Atuagagdliutit - 12.12.1996, Blaðsíða 22

22
1996
tZwÆ/fra£
JULETILLÆG
De ældste spor afliv
fundet i Nuuk-området
Råstofkontoret udsendte i slutningen af november en pressemeddelelse fra
geolog Vie McGregor, som AG i sidste uge bragte et torsdagsportræt af.
Meddelelsen handle om Tordens ældste liv, som der er fundet spor af
elelsen handle om Jordens ældste liv, som der er fundet spor af ved Nuuk
Kvartsit fra Akilia.
- Hvornår og hvordan er liv
først opstod på Jorden er et
spørgsmål, som ikke kun
forskere interesserer sig
for, skriver Vie McGregor
blandt andet i sin presse-
meddelelse.
- Svaret, hvis det overho-
vedet er muligt at få et
svar. må søges i bjergarter
som blev dannet i den tidlig-
ste del af Jordens historie,
efter at den blev skabt af
støvskyer omkring solen for
4,5 milliard år siden.
De ældste sten, der er
fundet på Jorden, stammer
fra en lokalitet 400 kilome-
ter nord for Yellowknife i
North West Territories,
Canada. Stenene kaldes
Acasta gnejs, og de er om-
kring 4 milliarder år gamle,
men de er så kraftigt om-
dannet af varme og tryk
dybt nede i jordskorpen, at
kun meget lidt af deres
oprindelige karakter er ble-
vet bevaret.
Sten ældre end 3,8 milli-
arder år er kendt fra små
områder i Kina og Antark-
tis, men de største og
mindst omdannede områ-
der af meget gamle sten
findes i Nuuk-området og
omkring Sagleq i det nordli-
ge Labrador.
Gamle sten fra disse to
områder ligner hinanden
meget og har nok været
dele af samme meget gamle
kontinent, der blev opbyg-
get over en længere periode
mellem 3,9 og 3,5 milliar-
der år siden, hvorefter det
er brækket i stykker.
Et tredie stykke af dette
ældgamle kontinent er for
nylig blevet opdaget sydøst
for Kangerlussusaq, men
det er endnu ikke grundigt
undersøgt. De meget gamle
dele af Nuuk-området kal-
des af geologer for Itsaq-
gnejs-komplekset.
Det første par milliarder
år af livets historie på jor-
den var der kun mikroorga-
nismer som bakterier og
alger. Fossiler af disse er
bevaret i gamle aflejringer
af flint og lignende bjergar-
ter. De hidtil ældste er fun-
det i Vestaustralien og er
3,45 milliarder år gamle.
Men de er ikke mere de
ældste spor af liv på Jor-
den.
Deformerede sten
Alle kendte forekomster af
sten ældre end 3,5 milliar-
der år har været begravet
dybt nede i jordskorpen,
hvor de er blevet varmet op
til flere hundrede grader
celsius, hvorfor de - i det
fleste tilfælde - er blevet
stærkt deformeret. Sådan
en behandling har efter al
sansynlighed udslettet alle
spor af eventuelle mikrofos-
siler, og de eneste spor,
man derefter kan gøre sig
håb om at finde af meget
gammelt liv, har derfor
været kemiske stoffer -
kulstof, fosfat - der er dan-
net ved organiske proces-
ser, og som desuden har
kunnet tåle høje temperatu-
rer uden at blive totalt for-
andret.
De bedst bevarede meget
gamle bjergarter på hele
Jorden findes i Isukasia-
området ved indlandsisen
40 milometer nord for bun-
det af Nuup Kangerlua. Her
er der blandt andet en me-
get store forekomst af bån-
detjernmalm med tynde lag
af finkornet kvarts og mag-
netit (jernoxid). Jernmal-
men kan siges med 100
procent sikkerhed at være
aflejret under vand på bun-
den af havet eller en stor
sø. Den er dateret til at
være omkring 3,8 milliar-
der år gammel.
I den sydlige del af Nuuk-
området er Itsaq-gnejs-
komplekset blevet varmet
op til endnu højere tempe-
raturer, mere end 800 gra-
der celsius. Der er fundet
flere mindre forekomster af
båndet jernmalm og andre
kvartsrige bjergarter, men
fortolkningen af dem som
oprindelige sedimentære af-
lejringer er mindre sikker
end for den store fore-
komst ved Isukasia.
Ældgamle sten
Den af disse mindre fore-
komster, der nu er kommet
i søgelyset, blev fundet af
forfatteren i 1974 på øen
Akilia 27 kilometer syd for
Nuuk. Det er et fem meter
bredt lag af kvartsit, som
kan følges over 20-30 me-
ter, og som er omsluttet af
sorte og mørkegrønne bjer-
garter. Laget består mest af
mineralet kvarte med tynde
lag af andre mineraler,
mest lysegrøn pyroxen,
men også en del magnetit.
Kvartsitten fortolkes som et
kemisk sediment nedfældet
under vand i en stille perio-
de mellem undersøiske vul-
kanudbrud, der resulterede
i de omsluttende mørke
bjergarter.
I 1988 samlede Allen
Nutman fra Australian Nati-
onal University, Canberra,
og Clark Friend fra Oxford
Brookes University, Eng-
land, en prøve af lysegrå
gnejs fra kanten af de mør-
ke bjergarter. Feltforholde-
ne viser, at denne gnejs må
være yngre end de mørke
bjergarter og derfor også
yngre end kvartsitten. Gnej-
sen, som har betegnelsen
G88 66, blev dateret af
Nutman i Canberra til at
være 3870 millioner år
gammel. Det er den ældste
stenprøve dateret fra Grøn-
land og sammen med en
stenprøve fra Antarktis,
som giver nogenlunde sam-
me alder, den næstældste
sten kendt på jorden efter
Acasta gnejs.
