Atuagagdliutit - 12.12.1996, Blaðsíða 16

16
1996
tZutÆ/naÉ /Æuf/tøM&s’cup
JULETILLÆG
Far fik et lommetørklæde
og mor en nål eller sytråd,
og havde man de rigtige
forbindelser, og var én af
de mere højtstående famili-
er i samfundet, kunne det
hænde, at datteren fik en
lille dukke til jul. Det var
dengang i 1920-40-erne,
hvor gavernes størrelse ik-
ke havde afgørende betyd-
ning for om julen blev god
og hyggelig.
Meget har ændret sig si-
den dengang. Og det er
baggrunden for, at Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv i Nuuk i hele decem-
ber og frem til 6. januar
viser en udstilling om julen i
perioden fra 1920 til 1940.
Om formiddagen har sko-
leklasser fra byen booket
sig ind til gennemgang af jul
i gamle dage. Skoleeleverne
bliver mødt af en opsats,
som viser, hvordan der så
ud i husene omkring jul. På
briksen sidder en ældre fra
Utoqqaat Peqatigiiffiat, æl-
dreforeningen i Nuuk, og
fortæller om gamle dage
eller læser op om julen.
Børnene synger julesange
og har mulighed for at gå
rundt ved montre, hvor der
er udstillet julepynt og
andre genstande, som man
1920-40-kkunni nammineq
orpilialiornissaq pisariaqar-
tarpoq. Kanaartassaa qille-
rummik putoorlugu kakillar-
nat ikkussuunneqartarput.
Kakillarnaqarfiunngitsumi
qisumernit ikkussuullugit
paarnaqutinik qallersorne-
qartarput.
Juletræet måtte man selv
lave i 1920-40-erne. Der
blev boret huller i en stam-
me og Ind I hullerne satte
man enebærgrene. Hvor
enebær ikke fandtes satte
man træstykker Ind. som
man viklede lyng omkring.
brugte i tiden omkring
1920-40-erne.
Juletræet
1 dag har de allerfleste fami-
lier juletræer fra Danmark.
I gamle dage var det en
sjældenhed. Det var oftest
kun folk ansat under staten,
der fik tilsendt et juletræ
fra Danmark. Men juletræer
hørte sig også til dengang,
og så var man jo nødt til
Det var ikke alene Juletræet, der stod pyntetjulemorgen.
De som havde muligheden, klistrede væggene til med avis-
sider. som man kunne bruge lang tid på at stå og kigge på.
Agguutisiat kaffinik sikanne-
qanngitsunik aserorterneqan-
ngitsunillu akoqartarput.
Taamaammat angerlarsimaf-
fippassuit kaffinut aserorte-
ruteqartarput.
Julekosten bestod blandt
andet af kaffe, som ikke var
ristet eller kværnet. Derfor
havde mange hjem en kaffe-
kværn.
selv at lave det.
I dagene op til jul, og altid
når børnene var ude af sy-
ne, gik de voksne igang
med at tømre et juletræ
sammen. Det var ret flotte
juletræer, der kom ud af en
rundstok, som man borede
huller i til enebærgrene.
Længere nordpå, hvor der
ikke findes enebær, fæstne-
de man små træpinde i
stokken og bandt lyng om-
kring.
Julepynten lavede man
også selv. Der blev klippet
og flettet julehjerter og
lavet roser. Lykkedes det
ikke at få fat i en stjerne til
at sætte i toppen af jule-
træet, kunne den erstattes
af en engel.
Når træet stod pyntet og
klar til julemorgen, blev
børnene formanet om at
holde sig væk fra stuen. For
børnene måtte først se det
smukke juletræ julemorgen,
når de stod op. Men det var
ikke altid let at holde jule-
træet skjult for de små nys-
gerrige. Og spændende var
det, for det var ikke alene
juletræet, der stod pyntet i
stuen. Væggene var klistret
til med avissider, som man
havde fået foræret af dem,
som havde mulighed for at
få aviser.
Kongekost
Kongekost eller julekost
hørte også julen til. Konge-
kost var en gave fra Kongen
til alle indbyggere i Grøn-
land. Kongekosten bestod
af blandt andet skibskiks,
sukkerknalder, kaffe og
bankebyg, og mange hus-
ker med glæde tilbage på
disse herligheder.
Slik var der ikke meget
af, men af lækkerier kan
dog nævnes svedsker og
tørrede figner.
Julemaden var ikke me-
get anderledes end den dag-
lige kost. Men der blev gjort
noget mere ud af den end i
dagligdagen. De fedeste
alke blev for eksempel gemt
til jul og med bankebyg i
suppen fik man det dejligste
måltid.
I 1920-40-erne brugte
mange, hvis ikke alle, at
synge julen ind ved dørene
hos familie, venner og be-
kendte. Salmer steg op i
nattemørket fra alle huse.
I det hele taget var det en
tid, hvor det åndelige blev
sat i højsædet. 1 kirken
skulle børnene lære at sige
vers, som de havde lært
uden ad (se Jonathan Motz-
feldts juleleder på side 2 -
red.). Mange, som var børn
i den tid, husker, hvordan
sveden begyndte at løbe
ned ad nakken, hvis man
havde glemt en linie. Pivor-
leerneq, som det kaldes, var
en ting man satte højt. Så
højt, at nogle forældre hav-
de lært vers uden ad for
deres spædbørn.
Udstilling
Udstillingen på Nationalmu-
seet i Nuuk er kommet i
stand i samarbejde med de
ældres forening, og har
åbent tirsdag til fredag mel-
lem 14 og 15.30, mens
skoleelever har mulighed
for klassevis at komme på
besøg om formiddagen.
Skulle børnehaveklasser el-
ler andre interesserede have
lyst til at se udstillingen, er
de velkomne til at henvende
sig på Nationalmuseet.
Legeland og Brugsen har
været venlige sponsorer til
papir til julepynt og mel til
rugbrød og kringler, som
også var en del af julen i
1920-40.
»Juullimi orpiliarput«-mut
nuutlt assaannarmik allatat,
Nuup eqqaani Uummannar-
miup Abraham Abrahamsen-
ip allassimasai.
Håndskrevne noder til »Juul-
limi orpilarput« skrevet af
Abraham Abrahamsen fra
Uummannaq ved Nuuk.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN
Juullip ullaavani orpiliaq kisimi pinnersarsimasanngilaq.
Periarfissallit aviisit qullernerinik iikkatik qallersortarpai,
taakkulu misissuataarlugit sivisusaqaaq.
Juli
Dengang vore bedsteforældre var børn var gavernes
størrelse ikke afgørende for om julen blev god