerujussuarmik isumaqartinneqartarpoq
KNI Pilersuisoq a/s