Ældgamle spor
Prøver af kvartsit fra Akilia
og af båndet jernmalm fra
Isukasia er blevet undersøgt
af Stephen Mojzsis på
Scripps Institution of Ocea-
nography i La Jolla, Califor-
nien. Resultaterne af hans
undersøgelser blev offent-
liggjort i det meget ansete
engelske tidsskrift Nature
den 7. november og blev
Jorden over rapporteret
som en videnskabelig sensa-
tion. I begge prøver har
Mojzsis fundet små korn af
fosfatmineralen apatit, som
indeholder indeslutninger
eller er omsluttet af kulstof.
Stephen Mojzsis har un-
dersøgt forholdet mellem
kulstof-isotoperne (atomer
med forskellig vægt) med
en »ion microprobe« - et
udstyr der kan måle isotop-
forhold i områder med en
diameter på kun 0,03 milli-
meter, og som kan bruges
til at datere sten. Formen af
kulstof-indeslutningerne og
ikke mindst forholdene mel-
lem isotoperne er det sam-
me, som findes i apatitkorn
i yngre aflejringer, hvor det
er bevist, at det stammer
fra biologiske processer.
Mojzsis udelukker, at iso-
topforholdene i kulstoffet
kunne være blevet til ved
andet end biologiske pro-
cesser. Hans resultater gør
det sandsynligt, at der leve-
de primitive organismer på
bundet af havet eller den
sø, hvor det, der nu findes
som et kvartsitlag på Akilia,
blev aflejret for mere end
3860 millioner år siden.
Det er altså 300 millioner
år tidligere end de hidtil
ældste spor af liv fra
Vestaustralien. Egentlig
kommer det ikke som en
kæmpeoverraskelse for for-
skere, fordi organismerne i
de 3450 millioner år gamle
sten i Vestaustralien tyder
på, at de er resultat af en
længere udvikling forud for
deres datering.
Reddet fra meteor-regn
Det gør opdagelsen endnu
mere interessant, at prøver
hentet fra Månen har vist,
at indtil for 3,8 milliarder
Kvartsit Akilianeersut.
år siden var Månen og sand-
synligvis også Jorden blevet
bombarderet af en kraftig
regn af større meteoritter.
Bjergarterne på Akilia und-
gik altså at blive totalt
smadret af denne meteorit-
regn.
Kulstoffet i stenprøverne
fra Isukasia og Akilia for-
tæller kun, at det er sand-
synligt, at der var liv på Jor-
den allerede for 3,8-3,9
milliarder år siden - altså 6-
700 millioner år efter, at
Jorden blev dannet. Det si-
ger ikke noget om, hvad det
var for organismer, der le-
vede dengang. Når man ta-
ger i betragtning, at alle
kendte bjergarter, som er
ældre end 3,8 milliarder år
og har været kraftigt om-
dannet af varme og tryk
nede i jordskorpen, er det
næppe sandsynligt, at man
får ret meget at vide om det
tidligste liv på Jorden - for
slet ikke at tale om, hvor-
dan det første liv opstod.
Men hvem ved, hvad mere
dybgående undersøgelser af
stenene på Akilia med end-
nu mere raffinerede meto-
der kan fortælle om forhol-
dene på Jorden for 3870
millioner år siden? Måske
findes der bedre bevarede
eller endnu ældre bjergarter
i det nyopdagede, gamle
område sydøst for Kanger-
lussuaq...
Isukasiani saviminissaq ikialik, qanoq annertutiginera inummut naleqqiussinnaavoq.
Båndet jernmalm fra Isukasia, personen viser tegningens størrelse.
De første spor afliv
For 10 år siden sad jeg sammen med geologen Vie
McGregor ved hans spisebord i Atammik og brugte
den ene notesblok op efter den anden til oplysninger
om de gamle bjergarter, der en overgang havde ver-
densrekorden i alder. Den har de ikke mere og for
den sags skyld heller ikke dengang. Men Vie McGre-
gors opdagelser i Isukasia og i Nuuk-området i
øvrigt var alligevel så spændende, at historien burde
fortælles til et større publikum.
Vi var derfor i gang med at lave research til en
engelsksproget TV-montage om den kendte geolog
og hans arbejde i Grønland. Den blev desværre ikke
til noget. Nanoq Film TV, som jeg arbejdede for den-
gang, havde ikke volumen til at løfte så ambitiøs en
opgave, men det var utrolig interessant, så længe
arbejdet stod på.
Jeg husker ganske tydeligt, at Vie McGregor alle-
rede dengang fortalte, at der var en tysker, der i
nogle prøver fra Isukasia mente at have påvist et
muligt tegn på liv. Det ville i givet fald være en ny
aldersrekord, som ville have vagt stor opmærksom-
hed, og som kunne været med til at »sælge« Tv-
udsendelsen.
Men enten havde han uret eller for svært ved at
nå igennem med sine synspunkter, for vi har hørte
ikke om yderligere resultater af hans undersøgelser.
Nu er det imidlertid fastslået, at det ældste spor af
liv på Jorden er fundet i stenprøver fra Isukasia ved
indlandsisen nord for Nuup Kangerlua og fra øen
Akilia syd for Nuuk. Det har Vie McGregor skrevet
en pressemeddelelse om, men den er i virkeligheden
en spændende naturvidenskabelig beretning, som
kan underholde læserne i de lange, mørke, men hyg-
gelige juledage. Jens Brønden.
ASS./ FOTO: AG